bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

de Opgaver, en Hustru der har at løse, havde havt en Magt til at fylde hende med
en Tilfredshed med sin Skjæbne og sine nuværende Kaar, som var rent
vidunderlig.
Vi læste den atter og atter sammen. Vi fordybede os ret i denne Spinke- og
Spareidéens ophøiede Pinagtighed, der fremhæves som Egteskabslykkens
Grundbasis, og hvergang kunde jeg dømme om den besynderlige Virkning, den
øvede paa hende.
Særlig var det Tilfældet, naar vi naaede et bestemt Sted, der mere detailleret
omhandler en Husmoders og Hustrus daglige Pligter. Efterat de større Fiender,
som hun i sin Stilling har at bekjæmpe, er skildrede paa en sand hjerteknugende
Maade, faar vi mere detailleret Kampen mod de mindre Fiender i Huset, «disse
stille, stedse virksomme Dæmoner, som uafladelig søger at ødelægge alt, hvad
som findes deri», naar vi vel havde naaet igjennem dette, der ordret lyder saa:
«Der fæster sig et lille Støv eller Sandkorn i Gardinet og slider af Traaden, hist
trænger Røgen ind og sværter Vinduet, der kommer Møl i Møbelbetrækket – der
tager Fugtigheden Forgyldningen af, der bedærves Kjødet og harskner Smørret i
den sterke Varme, der kommer en stor, styg Flek paa Borddugen, der rev den
forargelige Spiger en Flenge i Kjolen, der er Dørlaasen itu, Klokkestrengen rykket
over, ikke idag, imorgen eller iovermorgen, men Dag for Dag, uophørlig hele
Livet igjennem» . . . Naar vi vel, siger jeg, var over dette Sted, tørrede min
Veninde altid Sveden af Panden med et: Gud forbarme sig! og hun forsikrede mig
atter og atter, at navnlig dette Sted vakte en Følelse af Resignation og stille
Tilfredshed, som hun i sin længe begrædte Skuffelse forgjæves havde søgt at
tilkjæmpe sig.
Kun vilde vi ikke enes om, hvorledes Artikelen skulde opfattes. Hvergang vi
læste den, fik jeg nemlig et haardnakket Tilbagefald til min første Tvil, medens
hun blev ved sit. Den kunde umulig virket saadan paa hende, skulde den opfattes
som Spas, mente hun.
«Min Svoger Bankchefen har aldrig ytret nogen Tvil derom. Han har læst den,
og han siger, det er en Samling gyldne Leveregler, der ikke burde mangle i noget
Hus, men være det daglige Pensum for enhver forstandig Husmoder.»
Jeg forsøgte at begrunde min Paastand ved at henvise til de drøieste Steder,
dem hun netop i sit Ansigts Sved havde gjennemgaaet. Som et Kraftudbrud af
converted by Web2PDFConvert.com