bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ... bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...
Skridt paatvinges os – – – kort og godt, kan Paris, naar det endelig er naaet, trøste os over en saadan Reise ad Korsør–Kieler –Hamburgerruten, medens man, uophørlig slængt fra én Befordring ind i en anden, i tvende Døgn ikke er ude af Klæderne, og hvoraf den ene Nat tilbringes ombord i et Skib, den anden i en Kupé? Jeg har de Gange, som jeg før har besøgt Paris, kunnet besvare dette med et freidigt og varmt ja. Paris lader os glemme alt Besvær, men dennegang har jeg i det mindste endnu ikke kunnet gjøre det. Udbyttet bliver da tilsidst disse Erfaringer selv og de Betragtninger, man kan knytte til dem, og som mine kjære Veninder jo ogsaa har lovet at tage tiltakke med i Mangel af noget bedre. Af disse Nætter foretrækker jeg ubetinget den i Kupéen, hvor man dog, naar man er lidt behændig, kan opnaa det Held at være alene. Jeg kjender næsten ingen værre Straf end Indstuvningen i et af disse Fællesrum, hvormed man paa Dampskibe affinder sig med det blidere, taalmodigere Kjøn, medens de enkelte Lugarer forbeholdes det mer fordringsfulde – Grundeierne, Driftsbestyrerne af disse Taalsomhedens uudtømmelige Dannemoragruber. Dette System er imidlertid mer eller mindre strengt gjennemført paa de nordiske Dampskibe paa sine ofte flere Døgns Reiser gjennem vore frygtelige Søer. Paa et af disse, – et Lübecker–Malmö-Dampskib var det nok – var Damekahytten placeret lige ind til Maskinrummet med al sin Helvedeslarm og Kvalm. Aanden i den Betjening, der ydes, svarer dertil, især den kvindelige, som jo falder specielt paa vor Part. Hotel- og Dampbaadsjomfruer hører til en Klasse Samfundsmedlemmer, i hvem man altid vil møde den mest forstokkede Benegten af nogen Kvindens Ret til en selskabelig-medborgerlig Ligestilling med Manden. Den grunder sig, denne Opfatning af Spørgsmaalet, ikke paa nogen dybere Granskning af samme, hverken paa Refleksion eller Princip; den er kun indpodet dem som en Styrkens og Størrelsens Naturlov, omtrent som den Kjendsgjerning, at Kalkunhanen er en ganske anderledes majestætisk og respektindgydende Skabning end de klynkende, forskræmte Høner, følgelig respekteres den – og Hønerne ikke. Man vil finde denne Anskuelse hos alle halvdannede af Kvindekjønnet, især hos saadanne Funktionærer, der i en stadig Veksel er stillet udskiftende mellem begge Parter. (Paa et dansk Hotel, hvor jeg i tidligere Dage boede en Tid. Bordet er dækket til to, Retterne, deraf en Hønsefrikassé, er baaret op.) converted by Web2PDFConvert.com
Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo sige nede, at min Søn spiser hos mig idag, og disse Beef'er! . . . og Hønsefrikasséen her! . . . det er jo mine Portioner! . . . Dermed mentes kun, at naar især denne sidste Ret serveredes mig alene, toges der vel meget Hensyn til det mer æteriske ved Kvindenaturen. Men dette er jo bare Vinger, Jomfru, jeg sagde Dem dog . . . «Ih Gud, jeg ber saa majet om Undskyldning, men jeg syntes, Fruen sa', det var en Dæme.» (Paa et norsk Dampskib.) Aa, Jomfru, skaf mig endelig et Rum for mig alene, derfor er jeg kommen saa tidlig . . . Di faar værsgo vente, te Schibe gaar, saa faar vi se da . . . Men her er jo en Mængde ledige? . . . Ja, det er nok saa, men Di indser sjel, der kan komme Herrer endda, Di faar værsgo vente, te Schibe gaar . . . Altsaa for samme Pris, hvormed de privilegerede har løst Billet, med Adgang til særskilt Rum, eller efter Omstændighederne, hvis Salonen er ledig, til en halv Snes Pladser, stuves nu ti eller flere Individer af de kvindelige Passagerer ind i et Fællesrum. Ganske efter ottomanisk System. Der er ingen Redning. Dampbaadsjomfruen fører dig med en egen, haabløs ubønhørlig Mine ind i Fællesrummet og peger paa en Køie. Om disse kan man kun sige, at de synes at have hentet Forbilledet fra en af de gamle Torturkamres sindrigste Indretninger. Det har altid forundret mig, hvorfor der paa saadanne Dampskibe, hvor der ødsles med Forgyldning, Speile og anden Prunk, skal spares paa nogle Pd. Krølhaar, naar det gjælder uforskyldte menneskelige Lidelser, som kunde lindres. Her har man da i stort Kompagni at være indvortes desperat med de roligste, forbindtligste Miner, føre en naturligvis ufrugtbar Kamp med Jomfruen om at faa lidt frisk Luft ind, vaske og klæde sig af – eller rettere slet ikke af, for at være fiks paafærde og endelig voltigere op til en af disse Torquemadaopfindelser, der gaar under Navn af de øvre Damekøier. Har man nu konserveret en Rest af ungdommelig Springkraft, og man slipper vel derfra, som jeg virkelig gjorde det, vilde i det mindste en viss stor Redaktør, hvis han kunde set det Syn, have kaldt denne Ungdommelighed høist forargelig for en saadan «gammel Valkyrie» og maaske fundet den en Omtale værd i sit Blad. Sandheden tro, maa jeg dog bekjende, at et Par Gange, naar jeg er gaaet med converted by Web2PDFConvert.com
- Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
- Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
- Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
- Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
- Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
- Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
- Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
- Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
- Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
- Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
- Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
- Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
- Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
- Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
- Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
- Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
- Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
- Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
- Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
- Page 99 and 100: Da rakte hun Haanden op over Vandet
- Page 101 and 102: fornemste Promenadeplads, neppe gaa
- Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
- Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
- Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
- Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
- Page 111: man i lang Tid ikke har set, falder
- Page 115 and 116: indtrængende Maade: «Vi alle,» s
- Page 117 and 118: Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
- Page 119 and 120: Kjedsomhedens. Kan noget være tris
- Page 121 and 122: kom træt hjem fra en Tur til Versa
- Page 123 and 124: europæisk bekjendte Frembringelser
- Page 125 and 126: den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
- Page 127 and 128: hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
- Page 129 and 130: førend han dræber hende selv. Sel
Skridt paatvinges os – – – kort og godt, kan Paris, naar det endelig er naaet,<br />
trøste os over en saadan Reise ad Korsør–Kieler –Hamburgerruten, medens<br />
man, uophørlig slængt fra én Befordring ind i en anden, i tvende Døgn ikke er<br />
ude af Klæderne, og hvoraf den ene Nat tilbringes ombord i et Skib, den anden i<br />
en Kupé? Jeg har de Gange, som jeg før har besøgt Paris, kunnet besvare dette<br />
med et freidigt og varmt ja. Paris lader os glemme alt Besvær, men dennegang<br />
har jeg i det mindste endnu ikke kunnet gjøre det. Udbyttet bliver da tilsidst disse<br />
Erfaringer selv og de Betragtninger, man kan knytte til dem, og som mine kjære<br />
Veninder jo ogsaa har lovet at tage tiltakke med i Mangel af <strong>no</strong>get bedre.<br />
Af disse Nætter foretrækker jeg ubetinget den i Kupéen, hvor man dog, naar<br />
man er lidt behændig, kan opnaa det Held at være alene. Jeg kjender næsten<br />
ingen værre Straf end Indstuvningen i et af disse Fællesrum, hvormed man paa<br />
Dampskibe affinder sig med det blidere, taalmodigere Kjøn, medens de enkelte<br />
Lugarer forbeholdes det mer fordringsfulde – Grundeierne, Driftsbestyrerne af<br />
disse Taalsomhedens uudtømmelige Dannemoragruber. Dette System er<br />
imidlertid mer eller mindre strengt gjennemført paa de <strong>no</strong>rdiske Dampskibe paa<br />
sine ofte flere Døgns Reiser gjennem vore frygtelige Søer. Paa et af disse, – et<br />
Lübecker–Malmö-Dampskib var det <strong>no</strong>k – var Damekahytten placeret lige ind<br />
til Maskinrummet med al sin Helvedeslarm og Kvalm. Aanden i den Betjening,<br />
der ydes, svarer dertil, især den kvindelige, som jo falder specielt paa vor Part.<br />
Hotel- og Dampbaadsjomfruer hører til en Klasse Samfundsmedlemmer, i<br />
hvem man altid vil møde den mest forstokkede Benegten af <strong>no</strong>gen Kvindens Ret<br />
til en selskabelig-medborgerlig Ligestilling med Manden. Den grunder sig, denne<br />
Opfatning af Spørgsmaalet, ikke paa <strong>no</strong>gen dybere Granskning af samme,<br />
hverken paa Refleksion eller Princip; den er kun indpodet dem som en Styrkens<br />
og Størrelsens Naturlov, omtrent som den Kjendsgjerning, at Kalkunhanen er en<br />
ganske anderledes majestætisk og respektindgydende Skabning end de<br />
klynkende, forskræmte Høner, følgelig respekteres den – og Hønerne ikke. Man<br />
vil finde denne Anskuelse hos alle halvdannede af Kvindekjønnet, især hos<br />
saadanne Funktionærer, der i en stadig Veksel er stillet udskiftende mellem<br />
begge Parter.<br />
(Paa et dansk Hotel, hvor jeg i tidligere Dage boede en Tid. Bordet er dækket<br />
til to, Retterne, deraf en Hønsefrikassé, er baaret op.)<br />
converted by Web2PDFConvert.com
Change language