bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

Lampens Aander, man saa dem aldrig, man ærgrede sig aldrig over dem, lønnede dem ikke. Men ikke et vissent Blad, ikke et Støvgran at se paa disse yppige Rosenhøie; disse uendelige Rabatter med sit vidunderlige Mosaik af Foraarets finere Blomster og Vekster – ikke en Smaasten, ikke Atom af en Papirstrimmel paa disse brede, snorlige, ligesom marmorparketerede Gange. Vil man Kunst: Louvregalleriet lige ved. Foretrækker man en mindre trættende Adspredelse, et Vink, og som fremkaldt ved en Magikers Stav drager levende Billeder, det ene gemytligere, mere fornøieligt end det andet, forbi. Vil man Ensomhed, straks befinder man sig henflyttet paa en Bænk, altid under denne samme, lyse, smaragdgrønneste af alle Hvælvinger, saa stille, saa afsondret, som man kan ønske sig det. Disse Tuileriernes Træer! De synes at lystre andre Love end Naturens sedvanlige. De knuges ikke af Alderen, som andre Træer, de vokser kun høiere og høiere. Det er, som om Surren dybt hernede ikke angaar dem mere, de tilhvisker hinanden kun Minder fra de gamle, glorværdige Tider – deres Aarhundreder. Her paa disse Pladser kan man drømme, saalænge man vil, vugget af Vandspringenes fjerne Plask blandet med en dæmpet Summen af Livet udenfor. Har man en Bog, kan man ikke nyde den bedre end her. Faar man Lyst paa Vafler, straks er de ved Haanden. I sin lille Pavillon midt paa Plænen, med Meleagerstatuen til den ene Side og Proserpinagruppen til den anden, kan man faa dem saa varme og appetitlig brune med Sukker paa, som om man var hjemme. Alene at se dem blive til under disse Pariserkunstneres Hænder er en sand Fornøielse. Kl. fem kom Regimentsmusikken og spillede paa Tribunen, der ligger omtrent midt i Haven, medens Publikum strømmer til og leirer sig paa det uhyre Amfiteater, der omcirkler den. Denne Nydelse har man ikke gratis. Den betales med 2 Sous (8 Øre) for en Stol, som man efter Behag kan placere indenfor Cirkus eller endnu bedre under Boskettet udenfor, hvor man kan se hele Pariserbefolkningen defilere forbi. Den er elskværdig, denne Befolkning, det er glædeligt at se den. Den ser selv saa fornøiet ud, som om den eiede hele Verden. De har arbeidet, disse Folk, og hvorledes? Kun som den franske Arbeider kan det, med denne spænstige, energiske Udholdenhed. Glæden, Forfriskningen afløser nu Fliden og vil drive den med fornyet Kraft tilbage til Arbeidet! Og atter igjen, det er nok uundgaaeligt, maatte jeg sammenligne. Jeg maatte tænke paa disse Klasser hjemme, hvem man tror at opdrage ved det modsatte System: converted by Web2PDFConvert.com
Kjedsomhedens. Kan noget være tristere end vor Hovedstad paa 114 000 Indbyggere, hvor der aldrig høres en Tone Musik, og hvor et fromt Misgreb stadig arbeider paa at indskrænke de Anledninger til Oplivelse for den trællende Arbeider, som vi allerede har altfor lidt af! Man skulde se denne franske Haandverksstand: Aldrig ser man nogensteds saadanne Familiegrupper, saa gemytlige, slige ofte burleskfornøielige Modsætninger! . . . det er en Fryd at se paa dem! Arbeidere i sine Hverdagsbluser med Kasjetten paa Snur, med et rosenrødt og hvidt antrukket lidet Febarn ved Haanden . . . En gammel vrikkende Mutter i sandt Kurvekonekostume omhyggelig ført og støttet af en forholdsvis elegant ung Mand, maaske hendes Søn . . . De yngre Kvinder altid pariserklædte, det er simpelt elegant, og altid denne fuldkomne fraicheur, som især er et Kjendemerke, det falmede kjendes ikke. Derimellem de Fremmede, som man altid kjender paa noget – je ne sais quoi – uparisisk. Middagen er der, og alt strømmer mod Udgangen. Vil man spise i Ensomhed, har man sin Bolig, vil man have Selskab – uden det Bryderi at underholde dette, medens det paa det behageligste underholder os – gaar man kun skraas over Gaden til den smukke Restauration paa Hjørnet af Jeanne d'Arcpladsen. Her kan man faa en poulet rôti for samme Pris, hvormed man hjemme betaler noget, man kalder «Hønsekjød»; vor hjemlige Gemüse, det eneste, der dyrkes: Poteterne, faar man da se at erstatte, saa godt man kan, med Asparges og Artiskokker, hvoraf der heldigvis er en stor Overflod. Har man spist, og man finder Aftenen for smuk til allerede at gaa hjem, vandrer man endnu engang over i Haven, der nu sparsommere befolket, i det farverige Aftenskjær er rent vidunderlig. Eller man spadserer over Broen hen til de ambulante Bogudsalg under Poplerne langs Kaien, hvor man kan glæde en Række der fungerende Bibliotekarer med at gjennemse et Snes af de sjeldnere Eksemplarer i disse Samlinger, ofte sande Kuriositeter. Den franske Høflighed er utrolig langmodig . . . Værdiges man endnu at tage et eller et Par Nummere med hjem, kjender deres Taknemmelighed ingen Grænser. Se, det var lidt af Paris, mit gamle Paris! Kunde det alligevel hænde, at man betages af denne Benauelse, som ligner . . . Hjemve, ogsaa for den var der Raad. Jeg gik blot hen i «Régence« og læste norske Aviser, saa gik det over. Begyndte gjerne med de store Thing og gjennemgik omhyggelig deres lange Forhandlinger converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4:
derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6:
maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8:
Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10:
dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12:
ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14:
Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16:
agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18:
det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20:
man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22:
næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24:
«Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26:
de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28:
drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30:
at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32:
Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34:
for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36:
Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38:
noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40:
Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42:
i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44:
Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46:
Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48:
end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50:
Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52:
omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54:
«Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56:
og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58:
Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60:
næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62:
hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64:
etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66:
alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102: fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112: man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114: Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116: indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117: Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 121 and 122: kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124: europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126: den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128: hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130: førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?