bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

maa frivillig give Slip paa dem. Det næste Spørgsmaal bliver derpaa, om de behjertet med et Slag vil give Slip paa de belæssede Borde eller vente, til en nær Fremtid ufeilbarlig afskaffer dem. Denne kostbare Uskik vil ophøre af sig selv, man vil engang opdage, at den er gammeldags og smagløs. Har vi indbildt os, at vi heri følger et Fremskridt, saa tager vi jo meget Feil; vi holder netop fast paa noget, som andre Nationer, vi gjerne vil efterligne, længe siden har opgivet som Rester af Barbari. Mon det ikke i dette Stykke, som i mange andre, hvori vi indbilder os at være rigtig fashionable, gaar os som den gamle Kommandant paa Vardøhus? Han fulgte ogsaa med Tiderne. Tjeneren maatte punktlig hver Morgen præsentere ham Dagens Aviser, kun var de altid et Aar gamle. Mine Gjester, unge og gamle! Skal vi drikke paa lykkeligere Tider? Mere Selskabelighed, færre Selskaber, mere Spirit, mindre Vin, mindre Mad og mere Kjærlighed! Hvad synes Du om denne Tale, Julie, og om min Hukommelse? Naar du har tilstrækkelig beundret den – Hukommelsen –, skal jeg næste Gang fortælle dig, hvorledes det hænger sammen. Vi er ikke ganske færdige – vi maa endnu engang tilbage til Selskabet. Imorgen mere! J. S. var her igaar. Han spurgte mig, da han kom hen til Pianoet, hvor jeg sad, hvorfor jeg ikke havde været paa Festballet ifredags, og hvorfor jeg var saa umulig at faa en Samtale med i den sidste Tid. En Strid, mener De vel? Nu, jeg skal sige Dem, hvorfor; jeg har skrevet mig ind i «Frøkenklosteret», og saa gjør man bedst i at øve sig i Forveien i Fredsommelighed og et stille Væsen. Femte Brev. Det Tema, vor poetiske Vertinde havde valgt, hørte jo unegtelig ikke til de meget spirituelle. Du vil nu have læst Talen. Som du kan begribe, gjorde den et blandet Indtryk. Man tager her visse smaa Fordringer med, som man ikke gjerne opgiver. «Saadanne Taler om Hverdagsting kan vi alle holde, det er ingen Sag,» sagde den tykke, svære Fru P. siden til mig. Digtere og Kunstnere er der nu engang for converted by Web2PDFConvert.com
at løfte os andre Smaafolk fra Jorden. De Yngre i Selskabet fandt dette «retoriske Mesterstykke om Smørrebrød og Kjærlighed» høist fornøieligt. Conrad kan udmerket gjengive hele Partier deraf, lige til Stemmen. Jeg kunde ikke rigtig være med her – le du ogsaa af mig, Julie, men der var noget i denne Tale, som . . . jeg skal sige dig det mundtlig. Cand. A., der saagodtsom ene repræsenterede den mandlige Ungdom, gav derpaa med al den Beskedenhed, der sømmede sig i Bevidstheden derom, et Tilsvar. Jeg drister mig ikke til fuldkommen ordret at citere dette, men jeg vil bestræbe mig for at gjengive Tankegangen deri saa nøie som muligt. Han turde paa den udfordrede Ungdoms Vegne sikkert love (voveligt!), at den med største Beredvillighed vilde komme de gamles Ønsker imøde. Men den menneskelige Natur er nu engang bunden til visse antiideelle Betingelser, ja saa ydmygende det er for dette samme hovmodige Menneske at tilstaa det, kan det ikke negte, at det deler visse Fornødenheder med Ulven og Strudsen. Han bad de gamle godhedsfuldt ikke at glemme denne Omstændighed og tage Initiativet i nogle Forholdsregler, der af sig selv vilde gjøre de sene, overdaadige Aftensborde unødvendige. Den Anstødssten, der endnu hindrede dette, var ene og alene at søge i vore tidlige Middage. Han vilde ikke opholde sig ved Beskaffenheden af disse Middage, som overhoved den hjemlige Kogekunst, han vilde af flere delikate Hensyn ikke nærmere paapege Resultaterne af disse vore husligkulinariske Bestræbelser, der synes at have sat sig den vanskelige Opgave at forene Sløseri med Kraftløshed. Det tilhører Lægerne, mente han, at afgjøre, hvor megen Del vore Familiemiddage og vort Madstel overhoved har i de Indigestioner, den Kardialgi, den Misantropi og Melankoli, hvoraf 2/3 af Christianias dannede Befolkning lider. Men hvad der ligger nærmere for Opnaaelsen af det tilsigtede Øiemed, hvad der straks kunde rettes paa, var at henflytte Middagen til almindelig europæisk Spisetid. Vilde dertil de høitærede Husmødre, altid i Forventning om en almindelig, mere gjennemgribende Forbedring, overflytte en ganske ringe Del af den Vegt, hvorunder Aftensbordene nu sukker, til Familiemiddagsbordet, vilde de oplive dette med en eneste Flaske Vin af den Overflod, der nu spildes under de natlige Banketter, saa vilde Hensigten fuldstændigere opnaaes, en saadan ligevegtig Udskiftning af Husets Evner vilde skabe det vakre Syn af sunde, muntre, tilfredse, i det hele taget converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4:
derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6:
maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8:
Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10:
dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12:
ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14:
Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16:
agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18: det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20: man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67: dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102: fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112: man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114: Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116: indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118: Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120:
Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121 and 122:
kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124:
europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126:
den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128:
hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130:
førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?