bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

«Udgifter»! . . . Ja, da der ved en General-Optælling af Tøiet, der foregik hvert
halve Aar, manglede en Teske og en Serviet, var jeg tilmode, som om jeg havde
besveget mit Firma og gjorde bedst i at rømme til Armerika.
Men ett er det, at Husmoderen skal være sparsommelig, det er, stræbe at
bevare, undgaa – faa det til at strække til, et andet, at hun skal spare ind, det er
knibe af, lægge op.
Jeg læste imidlertid Artikelen, der angav sig at være af tysk (kvindelig?)
Oprindelse, med al Opmerksomhed, men jeg tilstaar, at den lod mig noget uviss
om, hvordan den egentlig skulde opfattes. Dogmet om Kvindens fuldstændige
Underordnethed og tjenstpligtige Underkastelse forkyndtes her med en saadan,
enhver Formidling afvisende Strenghed, som om nu gjaldt det rigtig at at bringe
det purt og uskadt af Tidens frække Reformlyster tilbage til sit Standpunkt – det
Standpunkt, det indtog til Patriarkernes Tid: Hun selv, Kvinden tilbagevist inden
Husets Grænser, Døren smækket i, og den Mangfoldighed af Forpligtelser, der
paahviler hende her, i en saadan pinlig løierlig Detailnøiagtighed foremalet og
foreskraldet hende, som om Husstellet havde ogsaa samlet alt, hvad det eier af
skurrende Mislyd for eftertrykkelig at indprente hende disse Pligter – alt dette
omduftet af en egen Blanding af aandeligt Hovmod og Ringeagt for eget Kjøn,
der synes at besjæle alle Kvindespørgsmaalets religiøst opfattende og
diskuterende Damer.
Kun havde det den Feil, at det var vel sterkt, selv for os herhjemme. Det hele
syntes at balancere paa hin yderste Spids, hvor man afbryder sig selv med at
spørge: Er det Alvor? Er det Spas? Er ikke her den haarfine Streng revet over, der
vipper en saa sterkt paafyldt Last op i Ironiens befriende Sfære? . . . og inden jeg
havde vundet til Enden, troede jeg ikke at kunne tvile derom. Artikelen skulde
opfattes som Satire, den skulde vække Fornøielse, og den vakte Fornøielse; jo
længer man kom i den, jo fornøieligere blev den.
Lidt forundret tvilende vendte jeg Bladet, hvori den stod, og saa efter Titelen.
Jo, det var virkelig vort Morgenblad, «trykt i det Hviidske Bogtrykkeri», der
havde optaget denne oprørske Artikel!
Desto mer konfus blev jeg ved at erfare, at alting var i sin Orden. Det var jeg,
der var den duperede, der grundig havde misforstaaet den. Ingen levende Sjæl
havde opfattet den som Satire, men som det strengeste Alvor. Jeg turde da heller
converted by Web2PDFConvert.com