bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Sæbesyder- eller Seildugsfabrikkers femogtyveaarige Festmøders, kortsagt i det
uendelige, fra Stats- og Samfundsdiskussionens høivigtigste ned gjennem alle
Fag- og Partikoteriernes Afskygninger. I alle disse mange Tendensfestmiddage
og Souperer kan man da under en gjensidig mild Dyrkelse, der jevnt stiger i
oratorisk begeistrede Ovationer til Dagens Personligheder og Begivenheder,
holde sig varm og styrke sig, foreløbig ovenpaa Formiddagens ofte trættende
Forhandlinger, ligesom i det hele til et – vi indrømmer det villig – vist mere end
andensteds anstrengende Forretningsliv. Fra alle disse festlige Sammenkomster
er Kvinderne udelukkede, selv ved saadanne Anledninger, der angaar dem
fuldkommen ligesaa meget som Mændene. Tragiskkomisk i Sandhed tager da
disse staaende Skaaler «til Kjønnets Pris» sig ud, medens de besungne sidder
hjemme og kukelurer og gjerne paa en saadan Dag, da deres Mænd «dinerer i
Logen», afspiser sig selv med en sand kvindelig Melkeret eller et kristeligsindet
Øllebrød. Ved sjeldne Festanledninger inviteres undertiden Damer til at tage
Plads paa Galleriet, hvor de da, i en Temperatur af nogle og tyve Grader, kan
have den Nydelse at se ned paa Hovederne af de festsmausende, høre
Champagnen knalde og sprudle i Glassene, foruden adskillige, ikke altid
sprudlende Taler.
Saa kom Menneskeparret Schweigaards Bisættelse, det festligste, den mest
gribende Høitidelighed, vor By i de sidste Aartier har været Vidne til. Paa
Katafalken oppe i Koret stod de to Kister, ganske bedækkede med Blomster. I
den ene af disse Kister hvilede Kristianias elskværdigste Mand, en Mand, der
havde levet et sandt, inderligt Samliv med sin Hustru – en Mand, hvis Hjerte
brast, da hun for første Gang i sit Liv lod ham – sidde alene hjemme.
. .
Den store Kirke propfuld af Mennesker, af Mænd og Kvinder, vil man mene? .
Nei, kun af Mænd.
Saa utrolig det monne klinge, saa forholdt det sig. Naar vi undtager en Kreds
af Sørgehusets Nærpaarørende og Veninder, hvem der var anvist Plads oppe i
Koret, var Kvinder negtet Adgang til Kirken. Enhver Kræmmersvend kunde
legitimere sin Adgangsberettigelse ved sin Søndagshabit og et Par sorte Hansker;
kun de, der havde dækket disse Kister med Blomster, blev bortviste, og det
overlodes dem Valget, at kjøle sin Deltagelse for Anledningen i Nysneen udenfor,
converted by Web2PDFConvert.com