bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
og endte med de mindre Ting, lige indtil jeg kom til «Helegryns Sødsuppe med<br />
Labskaus, Afhentning 3 Øre billigere», saa var den som strøget bort.<br />
Paris, mit Paris! med sin herlige Luft, sine Nattergale, sine Roser og jublende<br />
Smaabørn! Hvor Livsgnyet rundt om en kun stille døvede, livlig sysselsatte,<br />
aldrig overvældede eller trættede . . . Paris, mit Paris, der mer end én Gang har<br />
gjengivet en Stakkel Livsmod og Kræfter! Min Foraarsstad – mit Sanatorium,<br />
som jeg foretrak langt for Gausdals! Hvor er du nu! Hvor man styrede sine<br />
Skridt, kun forvirret, bedøvende Larm, en sammenfiltret Masse af Vogne, Heste<br />
og Mennesker! Redder man sig ind i Husene, er der lige uhyggeligt. Trængsel og<br />
Tummel overalt. Heller ikke Haven, min Have er den samme. Den har i de sidste<br />
Uger været benyttet til <strong>no</strong>gle Folkefester med sine larmende Tilberedelser. Paa<br />
Grønningen, der indcirkles af de kolossale Antikgrupper, har man reist<br />
Jonglørboder og Marionetteatre. Vaffelpavillonen er der dog endnu. Underligst<br />
er det Indtryk, man faar af den fordum afstængte, saakaldte reserverede Have<br />
foran Slottet, med den Befolkning, der nu har taget den i Besiddelse. Man tør<br />
ikke kalde dette Indtryk sørgeligt – nei, man griber sig selv i <strong>no</strong>get – man ved<br />
ikke hvad, næsten det modsatte, naar man ser Pladsen under disse stolte<br />
Marmorskikkelser, der i Aarhundreder kun har skuet ned paa fyrstelige Hoveder,<br />
optaget af tarvelige Familiegrupper, Husmoderen syende eller strikkende. Hist<br />
under en antik Jason eller en Aurora af Coysevox et Par rygende Blusemænd<br />
eller en gammel Kokoudraaberske, der kunde skræmme en Armé paa Flugt. Man<br />
tvinges til at indskjærpe sig, hvad man saa let glemmer, at det er saa egentlig i<br />
Brændpunktet af Verdensbevægelsen, man her befinder sig, her maa man være<br />
fattet paa alle <strong>Mod</strong>sætninger, alle Overgange. De ligger i Luften, de vifter os<br />
imøde fra det demolerede Slot hist, skjønnere, mere malerisk i sine Ruiner, som<br />
det ligger der, end da det stod der i sin Magt og Pragt.<br />
Naar man kun har et smukt, hyggeligt Værelse, faar det være det samme, om<br />
der er vendt op og ned paa alting ude! . . . Naar man kun har et taaleligt Værelse!<br />
nedstemmer man det til næste Dag. Naar man kun – har et Værelse i denne Tid,<br />
er det bleven til ved Ugens Slutning. Det er det, man nemlig heller ikke sikkert tør<br />
stole paa. Nogle Dage efter at jeg havde taget mit i Besiddelse, kom Vertinden<br />
med en bønlig, indsmigrende Antydning, fulgt af en mere forstaaelig fra Vertens<br />
Side, om jeg ikke vilde være af den Godhed at ombytte det med et andet «une<br />
aussi très jolie chambre», hvortil jeg svarede: Nei. Men en vakker Dag, da jeg<br />
converted by Web2PDFConvert.com