bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

næste Minut at blive spiddet mod Skranken eller slængt tre Alen i Veiret, naar
ikke nogle tusende sorte Øine luede paa ham og ligesaa mange Tørklæder
tilviftede ham Mod . . . Pyh! Hvem skulde ikke da holde sig kjæk! Skuespilleren,
der staar paa Brædderne, er ogsaa et Slags Toreador, han sætter ogsaa sit Liv, sin
Person paa en Maade ind, han ved heller ikke, hvilken Bøffel der i næste Øieblik
kan faa ham paa Hornene. Hvor længe vil vore Damer vedblive at være Dukker,
som intet Parti tager i noget alvorligt? Hvor længe? spørger jeg.
Naa, naa, Ulrik, du er vel hidsig, naar du kommer paa det Kapitel, vi maa
lægge en liden Kapsun paa dig. Vore Damer er al Ære værd; der kan blive store
Ting af dem, men det er ikke komnen rigtig frem endnu. Der ligger noget
hemmende over dem, der hindrer dem i frit og eiendommelig at udfolde sig. De
er bange for hverandre, tror jeg –
Onkel Ulrik: Ja, ja, deri indrømmer jeg Damerne Ret, deri har de Ret – –
bange for hverandre! . . . ha! ha!
Pa.: De er bange for hverandre, tror jeg; af lutter Frygt for at synes noget
mere og gedignere den ene end den anden viser de sig mindre betydelige, end de
virkelig er; de koketterer med et Slags Intetsigenhed, ligesom andre Nationers
Damer med sin Betydenhed. Denne Ængstelse for at sætte sin Personlighed ind i
noget større og mere dybtgaaende, og den deraf følgende Tomhed og
Ørkesløshed, afføder netop hint evige, smaalige Kritikakleri mellem dem
indbyrdes. I det Øieblik, dybere Interesser fyldte dem og sluttede dem til
hverandre, vil den falde bort af sig selv. I Forholdet mellem Mand og Kvinde føles
denne Mangel som en skillende Kløft. Vi har derfor faa Egteskaber, hvis man ved
disse forstaar et Fællesskab i Interesser, en daglig Udveksling, en inderlig
Sammensmeltning af Kræfter, der, supplerende hinanden, virker mod det
samme Maal; de fleste Forbindelser er, om man vil se ret til, kun Associationer til
en fælles sikret Livsstilling. Paa andre Steder skrider Emancipationen saa meget
mægtigere fremad, som den virker stille indenfra udad, og derfor hverken lader
sig nedslaa af Modløsheden og Tvilen eller angribe af Spotten. Thi hvad er
Emancipation andet end at give det aandelige Indhold, enhver har i Eie,
Anvendelsesfrihed! I Sverige arbeider Kvinderne, støttede af Landets dygtigste og
mest begavede Aander, vakkert mod dette Maal. Jeg har blandt de svenske
Damer fundet en Dannelse, en Skat af Kundskaber og en Evne til at gjøre disse
gjældende, som jeg sandelig sjelden har truffet her, ialfald merker man lidet til
converted by Web2PDFConvert.com