bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

dyrker hende som en Guddom: Egtemandens. Enhver Fornærmelse mod
Hustruen gjælder ham selv, enhver Forsyndelse af denne er hans Skam – Ludvig
den Fjortendes «L'état c'est moi», anvendt paa den egteherrelige
Magtfuldkommenhed: Ma femme c'est moi.
At denne Egtemandens chevalereske Æresidentitet med sin Mage har sin
smukke og noble Side, behøver vi vist ikke at bemerke. Sit mest betegnende
Udtryk naar den dog gjennem Skinsygen, og den ytrer sig da i en levende Lyst til,
efter Omstændighederne, at banke eller at myrde baade hende og alt, hvad der
blot vækker Mistanken om at ville gjøre ham hans Eneherredømme stridig, – en
Lyst, som man altid vil finde mest udpræget hos Nationer og Individer, der selv
er de største Syndere mod sine Hustruer og mest trænger til deres Tilgivelse.
Men der gives ogsaa et: La femme c'est moi, der optager alle de gode
Elementer i Egtemandens Valgsprog, men udelukker de slette. «Enhver Kvinde
er en Del af mig selv, enhver Krænkelse, der overgaar hende, paakalder, hvor
min Arm kan naa, min Beskyttelse, mit Forsvar.» Dette er Princippet, hvorpaa
den sande Kvindeagtelse beror, men den kan vi som Særkjende hos Enkeltmand
eller hele Nationer kun tænke os, hvor storsindede Anlæg forener sig med en høi
og skjønt udviklet Kultur.
Hvad Franskmanden end kan have at bebreide sig i Forhold til sine Kvinder,
saa formaar vi ikke at skille ham fra Begrebet Ridder i denne Forstand. Han har
en naturlig Entusiasme for det svagere Kjøn, en Trang til, lig Gaardhanen, at
have dem omkring sig, forsvare dem, dele alting med dem, – en Ridderlighed,
der udfolder sin smukkeste, nobleste Blomst i den Kjærlighed, den Ærefrygt, han
nærer for Moderen. Meget maa af den Grund tilgives ham.
Naar vi, ledede af Erfaringen, skrider til at gjøre Anvendelsen paa vore egne
Tilstande, kommer vi som sagt ikke ganske til det Resultat som vor store Digter i
sin Festtale i Tønsberg. Devisen: Ma femme c'est moi, min Hustru er mig selv, er
vi forvissede om, at vore kjære Landsmænd kjender og hylder ligesaa godt som
Kautokeinerne og den europæiske Kulturmand; men skal vi sandhedskjærlig
prøve, hvorvidt den anden Devise: «Enhver Kvinde angaar mig, som en Del af
mig», passer for os, maa vi bedrøvet sige: dette den sande Kvindevurderingens
Instinkt er lidet udviklet i vor Nation endnu; den synes i dette Stykke at staa,
vistnok noget høiere end hine vore skindklædte nordlige Naboer, men visselig
converted by Web2PDFConvert.com