bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

sande Væsen sikrere at kjende, end naar man reiser sammen, saa dømme man
selv om, hvilket Bekjendtskab der hviler paa solidest Grund (og fører et saadant
ikke ofte til hin lange, uopløselige Livsreise sammen?) – enten det, der udvikler
sig under en Fjeldvandrings vekselvis gemytlige og opløftende Scener, eller det,
der stiftes under Lysekronerne . . . Ak, hvor mange Feilgreb, hvor mange bitre
Feiltagelser har Kotillonerne og slige Lysekroner ikke ofte forskyldt! Hvor megen
Ulykke kan en vel anbragt Blomsterguirlande over nogle flagrende Lokker ikke
anrette paa en eneste Aften . . . Feilgreb, Feiltagelser, som der siden skal et helt
langt, elendigt, forspildt Liv til at udsone!
Til eder, I vort Samfunds unge Mænd, der endnu saa lidt, saa besynderlig lidt
har faaet Øiet op for et virkeligt, en sand Livslykke forjættende kvindeligt Værd,
der I saa sjelden falder paa at søge det, hvor det mindre blendende skjuler sig –,
medens I stadig bliver hængende i Guirlanderne – til eder rettes særlig disse Ord.
Forsmaar ikke mit Raad! Griber ogsaa I Anledningen til at stifte Bekjendtskaber
paa en bedre, sikrere Grund end den, hvorfra I almindeligvis henter eders
Opfatning af Kvinde og Kvindes Værd! Hvem ved, om slige Anledninger ikke
kunde ende med at vende op og ned paa denne eders uforgribelige Opfatning, saa
at de, I regner for de «første, bliver til de sidste» og omvendt? Leve Fodturene!
Men det er ikke den snerpede Kritiks Mening, fordi den snerpede Kritik selv
kan være tilstede paa Ballerne, medens den ikke godt kan følge med tilfjelds.
Derfor er det netop den bedre Anledning, der her aabner sig for vor Ungdom til
at lære hinanden at kjende og forædlende at paavirke hinanden, som støder og
ærgrer den. Bekjendtskabet mellem unge Folk maa blot stiftes under den
selskabelige Kontrols moderlige Argusøine. Det hjælper ikke, at Erfaringer lærer
os, at denne Kontrol har vist sig at være mere uheldbringende, ofte forvirrende,
undertiden kvælende, altid forplumrende. At overlade de Unge i tvangløs,
uforstyrret Ro at søge, finde, paavirke og glæde sig i hinanden, medens man
stoler paa, at deres egen Følelse for Tugt og Ære vil være deres bedste Vogter, det
tør man ikke. Som om det virkelig var mere anstødeligt, at velopdragne unge
Piger, Søstre eller Veninder, sammen med et Par unge Mænd, som de kjender og
agter, delte en Fjeldvandrings sunde Smaabesværligheder og tusende berigende
Indtryk – ak, den, som var ung og kunde være med! –, end naar de en hel Nat til
den lyse Morgen i en kvælende Atmosfære svinger sig i den ophidsende Dans. Du
Moder, som med en viss Stolthed tæller en ofte forfærdende Række af slige
converted by Web2PDFConvert.com