bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

mørke og trøstesløse nok til at betegne disse Udtalelser.
Paa hvert Blad støder man paa Beskyldningen for denne lidenskabelige
Subjektivitet, der har hindret hende fra enhver rolig og paalidelig Opfatning. I
disse heftige Udfald lyder kun hendes egne Livserfaringer og Oplevelser; alle
disse Heltinder, fra Sofie i «Amtmandens Døtre» ned til Sara Trænæse, er nøie
Kopier af hende selv. Som om der ikke i alle disse fandtes en
Grundforskjellighed! Man tage kun de fire Damer, der optræder i
«Oktoberfantasier», og som ved en overnaturlig Magt drives til at ytre sig om
noget, der ligger udenfor deres Dagligstueinteresser. Om disse Figurer siger
Anm.: «Om individuel «Karakteristik er her ikke Tale; det hele Apparat er kun et
«Slør, hvorunder Fru Collett dækker sit eget Ansigt.»
Jeg har kjendt ti Margrether og ligesaa mange Frøken Annaer. Forf. har i
dem slet ikke skildret sig selv eller det Standpunkt, hun tilhører. Hun har i dem
skildret en, vore Forhold mere tillempet, begavet og selvstændig Kvindenatur.
Altsaa noget for vort Samfund altid brugbart, ja velsignelsesrigt, men som vort
Samfund, med sin indgroede Angst for Genren, ikke vil vide noget af, men skyder
tilside. Søger man Sporet af disse forskudte, vil man ikke sjeldent finde det i
Sindssygeanstalterne, hvis ikke en tidlig Død redder dem fra aandelig
Undergang.
Vanen er en stor Magt i Livet, men det uvante er det vist ikke mindre. I vort
Land er en kvindelig Opposition af enhversomhelst Art en utilladt og uhørt Ting.
Mænd maa faa Lov til at paatale Misligheder, hvor de opdager dem, Kvinder hos
os har ikke denne Tilladelse. Hvad Under da, at naar nogen har havt det Mod at
sætte sig ud over Forbudet, bliver det mødt mildest talt med en forundret
Murren. Man er saa vant til at lulle sig ind i den Tro, at alt er godt og vel, som det
er, en hel Halvdel af vort Samfunds Medlemmer har nu engang forpligtet sig til
at vogte denne Tryghedens Vestalild, og vil nogen krænke denne Tryghed og vise
dem Reversen af Medaljen, er det, som om det livagtige Medusahoved stirrede
dem imøde. Denne Uvilje mod enhver kvindelig Opposition afsætter sig da, hvor
den kommer tilorde, i de merkværdigste Udtydninger og Fortolkninger. Alt sees
gjennem Mikroskopet, hver stille Klage bliver til heftig Beklagelse, hvert Suk til et
Skrig, og i en viss Forstand skal det visselig forstaaes saa; kun forveksler Anm.
Form og Væsen, han anerkjender ikke Beherskelsen; i Sukket, i den stille Klage,
converted by Web2PDFConvert.com