bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

maaske vilde yde de værdfuldeste Bidrag til vore indre Kulturtilstande. Jeg har
ikke saa lidet af slige Optegnelser fra fremmed Haand liggende i mine Gjemmer
– nenner ikke at tilintetgjøre dem.
Hvis man vilde tilbyde vore Forlæggere noget deraf, vilde det sandsynligvis af
en eller anden nærliggende praktisk Grund artigst blive afslaaet, derunder stille
forstaaet, at det var «Fruentimmergods», «gamle Sager», og hvad skal man med
det!
Nei, det er sandt, hvad skal man med det! Skulde alle slige Udgydelser, som
hævede sig over det sedvanlige, trykkes, saa fik vi nok deraf. Det er heller ikke
deres Bestemmelse. Bærer de virkelig Vidne om et dybere Sjælens, et sterkere
Aandens Liv, saa vil dette jo være kommet Omgivelserne tilgode, inden dem vil
det have fundet sin sande Virkekreds. Det er næsten et Misbrug at vrænge det
frem for Lyset. Saa vil man mene.
Der er Sandhed deri, men kun en betinget Sandhed. Thi ak! Det er netop
inden Familien, disse rigere Evner som oftest fører sit kummerligste Fangeliv,
det er derfra, de i Ensomhedens og Haabløshedens triste Timer drives til at flygte
over paa Papiret. Det er denne altbelivende Plads inden Familielivet og derfra ud
mod det store bevægede Liv, den begavede Kvinde hos os har at tilkjæmpe sig;
endnu har hun ikke opnaaet den. Der gives intet Sted, hvor hun er saa tilovers.
Mer end én dump, undertrykt Klage lyder til os ud over disse Mure, hvor den
aarlig kvæles, og de vil først ophøre, hvor vort Samfund selv bliver sig et Savn
bevidst og villig rækker den Haanden.
Der var en Periode – vi maa gaa tilbage til 30–40 Aarene – da et saadant
kvindeligt selvstændigt Idéliv var mindre hjemløst, mindre husvildt, end det nu
er. Det tegnede til noget. Vor By eiede dengang en Kreds af ualmindelig
intelligente, tildels geniale Individer af begge Kjøn, der uimodsigelig øvede en
Aandens Supremati i den; Ørkenen var der, men der var Oaser i Ørkenen. Vi
havde en Kritik, der gik anderledes dybt og rensende ned i Forholdene end den, vi
nutildags giver dette Navn. Der var opstaaet en Vekselvirkning imellem de unge i
denne Kreds, der hos os maatte regnes til en kostelig Sjeldenhed.
De samledes jevnlig, og disse Sammenkomster udfoldede et Liv, som maaske
ikke i almindelig Salonforstand kunde kaldes sprudlende; det havde, baaret af
mægtige indre bevægede Stemninger, før noget tilbagetrængt, uregelmæssig
converted by Web2PDFConvert.com