bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

More documents

Recommendations

Info

Privilegerede Rovmord. 1876. Man kan sige, at Kvinden har to Arter af Liv tilfælles med Manden, Liv, der begge er Døden hjemfaldne, den Død, der forkyndtes Skabningen paa Syndefaldets første Dag, og det, man kalder en borgerlig Død, der altid maa begrunde sig paa en Forsyndelse, bevidst eller ikke bevidst, mod de Lovbestemmelser, Samfundet har vedtaget og tillempet som betryggende for sig selv. Men Kvinden har foruden disse to Liv, som hun deler med sin Medskabning, særlig et tredje at verge for, der kan fortabes uden Skyld og dog borgerlig døde hende, et Liv, der idelig svæver i Fare, der i samme Mon det udbyttes som en Gevinst for den ene Part, paafører den anden Part Tabet; der gjør hendes Tilværelse til en uafladelig pinlig Væren paa sin Post mod usynlige Angreb, der gjør, at selve Atmosfæren, hun indaander, er svanger med Fare og Fordærvelse. Man vilde studse ved at tænke, at det er det høieste, Naturen har givet hende, hendes Smykke, hendes Livsklenod, hvori der paaføres hende disse Lidelser. Den lysterne Hemmelighedsfuldhed, en raffineret, fordærvet Kultur har lagt om alt, hvad der angaar hendes Kjønseiendommeligheder – er man i Grunden uskyldigere med den end paa Otaheiti! – hvor unaturlig er den ikke blevet, til hvilken kunstig Høide ikke opskruet, forat den saa leilighedsvis kan aagres med og paa frækkeste Maade udbyttes. Og er ethvert saadant Udbytte ikke et dødeligt Angreb paa det Liv, som særegent tildeltes Kvinden, saa at hun uden Skyld martres og mishandles i det? Er det ikke et Rovmord ligesaa godt som det, Lovene straffer? Al Uret grunder sig dog paa et moralsk Overtag, en ikke billiget Tilegnelse af en andens Eie, hvorved denne taber, og her gjælder det Voldshandlinger mod et Eie, som Foruretterne selv har stemplet som det høieste ved den forurettede, som hun, under Trusel af de mest ydmygende Straffe, selv har at vare som en Helligdom, Kvindelighedens uantastbareste, hendes Blufærdighed. Sker denne nedrige Udbytten deraf ikke daglig lige for vore Øine i denne Syndflod af urene Skrifter og Billeder, der smugles ind i vor Ungdoms hemmelige Gjemmer – ja paatvinges dem paa offentlig Gade i paatrængende Vindusannoncer og -udstillinger! I en viss tysk Hovedstad kan man, langs dens converted by Web2PDFConvert.com
fornemste Promenadeplads, neppe gaa tyve Skridt uden at støde paa Vinduer, hvor der falbydes slige Sager med sine meget lovende Titler og Titelvignetter. Der syntes at være godt Udvalg, ligefra forrige Aarhundredes mest renommerede Krebillonader lige ned til Hr. Th. Vischers berømte Verk om Moderne. Men det er dog endnu intet mod hine skamløse Udstillinger, der annonceres under Navn af, og hvor Kvinden offentlig er lagt paa Dissekerbænken, for sønderlemmet at komplettere Rubriknumrene i nogle omreisende Kuriositetskræmmeres afskyelige Samlinger! . . . Arme Anadyomene! Du har maattet finde dig i, at mørk kristelig Fanatisme engang kaldte dig en Heks, en ond Aand, og stængte dig ind i de sorte Bjerghuler; men havde du anet den Skjæbne, der nu beredes dig, Lem for Lem skruet fra hinanden at udstilles til Gaudium for den kynisk gabende Mængde – du var bleven i dit hemmelighedsfulde Dyb, o Anadyomene! var aldrig opsteget af dit kjølige Dyb, og denne smudsige Jord havde aldrig skuet dit himmelske Billede! . . . Man vil naturligvis indvende: hvad har ærbare Kvinder med denne Trafik at skaffe, det angaar jo ikke dem, de bør ikke engang vide derom. Ganske rigtigt, det gamle Ræsonnement. Men vi paastaar, det angaar dem, og netop dem, alle som én. Lad en blufærdig Kvinde aldrig med et Øie have skuet noget af disse Uhumskheder, ligesom jeg, der skriver dette, i Sandhed ikke har det – kun hørt derom, hun vil dog i dem føle sig nedværdiget, som om det angik hende personlig, føle det som en langsom Smiden til Pælen til Raahedens Forlystelse. Hvad har et Samfund at gjøre ligeoverfor Tilstande som disse, hvor dets eget dyreste Livsstof, der holder det sammen, er sunket ned til en Vare, hvori der kan spekuleres som i enhver anden? Skal vi stige ned til Otaheiti, eller er der nogen reddende Mellemvei? Vi kan længe vente paa Svaret, naar vi ser den Tankeløshed, hvormed man beskuer disse daglige Foreteelser, og den merkværdige Ligegyldighed, hvormed vore offentlige Sedelighedsvogtere lader det passere. Vanen gjør det, den gjør, at man betragter alle Konflikter mellem de tvende Kjøn, ligefra de ædlere ned til de laveste, som et fuldkomment parti égal, hvor den ene Part har akkurat saa meget at vinde og tabe som den anden. Man er bleven saa vant til i den svagere stillede og ene ansvarlige Modpart at se den aldrig svigtende Kilde for den sterkeres hele Skala af Lidenskaber, og Kvinden støtter denne Tryghed selv desværre ved den converted by Web2PDFConvert.com
Page 1 and 2:
okselskap.no, 2013 Camilla Collett:
Page 3 and 4:
derbag . . . Jeg skal ikke blande m
Page 5 and 6:
maaske vilde yde de værdfuldeste B
Page 7 and 8:
Krogene, drage frem alt, hvad der t
Page 9 and 10:
dyrker hende som en Guddom: Egteman
Page 11 and 12:
ældre stakkels Pige, der - hvem ve
Page 13 and 14:
Sæbesyder- eller Seildugsfabrikker
Page 15 and 16:
agved - Tomhed, Ingenting. Selv gam
Page 17 and 18:
det kostede dem lidt Besvær! . . .
Page 19 and 20:
man kan næsten kalde det den naive
Page 21 and 22:
næsten viljeløse stuper i Armene
Page 23 and 24:
«Udgifter»! . . . Ja, da der ved
Page 25 and 26:
de Opgaver, en Hustru der har at l
Page 27 and 28:
drømte om. At de kan ansættes ved
Page 29 and 30:
at have det. Denne Uret er heller i
Page 31 and 32:
Frisk Luft! (1875.) Var jeg i Besid
Page 33 and 34:
for et eget fyldigere, selvstændig
Page 35 and 36:
Nætter, der lumsk stjæler din Dat
Page 37 and 38:
noget som Ærefrygt for en uantaste
Page 39 and 40:
Vedkommende, er en anden Sag. Maatt
Page 41 and 42:
i Haand og lære at haandtere det m
Page 43 and 44:
Saaledes lidet præpareret for vort
Page 45 and 46:
Svøbning - med at skjære en Remse
Page 47 and 48:
end maaske de fleste - lad det kun
Page 49 and 50: Kan man tænke det muligt! Og det e
Page 51 and 52: omhyggelig holde alle Sorger og Hos
Page 53 and 54: «Der sidder det og glor (Publikume
Page 55 and 56: og lige idet du skulde reise! Det P
Page 57 and 58: Damerne ved vor Scene, blev Papa ve
Page 59 and 60: næste Minut at blive spiddet mod S
Page 61 and 62: hvem Caroline P. og Mina S. vilde v
Page 63 and 64: etmæssige vil se i ham noget fra h
Page 65 and 66: alle bevæget sig paa ideale Høide
Page 67 and 68: dig, tage ham ved Haanden og lede h
Page 69 and 70: at løfte os andre Smaafolk fra Jor
Page 71 and 72: Med dyb Sønderknuselse tilstod han
Page 73 and 74: Forudsætninger, Hr. Jægers Manife
Page 75 and 76: spørg da ikke, hvorfor det ene udf
Page 77 and 78: denne Art, at den passer ikke for a
Page 79 and 80: som vi endnu regner for vort Teater
Page 81 and 82: Drøftelserne af Dagens Tilstande o
Page 83 and 84: En Fortegnelse paa disse Forfatteri
Page 85 and 86: Lyst til at leve, med andre Ord, at
Page 87 and 88: have erfaret, hvad det vil sige, at
Page 89 and 90: hvori Skriget over det uhyre, det o
Page 91 and 92: Hun var jo Enke! Men nu maa hun for
Page 93 and 94: Forkjæmperinden har maaske staaet
Page 95 and 96: Nuller til Graven. Deres Mænd? spu
Page 97 and 98: ikke Kraft engang til at ønske mig
Page 99: Da rakte hun Haanden op over Vandet
Page 103 and 104: Kongens Have og ende i Sortedams- e
Page 105 and 106: Manden maa have alt, alt, hvad denn
Page 107 and 108: Forfølgelsen begynder da og tager
Page 109 and 110: vakre Opgave, at glæde dem hjemme,
Page 111 and 112: man i lang Tid ikke har set, falder
Page 113 and 114: Men, bedste Jomfru, jeg bad Dem jo
Page 115 and 116: indtrængende Maade: «Vi alle,» s
Page 117 and 118: Paris, 29. Juni 1878. Altsaa ankomm
Page 119 and 120: Kjedsomhedens. Kan noget være tris
Page 121 and 122: kom træt hjem fra en Tur til Versa
Page 123 and 124: europæisk bekjendte Frembringelser
Page 125 and 126: den ind i vort Aarhundrede, en Tid,
Page 127 and 128: hvad nu Per for sit Vedkommende ivr
Page 129 and 130: førend han dræber hende selv. Sel
show all

bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?