bokselskap.no, 2013 Camilla Collett: Mod Strømmen (Første Række ...

fornemste Promenadeplads, neppe gaa tyve Skridt uden at støde paa Vinduer,
hvor der falbydes slige Sager med sine meget lovende Titler og Titelvignetter. Der
syntes at være godt Udvalg, ligefra forrige Aarhundredes mest renommerede
Krebillonader lige ned til Hr. Th. Vischers berømte Verk om Moderne.
Men det er dog endnu intet mod hine skamløse Udstillinger, der annonceres
under Navn af, og hvor Kvinden offentlig er lagt paa Dissekerbænken, for
sønderlemmet at komplettere Rubriknumrene i nogle omreisende
Kuriositetskræmmeres afskyelige Samlinger! . . . Arme Anadyomene! Du har
maattet finde dig i, at mørk kristelig Fanatisme engang kaldte dig en Heks, en
ond Aand, og stængte dig ind i de sorte Bjerghuler; men havde du anet den
Skjæbne, der nu beredes dig, Lem for Lem skruet fra hinanden at udstilles til
Gaudium for den kynisk gabende Mængde – du var bleven i dit
hemmelighedsfulde Dyb, o Anadyomene! var aldrig opsteget af dit kjølige Dyb,
og denne smudsige Jord havde aldrig skuet dit himmelske Billede! . . .
Man vil naturligvis indvende: hvad har ærbare Kvinder med denne Trafik at
skaffe, det angaar jo ikke dem, de bør ikke engang vide derom. Ganske rigtigt,
det gamle Ræsonnement. Men vi paastaar, det angaar dem, og netop dem, alle
som én. Lad en blufærdig Kvinde aldrig med et Øie have skuet noget af disse
Uhumskheder, ligesom jeg, der skriver dette, i Sandhed ikke har det – kun hørt
derom, hun vil dog i dem føle sig nedværdiget, som om det angik hende
personlig, føle det som en langsom Smiden til Pælen til Raahedens Forlystelse.
Hvad har et Samfund at gjøre ligeoverfor Tilstande som disse, hvor dets eget
dyreste Livsstof, der holder det sammen, er sunket ned til en Vare, hvori der kan
spekuleres som i enhver anden?
Skal vi stige ned til Otaheiti, eller er der nogen reddende Mellemvei?
Vi kan længe vente paa Svaret, naar vi ser den Tankeløshed, hvormed man
beskuer disse daglige Foreteelser, og den merkværdige Ligegyldighed, hvormed
vore offentlige Sedelighedsvogtere lader det passere. Vanen gjør det, den gjør, at
man betragter alle Konflikter mellem de tvende Kjøn, ligefra de ædlere ned til de
laveste, som et fuldkomment parti égal, hvor den ene Part har akkurat saa meget
at vinde og tabe som den anden. Man er bleven saa vant til i den svagere stillede
og ene ansvarlige Modpart at se den aldrig svigtende Kilde for den sterkeres hele
Skala af Lidenskaber, og Kvinden støtter denne Tryghed selv desværre ved den
converted by Web2PDFConvert.com