bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

tommeste, vidrigste Maskespil – ja, det var ikke langt fra, at jeg syntes, at det allerede var nok at se disse Ansigter, disse usigelige Toiletter (det er mest det smaaborgerlige, industrielle England, man træffer om Sommeren) – det var nok, siger jeg, i en Udgave, om man ikke ovenikjøbet skulde se dem reproduceret i Uendelighed i disse Speilvægge. Jeg fik en Følelse, som om den griskeste Nærighed lurede bag al denne Pragt, som om man bevægede sig blandt lutter Fodangler af noget uundgaaeligt «Non y compris». Jeg syntes, Teen var tynd, og Verten – en Vallak eller Italiener – grov, ja det var mig tilsidst, som om alle disse brammende Retter, der diskedes op, havde en hæslig Undersmag af det nye Smørsurrogat – Margarinen – ogsaa kaldt Oksesmørret, denne skrækkelige Opfindelse, der i de sidste Aar har forgiftet Tilværelsen – kort og godt, det er umuligt at vide, til hvilke Hallucinationer og Indbildninger denne Krise tilsidst havde ført, var der ikke tilfældigvis blevet en Plads ledig i min gamle Pension, som jeg da greb med Begjærlighed. Fra mit Ophold i dette sidste Etablissement, et mindre renommeret, mindre glimrende, tog Symptomerne af. Jeg befinder mig efter Omstændighederne vel og haaber at blive her, til jeg reiser. Uagtet beliggende midt i Centrum, er her roligt og luftigt. Moderate Priser, snild Vertinde. God Bevertning, intet Margarinsmør: Passage Retiro, Faubourg St. Honoré, Chez Mad. Cabarrus. C. C. Med hjerteligst Hilsen til hver især Ved Vendepunktet. Det er ofte nok signaliseret, og enhver, der ikke blot som Passager, som gjør sig det mageligt i Kahytten, er med paa det usikkert vippende, snart mod Skyhimmelen, snart mod Afgrunden pegende Fartøi, som vi kalder vor Tid, men som trodsende Veir og Vind trofast holder Vagten, vil ogsaa snart forstaa det, at vi i alle Retninger befinder os paa et Overgangstrin. Ikke mindst gjælder det hint Livsspørgsmaal, der er Grundbasis for alle andre: Mands og Kvindes Stilling til hinanden og den Plads i Verdensordenen, der endelig vil indrømmes denne sidste. I hele Literaturen, særlig i Romanen, kan vi finde denne Overgang mer eller mindre udpræget. Vi vil kunne paavise den ikke alene i dens større, mere converted by Web2PDFConvert.com
europæisk bekjendte Frembringelser, men ogsaa i saadanne, der rettelig kan kaldes Dagens Produkter, da de ofte staar og falder med de lokale Omstændigheder, der løftede dem og holder dem oppe. Dertil hører en stor Del af vore moderne Dramer og Skuespil. Lad os tage et af disse nærmestliggende, der bag det gamle Kostume, hvori det træder op, dog aander sterke Nutidstendenser, et Stykke, der har havt det Held at tilfredsstille nærmest alle Fordringer til et saadant, deraf den vanskeligste af alle, at det morer. Lad os ogsaa se lidt paa det i Belysningen af det Spørgsmaal, der sjeldnest af alle stilles til vore Dages Produkter: hvad Plads anvises Kvinden, hvad Følelse for hende raader deri? Skuespillet Ambrosius er skrevet af en Mand, som, naar man ikke vidste det bedre, maatte mistænkes for at være, hvad man kalder «En Fruentimmerhader», et vidtfattende Begreb, men som, hvis vi strengt holder os til Ordet, endnu ikke betegner det laveste Trin deraf, det vil sige: vor Tids Fruentimmerhad. Dagens Mand hader ikke mere Kvinden, fordi hun ikke mere indgyder ham Frygt; Frygt forudsætter igjen, at han elsker, og vor Tids Mand elsker ikke mere Kvinden, han udbytter hende blot og ænser hende saa ikke mere. Forfatteren har her benyttet et vakkert gammelt Motiv, henlagt i en Tid, da Manden – endnu elskede. Det er et egte Kostumestykke, habilt gjennemført i Dragt og Sprog, Skikke og Seder, livligt og underholdende nok til at holde os i Spænding fire Akter igjennem. Men det er jo ikke for at udhæve alle disse noksom udhævede Fortrin, der gjør, at den røde Lygte altid hænges ud, naar «Ambrosius» staar annonceret til Opførelse. Det er for at paavise, at ogsaa gjennem dette af Æstetik og Moralcensuren godkjendte Stykke gaar der hin Tendens, der forkynder en Overgang, og som maaske lidt for subjektiv lidenskabelig griber ind i Stykkets rolige Gang. Derved kommer det til at lide af en Anomali, der skader dets harmoniske Udvikling og efterlader et uklart Indtryk. «Ambrosius» er altsaa bygget paa en erotisk Livsbetragtning, der er grundforskjellig fra vor. Skal dennes Kampe og Konflikter kunstnerisk stilles os for Øie, forlanger vi at se dem i deres psykologiske Konsekvens helt og harmonisk gjennemførte, saa at Moralen, den Livslære, der for os skulde ligge deri, mildt griber os uden høirøstet at trænge sig frem. Men det sker ikke i Hr. Molbechs converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4:
derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6:
maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8:
Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10:
dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12:
ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14:
Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16:
agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18:
det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20:
man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22:
næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24:
«Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26:
de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28:
drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30:
at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32:
Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34:
for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36:
Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38:
noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40:
Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42:
i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44:
Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46:
Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48:
end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50:
Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52:
omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54:
«Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56:
og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58:
Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60:
næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62:
hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64:
etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66:
alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68:
dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70:
at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102: fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112: man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114: Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116: indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118: Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120: Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121: kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 125 and 126: den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128: hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130: førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?