bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

tilbage for hine, en grusom Hedendoms og en mørk, fanatisk Kristenheds værste Institutioner; de eksisterer endnu friskvæk, kun under vore Kulturtilstandes mere afglattede, kvalmt tildækkende Former. Ovenstaaende Betragtninger kunde synes lidet paa sin Plads ligeoverfor det valgte Tema. Hvortil, vil man spørge, vrænge denne mørke Side ud, hvor der er Tale om noget forventningsrigt, glædeligt som Forlovelser? Det er sandt, saadanne Betragtninger synes lidet anvendbare paa Døgnets Opfatning deraf. Ogsaa vil man forgjæves søge de triste Sandheder, de dølger, hvorsomhelst denne Opfatning kommer tilorde. De kan imidlertid ikke skilles fra nogen, om nok saa flygtig Behandling af Emnet. Hvorsomhelst Forholdet mellem Mand og Kvinde kommer paa Tale, maa de danne Udgangspunktet, det usynlige Grundlag, skal ikke det hele styrte sammen som Korthuset ved mindste Rystelse. Det er med disse triste Grundsandheder for Øie, vi vil tillade os en lidt nærmere Drøftelse af et Par saadanne Udtalelser, der er dukkede op i vore Dagblade. Den ene af disse Artikler er undertegnet «En Egtemand», altsaa en Autoritet, der straks paabyder Respekt. Samme Egtemand øder et veltalende Forsvar paa de hos os saa betænkelig almindelige Opslag af Forlovelser, eller han vil til Nød anbefale en størst mulig Forlængelse af disse, helst om det var til 10, siger ti, Aar, inden man tager det afgjørende Parti. Mindre synes han ikke at kunne indrømme «En Rekognoscering af det ubekjendte Terræn, der kunde føre til en grundig Forstaaelse af blot anede Fortrin, som ogsaa af mindre iøine- og iørefaldende Feil og Mangler etc.» Vi maa være enig med denne Raadgiver i, at den liden Lykke, man ofte træffer i Egteskaberne, er den ganske naturlige Følge af den Letsindighed, hvormed de sluttes, idet de Unge ikke giver sig Tid til at lære hinanden at kjende, men maa være aldeles uenig med ham i, at Forlovelsestiden bedst skulde egne sig til denne Prøvelse. Et farligt, et formasteligt Selvbedrag er dette! Det er ikke Egteskabet, det er Forlovelsen, som indgaaes letsindig, naar det Kjendskab til hinanden, som alene kunde gjøre Forbindelsen sterk og uopløselig, ikke allerede, før den sluttes, er indvundet. I alle andre Lande gjælder den ogsaa for ligesaa hellig og uopløselig som Egteskabet, den annonceres som en bindende Kontrakt, hvis Brudd kan drage meget slemme Følger for den brydende efter sig. Men i den fuldkomne, converted by Web2PDFConvert.com
man kan næsten kalde det den naive Ansvarsløshed, man hos os har hjemlet sig ligeoverfor Kvinden, naar Krænkelsen ikke strengt henhører under Lovenes og Domstolenes Behandling, har denne Art Forsyndelse mod hende heller ikke noget at betyde, og uvittig sluttede og samvittighedsløst brudte Forbindelser kan vi trygt sige, vi Norske har Monopol paa. Saaledes som Skik og Brug hjemler Forlovelsen her i Norden, er denne heller ingen Tilstand, som man kan bryde ligesaa uskadt, som man begynder den. Det kan maaske siges for hans Vedkommende, men ingenlunde for den unge Piges. Der er dog ogsaa noget andet at tabe end det, som Skandalen hjemler som sit, eller som man i en Tecirkel hovedrystende kan beregne Værdien af i saa og saa mange tabte udvortes Fordele; der er en Livsfriskhed at tabe, en Sjælsuskyld, dette uskatterlige, uerstattelige, ubeskrivelige, som har fundet et eneste tilnærmelsesvis træffende Udtryk i Billedet af den uberørte Sommerfugl. En af vore lange Forlovelser er ret skikket til grundig at afstøve en ung, uberørt Sjæl og i det hele lumskelig fortære det Fond af Poesi og Ungdomsfriskhed, der burde komme Egteskabet tilgode. Hvor ønskeligt er det derfor ikke, at hint dybere Kjendskab til hinanden kunde indvindes før Forlovelsen og denne forkortes saa meget som muligt! Dertil vilde et større Fællesskab i Studier og Adspredelser, en større Frihed i Omgang – og fremfor alt, en naturligere og ikke ved alskens Hensyn hemmet og forknyttet Udfolden af den unge Piges eget Væsen, Evner og Tankesæt sikrest bidrage . . . behøver denne derfor at overskride Kvindelighedens Grænser? Men ak, det er netop af et saadant resultatrigere, mere lykkebringende Samkvem mellem de Unge, at Savnet føles hjemme, hvor Livet endnu tildels er bundet i de gamle, forældede Former. Forlovelserne sker da i Skynding, ofte bevirket ved noget ganske tilfældigt. Et Balbekjendtskab, en sammensungen Duet, en graciøs Teskjænkning kan knytte Baandet. Mændene hos os har ikke Tid, ikke Anledning til dybere Overveielse, heder det. «Vore Mænd er et Samfund af Pebersvendsjæle, de ser ikke Kvinden,» har nylig vor store Digter sagt, mon det ikke mildere lod sig omsætte til: vore unge Mænds Sans for det kvindelige og Kvindeværd er meget lidet udviklet endnu, de savner følgelig den rette Forstaaelse af, hvad der kræves for at grunde et lykkeligt Egteskab. En dertil skikket kvindelig Fortjeneste maa søges, skal den opdages, maa stille beskues, skal den forstaaes og tilegnes, og da som sagt vore travle Mænds Evner ikke converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4: derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6: maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8: Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10: dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12: ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14: Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16: agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17: det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70:
at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72:
Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74:
Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76:
spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78:
denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80:
som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82:
Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84:
En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86:
Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88:
have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90:
hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92:
Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94:
Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96:
Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98:
ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100:
Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102:
fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104:
Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106:
Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108:
Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110:
vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112:
man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114:
Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116:
indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118:
Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120:
Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121 and 122:
kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124:
europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126:
den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128:
hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130:
førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?