bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ... bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
En Sørgefest En Modsætning Hvad skal det blive til? Et Valg Første og sidste Gang Et Samfundsmord ALMINDELIGE TILSTANDE [Mod Strømmen! «Kjærringa mod Strømmen»] Indledning Privilegerede Rovmord En italiensk Retsforhandling Breve fra Pariserudstillingen Ved Vendepunktet [FORTALE] Mit Land, mit Land! deilig er du, o min Moder, deiligere, end jeg kan udtale det! Fjernt fra dig fortæres jeg af Længsel, som atter og atter lægger sig glemselsdøvende over min sidste Afsked fra dig og lokker mig paany. Ved dine Fødder kunde jeg sidde henrykt fortabt og intet ville, intet trænge til uden at beskue din Deilighed! . . . Men vil jeg klynge mig til dit Moderbryst og skue dig dybere i dette skjønne, majestætiske Aasyn for at læse lidt Kjærlighed deri, da isner det i mig – det bliver saa forunderlig dunkelt – dit Billede forsvinder – og se, da er jeg ladt alene i det kolde, mørke Kammer, hvor du stænger dine Børn, som du ikke kan lide, og dem, du ikke kan lide, det er dine Døtre, o mit Land! Du har engang ammet Heltekvinder, sterke, kraftige, frit og vældig sig udfoldende som dit pludselige Foraar, og denne forkvaklede, fromt afrettede, maalbundne Slegt, der nu vokser op i dig og kalder sig dine Døtre, dem vender du dig i Kulde bort fra, kjendes ikke ved dem! Nei, nei, paa dig, mit Fosterland, vil jeg ikke spilde en Klage mere. Tag al den Forgudelsesflitter, den Festhyldning, dine kjæreste Børn foremaler og foresynger dig, tag de virkelige Hjertehymner, dine bedste Sønner istemmer til din Ros, tag ogsaa Larmen, den vilde Trods, naar de dygtig boltres og slaas, det er jo dit Liv, din Glæde, og du skal ikke høre engang den kvalte Summen af de Millioner Suk converted by Web2PDFConvert.com
derbag . . . Jeg skal ikke blande mine deri! Nei, intet stille Suk mer! Du hører ikke de stille Suk, har ikke havt Hjerte for et eneste af dem, saalænge jeg kan mindes tilbage, ikke for et eneste! Ikke for Barnets higende, fortærende Længsel i de dybe, ensomme Dale, ikke for den unge Piges lange, lange Hjertedødskamp, ikke for Kunstnerkaldet, der skulde lindret den . . . Jeg var dog from og stille dengang! Var det derfor, du lod mig lide saa græsselig? . . . Jeg er det ikke mere, o min Moder, liker du mig da bedre saa? HJEMLIGE TILSTANDE, FØRSTE RÆKKE Indledning. Ich sage Dir, das Gute, das Du hegst und willst, Es wird Dir Thränen bittrere erpressen, Als die Vergehung weinte und der Schmerz. Und des Geistes Fackel wird Dir leuchten, Da wo Du wünschest lieber blind zu sein, Und spotten werden Dein die andern Blinden. Grillparzer. Der er noget ved vort rask sig udviklende Kulturliv, der ikke synes ret foreneligt med en smuk harmonisk Udfolden deraf, noget, der tyder paa et dybt skjult indre Misforhold. Det er ikke let at finde nogen Betegnelse derfor; man kunde sige, der er noget haardt, tørt, knortet, Træets Vekst lig, hvor Sevjen begynder at tørres ud. Det møder os i alle vore offentlige Diskussioner, overalt hvor der forhandles, d. v. s. kjevles om noget, og har udbredt over hele vor aandelige Atmosfære en Duft, der minder om den, der møder os i Kontorer og gamle Tobaksværelser. Man føler dunkelt det uvederkvægelige ved bestandig at aande i denne Atmosfære. Et eller andet lyrisk Suk, et utaalmodigt Raab paa anden Luft kan stundom klinge ud deraf, men derved bliver det. Det falder aldrig nogen ind at søge Aarsagen dertil, hvor den maaske rettelig kunde findes: det totale Savn af hin stille virkende Indflydelse, hvis Magt man dog mer eller mindre begynder at anerkjende i andre Kulturlande, men hvori vi vel tør sige, at vort Land endnu staar længst tilbage, i det mindste uimodsagt længst tilbage blandt vore skandinaviske Broderlande. converted by Web2PDFConvert.com
- Page 1: okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
- Page 5 and 6: maaske vilde yde de værdfuldeste B
- Page 7 and 8: Krogene, drage frem alt, hvad der t
- Page 9 and 10: dyrker hende som en Guddom: Egteman
- Page 11 and 12: ældre stakkels Pige, der - hvem ve
- Page 13 and 14: Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
- Page 15 and 16: agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
- Page 17 and 18: det kostede dem lidt Besvær! . . .
- Page 19 and 20: man kan næsten kalde det den naive
- Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
- Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
- Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
- Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
- Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
- Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
- Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
- Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
- Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
- Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
- Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
- Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
- Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
- Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
- Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
- Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
En Sørgefest<br />
En <strong>Mod</strong>sætning<br />
Hvad skal det blive til?<br />
Et Valg<br />
<strong>Første</strong> og sidste Gang<br />
Et Samfundsmord<br />
ALMINDELIGE TILSTANDE<br />
[<strong>Mod</strong> <strong>Strømmen</strong>! «Kjærringa mod <strong>Strømmen</strong>»]<br />
Indledning<br />
Privilegerede Rovmord<br />
En italiensk Retsforhandling<br />
Breve fra Pariserudstillingen<br />
Ved Vendepunktet<br />
[FORTALE]<br />
Mit Land, mit Land! deilig er du, o min <strong>Mod</strong>er, deiligere, end jeg kan udtale<br />
det! Fjernt fra dig fortæres jeg af Længsel, som atter og atter lægger sig<br />
glemselsdøvende over min sidste Afsked fra dig og lokker mig paany. Ved dine<br />
Fødder kunde jeg sidde henrykt fortabt og intet ville, intet trænge til uden at<br />
beskue din Deilighed! . . . Men vil jeg klynge mig til dit <strong>Mod</strong>erbryst og skue dig<br />
dybere i dette skjønne, majestætiske Aasyn for at læse lidt Kjærlighed deri, da<br />
isner det i mig – det bliver saa forunderlig dunkelt – dit Billede forsvinder – og<br />
se, da er jeg ladt alene i det kolde, mørke Kammer, hvor du stænger dine Børn,<br />
som du ikke kan lide, og dem, du ikke kan lide, det er dine Døtre, o mit Land! Du<br />
har engang ammet Heltekvinder, sterke, kraftige, frit og vældig sig udfoldende<br />
som dit pludselige Foraar, og denne forkvaklede, fromt afrettede, maalbundne<br />
Slegt, der nu vokser op i dig og kalder sig dine Døtre, dem vender du dig i Kulde<br />
bort fra, kjendes ikke ved dem!<br />
Nei, nei, paa dig, mit Fosterland, vil jeg ikke spilde en Klage mere. Tag al den<br />
Forgudelsesflitter, den Festhyldning, dine kjæreste Børn foremaler og foresynger<br />
dig, tag de virkelige Hjertehymner, dine bedste Sønner istemmer til din Ros, tag<br />
ogsaa Larmen, den vilde Trods, naar de dygtig boltres og slaas, det er jo dit Liv,<br />
din Glæde, og du skal ikke høre engang den kvalte Summen af de Millioner Suk<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language