bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ... bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
Det var – Gudskelov at vi kan sige det – dengang. Tilstande som de her skildrede hører, det tror vi dog nu, til de tilbagelagte. Der er neppe nogen, i det mindste blandt de Ældre i vor hæderlige, selv blandt Fremmede ansete Lægestand, der ikke med dyb Uvilje, med Afsky mindes hine Tilstande. Om de Yngres Opfatning deraf, eller overhovedet den Tone, der raader mellem dem, og særlig paa hin Landets vigtigste Stiftelse, har vi aldrig havt Anledning til at bygge nogensomhelst Formening, men et Ønske skader ikke, selv om det viser sig overflødigt: Maatte de ret indprente sig den Erfaringssats, der er saa gammel som Civilisationen, at ingen Stand afgiver en sikrere, tilforladeligere Prøvesten paa Menneskets Værd end Lægestanden. Intet Studium, særlig det, som omfatter Kvindebehandlingen, har det i sin Magt at drage dybere ned i Materialismens Dynd, men ogsaa hæve høiere op – op til en sand, human Dannelses ædleste Trin. De sjælfuldeste, ømmest følende Individer, de sandeste Kvindevenner finder man blandt Læger. Maatte vore Yngre, der betræder denne Vei, alle som én, stræbe dertil! Breve fra Christiania. Julinka B. til en Veninde paa Landet. Første Brev. 15. Februar 1867. Kjære Julie! Hvilket Brev dit sidste! . . . Opgivet Vinterbesøg, syge Tanter, Opofrelse og en dump Resignation, der kun slet skjuler en Afgrund af stille Fortvilelse, det var Hovedmotiverne i denne trøstesløse Skrivelse. Det var da ogsaa et smagløst og høist ubetimeligt Indfald af din Tante at komme med sin Hoste nu, du netop skulde herind for at nyde dit unge, skyldfri Liv, og et ligesaa høist utidsmæssigt Despoti at fordre, det vil da sige, stiltiende at tillade, at du bliver hjemme, som om det faldt ganske af sig selv. Hvortil har man da den velsignet lange Tid før Jul oppe paa Landet, uden for at blive færdig med sine Forkjølelser, sin Slagtning, Bagning, Lysestøbning og øvrige Vinteropgaver? . . . Og hvad skulde en Tante ellers leve for, naar hun har en smuk, elegant Niece, uden for at fornøie hende og converted by Web2PDFConvert.com
omhyggelig holde alle Sorger og Hosteperioder borte fra hendes Nærhed? Du beder mig nu, du stakkels bedragne Ungdom, at jeg vil holde dig nøiagtig à jour med, hvad der passerer herinde. Hvor beskedent Ønsket er, hvor let det synes at kunne opfyldes, saa har det dog, det merker jeg nu, sine Vanskeligheder, især for en, der har «en mere øvet Tunge, end en øvet Pen» til sin Raadighed – gid det var omvendt! Der skal en viss Behændighed til at overflytte disse i Flugten grebne Scener og Smaaoplevelser, disse Døgnets Skumperler, i den tunge, pretensiøse Ordform. Det er som Champagne og Sandefjords Svovlvand, begge Dele maa tømmes paa Stedet – kan ikke forsendes. Dog, Synd vilde det være at negte dig nogle stakkels opsparede Rester, naar de kunde være dig til mindste Vederkvægelse. Jeg skal forsøge at nedskrive noget hver Aften. Men saa maa du ogsaa tage tiltakke med min «geniale Omstreifermaner», som vor fortræffelige Hartmann, denne ufortrødne Leder af vore første, usikre Trin paa Tænkningens Bane, saa vittig kaldte det . . . Apropos om ham – hvad vi forudsaa, er ganske rigtigt gaaet i Opfyldelse: Laura C.s desto mere spagfærdige, ofte lidt gaadefulde Stile, i Forening med hendes store mørke Gaader af Øine, voldte ham tilsidst saadant Hovedbrud at han merkede, her gjaldt det nok for Alvor «at tilegne sig sit Stof» og «tage det i Besiddelse», og han opgav nu til en «ret omhyggelig gjennemtænkt Besvarelse» det Spørgsmaal, hvorvidt Frøken C. etc., og Laura skal dennegang have besvaret Opgaven særdeles greit og forstaaelig. Igaar blev Forlovelsen deklareret. I det hele har «Vinteraffærerne» givet bedre Udbytte end forrige Aar, og Konjunkturerne staar fremdeles lovende. Dem, jeg har at melde dig, lader sig omtrent bringe ind under de sedvanlige Kategorier: No. 1 – 2. Glimrende Udsigter, mer eller mindre Mangel paa Inklination. No. 3 – 4. Inklination, mer eller mindre Mangel paa Udsigter. Endelig No. 5. Hverken Inklination eller Udsigter; Mama N. forsikrer imidlertid, de er saa uendelig lykkelige. Hvem der menes, giver jeg dig selv til Gjetning. Af Baller har vi i Gjennemsnit neppe havt mere end et Par om Ugen. Man har forsøgt nogle Ændringer ved dem, som maaske kan vise sig heldige. Man beder undertiden slet ikke Ældre til dem, man ser sjeldnere og sjeldnere disse høitidelige Vogtersker optage Pladsene rundt Salen, uden i mindste Maade at kunne kaldes «Væggepryd». Papa, der har converted by Web2PDFConvert.com
- Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
- Page 3 and 4: derbag . . . Jeg skal ikke blande m
- Page 5 and 6: maaske vilde yde de værdfuldeste B
- Page 7 and 8: Krogene, drage frem alt, hvad der t
- Page 9 and 10: dyrker hende som en Guddom: Egteman
- Page 11 and 12: ældre stakkels Pige, der - hvem ve
- Page 13 and 14: Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
- Page 15 and 16: agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
- Page 17 and 18: det kostede dem lidt Besvær! . . .
- Page 19 and 20: man kan næsten kalde det den naive
- Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
- Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
- Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
- Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
- Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
- Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
- Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
- Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
- Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
- Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
- Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
- Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
- Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
- Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
- Page 49: Kan man tænke det muligt! Og det e
- Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
- Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
- Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
- Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
- Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
- Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
- Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
- Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
- Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
- Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
- Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
- Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
- Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
- Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
- Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
- Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
- Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
- Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
- Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
- Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
- Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
- Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
- Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
- Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
Det var – Gudskelov at vi kan sige det – dengang. Tilstande som de her<br />
skildrede hører, det tror vi dog nu, til de tilbagelagte. Der er neppe <strong>no</strong>gen, i det<br />
mindste blandt de Ældre i vor hæderlige, selv blandt Fremmede ansete<br />
Lægestand, der ikke med dyb Uvilje, med Afsky mindes hine Tilstande. Om de<br />
Yngres Opfatning deraf, eller overhovedet den Tone, der raader mellem dem, og<br />
særlig paa hin Landets vigtigste Stiftelse, har vi aldrig havt Anledning til at bygge<br />
<strong>no</strong>gensomhelst Formening, men et Ønske skader ikke, selv om det viser sig<br />
overflødigt: Maatte de ret indprente sig den Erfaringssats, der er saa gammel<br />
som Civilisationen, at ingen Stand afgiver en sikrere, tilforladeligere Prøvesten<br />
paa Menneskets Værd end Lægestanden. Intet Studium, særlig det, som omfatter<br />
Kvindebehandlingen, har det i sin Magt at drage dybere ned i Materialismens<br />
Dynd, men ogsaa hæve høiere op – op til en sand, human Dannelses ædleste<br />
Trin. De sjælfuldeste, ømmest følende Individer, de sandeste Kvindevenner<br />
finder man blandt Læger. Maatte vore Yngre, der betræder denne Vei, alle som<br />
én, stræbe dertil!<br />
Breve fra Christiania.<br />
Julinka B. til en Veninde paa Landet.<br />
<strong>Første</strong> Brev.<br />
15. Februar 1867.<br />
Kjære Julie!<br />
Hvilket Brev dit sidste! . . . Opgivet Vinterbesøg, syge Tanter, Opofrelse og en<br />
dump Resignation, der kun slet skjuler en Afgrund af stille Fortvilelse, det var<br />
Hovedmotiverne i denne trøstesløse Skrivelse. Det var da ogsaa et smagløst og<br />
høist ubetimeligt Indfald af din Tante at komme med sin Hoste nu, du netop<br />
skulde herind for at nyde dit unge, skyldfri Liv, og et ligesaa høist utidsmæssigt<br />
Despoti at fordre, det vil da sige, stiltiende at tillade, at du bliver hjemme, som<br />
om det faldt ganske af sig selv. Hvortil har man da den velsignet lange Tid før Jul<br />
oppe paa Landet, uden for at blive færdig med sine Forkjølelser, sin Slagtning,<br />
Bagning, Lysestøbning og øvrige Vinteropgaver? . . . Og hvad skulde en Tante<br />
ellers leve for, naar hun har en smuk, elegant Niece, uden for at fornøie hende og<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language