bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

den; thi jeg vover naturligvis ikke at paastaa, at den ikke findes. Hos de svenske Damer træder denne positivere Dannelse, selv hos unge Piger, sterkere frem, uden at den i mindste Maade skader deres naturlige Elskværdighed. Den er ligesom organisk forbundet med deres Væsen. Onkel Ulrik: Nei, du har Ret. Jeg ved Pokkeren ikke, hvordan det er her. Ungdommen – jeg mener da ogsaa den kvindelige – lærer saa meget nutildags, den skal proppes med alle mulige Kundskaber. Men det er det, som du siger, Bror Carl, man sporer saa forbandet lidet til det. Damerne fra vor Tid, du, havde ikke lært en Tiendedel af, hvad der nu læres, og dog kunde man faa en Samtale med dem, hvori der baade var Aand og Hjerte. Jeg blev ligesom opvarmet og opkvikket for lang Tid. Ak, husker du, Svoger, Jomfru Leth, jeg kan sige begge Jomfruerne Leth, baade Alvilde og Lava . . . Udmerkede Piger! Men især Lava! især Lava! . . . Og . . . og Fru Bjørnstad! Hun var kanske mindre brillant, hun var, hvad man kalder et Hjertemenneske, med hende kunde man tale ret ud af Hjertet, hun forstod alt! Jeg skal aldrig glemme, hvor hun har trøstet og holdt mig oppe i en sørgelig Tid af mit Liv, hun var mig som den kjæreste Søster. Men Nutidens Damer! Jeg forstaar mig ikke paa dem! Hvad man hører af Ungdommen: Fjas! Hvor man lytter: Fjas, bare Fjas! Kriticere og gjøre Nar, det kan den. Ne–ei, men Onkel! afbrød jeg og satte den tredje Kontorkop hen for ham, men Onkel Ulrik, hvor kan du nu sige – Tak, søde Barn, ikke dig! Ikke dig mener jeg. Jeg mener ingen bestemt. Tak, den er aldeles tilpas! Jeg spørger blot, hvortil al denne Lærdom, alle disse Talenter, naar de ikke bruges til noget alvorligt. Det er noget alvorligt, jeg vilde have, Opskruethed og Vigtigmageri er ett, et andet er at anvende det, man har lært, til noget alvorligt, gjøre det nyttigt og til Velsignelse i Livet. Nu ligger disse Kundskaber bag Laas og Lukke, ligesom Sæterprodukterne paa Bondens Stabur, og det bliver vel Barnebarnene tilsidst, som faar al denne forharskede Visdom. Pa.: Ja, Svoger, lidt agterud er vi sagtens i visse Henseender her endnu. Medens andre Lande arbeider paa at skaffe sine Kvinder Valgret, anser vore det endnu for ukvindeligt at ytre sin Mening i et Teater. Ak, Papa, vi vilde, ved Gud, gjerne have Valgret. Spørg blot alle Damer! Men jeg tror neppe, vi valgte nogen af vore Stortingsmænd. Jeg ved saa inderlig godt, converted by Web2PDFConvert.com
hvem Caroline P. og Mina S. vilde vælge. Og tror du ikke, det var bedst at skaffe os denne Valgret først, inden I tænker paa at skaffe os Ret til at vælge Stortingsmænd, hvad, Papa? Længere kom vi ikke. Pa. lo, og Onkel Ulrik brummede noget om, hvor Ret han havde i, at det er umuligt at føre en Samtale med nogen ung Dame i disse udartede Tider. Og han tænkte med Vemod paa Lava. Hvilket Brev, Julie! Jeg ser dig taalmodig arbeide dig igjennem Papas lange psykologisk-æstetiske Betragtninger i Haabet om noget bedre tilslut; men der levnes jo ikke Plads til et eneste Ord! – Sigurd var i Teatret, dog talte jeg ikke med ham, uagtet der var Anledning dertil. Vi undgaar hinanden i den senere Tid – for sidste Gang hører du ham nævne. Charlotte P.s Bryllup skal staa imorgen; Brudepige vilde jeg ikke være, jeg kan slet ikke være noget i Flok, allermindst rørt og høitidelig. Nu god Nat! Julinka. Om Sigurd er smuk? spørger du. Som man tager det. Vil du kalde Romsdalshorn smukt? I visse Belysninger vil du sige. Nu, saa er han det ogsaa. Tredje Brev. Kjære Julie! Det Kjælenavn af Komet, som du undertiden har givet mig, stræber jeg i den sidste Tid at gjøre mig fortjent til. Paa Grund af mit Slegtskab til Fru H., der for nærværende er her i Byen og bliver sterkt feteret, drives jeg med al en Komets Uregelmæssighed snart ind i en, snart i en anden mig ganske vildfremmed Region, hvor jeg da efter al Sandsynlighed iagttages med de samme Fornemmelser, disse uhyggelige Himmelfremtoninger pleier at vække. Jeg har saaledes været buden i et Selskab til – hvem – kan du ikke gjette, om du gjettede til imorgen. Men da det vilde være barbarisk at sætte dig i nogenslags Spænding oppe paa Svenkerud, vil jeg spare dig Gjetningen. Jeg har været i Aftenselskab hos en af vore Forfatterinder. Der er nu ikke mindre end tre af denne betænkelige Art, og det i mindre end 30 Aar, saa Stortingets Bekymring sidstleden, for «Konsekvenserne, naar man først begynder at opmuntre ogsaa dem», begynder at faa nogen Grund. «Inden Aarhundredets Slutning kan der komme tre til,» mente Papa leende. Jeg negter ikke, at jeg med en viss Spænding imødesaa Aftenen. Onkel Ulrik converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4:
derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6:
maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8:
Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10: dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12: ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14: Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16: agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18: det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20: man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59: næste Minut at blive spiddet mod S
Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102: fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112:
man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114:
Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116:
indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118:
Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120:
Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121 and 122:
kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124:
europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126:
den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128:
hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130:
førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?