bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

udfordrende, som man af Anm.s Skildring maa udlede, at hun har været, maatte de daværende selskabelige Forhold i vor By have fuldt tilfredsstillet hende, ja overtruffet hendes Forventninger. Men da hun ikke bragte hine Egenskaber med, bød det hende egentlig mere, end hun kunde benytte, saa meget mere som hun havde det bedste, hun kunde søge, i sin nærmeste Nærhed. Vort Selskabsliv havde i det foregaaende urolige Aarti, 30 – 40, havt Tid til at gjære ud og havde virkelig nu afsat sig til noget, der efter vore Forhold maatte kaldes glimrende. Foruden de ældre, grundfaste Familier, Hansteens, Colletterne, Kjerulf's, Diriks's og fl., der alle førte gjestfri Huse, havde en stor Del af hin 30-Aarenes merkeligere Ungdom selv stiftet Hus og optraadte nu i Dobbeltegenskab af aandrige Selskabsfolk og gjestfri Verter og Vertinder. Til denne yngre Kreds hørte Schweigaards, Fougstads, Birch-Reichenwalds, Welhavens, Munchs, Dunkers og senere Sars's. Af Forfatterindens nærmeste Slegt var Officererne Oscar og Storm Wergeland bosatte i Byen. I alle disse Huse var det unge Egtepar gjestfrit modtaget, i næsten alle havde hun sine kjæreste, trofasteste Venner. Det «stridbare Forhold», hun efter J–s Paastand straks kom i til denne sin Omgivelse, og de mange «Skuffelser og Ubehageligheder», det beredte hende, savner derfor alt Hold i Virkeligheden og maa bero paa den samme Vildfarelse, der gaar gjennem hele hans Opsats, at Forf.'s senere «pessimistiske» Opfatning af vore Tilstande absolut maa føres tilbage til noget allerede dengang personlig oplevet, og hvad der er mere nærgaaende, uundgaaelig ogsaa give hendes Personlighed et skarpt Præg deraf. Fordi om disse Tilstande ikke dengang direkte berørte hende, eksisterte de dog ikke derfor mindre og stod i fuld Trivsel udenfor. Gjennem tusende usynlige Porer kan saadant indsuges i Bevidstheden. Bornerthedens, Raahedens uforsonlige Had til alt dens egen Sfære overragende, helst naar dette foreter sig i en kvindelig Skikkelse, vil ikke dengang været mindre virksomt, end det er nu, og maaske til alle Tider vil blive det. Den, som forstod at lytte, vilde kunne hørt dette Had, denne Uforsonlighed, ligesom man velforskanset i sin Borg, i den beleirende Hobs Murren udenfor, tydelig nok forstaar dens: vent kun, til Murene falder! vent kun, til vi kan naa jer! Og det manglede ikke paa dem, der forstod at lytte. Kritikken laa i Luften dengang. Hvorsomhelst man befandt sig i denne Kreds, indaandede man den. converted by Web2PDFConvert.com
Drøftelserne af Dagens Tilstande og Fænomener var ikke mindre skarpe og opløsende, fordi de optraadte i Viddets og den muntre, belevne Selskabeligheds Former. Og Damerne stod ikke tilbage; de tog levende Del i Forhandlingerne og udfyldte paa den elskværdigste Maade den Plads, Mændene indrømmede dem som mæglende, dømmende Magter. Med denne overlegne Erfaring, denne kritiske Aplomb kunde nu vor Forfatterinde slet ikke hamle op, da hun, vel ikke ganske fremmed i Kredsen, kom for at slutte sig fast til den. Hendes hele Personlighed var lidet anlagt dertil. Et andet er, hvad der i en modtagelig Sjæl optages og stille kan forberedes. Selv ynkelig ømfindtlig for Angreb, har hun altid skyet personlig at angribe. Og hvad der i hine Aar, da hun endnu stod der, aandelig støttet af hin Tids bedste og dygtigste, omhegnet af Omhu og Kjærlighed, kun føltes som noget dunkelt instinktmæssigt, det har mere og mere og mere, nu da – Murene er faldne, og Faren for personlige Konflikter og Krænkelser med hver Dag forøges, udviklet sig til bevidst Bestræbelse: betragte det uundgaaelige som nyttige Vink, samle hele Vegten af sin Livsopfatning og Erfaring paa Tingene selv og – saavidt muligt – undgaa alt personligt. Hr. J. gaar her over til en Skildring af Angjældendes Betydning som Forfatterinde, et Felt, hvorpaa jeg af dobbelt Grund helst vilde være befriet for at møde ham, men overlade dette til andre; der er imidlertid Punkter netop her, som desværre gjør faktiske Redegjørelser fra min Side uundgaaelig nødvendige – Omstændigheder, som andre ikke, selv med bedste Vilje, ret kan sætte sig ind i, da det ligger saa langt tilbage i Tiden. Hr. J. indleder denne Skildring med følgende Ord: «Samme Aar, som hun blev gift, 1841, debuterede hun som «Forfatterinde med flere smaa Artikler i den Konstitutionelles «Feuilleton, den samme, hvori Welhaven skrev sine udmerkede «Billeder fra Bergenskysten, P. J. Collett sine aandrige Kritikker, og Asbjørnsen og Bernhard Herre sine Skildringer af «norsk Natur og Folkeliv. Hun kom da som Forfatterinde «med én Gang midt op i det fineste, aandrigste Selskab, og for «ikke at stikke af maatte hun gjøre sig Umage for at være ligesaa fin og aandrig som de.» (!) Anm. nævner som et af disse anonyme Debutarbeider en lille Artikel betitlet «Et Stykke af en norsk Dames Brev til en Dansk», og dette stempler han nu som converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4:
derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6:
maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8:
Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10:
dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12:
ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14:
Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16:
agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18:
det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20:
man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22:
næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24:
«Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26:
de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28:
drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
Page 79: som vi endnu regner for vort Teater
Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102: fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112: man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114: Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116: indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118: Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120: Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121 and 122: kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124: europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126: den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128: hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130: førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?