bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

norske Dame havde neppe læst noget af Georges Sand dengang, vidste intet om
hendes private Liv, havde aldrig hørt Sandeau eller Alfred de Musset nævne, og
hvad Idéer hun dengang pleiede om begge Kjøns Ligestillen i borgerlige og
selskabelige Rettigheder, kan man omtrent slutte deraf, at da Faderen foreslog
engang at drikke Chokolade i en Kafé, modsatte hun sig det forfærdet som et
Brudd paa den høiere Kvindelighed.
«At hun virkelig var bleven paavirket af Emancipationsbevægelsen, synes mig
at fremgaa af det Alvor, den Bestemthed, hvormed hun efter sin Hjemkomst
forlangte at faa gaa «til Teatret.»
Dette er en komplet Feiltagelse, og man maa kun studse ved den
merkværdige Dristighed, hvormed den fremsættes. Hun har aldrig nogensinde
diskuteret det Ønske at gaa til Teatret, end sige med Alvor og Bestemthed
forlangt det. Først fordi at ingen Vilje, ingen Opinion vandt Ord i vort Hus, naar
vi vidste ved os selv, at den ikke blev godkjendt, og dernæst fordi et saadant
Forlangende vilde forbudt sig selv. De Stemninger og Følelser, der bevægede
hende i dette Tidsrum indtil hendes Egteskab, modsatte sig ogsaa enhver Tanke
paa en offentlig Optræden af nogen Slags. Alt, hvad der i hin Selvbiografi tales
om den Proces, der derom førtes og tabtes, maa forstaaes som ført for en indre
Domstol. Derfor kan hun godt til sine urolige Barnedrømme derom senere knytte
den Betragtning, at hun erkjender denne Kunst endnu for at være den Form,
hvorunder hendes sterkeste, eiendommeligste Liv maaske naturligst vilde fundet
sit Udtryk. Det er derfor ligesaa lidt korrekt, naar Anm. søger Grunden til, at
denne Plan ikke blev realiseret, i den Stilling, som den sceniske Kunst dengang
indtog i Norge. Dette dengang vilde vi ikke have let ved at forstaa, naar ikke
Anm. straks efter havde givet os en høist overraskende Forklaring derover.
«Hertillands fandtes der ikke engang saa meget som en Antydning til en
national Scene. Det var udelukkende danske «Skuespillere, som besørgede
Publikums dramatiske Underholdning, og som Følge heraf blev Skuespillernes
sociale Stilling «ikke synderlig agtet (!). Da disse Skuespillere var fremmede
«Mennesker, der betragtede sit Ophold her næsten som et «Slags Eksil og derfor
blev her temmelig kort, saa Publikum i «dem en Slags hjemløse Omstreifere, der
stod fuldstændig udenfor det sedvanlige borgerlige Liv.»
Behøver dette en Gjendrivelse! De danske Skuespilleres Ophold blandt os,
converted by Web2PDFConvert.com