bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ... bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
Dette Gjenmæle indeholdt, næst en ikke ringe Del faktiske Berigtigelser, den nødtørftigste Tilrettevisning af den Maade, hvorpaa Hr. J. havde opfattet min hele Menneske- og Forfatterpersonlighed, idet jeg trøstig overlod til den Omgivelse, hvori jeg er vokset op og ældet, at dømme om, hvad der var det sande. En varmt affattet Protest i et af vore Dagblade, man vilde sige fra ældre kvindelig Haand, sluttede sig dertil. Dermed troede jeg at være færdig med min unge Biograf, og at vi kunde skilles i Fred. Nei. Hr. J. har, ubekymret om nogen Protest, bragt sin Skildring ind for et Publikum, der ikke har saa let for at kontrolere Rigtigheden. Han har derhos, ved at optage den i Bog, sikret den en baade mere udstrakt Læsekreds og en større Varighed. Hans «Pennetegning» af den norske Forfatterinde turde derfor – saameget mere som den indeholdt Unøiagtigheder, der angik danske Forhold – ikke gaa upaatalt hen. Jeg skrev engang isommer i den Anledning til Redaktøren af «Nær og Fjern» og henstillede til ham, om han vilde bevise mig den Billighed at give hint Gjenmæle Plads i sit Tidsskrift, idet jeg tillige afgav den Erklæring, at jeg slet ikke er Forfatteren af den paaankede Artikel om en af Fru Güllembourgs Noveller, men at denne tilhører en Serie kritiske Anmeldelser fra en anden Haand. Stilen selv taler derfor. Hr. Redaktøren tog ikke min Anmodning tilfølge og fandt den ikke engang værdig et Svar. Desto mer overrasket maatte jeg blive ved at se de samme Urigtigheder paa nyt opfrisket, og det i samme Tidsskrift. I en ny Bevidnelse af Hr. Jægers Fortjenester, der særlig ydes ham for den Maade, hvorpaa han ogsaa har behandlet min Broder H. Wergelands Minde, komplimenteres han for sin Opfatning af Søsteren, medens hin meget omtalte Kritik over Novellen atter tillægges denne. Naar samme Anmelder endnu bemerker: at hvad der her mishager Hr. J., Kritikeren, giver «Psykologen Hr. J. Nøglen til en Personlighedens Karakteristik», saa godkjendes her et dristigt Slutningsræsonnement, som vi netop maa beklage, at Forfatteren af «Pennetegninger» vel sterkt har ladet sig hilde i. Da der altsaa stadig bygges videre paa de usande og uholdbare converted by Web2PDFConvert.com
Forudsætninger, Hr. Jægers Manifest har givet Anledning til, medens enhver Forklaring fra min Side frister den Skjæbne konsekvent at afvises, levnes der mig kun det Nødverge at optage hint Tilsvar her. Det vil heller ikke være saa ilde paa sin Plads, men maaske ogsaa kunne afgive nogle ikke ganske upassende Illustrationer til «Hjemlige Tilstande». Et Gjenmæle. Titelen «En norsk Forfatterinde» synes allerede at antyde, at det er en nekrologisk-biografisk Studie, vi her har for os. Læsningen selv forstyrrer ikke heller væsentlig dette Indtryk; naar Læsernes Fantasi blot vil føie en Dødsdatum til, vil Illusionen fuldstændig kunne overholdes. Nævnte Biografi bærer nemlig alle Merker af at være forfattet med hin Mangel paa Lokalkjendskab og indre Forstaaelse af sin Gjenstand, som en betydelig Afstand i Tid og Rum, med andre Ord, Stillingen ligeoverfor en forlængst Afdød, tildels gjør undskyldelig. Opfattet saa, vil den, særlig for den ikke orienterede eller blot ligegyldige, næsten tage sig ud som et Opreisningsskrift. Man vil tro sig stillet ligeoverfor et forskrækkelig mørkt, baade i Tid og Eftertid forkjetret Liv, som det nu gjaldt at kaste et mildnende Slør over. Paa de bedre underrettede, og vi tør vel lægge til velvillige Læsere vil den sandsynligvis gjøre det modsatte Indtryk. De vil snarere se en Anmelder med god Vilje til at fordunkle selv de lyse Partier i det Dobbeltliv, Menneskets og Forfatterindens, der her skal skildres, og faa et muligst uharmonisk Billede ud deraf, ikke uligt det, der møder os, naar man beskuer sig i en af disse Speilkugler, hvormed Folk ynder at vansire sine Haver. Vi vil forsøge en lempeligere Middelvei. Vi vil endog gaa ud fra, at Anmelderen, baade med Interesse for og redelig Vilje til at yde sin Gjenstand Retfærdighed, har taget Emnet for sig. Men, savnende ethvert Grundlag for et personligt Kjendskab til Tingene, har han lidt vel flot benyttet de Traditioner, de enkelte Fakta, han havde at bygge paa, og ladet Indbildningskraften raade. Derved er der bragt for Lyset et Arbeide, der bringer os til at ønske, at det helst ikke var bleven skrevet. Vi forbigaar de mange faktiske Feiltagelser, hvori denne Biografi gjør sig skyldig. Det kan ikke skade nogen, at den angiver Forf.s Søsters Død 32 Aar converted by Web2PDFConvert.com
- Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
- Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
- Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
- Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
- Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
- Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
- Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
- Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
- Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
- Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
- Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
- Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
- Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
- Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
- Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
- Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
- Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
- Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
- Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
- Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
- Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
- Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
- Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
- Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
- Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
- Page 71: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
- Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
- Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
- Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
- Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
- Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
- Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
- Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
- Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
- Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
- Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
- Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
- Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
- Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
- Page 101 and 102: fornemste Promenadeplads, neppe gaa
- Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
- Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
- Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
- Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
- Page 111 and 112: man i lang Tid ikke har set, falder
- Page 113 and 114: Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
- Page 115 and 116: indtrængende Maade: «Vi alle,» s
- Page 117 and 118: Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
- Page 119 and 120: Kjedsomhedens. Kan noget være tris
- Page 121 and 122: kom træt hjem fra en Tur til Versa
Dette Gjenmæle indeholdt, næst en ikke ringe Del faktiske Berigtigelser, den<br />
nødtørftigste Tilrettevisning af den Maade, hvorpaa Hr. J. havde opfattet min<br />
hele Menneske- og Forfatterpersonlighed, idet jeg trøstig overlod til den<br />
Omgivelse, hvori jeg er vokset op og ældet, at dømme om, hvad der var det<br />
sande. En varmt affattet Protest i et af vore Dagblade, man vilde sige fra ældre<br />
kvindelig Haand, sluttede sig dertil.<br />
Dermed troede jeg at være færdig med min unge Biograf, og at vi kunde<br />
skilles i Fred.<br />
Nei. Hr. J. har, ubekymret om <strong>no</strong>gen Protest, bragt sin Skildring ind for et<br />
Publikum, der ikke har saa let for at kontrolere Rigtigheden. Han har derhos, ved<br />
at optage den i Bog, sikret den en baade mere udstrakt Læsekreds og en større<br />
Varighed. Hans «Pennetegning» af den <strong>no</strong>rske Forfatterinde turde derfor –<br />
saameget mere som den indeholdt Unøiagtigheder, der angik danske Forhold –<br />
ikke gaa upaatalt hen.<br />
Jeg skrev engang isommer i den Anledning til Redaktøren af «Nær og Fjern»<br />
og henstillede til ham, om han vilde bevise mig den Billighed at give hint<br />
Gjenmæle Plads i sit Tidsskrift, idet jeg tillige afgav den Erklæring, at jeg slet<br />
ikke er Forfatteren af den paaankede Artikel om en af Fru Güllembourgs<br />
Noveller, men at denne tilhører en Serie kritiske Anmeldelser fra en anden<br />
Haand. Stilen selv taler derfor. Hr. Redaktøren tog ikke min Anmodning tilfølge<br />
og fandt den ikke engang værdig et Svar.<br />
Desto mer overrasket maatte jeg blive ved at se de samme Urigtigheder paa<br />
nyt opfrisket, og det i samme Tidsskrift.<br />
I en ny Bevidnelse af Hr. Jægers Fortjenester, der særlig ydes ham for den<br />
Maade, hvorpaa han ogsaa har behandlet min Broder H. Wergelands Minde,<br />
komplimenteres han for sin Opfatning af Søsteren, medens hin meget omtalte<br />
Kritik over Novellen atter tillægges denne.<br />
Naar samme Anmelder endnu bemerker: at hvad der her mishager Hr. J.,<br />
Kritikeren, giver «Psykologen Hr. J. Nøglen til en Personlighedens<br />
Karakteristik», saa godkjendes her et dristigt Slutningsræsonnement, som vi<br />
netop maa beklage, at Forfatteren af «Pennetegninger» vel sterkt har ladet sig<br />
hilde i.<br />
Da der altsaa stadig bygges videre paa de usande og uholdbare<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language