bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

lavere end Naboerne mod Øst og mod Syd. Det er ikke Stedet her at paapege denne nationale Mangel paa Agtelse og Sympati for Kvinden i enkelte Træk. De frembyder sig overalt – hvor man vil lukke Øiet op derfor. Vanskeligere vilde det blive at vælge noget, der springer forstaaelig frem i et Samfund, som efterhaanden har tabt Forstaaelsen derfor, og som mindre udsatte sig for at mødes med et forundret: Er det noget at tale om? – et Samfund, der synes at stræbe hen til det Maal at sikre den ene Part i Sagen udelukkende Pladsen paa Dommersædet og mer og mer reducere den anden til Tilskuerhobens stupide Passivitet og pligtmæssige Stumhed. Vi springer altsaa over meget. Kun et Par Ord om den Tone, der raader paa vore Gader, vore offentlige Spadsergange mod Kvinden. Her kan man se en af de faa Rettigheder, hun har fælles med Manden, Fortaagsretten, idelig krænket, og det er intet sjeldent Syn at se Grupper af dannede Herrer fastnaglede til Fortaaget, overladende til endog ældre Damer at traske nedenom Randen for at komme forbi. Vistnok er de middelalderske Tilstande, der for et Par Decennier siden raadede i vor By, tilbagelagte. En anstændig Dame turde dengang ikke røre sig ud af sit Hus i Tusmørket eller om Aftenen, uden at udsætte sig for nærgaaende Fornærmelser. Naar hun ikke eiede Tjener eller Ekvipage, var hun efter et visst Klokkeslet fordømt til at være Fange i sit eget Hus. Nu kan dog enhver gaa sin Gang med samme Ret, trygt og uforkrænket, som en anden Byesborger, der betaler sin aarlige By- og Næringsskat. I det hyppigste Tilfælde sker det jo ogsaa kun i Mandens og Husets Tjeneste. Hvor mangen Gang vilde det huslige Maskineri ikke gaa istaa, naar hun ikke gik selv for at greie et og andet, eller hun var tvungen til at tage Opsynet med Huset med sig i Skikkelse af den eneste Tjenestepige! Hun gaar altsaa alene nu, uden Frygt. Og dog vil hun i det sjeldneste Tilfælde undgaa at tage en Følelse med sig hjem, som om hun idelig havde havt lumske Tagdryp at vare sig imod. Ingen har stanset hende, ingen vovet at tiltale hende, kun er hun bleven mindet om – at hun gik alene. Der gives endnu Mandfolk – fuldkommen velklædte –, der finder det tilfredsstillende at vække saadanne Tagdrypsfornemmelser hos en Moder, der heller gaar alene end tager Pigen fra Børnene, hos en Hustru, der maaske henter en Forfriskning til sin Mand, eller en converted by Web2PDFConvert.com
ældre stakkels Pige, der – hvem ved! – engang ædelmodig afstod den beskyttende Arm gjennem Livet til en habilere Veninde. En Stirren, en langsommere Gang, et kvalt Brum som en Spyflues under et Glas, er nok til at vække denne Fornemmelse, til at erindre hende om, at her mangler denne Kvindeagtelsens Solidaritet, denne usynlige Beskyttelse, der ligger i et helt Folks Bevidsthed om, Erkjendelse af, hvad dets Kvinder er for det. Det er beklageligt, men det synes især at være unge Mennesker, der lider af en vaagnende Trang til at vise sig «mandige», der behager sig i den Slags Bravur, og som ligesaa lidt vil lade sig betage en saadan bekvem Anledning dertil, som en «rigtig en» fra Enerhaugen eller Vaterland vil undlade paa sin Maade at komplimentere det nys oprettede Kunstverk. Ligeoverfor den Slags Angreb kan en nobel Kvinde kun forholde sig ligesaa ufølsom som Støtten selv. Feighed har længe nok været og vil altid være det daarligste Palladium. Vi henholder os ganske til det Ræsonnement, der gjorde sig gjældende, da der var Tale om at beskytte Halfdan Kjerulfs Monument: Intet Gitter mod Raaheden! Men slige Træk betegner kun Mangelen paa Kvindeagtelse i sine almindelige Forekomster, dem vi vel ogsaa har tilfælles med andre Nationer, i hvem Kulturgjæringen afsætter sit Skum og sit Bundfald. Mere betegnende og hjemlig ytrer denne sig paa selve det dannede Livs Omraade. Det er her, vi skal lære Ubekjendtskabet med Devisen La femme c'est moi at kjende. Vi erfarer, gjennem tusende sig gjentagende Træk, at kun hvor Kvinden indtager en Hustrus eller til Nød en Datters Stilling, kan hun gjøre Individets Krav paa Ret og Beskyttelse gjældende, medens den store Mængde udenforstaaende intet saadant Krav tør have. Altsaa, kun som en fra Mandens Interesse og Velvære uadskillelig Del kan hun hos os tænkes at eie hin Forret. I det Øieblik hun træder ud af Familiens eller Egteskabets skyggefulde Læ, og hun ikke er uafhængig nok til at bygge et kunstigt Vern omkring sig, er hun paa en Maade udslettet af de Væseners Tal, mod hvem man har Forpligtelser. Vel skal det se ud, som om det, der berøves hende, kun er noget uvæsentligt, Følgen af hendes forandrede selskabelige Stilling, men der hvor der ingen Vogtere findes, er Grænsen let at overskride, og enhver lavttænkende, med hvem hun i Livets daglige Vandel kommer i Berørelse, tror ustraffet at kunne overskride den. Hvad Uret, hvad stille Mishandling der da kan hobe sig over en saadan Tilværelse, hine Smaastenspyramider lig, man undertiden støder paa langs Fjeldveie, hvorpaa enhver kaster sin Sten, fordi alle converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2: okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4: derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6: maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8: Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9: dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 13 and 14: Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16: agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18: det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20: man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22: næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24: «Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26: de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28: drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30: at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32: Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34: for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36: Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38: noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40: Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42: i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44: Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46: Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48: end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62:
hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64:
etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66:
alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68:
dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70:
at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72:
Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74:
Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76:
spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78:
denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80:
som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82:
Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84:
En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86:
Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88:
have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90:
hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92:
Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94:
Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96:
Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98:
ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99 and 100:
Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 101 and 102:
fornemste Promenadeplads, neppe gaa
Page 103 and 104:
Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106:
Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108:
Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110:
vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112:
man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114:
Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116:
indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118:
Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120:
Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121 and 122:
kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124:
europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126:
den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128:
hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130:
førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?