bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

Fra fjerne Vest, fra Middelhav til Polens Is, Hvert Folk den dømmer paa sin egen Vis, Yankeen slog i Bordet, saa det dundred: No more, no more than five, five hundred! Franzosen rynked Brynet med et barskt: horreur! En Gentleman sig saa kompromittere! En Militær – en Militær sig saa blamere . . . ! Dog her faldt Britten ind: Nei hør, Hør, ved du hvad, min Bror, fei du for egen Dør. Men Nabo Michel bander baade dem og Pressen, Hvad rager os Ekscessen! Er man i England rent da bindegal? Har man vel Magen hørt til slig Skandal? Zum Teufel doch! vi mener da Processen! Den ærlige Hidalgo lovlig undskyldt er, Han har for eget Krigsrabalder Ei hørt det mindste til det hele Skvalder, Og Svensken, Dansken ligger os for nær, At deres Mening derom vi tør gjette. . . . Vi Nordmænd da, hvad siger vi om dette? O, derpaa blir man endnu mindre klog. Vi tier, tier . . . lukker til vort Øre, Anstændigt er det ei ved sligt at røre. Vi tænker kun, thi Tanker ogsaa lette, Og gjælder det «sligt stygt», da helst i fremmed Sprog: Vi tænker: Quel bruit donc pour une omelette! Dette er kun en karikeret Antydning af det Røre, denne merkelige engelske Retssag har vakt, et Indfald, som undertiden kan komme over en, naar man er i godt Humør eller man er grundforstemt. Det ryster os jo besynderlig op, at der i en Verden som denne endnu gives converted by Web2PDFConvert.com
noget som Ærefrygt for en uantastet, unærmelig Kvindelighed, og at der gives Nationer, der ved de strengeste Love verner om den! Men der knytter sig for vort eget Lands Vedkommende Alvors-, strenge Alvorstanker dertil. Hos os har man nøiet sig med at give tørre Referater af, hvad der mer eller mindre har sat andre Landes Æres- og Moralbegreber i Oprør. Vi har ikke havt en eneste selvstændig Betragtning at føie til. Nei, af gode Grunde. Det er ikke blot for Spøg, vi paastaar, at et nationalt Pruderi forbyder os at røre ved alt, som gaar ind under Sager af denne Natur. Vi tier derover, indtil vi for Alvor er kommen til at indbilde os, at der slet intet er at rette paa, og hvad der værre er, indtil vi taber afsigte Betydningen af det, hvorom det hele dreier sig . . . det er ikke for Spøg, der ligger et sørgeligt Alvor derunder. Vore Love udstrækker sig kun til de haandgribelige Forbrydelser, men de indeholder intet, der beskytter en Kvinde mod de mere ubestemmelige Fornærmelser. Det overlades altsaa alene den offentlige Moral, eller rettere Moralkritik, her at være den aarvaagne Vogter, den revsende Magt. Men denne Vogter er det, vi mindst kan regne paa. Denne Magt har ingen Magt. Den offentlige Moralkritik er under den usigelige Tryghed, hvori den henlever hos os – NB. naar det ikke gjælder Eiendomstrakasserier, ulovlig Skovhugst eller deslige – sunket saaledes ned til Lavpunktet af slap Indifferentisme, at den næsten maa kaldes idiotisk utilregnelig, naar en sjelden Gang et fremmed Tilfælde tvinger den til at ytre sig. De lallende Udtalelser, der da kommer for en Dag, kan vi trygt, uden at frygte for at gjøre os skyldige i en slet Spøg, nærmest betegne med et: «Quel bruit pour une omelette!» Denne slappe Indifferens behøver derfor ikke at pege hen til slemmere Tilstande hos os end hos andre. Trygheden har ammet og dysset den, og denne Tryghed kan, nærmere beset, maaske være begrundet i noget, vi medrette kan være stolte af, i en Kjendsgjerning, der kun for lidt beagtes, ligesom man i Guldlandet tilsidst træder paa Guldet: vore Kvinders sjeldne, over al Ros ophøiede Hæderlighed, der maaske ikke i noget andet kristent Samfund eier noget tilsvarende. Den rigorøse Strenghed, hvormed andre Nationer anskuer og dømmer Forbrydelser af den ovenberørte Sort, afgiver derfor heller ikke noget Norm for deres sedelige Standpunkt. Den makelløse, uantastbare Kvinde er, det converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4: derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6: maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8: Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10: dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12: ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14: Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16: agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18: det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20: man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88:
have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90:
hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92:
Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94:
Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96:
Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98:
ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100:
Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102:
fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104:
Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106:
Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108:
Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110:
vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112:
man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114:
Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116:
indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118:
Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120:
Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121 and 122:
kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124:
europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126:
den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128:
hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130:
førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?