bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

denne Art, at den passer ikke for alle, den magter ikke, ligesaa lidt som nogen
Skole, hvor Opdragelsen drives en gros, at yde enhver Individualitet, enhver
Skjæbne sin særskilte Forpleining. For mange Naturer kan den maaske være en
beroligende, høist velgjørende Overgang til det Liv, de siden vil føre, og jeg har
netop hørt verdsligsindede Børn prise den rolige Tid i Christiansfeld som den
lykkeligste i deres Liv. For mange ulykkelige Børn har den været en velsignet
Havn, hvor de har slaaet sig til Ro for Livet. For mig var det Ensomhed,
Afsondring, kun i en anden mere klosterlig Form, men Meningen er jo ikke, at
man skal indvies til at gaa i Kloster, men til at færdes i Verden bagefter. Man skal
lære at kjende sig selv, sine Anlæg og sine Kræfter, og hvorvidt de duer til at
træde op i de Kampe, der ikke længe lader vente paa sig . . .
. . . Med Erfaringer og verdslig Visdom beriget, vendte jeg ikke tilbage til
Hjemmet, men dog med en Skat af lyse Indtryk, som aldrig kan forsvinde. I
Christiansfeld har jeg truffet paa saa herlige, i sin Art fuldkomne Mennesker, at
den blotte Erindring om dem er en Lægedom, naar man mangengang maa
mistvile om Menneskeheden . . .
«Hvis det var for at glemme denne Hjertesorg, at Faderen «i 33 tog hende
med til Paris, saa var Stedet ikke heldig valgt. «Var der noget Sted i Verden, hvor
de aandelige Omgivelser «var egnede til at bringe hende til at reflektere over sin
«Skjæbne (!), saa var det Paris i 1833. – Spørgsmaalet om «Kvindens Stilling i
Samfundet, om Forholdet mellem begge «Kjøn, laa dengang saa at sige i Luften .
. . Aurore Dudevant «var netop begyndt at blive et brændende Spørgsmaal i
Pariseropinionen. Aaret forud havde hun debuteret som Romanforfatterinde, og
derved var hendes fortrolige Omgang med «Balzac (!), Jules Sandeau, Alfred de
Musset, hendes eventyrlige og dristige Ture rundt i Byen forklædt som Student og
«hendes øvrige Ekstravagancer komne i Folkemunde. At den «tyveaarige norske
Dame under disse Omstændigheder har «faaet fat paa Georges Sands Romaner,
synes høist sandsynligt, «og i saa Fald maa det ansees for hævet over al Tvil, at
det «er Læsningen af disse Romaner, med deres heftige Diskussioner af
Forholdet mellem begge Kjøn, som gav Stødet.»
Dristige Paastande, naar man ikke er bedre underrettet! Faderen bragte kun
en syg did for at søge en berømt Læge om Raad mod en i sterk Grad udviklet
Kardialgi, en Sygdom, der, som man ved, paavirkes af og virker mer end nogen
anden paa Sindet. Vi levede derfor overordentlig stille i vor Pension. Den unge
converted by Web2PDFConvert.com