bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

end maaske de fleste – lad det kun blive en Anklage – berørte mig.
Jeg vil som sagt ikke i nogen Detail kunne gjengive det Indtryk, jeg modtog
fra Opholdet paa dette Sted; men jeg vil samle det i sin Totalsum og kalde det et
Indtryk af gjennemført Foragt for Kvinde og Kvindelidelse.
Ett Træk deraf er betegnende og fortjener at fremhæves. De eneste
menneskelige Toner, jeg hørte der, rettedes mod Barnet, den lille Klump, der
endnu slet ikke kunde vurdere Kostbarheden af slige Toner, medens man syntes
at betragte Moderen kun som den nødvendige Maskine til hint Naturens store
Verk at bringe det til Verden. Selv en dødssyg Barnemoder maatte, om det gjaldt
hendes Liv, og uden at man kunde udfinde en eneste fornuftig Grund, beholde
det skrigende Barn ved sin Side. Mit var, Himmelen ske Tak! en kjernesund,
kraftig Gut, der manifesterede dette sit Velbefindende ved at tømme den ene
Flaske efter den anden og ved uafladelig at skrige i Mellemrummene. Jeg har
aldrig hørt Mage til Stemme hos en Spæd. Hvordan det forøgede den elendige
Tilstand, hvori jeg befandt mig, er let at forstaa. Da han som sagt var frisk som
en Fisk, bad min Z. og jeg bønligst om at maatte flytte ham til Sideværelset, der
netop var bleven ledigt, under vor egen paalidelige Barnepiges Tilsyn og Pleie,
blot for at unde Moderen et Øiebliks Ro, som denne bogstavelig talt endnu ikke
havde nydt, siden hun kom derind.
Men de Miner, man da satte op! Et Barn flyttes fra Moderen! Hvilken
Unaturlighed at forlange det!
Jeg sagde intet! Jeg taug – og græd. Dermed hævedes dog ikke ganske Sagen,
den førtes kun paa et usynligt, ikke mindre stridbart Terræn.
Hvis det forholder sig saa, som Fysiologerne paastaar, at ethvert Menneske
omgives af en mystisk sjælelig Atmosfære (Od), der sympatetisk eller
usympatetisk berører andre Individer, saa maa jeg fortrinsvis være begavet med
dette elektriske Stof. Jeg kan ellers ikke forklare mig den Virkning, som blot og
bart min Personlighed kan frembringe. Hvor andre demonstrerer og bruger
Talens sterkeste Vaaben, er det nok for mig ulykkelige at være tilstede og tie for
at egge Modstanden.
Der ligger jo visselig en Opreisning deri, at Indtrykket altid er gjensidigt, at de
Personer, der paa saadan Maade paavirkes, gjerne ogsaa er os ufordragelige, og
– o herlige Trøst, som den gjensidige Tiltrækning paa den anden Side yder! –
converted by Web2PDFConvert.com