Arkitekturformidling. Arkitektur er mere end ... - Arkitektens Forlag
Arkitekturformidling. Arkitektur er mere end ... - Arkitektens Forlag
Arkitekturformidling. Arkitektur er mere end ... - Arkitektens Forlag
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong>.<br />
<strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e <strong>end</strong> værket i sig selv.<br />
Josefine Lykke
Citat. “Bygningskunsten <strong>er</strong> noget andet og m<strong>er</strong>e [<strong>end</strong> plan<strong>er</strong>, snit og facad<strong>er</strong>].<br />
Man skal ikke vente, at man kan forklare præcist, hvad den <strong>er</strong>; græns<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
ubestemte. Kunst skal ov<strong>er</strong>hovedet ikke forklares, den skal fornemmes; man<br />
skal opleve den for at forstaa den. Men man kan gennem ord hjælpe andre til<br />
at opleve den, og det <strong>er</strong> det, jeg vil prøve.”<br />
- Steen Eil<strong>er</strong> Rasmussen
<strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong>. <strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e <strong>end</strong> værket i sig selv.<br />
Afgangsopgave af Josefine Lykke Jensen<br />
Vejled<strong>er</strong>: Stefan Darlan Boris, Studio Parable Landscape<br />
Arkitektskolen Aarhus, januar 2013
Forord. Du sidd<strong>er</strong> nu med et afgangsprojekt i hånden. Projektet handl<strong>er</strong> om<br />
arkitekturformidling og <strong>er</strong> en und<strong>er</strong>søgelse af arkitektens og arkitekturens<br />
rolle i den offentlige debat gennem litt<strong>er</strong>aturstudi<strong>er</strong>, int<strong>er</strong>views, artikl<strong>er</strong> og<br />
diskussion<strong>er</strong>. Projektet har intet forlæg, da udbuddet af både litt<strong>er</strong>atur og afhandling<strong>er</strong><br />
med samme tema har været særdeles sparsomt. Dets form og metode<br />
<strong>er</strong> altså en und<strong>er</strong>søgelse ell<strong>er</strong> et eksp<strong>er</strong>iment i sig selv. Udgangspunktet<br />
for opgaven <strong>er</strong> Byparken, et midl<strong>er</strong>tidigt parklandskab, som Schønh<strong>er</strong>r skabte<br />
und<strong>er</strong> Aarhus Festuge 2012. Alle spørgsmål, diskussion<strong>er</strong> og refleksion<strong>er</strong><br />
forsøges således relat<strong>er</strong>et til dette projekt. Projektet adskill<strong>er</strong> sig fra de fleste<br />
afgangsprojekt<strong>er</strong> ved ikke at præsent<strong>er</strong>e et design som produkt. Und<strong>er</strong>søgelsen<br />
med sine mange afstikk<strong>er</strong>e og afprøvning<strong>er</strong> <strong>er</strong> produktet. De mange<br />
int<strong>er</strong>views, jeg har lavet i forbindelse med projektet, bekræft<strong>er</strong> mig i vigtigheden<br />
af at und<strong>er</strong>søge og arbejde med formidling af arkitektur. Og opgaven<br />
h<strong>er</strong> vis<strong>er</strong> at arkitekturformidlingen <strong>er</strong> lige så kompleks og vidtrækk<strong>end</strong>e som<br />
arkitekturen selv. Tak til alle, d<strong>er</strong> har medvirket, bidraget og hjulpet med alt<br />
lige fra int<strong>er</strong>views til korrektur og sparring. Uden J<strong>er</strong> havde det ikke været<br />
nær så sjovt at lave dette projekt. Vi ses igen d<strong>er</strong>ude.<br />
Aarhus 2013,<br />
Josefine Lykke<br />
5
Læsevejledning. Redegørelsen kan læses i to niveau<strong>er</strong>. Til hv<strong>er</strong> und<strong>er</strong>søgelse<br />
hør<strong>er</strong> en indledning og en refleksion, som <strong>er</strong> layoutet som dette forord. Disse<br />
tekst<strong>er</strong> sætt<strong>er</strong> rammen for det enkelte kapitel og giv<strong>er</strong> et ov<strong>er</strong>blik ov<strong>er</strong> og<br />
diskust<strong>er</strong><strong>er</strong> dets indhold. Vil du g<strong>er</strong>ne orient<strong>er</strong>e dig i projektet uden at læse<br />
samtlige tekst<strong>er</strong>, kan du med fordel læse disse sid<strong>er</strong>. Læs<strong>er</strong> du hele redegørelsen<br />
får du lejlighed til at fordybe dig i und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>, int<strong>er</strong>views og diskussion<strong>er</strong><br />
af og med forskellige aktør<strong>er</strong><strong>er</strong> i det arkitektoniske medielandskab.<br />
Det <strong>end</strong>elige projekt præsent<strong>er</strong>es, foruden i denne redegørelse, på planch<strong>er</strong><br />
og på min blog på www.arkfo.dk. God læselyst!<br />
6
Læs Let Læs ALt<br />
^ ^<br />
Indledning<br />
Refleksion<br />
^ ^<br />
Indledning<br />
Refleksion<br />
^ ^<br />
Indledning<br />
Refleksion<br />
^ ^<br />
Indledning<br />
Refleksion<br />
Introduktion<br />
^ ^<br />
Diskussion og p<strong>er</strong>spektiv<strong>er</strong>ing<br />
7<br />
Kickstart Workshop<br />
Und<strong>er</strong>søgelse #1<br />
Und<strong>er</strong>søgelse #2<br />
Und<strong>er</strong>søgelse #3
Forord 5<br />
Læsevejledning 6<br />
Indhold 8<br />
Introduktion<br />
Hvad 13<br />
Hvorfor 19<br />
Hvordan 21<br />
Hvor 23<br />
<strong>Arkitektur</strong>ens medielandskab 24<br />
Kickstart workshop<br />
Indledning 26<br />
Artikel: Smørhullet i Aarhus’ kulturzone 28<br />
Reportage: Gu<strong>er</strong>illa<strong>er</strong>ne komm<strong>er</strong> 31<br />
Refleksion 33<br />
Und<strong>er</strong>søgelse #1: Kritik<br />
Indledning 34<br />
Int<strong>er</strong>view: “Jeg ville ønske, d<strong>er</strong> var fl<strong>er</strong>e som mig” 36<br />
Kronik: Den usynlige arkitekt(ur) 38<br />
Int<strong>er</strong>view: <strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong> på nyhedskrit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>nes præmiss<strong>er</strong> 41<br />
Anmeldelse: Byens Park? 44<br />
Int<strong>er</strong>view: Mindre snak, m<strong>er</strong>e kritik 50<br />
Refleksion 51<br />
Und<strong>er</strong>søgelse #2: PR<br />
Indledning 52<br />
Læsning af: Den ny bølge i Dansk <strong>Arkitektur</strong> 56<br />
Blogindlæg: For lidt ell<strong>er</strong> for meget branding 59<br />
Blogindlæg: Kommunik<strong>er</strong><strong>end</strong>e arkitektur 61<br />
Blogindlæg: Brudflad<strong>er</strong> i dansk arkitektur 63<br />
Refleksion 65<br />
Und<strong>er</strong>søgelse #3: Formidling<br />
Indledning 66<br />
Int<strong>er</strong>view: Alle arkitekt<strong>er</strong> burde have d<strong>er</strong>es egen blog 68<br />
Blogindlæg: <strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong> for alle 71<br />
Int<strong>er</strong>view: <strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong> en del af den demokratiske dialog 72<br />
Blogindlæg: <strong>Arkitektur</strong> på TV 75<br />
Int<strong>er</strong>view: Arkitekt<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> foreningens vigtigste medie 76<br />
Refleksion 79<br />
Diskussion 81<br />
P<strong>er</strong>spektiv<strong>er</strong>ing 87<br />
Litt<strong>er</strong>atur 90<br />
CV 92<br />
8
Indhold.<br />
9
Introduktion.<br />
11
12<br />
Hovedbiblioteket<br />
Godsbanen<br />
Aros<br />
Ridehuset<br />
Musikhuset Aarhus<br />
Musikhusparken<br />
Aarhus Rådhus<br />
Byparken (midl<strong>er</strong>tidig)<br />
Rådhusparken<br />
Banegården<br />
Fred<strong>er</strong>iksbj<strong>er</strong>g<br />
Planudsnit, Aarhus C 1:10.000. Byparken<br />
lå i et historisk void i den tætte by. Området<br />
har hidtil ligget hen som en blindtarm mellem<br />
banelegem<strong>er</strong>ne, men med transformationen af<br />
Godsbanen får det nu en ny, central plac<strong>er</strong>ing<br />
i byen.
Hvad. Denne opgave und<strong>er</strong>søg<strong>er</strong> arkitektens og arkitekturens rolle i den<br />
offentlige debat med udgangspunkt i det midl<strong>er</strong>tidige byrum Byparken i<br />
Aarhus. Projektet søg<strong>er</strong> at afdække, hvordan arkitekt<strong>er</strong> kan bidrage til en<br />
kvalific<strong>er</strong>ing af den offentlige debat om byens fysiske udvikling. Indeholdt i<br />
denne formul<strong>er</strong>ing ligg<strong>er</strong> et ønske om at formidle arkitekturen til den brede<br />
befolkning. Und<strong>er</strong>søgelsen består dels af emp<strong>er</strong>iske studi<strong>er</strong> af arkitekturens<br />
medielandskab, dels af en diskussion af forskellige forsøg på og indstilling<strong>er</strong><br />
til dét at formidle arkitektur. Projektet <strong>er</strong> ikke en videnskabelig und<strong>er</strong>søgelse.<br />
Det <strong>er</strong> en skriftlig, arkitektonisk und<strong>er</strong>søgelse.<br />
13
14<br />
En analyse af ordene i samtlige artikl<strong>er</strong>, som<br />
handlede om Byparken i p<strong>er</strong>ioden 31.08.2012<br />
til 12.09.2012, vis<strong>er</strong>, hvordan trafikken på Fred<strong>er</strong>iks<br />
Allé og Byparkens fremtid var de tema<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> fik mest fokus i pressens dækning af projektet.
Und<strong>er</strong>søgelsen kreds<strong>er</strong> om Byparken, som Schønh<strong>er</strong>r designede i forbindelse<br />
med Aarhus Festuge 2012. Byparken, som var et midl<strong>er</strong>tidigt projekt,<br />
forenede Musikhus- og Rådhusparken i et byrum på tværs af Fred<strong>er</strong>iks Allé,<br />
som i p<strong>er</strong>ioden blev lukket for tung trafik. Området <strong>er</strong> til hv<strong>er</strong>dag præget<br />
af ikoniske kulturbygg<strong>er</strong>i<strong>er</strong> som Aros, Musikhuset, Scandinavian Cent<strong>er</strong> og<br />
Arne Jacobsens rådhus. Musikhushaven og Rådhusparken <strong>er</strong> opstået på henholdsvis<br />
et tidlig<strong>er</strong>e kas<strong>er</strong>neområde og en nedlagt kirkegård. Området, som<br />
det s<strong>er</strong> ud i dag, <strong>er</strong> resultatet af en proces, hvor enkeltbygning<strong>er</strong> <strong>er</strong> blevet tilføjet<br />
og revet ned ov<strong>er</strong> en p<strong>er</strong>iode på 130 - 140 år. De åbne flad<strong>er</strong> <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid<br />
blevet bevaret på stedet og skab<strong>er</strong> en unik situation i den ell<strong>er</strong>s tætte midtby.<br />
Hvor stedet tidlig<strong>er</strong>e lå lidt i en blindtarm mellem j<strong>er</strong>nbaneskinn<strong>er</strong>ne, vil det,<br />
når Godsbanen og C<strong>er</strong>esbyen udbygges, få en and<strong>er</strong>ledes central rolle i byen.<br />
På d<strong>er</strong>es hjemmeside skriv<strong>er</strong> Schønh<strong>er</strong>r selv om projektet: ”Sammenlægningen<br />
af park<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> et råb<strong>end</strong>e eksp<strong>er</strong>iment, som vis<strong>er</strong> hvad d<strong>er</strong> sk<strong>er</strong>, når man<br />
lad<strong>er</strong> de grønne rum være vigtigst og planlægg<strong>er</strong> byen på nye præmiss<strong>er</strong>.<br />
De kantede bakk<strong>er</strong> ligg<strong>er</strong> som grønne bj<strong>er</strong>gtoppe i parkens udstrakte rum.<br />
De bind<strong>er</strong> sammen på tværs af parken og udstikk<strong>er</strong> nye retning<strong>er</strong> mellem<br />
bydelene.” Byparken blev en kæmpe folkelig succes og mediebevågenheden<br />
omkring projektet var intens både før, und<strong>er</strong> og eft<strong>er</strong> festugen. Det var d<strong>er</strong>for<br />
oplagt at bruge parken som afsæt for mine und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. Det viste sig<br />
imidl<strong>er</strong>tid hurtigt, at fokus i mediedækningen ikke var på arkitekturen, men<br />
d<strong>er</strong>imod primært på de trafikale og politiske udfordring<strong>er</strong>, som Byparken<br />
førte med sig. Det var i høj grad arkitekt<strong>er</strong>ne bag, d<strong>er</strong> formidlede den arkitektoniske<br />
fortælling, og den int<strong>end</strong><strong>er</strong>ede diskussion af præmiss<strong>er</strong>ne for<br />
byens rum udeblev. Det <strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid ikke første gang Schønh<strong>er</strong>r bland<strong>er</strong> sig<br />
i bydiskussionen i forbindelse med festugen. I 2010 stod de bag opførelsen af<br />
Store Skov/Skoven på Store Torv, som ligeledes gav anledning til en diskussion<br />
af Aarhus’ historiske midtby.<br />
15
Visulis<strong>er</strong>ing af Byparken, august 2012. Illustration: Schønh<strong>er</strong>r<br />
Rådhusparken<br />
16<br />
Fred<strong>er</strong>iks Allé<br />
Aarhus Rådhus
Musikhusparken Musikhuset Aarhus<br />
Byparken Ridehuset<br />
Vest<strong>er</strong> Allé<br />
17<br />
Amfiteat<strong>er</strong><br />
Aros
ARKITEKTUR<br />
LITTERATUR<br />
TEATER<br />
KUNST<br />
MUSIK<br />
18<br />
Fra 1. septemb<strong>er</strong> 2011 til 1. septemb<strong>er</strong> 2012<br />
blev d<strong>er</strong> skrevet knap 14.000 histori<strong>er</strong> i medi<strong>er</strong>ne,<br />
hvor ordet ”arkitektur” indgik. Til sammenligning<br />
blev d<strong>er</strong> skrevet 157.000 histori<strong>er</strong>,<br />
hvor ordet musik indgik.<br />
Kilde: Infomedia
Hvorfor. Når journalist<strong>er</strong> kommunik<strong>er</strong><strong>er</strong> arkitektur, fokus<strong>er</strong><strong>er</strong> de på én ting.<br />
Når arkitekt<strong>er</strong> kommunik<strong>er</strong><strong>er</strong> arkitektur, fokus<strong>er</strong><strong>er</strong> de måske på noget andet.<br />
Én ting <strong>er</strong> sikk<strong>er</strong>t: D<strong>er</strong> foregår en masse arkitekturformidling ude i v<strong>er</strong>den,<br />
som vi ikke behandl<strong>er</strong> på studiet. Jeg har de seneste år styrket mine kompetenc<strong>er</strong><br />
som faglig formidl<strong>er</strong> på Journalisthøjskolens tillægsuddannelse og<br />
igennem min praktik og mit arbejde i Henning Larsen Architects’ kommunikationsafdeling.<br />
Jeg forsøg<strong>er</strong> at bidrage til en kvalific<strong>er</strong>et arkitekturdebat,<br />
fordi jeg men<strong>er</strong>, det <strong>er</strong> en arkitektfaglig opgave at diskut<strong>er</strong>e samfundets arkitektoniske<br />
udvikling.<br />
19
Fase I Und<strong>er</strong>søgelse<br />
Driv<strong>er</strong><br />
FORMIDLING<br />
Fase II Fase III<br />
KRITIK PR<br />
20<br />
Figuren h<strong>er</strong> illustr<strong>er</strong><strong>er</strong>, hvordan de enkelte<br />
dele af min und<strong>er</strong>søgelse diskut<strong>er</strong>es og aktiv<strong>er</strong>es<br />
gennem skriftlige driv<strong>er</strong>e, som samtidig giv<strong>er</strong> ny<br />
viden tilbage til projektets und<strong>er</strong>søgelsesfelt<strong>er</strong>;<br />
kritik, formidling og PR<br />
Byparken
Hvordan. Jeg har arbejdet med projektet i tre fas<strong>er</strong>, inddelt eft<strong>er</strong> dato<strong>er</strong>ne<br />
for mellemkritikk<strong>er</strong>ne. Fælles for alle tre fas<strong>er</strong> har været vekselvirkningen<br />
mellem und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> og skriftlige ’driv<strong>er</strong>e’ som eksempelvis blogindlæg og<br />
int<strong>er</strong>views. ’Driv<strong>er</strong>ne’ kan sammenlignes med skits<strong>er</strong> i en skitseproces. De<br />
har været en måde for mig at præsent<strong>er</strong>e, diskut<strong>er</strong>e og reflekt<strong>er</strong>e ov<strong>er</strong> mine<br />
und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. Alle tekst<strong>er</strong> <strong>er</strong> skrevet af und<strong>er</strong>tegnede og dat<strong>er</strong>ede. Jeg har i<br />
denne redegørelse struktur<strong>er</strong>et mit arbejde i tre kategori<strong>er</strong>, inspir<strong>er</strong>et af mit<br />
int<strong>er</strong>view med Martin Keiding, som du kan finde i forbindelse med den første<br />
und<strong>er</strong>søgelse. De tre kategori<strong>er</strong> <strong>er</strong> kritik, PR og formidling. Redegørelsen<br />
<strong>er</strong> altså ikke kronologisk opbygget. Projektets proces vil i stedet blive præsent<strong>er</strong>et<br />
til den <strong>end</strong>elige fremlæggelse.<br />
21
Hvor. Opgaven op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong>, som jeg har illustr<strong>er</strong>et und<strong>er</strong> ’hvordan’, på fl<strong>er</strong>e ni-<br />
veau<strong>er</strong>. Det und<strong>er</strong>søg<strong>end</strong>e niveau <strong>er</strong> introv<strong>er</strong>t, mens det praktiske niveau,<br />
arbejdet med at blive en bedre formidl<strong>er</strong>, nødv<strong>end</strong>igvis må være ekstrov<strong>er</strong>t.<br />
D<strong>er</strong>for har jeg forsøgt at aktiv<strong>er</strong>e mit projekt i den offentlige debat gennem<br />
medi<strong>er</strong>ne, min blog, int<strong>er</strong>views og ved deltagelse i div<strong>er</strong>se faglige arrangement<strong>er</strong>.<br />
Det har ikke kun styrket projektet, men også mit faglige netværk.<br />
Bloggen <strong>er</strong> blevet mit primære medie, som opgaven <strong>er</strong> skredet frem. Scan<br />
QR-koden h<strong>er</strong> for at få det fulde udbytte af blogindlæggene med links, illustration<strong>er</strong><br />
og citat<strong>er</strong>. Ell<strong>er</strong> scan ikonet i forbindelse med det enkelte indlæg.<br />
23
<strong>Arkitektur</strong>ens medielandskab. Sideløbene med mine und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> har jeg<br />
forsøgt at kortlægge arkitekturens medielandskab. Begrebet ’medielandskab’<br />
dækk<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> en opgørelse ov<strong>er</strong> alle de aktør<strong>er</strong> og medi<strong>er</strong>, som formidl<strong>er</strong> arkitektur<br />
i én ell<strong>er</strong> anden form. Et sådant ’landskab’ <strong>er</strong> i sagens natur i konstant<br />
forandring, og jeg har d<strong>er</strong>for valgt at fokus<strong>er</strong>e på de medi<strong>er</strong> og kild<strong>er</strong>, som<br />
behandles i denne redegørelse og på umiddelbare tilføjels<strong>er</strong>, som jeg enten<br />
selv har stiftet bek<strong>end</strong>tskab med ell<strong>er</strong> hørt om fra venn<strong>er</strong> og kolleg<strong>er</strong>. Kortlægningen<br />
har primært til formål at vise min forståelse for opgavens omfang<br />
og d<strong>er</strong>igennem mine til- og fravalg und<strong>er</strong>vejs.<br />
24
Aktør<strong>er</strong> Medi<strong>er</strong> ekseMPl<strong>er</strong><br />
Nyhedsmedi<strong>er</strong><br />
Politiken Kritik, journalistik,<br />
B<strong>er</strong>lingske Tid<strong>end</strong>e ...<br />
Information ...<br />
Børsen ...<br />
Licitationen ...<br />
Week<strong>end</strong>avisen ...<br />
DR tv-programm<strong>er</strong>, radio Gu<strong>er</strong>illa Gartn<strong>er</strong>ne, <strong>Arkitektens</strong> Hjem ...<br />
int<strong>er</strong>esseorganisation<strong>er</strong><br />
<strong>Arkitektens</strong> <strong>Forlag</strong> Tidsskrift<strong>er</strong>, bøg<strong>er</strong>, blogs Arkitekten, www.arkfo.dk/blog, <strong>Arkitektur</strong> DK<br />
Akademisk Arkitektforening Debatindlæg, kurs<strong>er</strong>, events ... Byen bobl<strong>er</strong> i Aarhus, <strong>Arkitektur</strong>ens Dag<br />
Arkitektforbundet Pressemeddelels<strong>er</strong>, debatindlæg ...<br />
tegnestu<strong>er</strong>/develop<strong>er</strong>e<br />
BIG Bøg<strong>er</strong>, udstilling<strong>er</strong>, facebook, twitt<strong>er</strong> ... Yes is more!<br />
Gehl Architects Blogs, film, nyhedsbreve ... The Human Scale, www.gehlcitiesforlife.dk, etc.<br />
SLA Hjemmeside, video ... www.processurbanism.com, etc.<br />
Henning Larsen Architects Bøg<strong>er</strong>, tidsskrift<strong>er</strong>, pressemeddelels<strong>er</strong> ... Design med viden, Skala, etc.<br />
Danski PR Skidome Denmark<br />
Realdania Konkurrenc<strong>er</strong>, forskning, projekt<strong>er</strong> ... Fremtidens forstæd<strong>er</strong>, etc.<br />
Aarhus Kommune<br />
...<br />
Arkitektkonkurrenc<strong>er</strong>, borg<strong>er</strong>inddragelse ... Urban Mediespace, etc.<br />
kultur- og uddannelsesinstitution<strong>er</strong><br />
DAC Udstilling<strong>er</strong>, events, podcasts, debatarr. ... <strong>Arkitektur</strong>løb, Podwalks, Brudflad<strong>er</strong> i dansk...<br />
AND<br />
Louisiana Udstilling<strong>er</strong>, forelæsning<strong>er</strong>, debatarr., tv ... New Nordic, <strong>Arkitektur</strong> - en kærligheds<strong>er</strong>... etc.<br />
Utzon Cent<strong>er</strong> Udstilling<strong>er</strong>, und<strong>er</strong>visning, foredrag ... What if...? etc.<br />
Arkitektskolen Aarhus Und<strong>er</strong>visning, udstilling, forskning ... Green Zone, A + I_Scenen etc.<br />
enkeltp<strong>er</strong>son<strong>er</strong><br />
Rasmus Brønnum, arkitekt Blog m.m. ... www.rasmusbrønnum.dk<br />
Henning Thomsen, arkitekt Blog m.m. ... www.byensojne.com<br />
Marianne Brandt, arkitekt Blog www.framingarchitecture.dk, RUM<br />
Kristoff<strong>er</strong> Lindhardt Weiss, mag. i filosofi Bøg<strong>er</strong> Den ny bølge i dansk arkitektur<br />
Carsten Thau, professor, cand. phil Bøg<strong>er</strong>, kritik, und<strong>er</strong>visning ... <strong>Arkitektur</strong>en som tidsmaskine m.fl.<br />
25<br />
<strong>Arkitektur</strong>ens medielandskab <strong>er</strong> bredt og tæll<strong>er</strong> alt lige<br />
fra tegnestu<strong>er</strong>nes nyhedsbreve til TV-programm<strong>er</strong> og debatarrangement<strong>er</strong>.<br />
Denne figur illustr<strong>er</strong><strong>er</strong> hvilke medi<strong>er</strong>,<br />
redegørelsen behandl<strong>er</strong> (sorte), og hvilke jeg, bevidst ell<strong>er</strong><br />
ubevidst, har valgt fra (grå).
Indledning. For at komme godt fra start planlagde jeg en kickstart work-<br />
shop, som jeg arbejdede med i projektets første ug<strong>er</strong>. Workshoppen gav mig<br />
plads til at springe ud i opgaven næsten uden forudsætning<strong>er</strong>, på samme<br />
måde, som hvis jeg havde und<strong>er</strong>søgt et site ell<strong>er</strong> en problemstilling gennem<br />
design fra første dag. På den måde fik jeg en forståelse for projektets genstandsfelt,<br />
Byparken, og lejlighed til at diskut<strong>er</strong>e dens betydning for byen og<br />
arkitekturdebatten med andre. Idéen bag workshoppen var, hurtigst muligt,<br />
at få skrevet en arkitektonisk vinklet artikel om Byparken, mens sagen <strong>end</strong>nu<br />
var aktuel. Håbet var, at dette ville øge mine chanc<strong>er</strong> for at komme igennem<br />
til de lokale medi<strong>er</strong>. Workshoppen havde også det praktiske formål at genfinde<br />
en god journalistisk arbejdsmetode og komme ud ov<strong>er</strong> ”angsten for det<br />
hvide papir”. Resultatet af workshoppen blev to artikl<strong>er</strong>, som beskæftig<strong>er</strong><br />
sig med henholdsvis Byparken og formidling af arkitektur på fl<strong>er</strong>e niveau<strong>er</strong>.<br />
Historien “Smørhullet i Aarhus Kulturzone” <strong>er</strong> mit umiddelbare bud på en<br />
arkitektonisk vinklet baggrundsartikel om Byparken. Historien redegør for<br />
den arkitektoniske vision bag Byparken og diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> tilsvar<strong>end</strong>e projekt<strong>er</strong> i<br />
byen. Artiklen skriv<strong>er</strong> også projektet ind i en diskussion af grønne, rekreative<br />
rum i Aarhus midtby. Den <strong>er</strong> skrevet på baggrund af artikl<strong>er</strong> fra de lokale<br />
medi<strong>er</strong> og int<strong>er</strong>views med Ane Juul Gram, arkitekt fra Schønh<strong>er</strong>r, Rikke Liv<br />
Pet<strong>er</strong>sen, landskabsarkitekt, cand. arch. fra Arkitema Plan og Landskab og<br />
arkitekt Jeppe Bonne Olsen. “Gu<strong>er</strong>illa<strong>er</strong>ne komm<strong>er</strong>” <strong>er</strong> en reportage fra et<br />
debatarrangement, som Dansk <strong>Arkitektur</strong> Cent<strong>er</strong> afholdt i forbindelse med<br />
<strong>Arkitektur</strong>ens Dag 2012. Artiklen beskriv<strong>er</strong>, foruden arrangementet selv, forskellige<br />
tilgange til arbejdet med begrønning af byen. Artikl<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> mit bud<br />
på en måde at arbejde med og diskut<strong>er</strong>e arkitektur på skrift. De <strong>er</strong> på mange<br />
måd<strong>er</strong> mangelfulde, men også lær<strong>er</strong>ige gennem d<strong>er</strong>es mangl<strong>er</strong>. Projektets<br />
vid<strong>er</strong>e forløb <strong>er</strong> således afledt af de spørgsmål, mine kritik<strong>er</strong>e, og jeg selv, stillede<br />
til de forskellige fremstillingsform<strong>er</strong> og d<strong>er</strong>es indhold.<br />
26
Kickstart workshop.<br />
27
Artikel<br />
Smørhullet i<br />
Aarhus’ kulturzone<br />
28
Aarhusian<strong>er</strong>ne opdagede et behov, de ikke vidste, de<br />
havde, da sammenlægningen af Rådhusparken og Musikhushaven<br />
blev en realitet und<strong>er</strong> Aarhus Festuge 2012.<br />
26.09.2012<br />
Byparken, som opstod mellem Rådhuset<br />
og Musikhuset und<strong>er</strong> årets festuge,<br />
blev et tilløbsstykke uden lige. Den<br />
grønne flade, de pyramideformede<br />
græsbakk<strong>er</strong> og ikke mindst vandfontænen<br />
faldt i god jord hos små som<br />
store.<br />
Set gennem arkitektens brill<strong>er</strong> var parken<br />
ikke bare en folkelig succes, men<br />
også et vellykket arkitektonisk eksp<strong>er</strong>iment.<br />
Det men<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald Ane<br />
Juul Gram, som <strong>er</strong> arkitekt hos landskabsarkitekt<strong>er</strong>ne<br />
Schønh<strong>er</strong>r og projektled<strong>er</strong><br />
på projektet.<br />
Byparken gav anledning til at se og<br />
opleve byen på en ny måde, og det var<br />
netop, hvad arkitekt<strong>er</strong>ne havde håbet.<br />
”Vi ønskede at skabe en park med forskellige<br />
mulighed<strong>er</strong>, uden at gøre for<br />
meget,” fortæll<strong>er</strong> Ane Juul Gram.<br />
Hun og resten af tegnestuen <strong>er</strong> meget<br />
ov<strong>er</strong>raskede ov<strong>er</strong>, at Byparken blev så<br />
populær, som den gjorde. Ikke desto<br />
mindre tror hun, at succesen <strong>er</strong> et udtryk<br />
for et behov, Aarhusian<strong>er</strong>ne ikke<br />
vidste de havde.<br />
Ifølge Ane Juul Gram skyldes parkens<br />
succes, at det lykkedes tegnestuen at<br />
forene de to park<strong>er</strong> til trods for d<strong>er</strong>es<br />
forskellighed.<br />
”Den store græsflade forbandt de to<br />
park<strong>er</strong> fysisk, mens græsbakk<strong>er</strong>ne<br />
med d<strong>er</strong>es stramme geometri formidlede<br />
ov<strong>er</strong>gangen fra den ordnede musikhushave<br />
til den bløde rådhuspark,”<br />
forklar<strong>er</strong> hun og und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong>, at de<br />
forskellige karakt<strong>er</strong><strong>er</strong> og landskabelige<br />
rum i området <strong>er</strong> stedets store styrke.<br />
Byparken gav desuden borg<strong>er</strong>e og politik<strong>er</strong>e<br />
syn for sagn i forhold til et projekt,<br />
som ligg<strong>er</strong> tegnestuen meget på<br />
sinde; nemlig at udvikle et m<strong>er</strong>e blå/<br />
grønt Aarhus.<br />
”De store park<strong>er</strong> vi i forvejen har i<br />
Aarhus ligg<strong>er</strong> i byens p<strong>er</strong>if<strong>er</strong>i. Byparken<br />
var i modsætning h<strong>er</strong>til utroligt<br />
29<br />
Projektet viste, at man godt<br />
kan balanc<strong>er</strong>e en grøn og<br />
blå by med park<strong>er</strong> og åndehull<strong>er</strong><br />
med en urban og<br />
tæt by med butikk<strong>er</strong> og caféliv.<br />
Og at folk kunne lide<br />
det.<br />
- Ane Juul Gram<br />
tilgængelig,” fortæll<strong>er</strong> Ane Juul Gram.<br />
”Projektet viste, at man godt kan balanc<strong>er</strong>e<br />
en grøn og blå by med park<strong>er</strong><br />
og åndehull<strong>er</strong> med en urban og tæt<br />
by med butikk<strong>er</strong> og caféliv. Og at folk<br />
kunne lide det.”<br />
en sanselig bymidte<br />
Rikke Liv Pet<strong>er</strong>sen, landskabsarki-
tekt, cand. arch. ved Arkitema Plan<br />
og Landskab, synes Byparken var et<br />
tiltrængt indspark i diskussionen om<br />
landskabets rolle i Aarhus midtby.<br />
”Det <strong>er</strong> videnskabeligt bevist at det<br />
grønne har en helbred<strong>end</strong>e effekt på<br />
mennesket. Jeg synes, d<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong><br />
nogle sanselige rum i Aarhus, hvor<br />
vand og lev<strong>end</strong>e plant<strong>er</strong>, dufte og naturlighed<br />
kan få en m<strong>er</strong>e central rolle,”<br />
forklar<strong>er</strong> hun.<br />
Rikke Liv Pet<strong>er</strong>sen men<strong>er</strong>, at Byparken<br />
skabte en balance i Festugen, som ikke<br />
har været d<strong>er</strong> tidlig<strong>er</strong>e år. Byparken<br />
blev en attraktion, d<strong>er</strong> kunne matche<br />
aktivitet<strong>er</strong>ne på Bispetorv og Store<br />
Torv i den anden <strong>end</strong>e af midtbyen,<br />
og satte på den måde Fred<strong>er</strong>iksgade<br />
og hele området omkring Rådhuset,<br />
Musikhuset og Aros i spil på en ny og<br />
styrket måde.<br />
”Det summede af liv, til trods for at<br />
det om søndagen var helt slidt og ikke<br />
særlig kønt læng<strong>er</strong>e. Men det havde<br />
ikke nogen betydning. Folk tog det<br />
bare til sig,” konstat<strong>er</strong><strong>er</strong> hun.<br />
Arkitema Plan og Landskab bidrog<br />
også til byens forgrønning und<strong>er</strong> festugen<br />
med projektet ”Eksp<strong>er</strong>iment:<br />
Grøn Fred<strong>er</strong>iksgade”. Formålet med<br />
det projekt var at forsøge at vække<br />
bevidstheden om naturens ressourc<strong>er</strong><br />
hos bymennesket.<br />
Rikke Liv Pet<strong>er</strong>sen tror, at Byparkens<br />
succes bygg<strong>er</strong> på en urkraft i mennesket:<br />
”Jeg så en aften en megafuld fodboldfan<br />
plante et flag i en af plantekass<strong>er</strong>ne<br />
i Fred<strong>er</strong>iksgade, mens han strøg<br />
hånden gennem plant<strong>er</strong>ne og duftede<br />
til dem,” fortæll<strong>er</strong> Rikke Liv Pet<strong>er</strong>sen<br />
med ov<strong>er</strong>rasket mine.<br />
”Jeg tror vandet og det grønne vækk<strong>er</strong><br />
en blødhed i os og skab<strong>er</strong> et sammenhold<br />
i byen.”<br />
Aarhus kulturzone<br />
Jeppe Bonne Olsen tog afgang fra Arkitektskolen<br />
i somm<strong>er</strong>. I sit afslutt<strong>end</strong>e<br />
projekt arbejdede han, som mange<br />
tidlig<strong>er</strong>e, med ”kulturzonen”, som<br />
kommunen har døbt området som går<br />
fra Botanisk Have via Den Gamle by<br />
og C<strong>er</strong>es til Musikhuset, ARoS, Ridehuset<br />
og Rådhusparken. Han men<strong>er</strong> at<br />
stedet <strong>er</strong> særligt int<strong>er</strong>essant, fordi det<br />
<strong>er</strong> historisk og aktuelt på én gang.<br />
”Stedet ligg<strong>er</strong> lige i smørhullet af alle<br />
de ting, d<strong>er</strong> komm<strong>er</strong> til at ske ell<strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede<br />
<strong>er</strong> sket,” fortæll<strong>er</strong> han og forklar<strong>er</strong>:<br />
”Området ligg<strong>er</strong> som en selvstændig<br />
’kultur-ø’ mellem midtbyen og Fred<strong>er</strong>iksbj<strong>er</strong>g.<br />
Tidlig<strong>er</strong>e har stedet været<br />
en blindtarm i byen mellem j<strong>er</strong>nbanen<br />
og godsbanen. Den situation <strong>er</strong> nu så<br />
småt ved at ændre sig, og det kræv<strong>er</strong><br />
nye måd<strong>er</strong> at se og tænke stedet på.”<br />
Rådhusparken har karakt<strong>er</strong><br />
som en baghave. Det <strong>er</strong><br />
en tæppepark i modsætning<br />
til Musikhushavens<br />
bænkepark, som har en<br />
m<strong>er</strong>e formel karakt<strong>er</strong> af<br />
forhave.<br />
- Jeppe Bonne Olsen<br />
Ifølge Jeppe Bonne Olsen forsøgte<br />
man med Byparken at forene to park<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> ens. Han så g<strong>er</strong>ne at<br />
man i høj<strong>er</strong>e grad forsøgte at dyrke<br />
forskelligheden i Rådhusparken og<br />
Musikhushaven.<br />
”Rådhusparken har karakt<strong>er</strong> som en<br />
baghave. Det <strong>er</strong> en tæppepark i modsætning<br />
til Musikhushavens bænkepark,<br />
som har en m<strong>er</strong>e formel karakt<strong>er</strong><br />
af forhave,” forklar<strong>er</strong> han.<br />
I sit designforslag arbejdede han d<strong>er</strong>for<br />
med en styrkelse af de enkelte fragment<strong>er</strong><br />
på stedet, som han fandt bevaringsværdige.<br />
Blandt andet Mosaisk<br />
Trossamfunds gravplads og de mange<br />
forskelligt indrettede plads<strong>er</strong> og hav<strong>er</strong>,<br />
som ligg<strong>er</strong> i forbindelse med Musikhuset,<br />
Ridehuset og Aros.<br />
Byparkens fremtid<br />
Byparken <strong>er</strong> ikke noget nyt fænomen<br />
und<strong>er</strong> festugen. Også tidlig<strong>er</strong>e år har<br />
30<br />
d<strong>er</strong> været plac<strong>er</strong>et aktivitet<strong>er</strong> i og omkring<br />
Ridehuset og Musikhuset. Men<br />
byens udvikling mod Kulturhovedstad<br />
2017 gør stedet m<strong>er</strong>e int<strong>er</strong>essant og relevant<br />
<strong>end</strong> nogensinde før.<br />
Om Byparken skal realis<strong>er</strong>es i den<br />
ene ell<strong>er</strong> anden form <strong>er</strong> naturligvis et<br />
spørgsmål om økonomi, politik og trafik.<br />
Men det <strong>er</strong> også et spørgsmål om<br />
arkitektur og byens fysiske udvikling.<br />
Ifølge Rikke Liv Pet<strong>er</strong>sen <strong>er</strong> d<strong>er</strong>, gennem<br />
de seneste år, sket en stigning i<br />
antallet af besøg<strong>end</strong>e, d<strong>er</strong> brug<strong>er</strong> Rådhusparken<br />
til afslapning, spisning ell<strong>er</strong><br />
sociale aktivitet<strong>er</strong>. Hun spår, at brugen<br />
af Rådhusparken vil blomstre yd<strong>er</strong>lig<strong>er</strong>e,<br />
alene som et resultat af Byparkens<br />
bevidstgørelse af stedet.<br />
”Jeg tror måske ikke på en bypark i<br />
den form vi så den und<strong>er</strong> festugen.<br />
Men så kan det være vi skal have en<br />
bypark på havnen i stedet for. Eksp<strong>er</strong>imentet<br />
viste jo, at behovet <strong>er</strong> d<strong>er</strong>. Det<br />
skal man lytte til og bygge vid<strong>er</strong>e på,”<br />
men<strong>er</strong> hun.<br />
Hos landskabsarkitekt<strong>er</strong>ne Schønh<strong>er</strong>r<br />
<strong>er</strong> de m<strong>er</strong>e optimistiske.<br />
”Reaktion<strong>er</strong>ne på Byparken har givet<br />
os blod på tanden. Vi håb<strong>er</strong> vi kan<br />
komme vid<strong>er</strong>e med projektet,” fortæll<strong>er</strong><br />
Ane Juul Gram og tilføj<strong>er</strong>:<br />
”D<strong>er</strong> skal arbejdes med m<strong>er</strong>e <strong>end</strong> bare<br />
parken. Det handl<strong>er</strong> om at få trafikken<br />
og alle forløbene igennem parken til<br />
at fung<strong>er</strong>e. Men det <strong>er</strong> også en landskabsarkitektonisk<br />
opgave, som vi<br />
g<strong>er</strong>ne forsøg<strong>er</strong> at løse.”
Gu<strong>er</strong>illa<strong>er</strong>ne komm<strong>er</strong><br />
31<br />
rePortAge
Stemningen var høj og<br />
diskussionslysten stor, da<br />
Dansk <strong>Arkitektur</strong> Cent<strong>er</strong><br />
mandag den 1. oktob<strong>er</strong><br />
fejrede <strong>Arkitektur</strong>ens Dag<br />
med en temaaften om ’urban<br />
gardening’. Kan man<br />
så en tanke i et menneske<br />
og sen<strong>er</strong>e høste frugt<strong>er</strong> på<br />
byens altan<strong>er</strong>?<br />
02.10.2012<br />
Gadelygt<strong>er</strong>ne tændes langs Københavns<br />
havn og illumin<strong>er</strong><strong>er</strong> byens tage,<br />
mens cafeen på Dansk <strong>Arkitektur</strong><br />
Cent<strong>er</strong> fyldes op af publikumm<strong>er</strong> til<br />
aftenens oplæg og debat.<br />
Anledningen <strong>er</strong> <strong>Arkitektur</strong>ens Dag<br />
2012, og hele eft<strong>er</strong>middagen har børn<br />
og barnlige sjæle fyldt lokal<strong>er</strong>ne på<br />
DAC og und<strong>er</strong>holdt sig med kreativ<br />
modelbygning, filmvisning og pizzaspisning.<br />
Nu <strong>er</strong> turen kommet til det<br />
voksne publikum.<br />
Knap 50 mennesk<strong>er</strong> <strong>er</strong> mødt frem ved<br />
arrangementets start, og fl<strong>er</strong>e stød<strong>er</strong> til<br />
und<strong>er</strong>vejs. Et hurtigt skøn af gennemsnitsald<strong>er</strong>en<br />
signal<strong>er</strong><strong>er</strong>, at aftenens<br />
tema <strong>er</strong> ungt og hipt. Kun et par enkelte<br />
hoved<strong>er</strong> <strong>er</strong> grå på toppen.<br />
Mens kaffekopp<strong>er</strong>ne kling<strong>er</strong> af og notesblokkene<br />
slås op, gør oplægshold<strong>er</strong>ne<br />
sig klar til at præsent<strong>er</strong>e hv<strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>es tilgang til arbejdet med ’det vilde’<br />
i byen.<br />
de urbane gartn<strong>er</strong>e<br />
Fænomenet ”urban gardening” har<br />
for alvor vundet indpas i Danmark de<br />
seneste år og int<strong>er</strong>essen for bynatur <strong>er</strong><br />
eksplod<strong>er</strong>et. Begrebet dækk<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> et<br />
væld af måd<strong>er</strong> at så og pleje alle mulige<br />
slags plant<strong>er</strong> på i en bymæssig<br />
sammenhæng. Fra små private projekt<strong>er</strong><br />
på tage og altan<strong>er</strong>, til store offentlige<br />
invest<strong>er</strong>ing<strong>er</strong> og samarbejd<strong>er</strong>. Fra<br />
kommunale gartn<strong>er</strong>e, private investor<strong>er</strong><br />
til engag<strong>er</strong>ede frivillige.<br />
At ”urban gardening” i den grad <strong>er</strong><br />
kommet på den økopolitiske dagsorden<br />
bevis<strong>er</strong> aftenens tre oplægshold<strong>er</strong>e,<br />
som repræsent<strong>er</strong><strong>er</strong> hv<strong>er</strong> sin<br />
samfundsinstans i arbejdet med grøn<br />
byudvikling.<br />
Stadsarkitekt i Københavns Kommune,<br />
Tina Saabye, bær<strong>er</strong> det formelle<br />
ansvar for Københavns fysiske udvikling.<br />
Hun har til opgave at fremme og<br />
s<strong>er</strong>vic<strong>er</strong>e den grønne udvikling.<br />
”Gu<strong>er</strong>illa Gartn<strong>er</strong>ne”, repræsent<strong>er</strong>et<br />
ved arkitektstud<strong>er</strong><strong>end</strong>e Jakob Simonsen<br />
og idéhistorik<strong>er</strong> og kunstn<strong>er</strong> Nicolai<br />
Juhl<strong>er</strong>, <strong>er</strong> den diametrale modsætning<br />
h<strong>er</strong>til. De m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre<br />
autonome ”Gu<strong>er</strong>illa Gartn<strong>er</strong>e” kæmp<strong>er</strong><br />
i den sociale ansvarligheds tjeneste<br />
for grønn<strong>er</strong>e og skønn<strong>er</strong>e by<strong>er</strong> og gør<br />
noget ved sagen. Den grønne hær <strong>er</strong><br />
desuden seneste skud på stammen af<br />
naturformidl<strong>end</strong>e programs<strong>er</strong>i<strong>er</strong> produc<strong>er</strong>et<br />
af DR.<br />
Det privatejede selskab Habitats <strong>er</strong><br />
en tværfaglig virksomhed, som, med<br />
kaospilot Philip Hahn-Pet<strong>er</strong>sen ved<br />
roret, s<strong>er</strong> en markedsværdi i ’urban<br />
gardening’. At blød natur og hardcore<br />
business sagtens kan forenes fremgår<br />
tydeligt af virksomhedens hjemmeside,<br />
hvor de tre indehav<strong>er</strong>e står side om<br />
side på en smuk, gul kornmark. Alle<br />
iklædt mørke habitt<strong>er</strong> klar til kamp,<br />
med trillebør og høtyv.<br />
et naturligt paradoks<br />
Tina Saabye lægg<strong>er</strong> for med tre fortælling<strong>er</strong><br />
om et grønn<strong>er</strong>e København.<br />
Om borg<strong>er</strong>nes ønsk<strong>er</strong> om en m<strong>er</strong>e<br />
grøn by med fl<strong>er</strong>e stille sted<strong>er</strong>. Om politik<strong>er</strong>nes<br />
ønsk<strong>er</strong> om et CO2-neutralt<br />
København i 2025. Og om vores alle<br />
sammens trang til at skabe noget større<br />
<strong>end</strong> os selv.<br />
Hun und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> sin pointe med et<br />
spørgsmål til forsamlingen:<br />
”Hvor mange kunne godt tænke sig<br />
sin egen have inde i byen?” Næsten<br />
halvdelen af tilhør<strong>er</strong>ne tilk<strong>end</strong>egiv<strong>er</strong><br />
ved forsigtig håndsoprækning, at det<br />
kunne de godt. Næsten lige så mange<br />
ønsk<strong>er</strong> sig et drivhus.<br />
Men hvordan <strong>er</strong> vi havnet i en situati-<br />
32<br />
on, hvor 1000 mennesk<strong>er</strong> hv<strong>er</strong> måned<br />
flytt<strong>er</strong> fra landet og ind til storbyen<br />
København, blot for at opdage, at den<br />
natur, de forlod, ikke <strong>er</strong> at finde i byen?<br />
30-årige And<strong>er</strong>s Vest<strong>er</strong> undr<strong>er</strong> sig<br />
ov<strong>er</strong> Tina Saabyes tal for Københavns<br />
vækst set i forhold til borg<strong>er</strong>nes ønske<br />
om fl<strong>er</strong>e stille sted<strong>er</strong> og m<strong>er</strong>e grønt.<br />
And<strong>er</strong>s Vest<strong>er</strong> <strong>er</strong> vokset op i den lille<br />
by Rødding på ”Viborgkanten”, og han<br />
kan ikke se sensationen i at få lov til<br />
at slå græs med le i byen. Han <strong>er</strong> glad<br />
for at få bekræftet sin tese om, at folk<br />
ønsk<strong>er</strong> at få m<strong>er</strong>e ”jord und<strong>er</strong> neglene”,<br />
men synes man bør se tingene i et lidt<br />
større p<strong>er</strong>spektiv, når man vælg<strong>er</strong> at<br />
bruge en masse ressourc<strong>er</strong> på at skabe<br />
vild natur i byen.<br />
”De mindre by<strong>er</strong> får hård<strong>er</strong>e og hård<strong>er</strong>e<br />
odds mod sig, når de ikke engang<br />
kan spille på d<strong>er</strong>es egne præmiss<strong>er</strong>,<br />
nemlig naturen, i kampen om indbygg<strong>er</strong>ne,”<br />
fortæll<strong>er</strong> han og konstat<strong>er</strong><strong>er</strong>:<br />
”Jeg <strong>er</strong> selv lige flyttet til København<br />
på grund af min uddannelse, så jeg<br />
kan godt se, at man kan blive nødt til<br />
at flytte til by<strong>er</strong>ne. Men jeg synes det <strong>er</strong><br />
et int<strong>er</strong>essant paradoks at diskut<strong>er</strong>e.”<br />
spred budskabet<br />
Kaffekopp<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> tomme, det <strong>er</strong> ved<br />
at være sent. Publikum og oplægshold<strong>er</strong>e<br />
diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> livligt i baren og del<strong>er</strong><br />
viden og <strong>er</strong>faring<strong>er</strong> om stort og småt i<br />
genren byhav<strong>er</strong>, taghav<strong>er</strong>, grønne gårdrum<br />
etc.<br />
Fl<strong>er</strong>e benytt<strong>er</strong> lejligheden til at konsult<strong>er</strong>e<br />
stadsarkitekten i forhold til et<br />
konkret projekt. Andre <strong>er</strong> med på en<br />
lytt<strong>er</strong>.<br />
På vej ud af døren vælg<strong>er</strong> en ung kvinde<br />
omhyggeligt en kløv<strong>er</strong>plante ud til<br />
vindueskarmen. Plant<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> don<strong>er</strong>et<br />
af ”Gu<strong>er</strong>illa Gartn<strong>er</strong>ne” med budskabet<br />
om at ’prøve lykken’. Fl<strong>er</strong>e har gjort<br />
som h<strong>end</strong>e, men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> stadig mange<br />
plant<strong>er</strong> at tage af, og caféen på DAC <strong>er</strong><br />
næsten tom.<br />
Måske bliv<strong>er</strong> det ikke i morgen, vi høst<strong>er</strong><br />
frugten af aftenens arbejde. Men<br />
nu <strong>er</strong> frøet i hv<strong>er</strong>t fald sået.
Refleksion. Kickstart workshoppen result<strong>er</strong>ede i to meget forskellige artik-<br />
l<strong>er</strong>. “Smørhullet i Aarhus’ kulturzone” præsent<strong>er</strong><strong>er</strong> og diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> Byparken.<br />
Ane Juul Gram forklar<strong>er</strong> projektets eksp<strong>er</strong>iment<strong>er</strong><strong>end</strong>e karakt<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> foren<strong>er</strong><br />
to meget forskellige park<strong>er</strong> og tilbyd<strong>er</strong> os nye måd<strong>er</strong> at opleve byen på. Rikke<br />
Liv Pet<strong>er</strong>sen lægg<strong>er</strong> vægt på projektets stedsliggørelse af et ell<strong>er</strong>s ov<strong>er</strong>set område<br />
i byen. Jeppe B. Olsen fortæll<strong>er</strong> om Byparken i relation til kulturzonen,<br />
som for øjeblikket <strong>er</strong> i transformation og karakt<strong>er</strong>is<strong>er</strong><strong>er</strong> på den baggrund området<br />
som historisk og aktuelt på én gang. Reportagen fra DAC introduc<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
en anden tilgang til arbejdet med bynatur. Den indik<strong>er</strong><strong>er</strong> en stig<strong>end</strong>e int<strong>er</strong>esse<br />
for urban gardening i samfundet og præsent<strong>er</strong><strong>er</strong> nye måd<strong>er</strong> at dele bynatur<br />
på i form af Gu<strong>er</strong>illa Gartn<strong>er</strong>ne, som formidl<strong>er</strong> landskabsarkitektur på<br />
TV og Habitats, som <strong>er</strong> en and<strong>er</strong>ledes, tværfaglig tegnestue. Jeg kontaktede<br />
de lokale medi<strong>er</strong> i håb om at få baggrundsartiklen public<strong>er</strong>et. Redaktionschefen<br />
fra Aarhus Stiftstid<strong>end</strong>e svarede at: ”I sig selv <strong>er</strong> det du skriv<strong>er</strong> såmænd<br />
meget int<strong>er</strong>essant. Men i forbindelse med festugen kom vi rigtigt godt omkring<br />
vinkl<strong>er</strong>ne med byparken og det grønne i festugen, så jeg synes ikke, at<br />
d<strong>er</strong> noget afgør<strong>end</strong>e nyt i din artikel.” Lidt bedre gik det med reportagen fra<br />
DAC, som blev public<strong>er</strong>et på Arkitektforeningens hjemmeside samme dag,<br />
jeg skrev den færdig. Til trods for d<strong>er</strong>es forskellighed peg<strong>er</strong> begge artikl<strong>er</strong><br />
på nogle relevante problemstilling<strong>er</strong>, som jeg m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre bevidst har<br />
forfulgt vid<strong>er</strong>e i projektet. Den første artikel var et forsøg på at udfordre kritikken/journalistikken<br />
på arkitektonisk indhold, som hv<strong>er</strong>ken jeg selv, mine<br />
kritik<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> chefredaktøren på Stiften fandt helt fyldestgør<strong>end</strong>e. Det var<br />
d<strong>er</strong>for naturligt, at workshoppen ledte til den første und<strong>er</strong>søgelse af netop<br />
dette felt. Reportagen fung<strong>er</strong>ede godt som journalistisk værk og blev både et<br />
afsæt for diskussionen af formidling af arkitektur på TV og forholdet mellem<br />
arkitektur og branding. Vigtigst af alt, blev den spredt til mange forskellige<br />
modtag<strong>er</strong>e og blev i sig selv et indspark i den offentlige debat.<br />
33
Indledning. I kapitlet h<strong>er</strong> kan du læse om arkitektens og arkitekturens rolle<br />
i den offentlige debat i relation til kritik og journalistik. En af grundene til at<br />
jeg har valgt Byparken som case og udgangspunkt for projektet, <strong>er</strong> den mangelfulde<br />
mediedækning af projektet, når det komm<strong>er</strong> til arkitektonisk indhold.<br />
Som jeg også har illustr<strong>er</strong>et i indledningen handlede de, ell<strong>er</strong>s hyppige,<br />
artikl<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e om trafik og politik <strong>end</strong> arkitektur. D<strong>er</strong> skrives gen<strong>er</strong>elt m<strong>er</strong>e<br />
om arkitektur i medi<strong>er</strong>ne <strong>end</strong> nogensinde før, men <strong>er</strong> kvaliteten af det d<strong>er</strong><br />
skrives tilfredsstill<strong>end</strong>e, set gennem arkitektens brill<strong>er</strong>? Dette kapitel und<strong>er</strong>søg<strong>er</strong><br />
kritik og journalistik som genre i arkitekturformidlingen. Da dagbladene<br />
lev<strong>er</strong><strong>er</strong> en væsentlig del af indholdet i denne debat, indehold<strong>er</strong> kapitlet<br />
to int<strong>er</strong>views med henholdsvis arkitekturredaktør Karsten R. S. Ifv<strong>er</strong>sen<br />
fra Politiken og freelance journalist fra B<strong>er</strong>lingske Tid<strong>end</strong>e torben Weirup.<br />
De to har nemlig en meget forskellig opfattelse af arkitekturens mediebillede<br />
anno 2012. Kapitlet diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> d<strong>er</strong>udov<strong>er</strong> nogle af mine und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong><br />
af arkitekturens medielandskab i kronikken ”Den usynlige arkitekt(ur)”.<br />
Kronikken <strong>er</strong> skrevet på baggrund af en analyse af data fra Infomedia samt<br />
artikelstudi<strong>er</strong>. Jeg har valgt ikke at redig<strong>er</strong>e teksten, da den bidrag<strong>er</strong> til en forståelse<br />
for projektets og min egen udvikling, men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen tvivl om, at jeg<br />
har fået et m<strong>er</strong>e nuanc<strong>er</strong>et billede af arkitekturens mediesituation, siden jeg<br />
skrev den i begyndelsen af oktob<strong>er</strong>. Gennem en tredelt anmeldelse beskrives<br />
og vurd<strong>er</strong>es Byparken og de omkringligg<strong>end</strong>e park<strong>er</strong>, Rådhusparken og Musikhusparken<br />
und<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>skriften ”Byens Park?”. Anmeldelsen <strong>er</strong> mit forsøg<br />
på at formidle en arkitektonisk analyse gennem tekst i stedet for tegning<strong>er</strong>,<br />
diagramm<strong>er</strong> og visualis<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>, som kan være svære at gennemskue for ikkearkitekt<strong>er</strong>.<br />
Analysen var vigtig for min forståelse og læsning af Byparken, og<br />
anmeldelsen har hjulpet mig til at konklud<strong>er</strong>e på parkens succes. Arbejdet <strong>er</strong><br />
lavet på baggrund af tracings og mappings af det indsamlede kortmat<strong>er</strong>iale<br />
og besøg på sitet. Slutteligt giv<strong>er</strong> redaktør på Arkitekten, Martin Keiding, sit<br />
bud på arkitekturkritikkens forfatning lige nu.<br />
34
Und<strong>er</strong>søgelse #1: Kritik.<br />
35
iNt<strong>er</strong>view<br />
”Jeg ville ønske, d<strong>er</strong><br />
var fl<strong>er</strong>e som mig”<br />
De unge arkitekt<strong>er</strong> storm<strong>er</strong> frem i medi<strong>er</strong>ne, som aldrig før. Samtidig skær<strong>er</strong> redaktion<strong>er</strong>ne<br />
drastisk ned på kulturstoffet i dagbladene. Få Politikens – og dagbladenes eneste – arkitekturredaktør<br />
Karsten R. S. Ifv<strong>er</strong>sens bud på arkitekturens rolle i samfundsdebatten anno 2012.<br />
12.10.2012<br />
Er arkitekturen und<strong>er</strong>repræsent<strong>er</strong>et i<br />
den offentlige debat sammenlignet med<br />
andre kunstform<strong>er</strong>?<br />
Det synes jeg bestemt ikke. Jeg synes<br />
tværtimod at 00’<strong>er</strong>-gen<strong>er</strong>ationen af<br />
unge arkitekt<strong>er</strong> har været meget m<strong>er</strong>e<br />
aktiv i samfundsdebatten og medi<strong>er</strong>ne<br />
<strong>end</strong> det f.eks. var tilfældet i 90’<strong>er</strong>ne.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> kommet en langt høj<strong>er</strong>e kommunikationsbevidsthed<br />
blandt de<br />
unge arkitekt<strong>er</strong>, <strong>end</strong> d<strong>er</strong> har været tidlig<strong>er</strong>e.<br />
Det skyldes til dels den øgede<br />
p<strong>er</strong>sonfiks<strong>er</strong>ing, men også de mange<br />
store talent<strong>er</strong>, som 00’<strong>er</strong>ne bød på som<br />
f.eks. Bjarke Ingels og Dan Stubb<strong>er</strong>gård.<br />
Mit gen<strong>er</strong>elle indtryk <strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> en<br />
stor stigning i antallet af gange ordene<br />
’arkitektur’ og ’arkitekt’ optræd<strong>er</strong>, når<br />
man søg<strong>er</strong> i dagbladenes artikl<strong>er</strong>. Men<br />
det <strong>er</strong> svært at gøre omfanget af arkitekturhistori<strong>er</strong><br />
i dagbladene op, fordi<br />
arkitektur optræd<strong>er</strong> mange andre<br />
sted<strong>er</strong> i avisen <strong>end</strong> i kultursektionen.<br />
Når man snakk<strong>er</strong> om støjgen<strong>er</strong> i forbindelse<br />
med Metrobygg<strong>er</strong>iet, står det<br />
f.eks. i første sektion und<strong>er</strong> nyhed<strong>er</strong>,<br />
men handl<strong>er</strong> i høj grad om byrum og<br />
byrumskvalitet. Selve faget ell<strong>er</strong> feltet,<br />
om man vil, bred<strong>er</strong> sig meget.<br />
Er d<strong>er</strong> tale om en historisk udvikling i<br />
arkitekt<strong>er</strong>nes brug af medi<strong>er</strong>ne?<br />
Det <strong>er</strong> sådan set ikke noget nyt, at arkitekturen<br />
og arkitekt<strong>er</strong>ne får plads i<br />
medi<strong>er</strong>ne. Ikon<strong>er</strong> som Arne Jacobsen,<br />
Jørn Utzon og Henning Larsen formåede<br />
også at blive folkeeje, fordi de<br />
forstod at bruge medi<strong>er</strong>ne. Henning<br />
Larsen fik oven i købet gjort ’lyset og<br />
rummet’ til sit særlige vartegn, selv<br />
om lys og rum <strong>er</strong> noget alle arkitekt<strong>er</strong><br />
arbejd<strong>er</strong> indgå<strong>end</strong>e med. Men 90’<strong>er</strong>ne<br />
bød ikke på så mange gode formidl<strong>er</strong>e,<br />
som vi s<strong>er</strong> det i dag.<br />
Dansk <strong>Arkitektur</strong> Cent<strong>er</strong> har, med<br />
Kent Martinussen i front, også spillet<br />
en stor rolle i promov<strong>er</strong>ingen af de<br />
unge tegnestu<strong>er</strong> og hjulpet til at få arkitekturen<br />
’ud ov<strong>er</strong> rampen’. Men det<br />
hæng<strong>er</strong> også sammen med konjunktur<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> blev bygget rigtig meget i<br />
00’<strong>er</strong>ne, før krisen satte ind.<br />
36<br />
Karsten R. S. Ifv<strong>er</strong>sen har været ansat på Politiken<br />
siden 1994. Han har fung<strong>er</strong>et som arkitekturredaktør<br />
siden 2004. Han <strong>er</strong> uddannet cand.<br />
mag. i filosofi og mod<strong>er</strong>ne kultur.
Hvad <strong>er</strong> det de unge tegnestu<strong>er</strong> kan,<br />
som andre ikke kan?<br />
De formår at fortælle en god historie.<br />
Det handl<strong>er</strong> dybest set om, at kunne<br />
sætte sig i modtag<strong>er</strong>ens sted og ikke<br />
tale om alt for arkitektnørdede ting,<br />
men i stedet forsøge at gøre sit budskab<br />
vedkomm<strong>end</strong>e for dem, d<strong>er</strong> lytt<strong>er</strong>. De<br />
unge arkitekt<strong>er</strong> sætt<strong>er</strong> arkitekturen på<br />
en fortælleform, som <strong>er</strong> relevant. De<br />
gør arkitekturen til en problemløs<strong>er</strong>.<br />
De klarlægg<strong>er</strong> nogle problem<strong>er</strong> og anvis<strong>er</strong><br />
så nogle løsning<strong>er</strong> på disse problem<strong>er</strong><br />
godt hjulpet på vej af humor og<br />
en vis charme.<br />
Men <strong>er</strong> det ikke paradoksalt at arkitekt<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong> blevet meget m<strong>er</strong>e kommunikationsmindede<br />
samtidig med at mange<br />
dagblade nedpriorit<strong>er</strong><strong>er</strong> kulturstoffet?<br />
Hvordan hæng<strong>er</strong> det sammen?<br />
Det <strong>er</strong> rigtigt, at mange dagblade, eksempelvis<br />
B<strong>er</strong>lingske og Børsen, nedpriorit<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
kulturstoffet. Og det undr<strong>er</strong><br />
mig, at Politiken <strong>er</strong> det eneste dagblad,<br />
d<strong>er</strong> har en redaktør ansat til udelukk<strong>end</strong>e<br />
at formidle arkitekturhistori<strong>er</strong>.<br />
Det hæng<strong>er</strong> måske sammen med måden<br />
arkitektur konsum<strong>er</strong>es på – ell<strong>er</strong><br />
rett<strong>er</strong>e ikke konsum<strong>er</strong>es. <strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong><br />
ikke begivenheds- og dagsbundet ligesom<br />
udstilling<strong>er</strong>, konc<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og bogudgivels<strong>er</strong>.<br />
Det <strong>er</strong> ekstremt vanskeligt at<br />
sætte en dato på et bygg<strong>er</strong>i og sige ”så,<br />
nu <strong>er</strong> det færdigt”. Jeg skal d<strong>er</strong>for ofte<br />
opfinde aktualiteten i mine histori<strong>er</strong><br />
og gøre dem relevante for læs<strong>er</strong>ne. De<br />
bliv<strong>er</strong> ikke til ’gode histori<strong>er</strong>’ bare fordi<br />
de sk<strong>er</strong> på en bestemt dag, og det <strong>er</strong> en<br />
udfordring.<br />
Det hæng<strong>er</strong> måske også sammen med<br />
de forskellige medi<strong>er</strong>s tradition. Politiken<br />
har en 100 år lang tradition for<br />
at have en fast arkitekturmedarbejd<strong>er</strong><br />
som mig på redaktionen. Det har de<br />
andre dagblade ikke.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> sket en stor specialis<strong>er</strong>ing af<br />
dagbladene, som blandt andet slår<br />
igennem på kulturdækningen. Week-<br />
<strong>end</strong>avisen <strong>er</strong> pt. vores stærkeste konkurrent<br />
på området, men det <strong>er</strong> ikke<br />
et dagblad. Og Information, som ell<strong>er</strong>s<br />
også bring<strong>er</strong> mange histori<strong>er</strong> om arkitektur,<br />
<strong>er</strong> meget lille.<br />
Bund<strong>er</strong> nedpriorit<strong>er</strong>ingen af kulturstoffet<br />
i virkeligheden i mangl<strong>end</strong>e int<strong>er</strong>esse<br />
fra læs<strong>er</strong>ne?<br />
Det <strong>er</strong> absolut ikke mit indtryk. Jeg<br />
startede min karri<strong>er</strong>e på Politiken som<br />
kunst- og litt<strong>er</strong>aturanmeld<strong>er</strong> i starten<br />
af 90’<strong>er</strong>ne, og jeg oplev<strong>er</strong> et betydeligt<br />
større engagement fra læs<strong>er</strong>ne nu, hvor<br />
jeg udelukk<strong>end</strong>e skriv<strong>er</strong> om arkitektur.<br />
<strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong> meget vedkomm<strong>end</strong>e og<br />
let for læs<strong>er</strong>en at forholde sig konkret<br />
til. Int<strong>er</strong>essen for mine artikl<strong>er</strong> <strong>er</strong> stor,<br />
og jeg får mange henv<strong>end</strong>els<strong>er</strong> fra<br />
læs<strong>er</strong>ne, som har tilføjels<strong>er</strong>, finurlige<br />
oplysning<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> kommentar<strong>er</strong> til histori<strong>er</strong>ne.<br />
Det <strong>er</strong> sjældent sure brokkehoved<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> henv<strong>end</strong><strong>er</strong> sig. D<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
et m<strong>er</strong>e aktivt og bred<strong>er</strong>e læs<strong>er</strong>felt til<br />
arkitektur <strong>end</strong> d<strong>er</strong> f.eks. <strong>er</strong> til litt<strong>er</strong>atur<br />
og billedkunst.<br />
Hvad <strong>er</strong> sjovest? At skrive om billedkunst<br />
ell<strong>er</strong> arkitektur?<br />
Jeg synes, det <strong>er</strong> sjov<strong>er</strong>e at skrive om<br />
arkitektur, og det <strong>er</strong> langt sjov<strong>er</strong>e at<br />
int<strong>er</strong>viewe arkitekt<strong>er</strong> frem for billedkunstn<strong>er</strong>e.<br />
Arkitekt<strong>er</strong> <strong>er</strong> jo gen<strong>er</strong>elt<br />
gode formidl<strong>er</strong>e. De <strong>er</strong> gode til at<br />
fortælle histori<strong>er</strong>, til at lytte og stille<br />
spørgsmål og til at sætte sig i andres<br />
sted. Billedkunstn<strong>er</strong>en har kun én v<strong>er</strong>den<br />
at forholde sig til, og det <strong>er</strong> den,<br />
han ell<strong>er</strong> hun selv skab<strong>er</strong>. Du kan ikke<br />
samtale med en billedkunstn<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
en grundlægg<strong>end</strong>e modusforskel på<br />
de to genr<strong>er</strong>. <strong>Arkitektur</strong>en kan sættes<br />
i en større sammenhæng. <strong>Arkitektur</strong>histori<strong>er</strong><br />
handl<strong>er</strong> ikke kun om arkitektur.<br />
De handl<strong>er</strong> også om v<strong>er</strong>den.<br />
Jeg synes ikke, det <strong>er</strong> int<strong>er</strong>essant i sig<br />
selv at lev<strong>er</strong>e en arkitekturhistorisk<br />
fortælling om nyrenæssances virkemidl<strong>er</strong>.<br />
Men jeg synes, det <strong>er</strong> int<strong>er</strong>essant,<br />
hvis det bliv<strong>er</strong> sat ind i en større<br />
samfundsmæssig, historisk ell<strong>er</strong> funk-<br />
37<br />
tionel sammenhæng. Det synes jeg <strong>er</strong><br />
vigtigt at have sig for øje, når man skriv<strong>er</strong><br />
om arkitektur.<br />
Du <strong>er</strong> ikke uddannet arkitekt. Hvad<br />
kvalific<strong>er</strong><strong>er</strong> dig til at skrive om arkitektur?<br />
<strong>Arkitektur</strong>historie og urbanitet indgår<br />
som et element i faget mod<strong>er</strong>ne kultur,<br />
og jeg <strong>er</strong> uddannet i filosofi og mod<strong>er</strong>ne<br />
kultur. D<strong>er</strong>fra har jeg den faglige<br />
ballast. Og så har jeg jo min <strong>er</strong>faring<br />
som arkitekturskribent, som måske <strong>er</strong><br />
den bedste uddannelse af alle. Jeg har<br />
altid haft én ambition i livet, og det<br />
<strong>er</strong> at skrive. Og vil man være en god<br />
skribent, skal man ikke ville andet, for<br />
så tror jeg ikke, man bliv<strong>er</strong> god til det.<br />
Ambitionen om at være formidl<strong>er</strong> skal<br />
være til stede, og det konflikt<strong>er</strong> måske<br />
med mange arkitekt<strong>er</strong>s ønske om at<br />
skabe god arkitektur. Formidlingsdelen<br />
<strong>er</strong> en opgave, man skal tage på sig<br />
som en særlig ”uddannelse”.<br />
Men <strong>er</strong> det ikke en arkitektfaglig opgave<br />
at formidle, komment<strong>er</strong>e og kritis<strong>er</strong>e arkitektur?<br />
Jeg tror ikke, arkitekt<strong>er</strong> <strong>er</strong> de eneste<br />
d<strong>er</strong> kan sige noget begavet om arkitektur.<br />
Det <strong>er</strong> ikke sådan, at fordi man har<br />
stud<strong>er</strong>et en masse kunst, så kan man<br />
også automatisk bedømme kvalitet<strong>er</strong><br />
og svaghed<strong>er</strong> i kunst. Det handl<strong>er</strong> om<br />
at være god til at se og formidle, det<br />
man s<strong>er</strong>. Men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> mass<strong>er</strong> af gode<br />
arkitekt<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> skriv<strong>er</strong> om arkitektur,<br />
særligt i Arkitekten. Det <strong>er</strong> bare en int<strong>er</strong>n<br />
debat, d<strong>er</strong> henv<strong>end</strong><strong>er</strong> sig til fagfæll<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> foregår dér.<br />
Det <strong>er</strong> meget int<strong>er</strong>essant at begynde<br />
at se på arkitektens rolle i den formidling,<br />
d<strong>er</strong> henv<strong>end</strong><strong>er</strong> sig til den brede<br />
befolkning. Jeg ville da ønske, d<strong>er</strong> var<br />
fl<strong>er</strong>e som mig – altså folk d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ansat<br />
til at skrive om arkitektur i medi<strong>er</strong>ne.
kroNik<br />
Den usynlige<br />
arkitekt(ur)<br />
Langt størstedelen af arkitekturdækningen i de landsdækk<strong>end</strong>e dagblade foretages<br />
af journalist<strong>er</strong> og cand. mag’<strong>er</strong> med div<strong>er</strong>se humanistiske faglighed<strong>er</strong>. Arkitekt<strong>er</strong>ne<br />
hold<strong>er</strong> sig udenfor samfundsdebatten og diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> i stedet int<strong>er</strong>nt på tegnestu<strong>er</strong>ne<br />
og i fagbladene. Hvor <strong>er</strong> arkitekt<strong>er</strong>ne henne?<br />
38
10.10.2012<br />
Mandag den 8. oktob<strong>er</strong> 2012 bragte<br />
Politiken en historie om arkitektur på<br />
forsiden. Ikke bare på forsiden af kultursektionen,<br />
men også på forsiden<br />
af selve avisen. Den var ganske vist<br />
vinklet som ’en god historie’ om voldsramte<br />
kvind<strong>er</strong>, men den var d<strong>er</strong>. Og<br />
handlede om den nyligt afsluttede restaur<strong>er</strong>ing<br />
af Dann<strong>er</strong>huset i Nansensgade<br />
i København.<br />
Artiklen om Dann<strong>er</strong>huset <strong>er</strong> skrevet af<br />
Politikens arkitekturredaktør Karsten<br />
R. S. Ifv<strong>er</strong>sen. Den eneste arkitekturredaktør<br />
i de landsdækk<strong>end</strong>e dagblade,<br />
skulle jeg mene. Karsten Ifv<strong>er</strong>sen<br />
<strong>er</strong> uddannet cand. mag. i filosofi og<br />
mod<strong>er</strong>ne kultur og har fung<strong>er</strong>et som<br />
arkitekturanmeld<strong>er</strong> på Politiken siden<br />
2004.<br />
Karsten Ifv<strong>er</strong>sen <strong>er</strong> en del af det skriv<strong>er</strong>korps,<br />
som behandl<strong>er</strong> arkitekturen<br />
i de trykte medi<strong>er</strong>, og som, foruden<br />
Ifv<strong>er</strong>sen selv, tæll<strong>er</strong> en stor del cand.<br />
mag’<strong>er</strong> med m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre relevante<br />
special<strong>er</strong> og så, naturligvis, en masse<br />
journalist<strong>er</strong>. Allan de Waal <strong>er</strong> ind til<br />
vid<strong>er</strong>e den eneste arkitekt, jeg har kunnet<br />
finde i mængden. Han har skrevet<br />
om arkitektur, design og byplanlægning<br />
for Information siden 1963, men<br />
<strong>er</strong> ikke så aktiv læng<strong>er</strong>e.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> noget, d<strong>er</strong> tyd<strong>er</strong> på, at det ikke<br />
opfattes som en arkitektfaglig opgave<br />
at formidle, komment<strong>er</strong>e og kritis<strong>er</strong>e<br />
arkitektoniske værk<strong>er</strong> og problemstilling<strong>er</strong><br />
i den offentlige debat. Men hvis<br />
ikke arkitekt<strong>er</strong>ne sku’ ku’, hvem sku’ så<br />
ku’ ku’?<br />
<strong>Arkitektur</strong>en i tal<br />
Når man sammenlign<strong>er</strong> med andre<br />
kunst- og kulturart<strong>er</strong> <strong>er</strong> arkitekturen<br />
ringe repræsent<strong>er</strong>et i medi<strong>er</strong>ne. En<br />
grov søgning i de landsdækk<strong>end</strong>e dagblade<br />
de seneste 12 måned<strong>er</strong> gav 2109<br />
hits på søgeordet ”arkitektur”. Til sammenligning<br />
gav søgeordene ”musik”<br />
11.748 hits, ”teat<strong>er</strong>” 6771 hits og ”litt<strong>er</strong>atur”<br />
4006 hits. Dette <strong>er</strong> naturligvis<br />
en udiff<strong>er</strong>enti<strong>er</strong>et og meget lidt viden-<br />
skabelig und<strong>er</strong>søgelse. Men mit gæt <strong>er</strong>,<br />
at arkitektur har en public<strong>er</strong>ingsgrad<br />
på niveau med noget så avantgarde<br />
som ballet. Og det til trods for at arkitektur<br />
<strong>er</strong> den absolut mest offentlige<br />
kunstform af alle.<br />
Det <strong>er</strong> primært Politiken med Karsten<br />
Ifv<strong>er</strong>sen ved tastaturet, d<strong>er</strong> står for<br />
arkitekturformidlingen i dagbladene.<br />
H<strong>er</strong>eft<strong>er</strong> følg<strong>er</strong> B<strong>er</strong>lingske, Jyllands-<br />
Posten, Børsen, Kristeligt Dagblad,<br />
Week<strong>end</strong>avisen og Information. Licitationen,<br />
som <strong>er</strong> bygg<strong>er</strong>iets dagblad,<br />
står i sagens natur også højt på listen<br />
ov<strong>er</strong> bidragsyd<strong>er</strong>e, men har ingen<br />
betydning i denne sammenhæng, eft<strong>er</strong>som<br />
avisens målgruppe <strong>er</strong> int<strong>er</strong>essent<strong>er</strong><br />
i byggebranchen og ikke den<br />
almene læs<strong>er</strong>. Hv<strong>er</strong>t af de ovennævnte<br />
dagblade bidrag<strong>er</strong> i gennemsnit med<br />
0,65 artikl<strong>er</strong> om arkitektur pr. dag. Set<br />
i det lys, <strong>er</strong> arkitekturdækningen måske<br />
ikke så ringe <strong>end</strong>da. Spørgsmålet<br />
<strong>er</strong> så bare; hvor <strong>er</strong> arkitekt<strong>er</strong>ne henne i<br />
denne statistik?<br />
Arkitekt<strong>er</strong>nes ringe synlighed i massemedi<strong>er</strong>ne<br />
skyldes næppe mangel på<br />
holdning<strong>er</strong> og engagement. Det kan<br />
man blandt andet læse i tidsskriftet<br />
Conditions #10, som har sladd<strong>er</strong> i arkitektbranchen<br />
som tema.<br />
I led<strong>er</strong>en til udgivelsen beskriv<strong>er</strong> redaktør<strong>er</strong>ne<br />
sladd<strong>er</strong>, som arkitekturens<br />
evige kilde til (viden)deling, styring<br />
og ov<strong>er</strong>talelse. De sidestill<strong>er</strong> sladd<strong>er</strong>en<br />
med tidlig<strong>er</strong>e tid<strong>er</strong>s ideologiske sammenslutning<strong>er</strong>,<br />
som havde til formål at<br />
forene og forbinde arkitekt<strong>er</strong>ne både<br />
nationalt og globalt. Led<strong>er</strong>en rejs<strong>er</strong><br />
også spørgsmålet, om sladd<strong>er</strong>en og<br />
den heftige aktivitet på de sociale medi<strong>er</strong><br />
fuldstændig har afløst arkitekturkritikken.<br />
Og noget kunne måske tyde<br />
på det.<br />
Jeg kan imidl<strong>er</strong>tid godt forstå, at arkitekt<strong>er</strong>ne<br />
ikke <strong>er</strong> at finde ’out th<strong>er</strong>e’. For<br />
det ville jo være ensbetyd<strong>end</strong>e med at<br />
skulle skrive noget, og det <strong>er</strong> vi ikke<br />
særlig gode til. Nogle <strong>er</strong> måske ligefrem<br />
ikke int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede.<br />
39<br />
Arkitektskol<strong>er</strong>ne bær<strong>er</strong> en stor del af<br />
ansvaret h<strong>er</strong>for. Gennem mine fem år<br />
på studiet har jeg aflev<strong>er</strong>et to skriftlige<br />
opgav<strong>er</strong> svar<strong>end</strong>e til et samlet omfang<br />
på max ti normalsid<strong>er</strong>. Jeg har ikke haft<br />
und<strong>er</strong>visning i skriftlig formidling, ej<br />
hell<strong>er</strong> blevet opmuntret til at læse gode<br />
arkitekturformidl<strong>er</strong>e. Foruden naturligvis<br />
arkitekturformidlingens alfad<strong>er</strong><br />
Steen Eil<strong>er</strong> Rasmussen, som skrev sit<br />
hovedværk i 1957.<br />
samtidskunstens hellige ko<br />
I en artikel fra Adresseavisen Trondheim<br />
25.11.2010 skriv<strong>er</strong> Daniel Johansen,<br />
som <strong>er</strong> forsk<strong>er</strong> ved Institutt for<br />
Kunst- og Medievitenskap på Norges<br />
Teknisk-Naturvitenskapelige Univ<strong>er</strong>sitet<br />
i Trondheim, hvordan arkitektur<br />
<strong>er</strong> blevet samtidskunstens hellige ko.<br />
Han henvis<strong>er</strong> til, at arkitekturdebatten<br />
i lang tid har begrænset sig til en<br />
diskussion om byggehøjd<strong>er</strong> og andre<br />
tekniske formalia. Et synspunkt<br />
jeg godt kan genk<strong>end</strong>e i den danske<br />
presse, hvor pris, en<strong>er</strong>giforbrug og<br />
trafikale løsning<strong>er</strong> synes at have større<br />
prioritet <strong>end</strong> den egentlige formidling<br />
af arkitekturens form, farve, funktion,<br />
sociale og samfundsmæssige formål.<br />
Daniel Johansen men<strong>er</strong>, at manglen<br />
på kritik af faget skyldes en uskreven<br />
regel i branchen om, at offentlig kritik<br />
af andres arbejde <strong>er</strong> ukollegialt. Han<br />
men<strong>er</strong> også at arkitekt<strong>er</strong>ne har en forfejlet<br />
opfattelse af arkitekturen som ’alt<br />
for kompleks til at kunne formidles til<br />
lægfolk’.<br />
Men hvordan skal vi kunne udvikle<br />
os som arkitekt<strong>er</strong> og byskab<strong>er</strong>e, hvis<br />
vi kun diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> byens arkitektur int<strong>er</strong>nt<br />
på tegnestuen med vores kolleg<strong>er</strong>?<br />
Som med alt andet i samfundet,<br />
må det være kritikken, d<strong>er</strong> driv<strong>er</strong> arkitekturen<br />
frem til et høj<strong>er</strong>e kvalitetsniveau.<br />
Og så må kamm<strong>er</strong>at<strong>er</strong>iet tilsidesættes<br />
for en stund, når den faglige<br />
diskussion ras<strong>er</strong>.<br />
den gode historie<br />
Jan R. Krause, som <strong>er</strong> led<strong>er</strong> af mast<strong>er</strong>-
uddannelsen Architektur Media Management<br />
ved Bochum Univ<strong>er</strong>sitet i<br />
Tyskland, har skrevet en kort, men<br />
meget præcis artikel om arkitekturformidling<br />
i avis<strong>er</strong>ne. H<strong>er</strong> påpeg<strong>er</strong> han<br />
vigtigheden af tegnestu<strong>er</strong>nes kommunikative<br />
evn<strong>er</strong>, når de går ud i pressen<br />
ell<strong>er</strong> henv<strong>end</strong><strong>er</strong> sig med pressemeddelels<strong>er</strong><br />
om <strong>end</strong>nu en vunden konkurrence<br />
ell<strong>er</strong> <strong>end</strong>nu et bæredygtigt kontorbygg<strong>er</strong>i.<br />
I avisens kultursektion <strong>er</strong> arkitekturen<br />
i hård konkurrence med andre, langt<br />
m<strong>er</strong>e p<strong>er</strong>son- ell<strong>er</strong> stj<strong>er</strong>nefiks<strong>er</strong>ede,<br />
kulturbegivenhed<strong>er</strong>. Og identifikationen,<br />
den p<strong>er</strong>sonlige vinkel, sælg<strong>er</strong>. Det<br />
handl<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for for tegnestu<strong>er</strong>ne om, at<br />
sætte sig i redaktørens sted, og lev<strong>er</strong>e<br />
en ’god historie’, når man vil igennem<br />
med et budskab.<br />
En ’god historie’ indehold<strong>er</strong> et ell<strong>er</strong> fl<strong>er</strong>e<br />
af følg<strong>end</strong>e virkemidl<strong>er</strong>: aktualitet,<br />
væsentlighed, identifikation, sensation<br />
ell<strong>er</strong> skandale og konflikt. Det <strong>er</strong>, hvad<br />
d<strong>er</strong> på journalisthøjskolen, går und<strong>er</strong><br />
navnet ’Nyhedskrit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne’. Arkitekt<strong>er</strong><br />
har en t<strong>end</strong>ens til at sælge d<strong>er</strong>es værk<strong>er</strong>,<br />
ell<strong>er</strong> produkt<strong>er</strong> om man vil, på<br />
værdi i stedet for skandale, tidløshed i<br />
stedet for aktualitet, bygningen i stedet<br />
for den menneskelige historie, saglighed<br />
i stedet for følels<strong>er</strong>. Med Krauses<br />
ord: ”So sind Bedürfnisse des Redakteurs<br />
und Angebot des Architekten<br />
nicht kompatibel.” Redaktørens ærinde<br />
og arkitektens tilbud kan umuligt<br />
mødes.<br />
Men skal man virkelig ’snyde’ læs<strong>er</strong>ne<br />
til at int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>e sig for det byggede<br />
miljø omkring dem? Ifølge Jan R.<br />
Krause <strong>er</strong> det ikke læs<strong>er</strong>nes int<strong>er</strong>esse,<br />
det skort<strong>er</strong> på. Nærm<strong>er</strong>e skribent<strong>er</strong>nes<br />
arkitektfaglige kompetenc<strong>er</strong>. D<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> ganske enkelt en usikk<strong>er</strong>hed blandt<br />
journalist<strong>er</strong> og kulturredaktør<strong>er</strong> om<br />
forståelsen for og formidlingen af arkitekturstoffet,<br />
som påvirk<strong>er</strong> betydningen<br />
og vurd<strong>er</strong>ingen af forskellige<br />
arkitektoniske tema<strong>er</strong>. Om dette også<br />
gør sig gæld<strong>end</strong>e i Danmark, skal jeg<br />
ikke stille mig til domm<strong>er</strong> ov<strong>er</strong>. Men<br />
spørgsmålet <strong>er</strong> da relevant at stille.<br />
elitens arkitektur<br />
Diskussionslysten i arkitektbranchen<br />
<strong>er</strong> stor. Det har den alle dage været.<br />
I globalis<strong>er</strong>ingens navn har <strong>Arkitektens</strong><br />
<strong>Forlag</strong> d<strong>er</strong>for netop lanc<strong>er</strong>et en ny<br />
blogportal, hvor blogg<strong>er</strong>e, arkitekt<strong>er</strong><br />
og andre, vil inspir<strong>er</strong>e til og facilit<strong>er</strong>e<br />
en bred<strong>er</strong>e faglig dialog. På samme<br />
måde diskut<strong>er</strong>es og argument<strong>er</strong>es d<strong>er</strong><br />
lystigt gennem div<strong>er</strong>se sociale medi<strong>er</strong>,<br />
hvor tonen <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e uformel og mindre<br />
<strong>end</strong>egyldig. Men ved at holde diskussion<strong>er</strong>ne<br />
indenfor egne rækk<strong>er</strong> risik<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
vi at øge distancen mellem os selv,<br />
som arkitekt<strong>er</strong> og dem vi bygg<strong>er</strong> for.<br />
Og så <strong>er</strong> det nemt at komme og pege<br />
fingre ad postmod<strong>er</strong>nistiske tilbygning<strong>er</strong><br />
i forstadens parcelhuskvart<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
ell<strong>er</strong> håbløse gør-det-selv pavillon<strong>er</strong> i<br />
mur<strong>er</strong>mest<strong>er</strong>villa<strong>er</strong>nes baghav<strong>er</strong>.<br />
Denne pointe und<strong>er</strong>streg<strong>er</strong> ph.d. i<br />
<strong>Arkitektur</strong> ved Univ<strong>er</strong>sity of Philadelphia<br />
Kasp<strong>er</strong> Lægring i et blogindlæg<br />
på Ingeniørens hjemmeside i forbindelse<br />
med <strong>Arkitektur</strong>ens Dag i år. H<strong>er</strong><br />
argument<strong>er</strong><strong>er</strong> han for, at arkitektur <strong>er</strong><br />
blevet en eksklusiv affære m<strong>er</strong>e <strong>end</strong> et<br />
folkeligt anligg<strong>end</strong>e og at den ”folkelige”<br />
arkitektur <strong>er</strong> blevet som et afsnit<br />
af X-Factor, hvor kun den elitære Thomas<br />
Blachman kan høre mislydene og<br />
de falske ton<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> mange årsag<strong>er</strong> til denne sammenligning,<br />
som jeg ikke skal komment<strong>er</strong>e<br />
nærm<strong>er</strong>e h<strong>er</strong>. Men konklusionen<br />
på Lægrings indlæg <strong>er</strong>, at<br />
problemet ligg<strong>er</strong> i arkitektens tab af<br />
autoritet. Og at en måde at genskabe<br />
denne autoritet på bl.a. går gennem<br />
initiativ<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> synliggør arkitekten og<br />
dens rolle i samfundet.<br />
Jeg men<strong>er</strong>, at vi som arkitekt<strong>er</strong> har et<br />
ansvar for at formidle, komment<strong>er</strong>e<br />
og kritis<strong>er</strong>e arkitekturen og de arkitektoniske<br />
problemstilling<strong>er</strong> i v<strong>er</strong>den<br />
omkring os. En større synlighed i medi<strong>er</strong>ne<br />
vil formentlig give standen en<br />
40<br />
genvunden respekt og mane nogle af<br />
”hvad skal vi egentlig med arkitekt<strong>er</strong>”synspunkt<strong>er</strong>ne<br />
til jorden. Med det ansvar<br />
følg<strong>er</strong> også ansvaret for at formidle<br />
på en god og let forståelig måde, og<br />
det kan være en svær øvelse i sig selv.<br />
Konklusionen må d<strong>er</strong>for være: M<strong>er</strong>e<br />
uddannelse i at kommunik<strong>er</strong>e og formidle<br />
skriftligt i et letforståeligt og direkte<br />
sprog. Eft<strong>er</strong>spørgslen ses tydeligt<br />
i tilslutningen til Arkitektforeningens<br />
skrivekurs<strong>er</strong>, som for første gang i år<br />
<strong>er</strong> blevet udbudt til stud<strong>er</strong><strong>end</strong>e og færdiguddannede.<br />
Fl<strong>er</strong>e ’gode histori<strong>er</strong>’ med arkitektfagligt<br />
indhold, så m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre vellykkede<br />
anmeldels<strong>er</strong> og beskrivels<strong>er</strong><br />
får en kvalific<strong>er</strong>et diskussion at hænge<br />
d<strong>er</strong>es argumentation op på. H<strong>er</strong> spill<strong>er</strong><br />
tegnestu<strong>er</strong>nes kommunikationsafdeling<strong>er</strong><br />
en stor rolle i vinklingen af<br />
d<strong>er</strong>es nyhed<strong>er</strong>.<br />
Større mod fra arkitekt<strong>er</strong>ne til at turde<br />
sige – ell<strong>er</strong> skrive – d<strong>er</strong>es mening. Hvis<br />
arkitekt<strong>er</strong>ne selv <strong>er</strong> villige til at stå<br />
frem og ’sætte ansigt’ på arkitekturen<br />
vil cand. mag’<strong>er</strong>ne og journalist<strong>er</strong>ne få<br />
nogle fl<strong>er</strong>e kild<strong>er</strong> at vælge imellem, når<br />
de skal researche til d<strong>er</strong>es arkitekturhistori<strong>er</strong>.<br />
Det ville i høj grad bidrage til<br />
en kvalific<strong>er</strong>ing af arkitekturformidlingen<br />
i den offentlige debat.
På nyhedskrit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>nes<br />
præmiss<strong>er</strong><br />
41<br />
iNt<strong>er</strong>view<br />
<strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong>en i avis<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> reduc<strong>er</strong>et til anmeldels<strong>er</strong> af vellykkede ikonbygg<strong>er</strong>i<strong>er</strong>.<br />
Torben Weirup <strong>er</strong> bekymret for, om arkitekturdebatten ov<strong>er</strong>lev<strong>er</strong> den kraftige<br />
nedpriorit<strong>er</strong>ing i dagbladene.<br />
12.11.2012<br />
Skrives d<strong>er</strong> m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre om arkitektur<br />
i avis<strong>er</strong>ne i dag i forhold til tidlig<strong>er</strong>e?<br />
Det <strong>er</strong> min klare opfattelse at d<strong>er</strong>, gen<strong>er</strong>elt<br />
set, skrives meget mindre. <strong>Arkitektur</strong>en<br />
må vige for andre kulturform<strong>er</strong>.<br />
Politiken <strong>er</strong> privileg<strong>er</strong>et at have<br />
en fastansat arkitekturskribent, men<br />
alle andre avis<strong>er</strong> nedpriorit<strong>er</strong><strong>er</strong> arkitekturen.<br />
Det <strong>er</strong> ganske enkelt et spørgsmål om<br />
pladsmangel. Avis<strong>er</strong>ne bliv<strong>er</strong> mindre,<br />
og d<strong>er</strong>for bliv<strong>er</strong> debatten også mindre.<br />
Men d<strong>er</strong> burde helt sikk<strong>er</strong>t være m<strong>er</strong>e<br />
arkitektur i avis<strong>er</strong>ne. For det <strong>er</strong> noget<br />
læs<strong>er</strong>ne går op i. Vi kan jo ikke slippe<br />
for vores omgivels<strong>er</strong>.<br />
Skyldes den priorit<strong>er</strong>ing at læs<strong>er</strong>ne ikke<br />
<strong>er</strong> int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede i at læse om arkitektur?<br />
Nej, det tror jeg ikke. Men d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
mange, d<strong>er</strong> fejlagtigt tror, at de ikke<br />
int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong> sig for arkitektur. Det<br />
bliv<strong>er</strong> lidt den d<strong>er</strong> med ”jeg har ikke<br />
forstand på kunst, men jeg ved hvad<br />
jeg kan lide”. Men det ændr<strong>er</strong> ikke på,<br />
at arkitektur vækk<strong>er</strong> følels<strong>er</strong> i folk. Vi<br />
kan jo ikke slippe for vores omgivels<strong>er</strong>.<br />
By<strong>er</strong>ne forandr<strong>er</strong> sig radikalt disse år,<br />
og det <strong>er</strong> vigtigt at diskut<strong>er</strong>e og forstå.<br />
Men arkitektur tag<strong>er</strong> tid. Formidlingen<br />
af arkitekturen i avis<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> en del<br />
af dens modning i befolkningens bevidsthed.<br />
Hvordan vurd<strong>er</strong><strong>er</strong> du så kvaliteten af<br />
det, d<strong>er</strong> rent faktisk bliv<strong>er</strong> skrevet?<br />
Når d<strong>er</strong> <strong>end</strong>elig bliv<strong>er</strong> skrevet noget,<br />
komm<strong>er</strong> det til at handle om markante<br />
bygg<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, ikonbygg<strong>er</strong>i<strong>er</strong>, som<br />
kulturhuse og nogle gange <strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vsbygg<strong>er</strong>i<strong>er</strong>.<br />
Og altid om de vellykkede<br />
projekt<strong>er</strong>. <strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong>en i<br />
avisen foregår på nyhedskrit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>nes<br />
præmiss<strong>er</strong> i dag, og når man produc<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
fem arkitekturanmeldels<strong>er</strong> om<br />
året, <strong>er</strong> d<strong>er</strong> ikke plads til at vurd<strong>er</strong>e det<br />
middelmådige. Det gør diskussionen<br />
meget ensidig.<br />
Foregår arkitekturdebatten så i nogle<br />
andre medi<strong>er</strong> nu?<br />
Jeg tror det desværre ikke. Arkitekt<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong> jo ell<strong>er</strong>s nok så diskussionslystne,<br />
men selv de dygtigste og mest sympatiske<br />
arkitekt<strong>er</strong> gør arkitekturen elitær,<br />
når de skal fortælle om den. Hvis vi<br />
skal se lidt lyst på det, synes jeg, at d<strong>er</strong><br />
udgives mange gode bøg<strong>er</strong> om arkitektur<br />
for tiden. De, d<strong>er</strong> selv opsøg<strong>er</strong><br />
arkitekturen, kan altså sagtens finde<br />
inspiration og oplysning. Formidlingen<br />
<strong>er</strong> bare ikke ude i offentligheden.<br />
Hvad lægg<strong>er</strong> du selv vægt på når du anmeld<strong>er</strong><br />
arkitektur?<br />
Æstetik, funktion og kontekst. Pass<strong>er</strong><br />
projektet ind, gør det noget godt for<br />
det sted, det <strong>er</strong> plac<strong>er</strong>et? Det handl<strong>er</strong><br />
om at hjælpe folk til selv at opleve arkitekturen.<br />
Det kan man eksempelvis<br />
gøre ved at give dem en baggrund for<br />
et projekt. Lige nu <strong>er</strong> jeg, som alle andre,<br />
særligt optaget af at diskut<strong>er</strong>e by<strong>er</strong>nes<br />
transformation og forvandling.<br />
Det <strong>er</strong> vigtigt at få folk til at forstå, at<br />
by<strong>er</strong>ne forandr<strong>er</strong> sig, og at vi ikke kan<br />
blive ved med at bo som vi altid har<br />
gjort.<br />
Torben Weirup har arbejdet som kunst- og<br />
arkitekturkritik<strong>er</strong> på B<strong>er</strong>lingske Tid<strong>end</strong>e siden<br />
1993. I dag <strong>er</strong> han tilknyttet som freelanceskribent.<br />
Han <strong>er</strong> oprindelig uddannet i dansk, filmvidenskab<br />
og kunsthistorie ved Københavns<br />
Univ<strong>er</strong>sitet.
Definition. Kritikken ell<strong>er</strong> anmeldelsen <strong>er</strong> skribentens chance for at<br />
vurd<strong>er</strong>e, komment<strong>er</strong>e og kritis<strong>er</strong>e et værk. En anmeldelse <strong>er</strong> bygget<br />
op af en beskrivelse ell<strong>er</strong> karakt<strong>er</strong>istik af det, d<strong>er</strong> anmeldes, en mening<br />
og en argumentation.<br />
Solveig Schmidt: Journalistikkens Grundtrin II<br />
43
ANMeldelse<br />
Aarhus Rådhus<br />
RÅDHUSPARKEN<br />
Godsbanen<br />
Fred<strong>er</strong>iks Allé<br />
Signaturforklaring:<br />
Træ<br />
Skulptur<br />
Gravsten<br />
Allétræ<br />
Attraktor<br />
Aros, Voxhall,<br />
Hovedbiblioteket<br />
Solitære træ<strong>er</strong><br />
44<br />
Plæne<br />
Stisystem<br />
Staudehave<br />
Rotunde<br />
Kirkegårdsallé<br />
Slugt<br />
Forplads<br />
Aarhus Banegård<br />
Rådhusparken, diagrammatisk plan i 1:2000
Byens park?<br />
Aarhus Rådhus blev anlagt på en delvist<br />
nedlagt kirkegård tilbage i 1937.<br />
Det monumentale kirkegårdsanlæg<br />
gav arkitekt Arne Jacobsen og landskabsarkitekt<br />
Georg Boye et godt udgangspunkt<br />
for at skabe en frodig park<br />
all<strong>er</strong>ede fra første dag.<br />
Transformationen af kirkegården<br />
blev foretaget med respekt for de eksist<strong>er</strong><strong>end</strong>e<br />
plant<strong>er</strong> og det oprindelige<br />
arkitektoniske koncept. I dag ligg<strong>er</strong><br />
Rådhusparken som en hengemt grøn<br />
lunge i byen. Den gamle kirkegårdsallé<br />
domin<strong>er</strong><strong>er</strong> stadig parken og giv<strong>er</strong> den<br />
flade plæne med de solitære træ<strong>er</strong> en<br />
v<strong>er</strong>tikal mur at spille op mod.<br />
Rådhusparken anv<strong>end</strong>es primært som<br />
transitrum i byen, fordi den forbind<strong>er</strong><br />
banegården og busgaden, Park Allé,<br />
med den vestlige del af centrum, hvor<br />
kulturelle attraktor<strong>er</strong> som Musikhuset,<br />
Aros, Voxhall og nu også Atlas og<br />
Godsbanen har til huse. Bevægelsen<br />
foregår primært på tværs af parken<br />
ell<strong>er</strong> i kanten langs Fred<strong>er</strong>iks Allé. Og<br />
netop Fred<strong>er</strong>iks Allés heftige trafik<br />
fremhæves af mange som den primære<br />
årsag til fravalget af parken som<br />
opholdssted. Hvilket <strong>er</strong> en skam.<br />
45<br />
22.10.2012<br />
rådhusparken i Aarhus fung<strong>er</strong><strong>er</strong> til daglig som transitrum for rigtig mange mennesk<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> skal til ell<strong>er</strong> fra byen. Men den historiske park har et rekreativt og landskabeligt<br />
potentiale, som dens besøg<strong>end</strong>e sjældent s<strong>er</strong>.<br />
Parken består af fl<strong>er</strong>e dele ell<strong>er</strong> oplevels<strong>er</strong>,<br />
om man vil. Nogle <strong>er</strong> meget<br />
synlige, andre ikke. Staudehaven, som<br />
Arne Jacobsen tegnede som ov<strong>er</strong>gangen<br />
mellem rådhuset og parken, ligg<strong>er</strong><br />
hengemt i et hjørne af parken, som<br />
man ikke umiddelbart mød<strong>er</strong> på sin<br />
vej til og fra Banegården. H<strong>er</strong> kan man<br />
gå på opdagelse på nogle smalle flisebelagte<br />
sti<strong>er</strong>, som snor sig ind og ud<br />
og op og ned blandt mange forskellige<br />
planteart<strong>er</strong>.<br />
På forpladsen foran rådhusets hovedindgang<br />
mark<strong>er</strong><strong>er</strong> skulpturen ”Grisebrønden”<br />
begyndelsen på den gamle<br />
lindeallé, som også udgjorde rygraden<br />
i den davær<strong>end</strong>e kirkegård. Alléens<br />
akse fortsætt<strong>er</strong>, når man kigg<strong>er</strong> mod<br />
syd, gennem en smuk rotunde og <strong>end</strong><strong>er</strong><br />
i en stor kampesten, som henled<strong>er</strong><br />
opmærksomheden på de bevarede<br />
gravsten langs parkens sydlige kant.<br />
Rådhusparken <strong>er</strong> naturligvis en park<br />
med en særlig officiel karakt<strong>er</strong>, og den<br />
har en historisk højtidelighed ov<strong>er</strong> sig,<br />
ligesom selve rådhuset har det.<br />
Parken byd<strong>er</strong> på nogle landskabelige<br />
oplevels<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> helt enestå<strong>end</strong>e<br />
for Aarhus midtby og som med fordel<br />
kunne iscenesættes og anv<strong>end</strong>es i<br />
langt høj<strong>er</strong>e grad <strong>end</strong> det <strong>er</strong> tilfældet<br />
i dag. Vores rådhuse repræsent<strong>er</strong><strong>er</strong> og<br />
symbolis<strong>er</strong><strong>er</strong> demokrati og fællesskab,<br />
og det <strong>er</strong> parken en lige så stor del af<br />
som selve huset.<br />
Parken <strong>er</strong> et af de eneste grønne åndehull<strong>er</strong><br />
i selve midtbyen, som kan<br />
tilbyde en stor, beskyttet plæne, gamle<br />
skygg<strong>end</strong>e træ<strong>er</strong> og forskellige landskabelige<br />
oplevels<strong>er</strong>. Parken <strong>er</strong> desuden<br />
udsmykket med fl<strong>er</strong>e skulptur<strong>er</strong>,<br />
ligesom de omkringligg<strong>end</strong>e by- og<br />
parkrum <strong>er</strong> det i Aarhus’ kulturelle<br />
centrum.<br />
En bevidstgørelse af dette sted i byen<br />
kunne med få virkemidl<strong>er</strong> styrke byens<br />
sociale liv og grønne identitet.<br />
Billedtekst<strong>er</strong> fra venstre mod højre;<br />
1) Den gamle kirkegårdsallé af klippede træ<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
bevaret foran Rådhussalen<br />
2) Rotunde af stynede cypress<strong>er</strong> som mark<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
skæringen mellem de to aks<strong>er</strong><br />
3) Solitære træ<strong>er</strong> står som objekt<strong>er</strong> på fladen<br />
4) Flisebelagt oplevelsessti i staudehaven<br />
5) Områdets hi<strong>er</strong>arki <strong>er</strong> styret af dets aks<strong>er</strong>
MUSIKHUSPARKEN<br />
Fred<strong>er</strong>iks Allé<br />
Scandinavian Cent<strong>er</strong><br />
Signaturforklaring:<br />
Træ<br />
Skulptur<br />
Gravsten<br />
Musikhuset<br />
Aros<br />
Amfi<br />
Vandspejl<br />
46<br />
Rampe<br />
Skulptur<br />
Gravplads<br />
Musikskolen<br />
Part<strong>er</strong>rehaven<br />
Plæne<br />
Ridehuset<br />
Musikhusparken, diagrammatisk plan i 1:2000
Byens park?<br />
Musikhusparken defin<strong>er</strong><strong>er</strong> ankomsten til fl<strong>er</strong>e af Aarhus’ kulturinstitution<strong>er</strong>. Men<br />
den oprindelige park var ikke designet til at skulle rumme andet <strong>end</strong> musikhuset<br />
alene. d<strong>er</strong>for fremstår pladsen nu som et fragment<strong>er</strong>et mellemrum i byen.<br />
Musikhushaven foran Kjær og Richt<strong>er</strong>s<br />
lange glasfacade på Musikhuset <strong>er</strong><br />
oprindeligt en del af et større parkanlæg,<br />
som landskabsarkitekt Sven Hansen<br />
forestillede sig bygningen ligge i.<br />
I konkurrenceprogrammet fremgik<br />
det at ”man tillagde det megen vægt,<br />
at d<strong>er</strong> blev opnået en helhedsløsning<br />
af parkanlæg og bebyggelse, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong><br />
samspil med friareal<strong>er</strong>ne på begge sid<strong>er</strong><br />
af Fred<strong>er</strong>iks Allé.” Og hvordan <strong>er</strong><br />
det så gået med det?<br />
Da parken blev anlagt i 1982 bestod<br />
den af to græsklædte plateau<strong>er</strong> ved<br />
musikhusets for- og bagside. Disse<br />
plateau<strong>er</strong> blev forbundet af en t<strong>er</strong>rass<strong>er</strong>et<br />
skrænt, som på den ene side <strong>end</strong>te<br />
i et amfiteat<strong>er</strong>. I dag <strong>er</strong> en udvidelse<br />
af Musikhuset opført på det ned<strong>er</strong>ste<br />
plateau og resten af det grønne område<br />
inddraget til park<strong>er</strong>ingsplads<strong>er</strong><br />
i forbindelse med Aros. Amfiteat<strong>er</strong>et<br />
og den t<strong>er</strong>rass<strong>er</strong>ede skrænt eksist<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
stadig, men ligg<strong>er</strong> ligesom klemt inde<br />
mellem det store musikhus og det <strong>end</strong>nu<br />
større kunstmuseum.<br />
Amfiteatret udgør ét ov<strong>er</strong>lev<strong>end</strong>e<br />
fragment fra den oprindelige park ligesom<br />
spejlbassinet, v<strong>end</strong>epladsen og<br />
part<strong>er</strong>rehaven gør det. Men meget af<br />
den oprindelige beplantning <strong>er</strong> væk<br />
og parken <strong>er</strong> blevet und<strong>er</strong>ligt flad i sit<br />
udtryk. Part<strong>er</strong>rehavens hække skab<strong>er</strong><br />
naturligvis rum i rummet, men part<strong>er</strong>rehaven<br />
i sig selv fremstår som et<br />
aflukket og afvis<strong>end</strong>e monument på<br />
den store flade.<br />
Netop de store flad<strong>er</strong> <strong>er</strong> stedets største<br />
svaghed. Park<strong>er</strong>ingsarealet foran<br />
Scandinavian Cent<strong>er</strong>, forpladsen foran<br />
musikhuset, som strækk<strong>er</strong> sig i det<br />
u<strong>end</strong>elige hen foran Aros og de grønne<br />
flad<strong>er</strong>, som omkrans<strong>er</strong> part<strong>er</strong>rehaven<br />
og strækk<strong>er</strong> sig ud mod Fred<strong>er</strong>iks<br />
Allé med bare to klyng<strong>er</strong> af fem træ<strong>er</strong><br />
på hv<strong>er</strong>. Alle flad<strong>er</strong>ne mangl<strong>er</strong> et ov<strong>er</strong>ordnet<br />
greb, som kan binde fragment<strong>er</strong>ne<br />
sammen, så de kan fung<strong>er</strong>e som<br />
und<strong>er</strong>lag for områdets kulturelle tilbud.<br />
D<strong>er</strong> mangl<strong>er</strong> nogle rumlighed<strong>er</strong>,<br />
som invit<strong>er</strong><strong>er</strong> til ophold og aktivitet.<br />
Musikhusparken <strong>er</strong> eft<strong>er</strong>hånden reduc<strong>er</strong>et<br />
til Musikhushaven, part<strong>er</strong>rehaven,<br />
som ganske vist stadig står i al<br />
sin monumentale stolthed. Men idéen<br />
bag den barokke have var jo netop at<br />
denne skulle eksist<strong>er</strong>e i samspil med<br />
andre landskabelige element<strong>er</strong> i den<br />
47<br />
22.10.2012<br />
store ”byens park”, som det hed sig i<br />
domm<strong>er</strong>betænkningen.<br />
Musikhusparken <strong>er</strong> et sted i byen.<br />
Den har både en historisk, politisk<br />
og kulturel betydning i århusian<strong>er</strong>nes<br />
bevidsthed. Men den <strong>er</strong> ikke blevet en<br />
”byens park” og har måske aldrig været<br />
det? Hvis man an<strong>er</strong>k<strong>end</strong><strong>er</strong> parkens<br />
nye funktion som forplads for, ikke<br />
bare én, men fl<strong>er</strong>e kulturinstitution<strong>er</strong><br />
og opgiv<strong>er</strong> den forfaldne imitation af<br />
et samlet, næsten symmetrisk parkanlæg,<br />
kunne Musikhushaven blive udgangspunktet<br />
for en ny ”byens plads”.<br />
Jeg tror, de enkelte fragment<strong>er</strong> ville stå<br />
stærk<strong>er</strong>e i en ny og m<strong>er</strong>e urban kontekst<br />
og samtidig give plads til, at Rådhusparken<br />
kan udfoldes som områdets<br />
grønne park.<br />
Billedtekst<strong>er</strong> fra venstre mod højre;<br />
1) Kig ov<strong>er</strong> part<strong>er</strong>rehaven mod Aros<br />
2) Aksialiteten ind mod Musikhusets indgang<br />
3) Ov<strong>er</strong>gange mellem mat<strong>er</strong>ial<strong>er</strong> og fragment<strong>er</strong><br />
4) Amfiteatret ligg<strong>er</strong> gemt og klemt mellem<br />
Aros og Musikhuset<br />
5) Part<strong>er</strong>rehavens små rum indbyd<strong>er</strong> til ophold,<br />
men benyttes sjældent
B Y P A R K E N<br />
Signaturforklaring:<br />
Træ<br />
Skulptur<br />
Gravsten<br />
Allétræ<br />
Fred<strong>er</strong>iks Allé<br />
Cirkus<br />
Scene<br />
48<br />
Tilsku<strong>er</strong>bakke<br />
Tivoli<br />
Plæne<br />
Vandvulkan<br />
Skovbakke<br />
Aarhus Rådhus<br />
Byparken, diagrammatisk plan i 1:2000
Byens park?<br />
Byparken i Aarhus eksist<strong>er</strong>ede kun i 12 dage. den samlede for en kort bemærkning<br />
to historiske park<strong>er</strong> i én og diskut<strong>er</strong>ede vores måde at bevæge os i og bruge byen på.<br />
Med sin grønne flade og sine geometriske<br />
bakk<strong>er</strong>, forenede Byparken den<br />
romantiske rådhuspark med den barokke<br />
musikhushave. Byens borg<strong>er</strong>e<br />
strømmede til og politik<strong>er</strong>ne stod i kø<br />
for at tage æren for den gode idé og<br />
en fremtidig realis<strong>er</strong>ing. Men hvorfor<br />
blev parken egentlig så stor en succes,<br />
og <strong>er</strong> det ov<strong>er</strong>hovedet en god idé at<br />
gøre den p<strong>er</strong>manent?<br />
Byparken iscenesatte to all<strong>er</strong>ede eksist<strong>er</strong><strong>end</strong>e<br />
parkrum i Aarhus, som<br />
mange aarhusian<strong>er</strong>e benytt<strong>er</strong>, men<br />
som sjældent anv<strong>end</strong>es til ophold og<br />
rekreative formål. Seks pyramideformede<br />
græsbakk<strong>er</strong> i vari<strong>er</strong><strong>end</strong>e højd<strong>er</strong><br />
skabte nogle nye rumlighed<strong>er</strong> i parken<br />
mellem rådhuset og musikhuset<br />
og gav anledning til at bevæge sig på<br />
en ny måde i byen. Ikke bare i højden,<br />
men også på tværs af de to park<strong>er</strong>. En<br />
af pyramid<strong>er</strong>ne midt på Fred<strong>er</strong>iks Allé<br />
blev brugt som vandvulkan.<br />
Den fysiske forbindelse mellem Rådhusparken<br />
og Musikhusparken gav<br />
ganske vist trafikale udfordring<strong>er</strong>, men<br />
den muliggjorde en forening af de to<br />
park<strong>er</strong>, som all<strong>er</strong>ede var ønsket, da man<br />
tegnede Musikhusparken i 80’<strong>er</strong>ne. Og<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen tvivl om at lukningen af<br />
Fred<strong>er</strong>iks Allé havde en stor betydning<br />
både for projektets sensationsværdi,<br />
men også for publikums indtagelse af<br />
parkrummet. Parken bidrog kort sagt<br />
til en bevidstgørelse af Rådhusparkens<br />
rekreative, landskabelige potentiale og<br />
Musikhushavens stramme geometri<br />
og, på mange måd<strong>er</strong>, modsatte kvalitet<strong>er</strong>.<br />
Men <strong>er</strong> sensationens kraft nok til<br />
at begrunde en fremtidig, p<strong>er</strong>manent<br />
realis<strong>er</strong>ing af parken?<br />
Det provok<strong>er</strong><strong>end</strong>e eksp<strong>er</strong>iment v<strong>end</strong>te<br />
fokus væk fra de ell<strong>er</strong>s domin<strong>er</strong><strong>end</strong>e<br />
bygning<strong>er</strong>. Parken skabte noget at<br />
være fælles om i rummet mellem dem.<br />
Men den und<strong>er</strong>k<strong>end</strong><strong>er</strong> samtidig bygning<strong>er</strong>nes<br />
attraktivitet og historiske<br />
betydning for de eksist<strong>er</strong><strong>end</strong>e park<strong>er</strong>.<br />
Uden rådhus - ingen park, uden musikhuset<br />
- ingen have.<br />
Heldigvis <strong>er</strong> det <strong>er</strong> jo netop hvad, et<br />
midl<strong>er</strong>tidigt projekt kan. Det kan tillade<br />
sig at provok<strong>er</strong>e og gøre det usandsynlige.<br />
Men kun i kraft af sin midl<strong>er</strong>tidighed.<br />
Og d<strong>er</strong>for gjorde parken sig<br />
sikk<strong>er</strong>t bedst som eksp<strong>er</strong>iment, som et<br />
indspark i diskussionen af et område<br />
og en by und<strong>er</strong> udvikling.<br />
49<br />
22.10.2012<br />
Området omkring musikhuset har været<br />
i en udviklingsproces gennem lang<br />
tid og vil også være det de næste mange<br />
år. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> det relevant at diskut<strong>er</strong>e<br />
mellemrummet mellem de mange<br />
kulturinstitution<strong>er</strong>, som har potentiale<br />
til at bidrage til stedets nye identitet i<br />
lige så høj grad som de eksist<strong>er</strong><strong>end</strong>e<br />
park<strong>er</strong> har det - hvis man vel at mærke<br />
forstår at fremhæve og udnytte d<strong>er</strong>es<br />
kvalitet<strong>er</strong> og læse d<strong>er</strong>es funktion, som<br />
jeg all<strong>er</strong>ede har komment<strong>er</strong>et det i de<br />
forrige anmeldels<strong>er</strong>.<br />
Byparken <strong>er</strong> ikke svaret. Byparken <strong>er</strong><br />
spørgsmålet.<br />
Billedtekst<strong>er</strong> fra venstre mod højre;<br />
1) Byparken satte den bløde trafikant i fokus<br />
2) De grønne bakk<strong>er</strong> gav anledning til at bevæge<br />
sig gennem byen på nye måd<strong>er</strong><br />
3) Parken opstod på en nat takket være rullegræs<br />
og europall<strong>er</strong><br />
4) Tilsku<strong>er</strong>bakken blev flittigt brugt ved arrangement<strong>er</strong><br />
på scenen<br />
5) Byparken bandt Musikhusparken og Rådhusparken<br />
sammen
iNt<strong>er</strong>view<br />
Mindre snak,<br />
m<strong>er</strong>e kritik<br />
<strong>Arkitektens</strong> redaktør, Martin Keiding, eft<strong>er</strong>lys<strong>er</strong> en<br />
m<strong>er</strong>e kritisk tilgang til arkitekturformidlingen. Det <strong>er</strong><br />
kritikken, d<strong>er</strong> flytt<strong>er</strong> noget, men<strong>er</strong> han.<br />
02.11.2012<br />
”Den ny bølge” hyld<strong>er</strong> PLOT/BIG for at<br />
have bragt arkitekturen tilbage på avisforsid<strong>er</strong>ne.<br />
Folk snakk<strong>er</strong> om arkitektur<br />
som aldrig før. Er det virkelig rigtigt?<br />
Det <strong>er</strong> rigtigt, at PLOT og BIG har bidraget<br />
til en øget fokus på arkitektur i<br />
offentligheden. Men set i forhold til en<br />
egentlig arkitekturdebat, har de måske<br />
mest haft betydning på et ov<strong>er</strong>ordnet<br />
megaplan. Så det korte svar <strong>er</strong> nok, at<br />
d<strong>er</strong> snakkes m<strong>er</strong>e om arkitektur i medi<strong>er</strong>ne,<br />
men at samtalen <strong>er</strong> blevet m<strong>er</strong>e<br />
tandløs.<br />
Men hvordan får vi den diskussion ud<br />
ov<strong>er</strong> rampen? Ud til dem, d<strong>er</strong> skal bruge<br />
og være i arkitekturen hv<strong>er</strong> dag?<br />
Jeg tror, det handl<strong>er</strong> om at se på de<br />
forskellige form<strong>er</strong> for formidling. Allan<br />
de Waal har engang formul<strong>er</strong>et det<br />
sådan, at arkitekturformidling består<br />
af tre ting: Kritik, altså det d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong><br />
skrevet i avis<strong>er</strong>ne, på nettet og til dels<br />
også i fagbladene; formidling, som den<br />
varetages af for eksempel DAC og Ar-<br />
kitektforeningen; og PR, som primært<br />
har tegnestu<strong>er</strong>ne som afs<strong>end</strong><strong>er</strong>. S<strong>er</strong><br />
man sådan på det, <strong>er</strong> det formidlingsdelen,<br />
d<strong>er</strong> henv<strong>end</strong><strong>er</strong> sig mest direkte<br />
til den brede befolkning, og h<strong>er</strong> spill<strong>er</strong><br />
arkitektkonkurrenc<strong>er</strong>ne for eksempel<br />
en stor rolle. Hvis d<strong>er</strong> skal bygges en<br />
ny skole i byen, involv<strong>er</strong><strong>er</strong> det jo mange<br />
fl<strong>er</strong>e mennesk<strong>er</strong> <strong>end</strong> bare skoleled<strong>er</strong>en<br />
og politik<strong>er</strong>ne. Arkitekt<strong>er</strong>nes projektforslag<br />
komment<strong>er</strong>es og diskut<strong>er</strong>es<br />
offentligt, det bliv<strong>er</strong> en ’ting’ i byen. Så<br />
konkurrenc<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> et godt eksempel<br />
på en form for kritisk formidling, d<strong>er</strong><br />
’komm<strong>er</strong> ud ov<strong>er</strong> rampen’.<br />
Hvordan kan vi, som arkitekt<strong>er</strong>, så gøre<br />
en forskel?<br />
På Arkitekten forsøg<strong>er</strong> vi at anlægge<br />
en lidt m<strong>er</strong>e kritisk vinkel på vores artikl<strong>er</strong>,<br />
så vi kan få åbnet op for en bred<strong>er</strong>e<br />
diskussion. Jeg tror gen<strong>er</strong>elt, vi<br />
skal øve os i at være lidt m<strong>er</strong>e kritiske.<br />
Det <strong>er</strong> kritikken, d<strong>er</strong> for alvor flytt<strong>er</strong><br />
noget.<br />
50<br />
Martin Keiding <strong>er</strong> uddannet arkitekt fra<br />
Kunstakademiets Arkitektskole i 1985. Han<br />
<strong>er</strong> ansvarshav<strong>end</strong>e redaktør på Arkitekten og<br />
bogredaktør på <strong>Arkitektens</strong> <strong>Forlag</strong>, og fung<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
som censor og fagdomm<strong>er</strong> i arkitektkonkurrenc<strong>er</strong>.
Refleksion. Kan arkitekt<strong>er</strong>ne gøre en forskel for arkitekturformidlingen gen-<br />
nem kritik og journalistik? Ja. Og nej. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen tvivl om, at arkitekturjour-<br />
nalistikken har fået en større og større betydning for arkitekturen de seneste<br />
år. Men d<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke mange arkitekt<strong>er</strong> bag tast<strong>er</strong>ne, når diskussionen pågår i<br />
avis<strong>er</strong> og dagblade, d<strong>er</strong> for øvrigt specialis<strong>er</strong><strong>er</strong> sig på særlige stofområd<strong>er</strong> i<br />
stadig stig<strong>end</strong>e grad. Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong> til gengæld hos fagbladene, som g<strong>er</strong>ne vil<br />
kritis<strong>er</strong>e og bidrage til en skarp<strong>er</strong>e tone i debatten. Men rykk<strong>er</strong> det noget? Og<br />
kan man beskrive komplekse arkitektoniske problemstilling<strong>er</strong> i ord i stedet<br />
for billed<strong>er</strong>? Arbejdet med dette kapitel fik særlig betydning for projektets<br />
vid<strong>er</strong>e forløb. Jeg kunne eft<strong>er</strong> første mellemkritik konstat<strong>er</strong>e, at journalistik<br />
<strong>er</strong> for journalist<strong>er</strong>. Det gjorde i hv<strong>er</strong>t fald ikke nogen bemærkelsesværdig forskel<br />
for tekst<strong>er</strong>ne, at de var forfattet af en arkitekt, som jeg ell<strong>er</strong>s havde forventet.<br />
Det skyldes til dels at journalistikken, foruden kritikken naturligvis,<br />
<strong>er</strong> en objektiv genre. Den eneste indflydelse, skribenten kan have på sin historie,<br />
<strong>er</strong> valg af emne, vinkel og kild<strong>er</strong>. Men fuldstændig kontroll<strong>er</strong>e historien<br />
kan man ikke. Anmeldelsen kan arkitekt<strong>er</strong>ne godt skrive, men de <strong>er</strong> ikke<br />
nødv<strong>end</strong>igvis de bedste til det, som Karsten Ifv<strong>er</strong>sen påpeg<strong>er</strong>. Og det bakkes<br />
han sådan set op i af Martin Keiding, d<strong>er</strong> eft<strong>er</strong>lys<strong>er</strong> en skarp<strong>er</strong>e kritik arkitekt<strong>er</strong>ne<br />
imellem. Det betyd<strong>er</strong> imidl<strong>er</strong>tid ikke at journalistikken ikke <strong>er</strong> god<br />
for arkitekturen, men det <strong>er</strong> nok ikke den oplagte genre for arkitekten, hvis<br />
han ell<strong>er</strong> hun vil gøre en forskel. Ikke desto mindre gav int<strong>er</strong>viewet, som jo<br />
<strong>er</strong> én af journalistikkens grunddisciplin<strong>er</strong>, med Karsten Ifv<strong>er</strong>sen anledning til<br />
nogle int<strong>er</strong>essante diskussion<strong>er</strong>. Jeg besluttede d<strong>er</strong>for at fortsætte med at lave<br />
int<strong>er</strong>views som en form for empiri. Oven på den konstat<strong>er</strong>ing, var kronikken<br />
at regne for fasens stærkeste kort, dog ikke i en sådan grad, at Politiken ville<br />
trykke den. Det var altså nødv<strong>end</strong>igt at skifte form på mine diskussion<strong>er</strong>, og<br />
jeg fik hurtigt lavet en aftale med <strong>Arkitektens</strong> <strong>Forlag</strong> om at forsøge at bruge<br />
bloggens korte og m<strong>er</strong>e diskut<strong>er</strong><strong>end</strong>e karakt<strong>er</strong> vid<strong>er</strong>e i projektet.<br />
51
Indledning. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen tvivl om at PR har en stor betydning for arkitektu-<br />
rens synlighed i den offentlige debat. PR <strong>er</strong> tegnestu<strong>er</strong>nes, develop<strong>er</strong>nes og<br />
kommun<strong>er</strong>nes redskab til at skabe positiv opmærksomhed omkring d<strong>er</strong>es<br />
arkitektoniske virke. Dette kapitel præsent<strong>er</strong><strong>er</strong> min und<strong>er</strong>søgelse af brandingens<br />
betydningen for arkitekturen og arkitekturformidlingen. Und<strong>er</strong>søgelsen<br />
tag<strong>er</strong> udgangspunkt i “Den ny bølge i dansk arkitektur” af Kjeld<br />
Vindum og Kristoff<strong>er</strong> Lindhardt Weiss. Som det fremgår, argument<strong>er</strong><strong>er</strong> bogen<br />
for, hvordan tegnestu<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> opstod i 00’<strong>er</strong>ne, op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> med et brandingforhold,<br />
hvor branding og arkitektur smelt<strong>er</strong> sammen. Fokus ligg<strong>er</strong> på<br />
’den gode historie’, som kapitlet om kritik også illust<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong>. Jeg argument<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
imidl<strong>er</strong>tid for at PR og branding <strong>er</strong> blevet et vilkår for alle tegnestu<strong>er</strong> i dag,<br />
og at de gode fortælling<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong> knyttet til et bestemt arkitektonisk udtryk.<br />
Jeg har valgt at indlede kapitlet med en læsning af “Den ny bølge”, da jeg<br />
har brugt uddrag af bogen som ref<strong>er</strong>enc<strong>er</strong> og diskussionsoplæg. Blogindlægget<br />
“For lidt ell<strong>er</strong> for meget branding” diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> forholdet mellem branding<br />
og arkitektur, som det lægges frem i bogen af brandingeksp<strong>er</strong>t Rasmus<br />
Bech Hansen. Teksten <strong>er</strong> et forsøg på at komment<strong>er</strong>e Rasmus Bech Hansens<br />
‘brandingmodel’, som måske nok sig<strong>er</strong> noget om de nye tegnestu<strong>er</strong>s måde<br />
at arbejde på, men ikke så meget om d<strong>er</strong>es arkitektur. “Kommunik<strong>er</strong><strong>end</strong>e<br />
arkitektur” und<strong>er</strong>støtt<strong>er</strong> det forrige indlæg og præsent<strong>er</strong><strong>er</strong> tre eksempl<strong>er</strong> på<br />
arkitektur, d<strong>er</strong> både profil<strong>er</strong><strong>er</strong> tegnestuen bag og kommunik<strong>er</strong><strong>er</strong> problemstilling<strong>er</strong><br />
og potential<strong>er</strong> i det offentlige rum. Ingen af projekt<strong>er</strong>ne tilhør<strong>er</strong> dog<br />
den ny bølge - i bogens forstand. Indlægget “Brudflad<strong>er</strong> i dansk arkitektur”<br />
<strong>er</strong> en sammenskrivning af mine not<strong>er</strong> fra et debatarrangement på DAC, d<strong>er</strong><br />
havde til formål at diskut<strong>er</strong>e ’Den ny bølge’. H<strong>er</strong> fik jeg mulighed for at stille<br />
spørgsmål til mange af diskussionens nøglep<strong>er</strong>son<strong>er</strong>. Jeg undr<strong>er</strong> mig dog stadig<br />
ov<strong>er</strong>, hvilken betydning den øgede brandingværdi har for den arkitektur,<br />
d<strong>er</strong> bliv<strong>er</strong> skabt.<br />
52
Und<strong>er</strong>søgelse #2: PR.<br />
53
Definition. Branding <strong>er</strong> det bevidste og systematiske arbejde med at asso-<br />
ci<strong>er</strong>e et firma, et produkt ell<strong>er</strong> en p<strong>er</strong>son med et sæt af klare, positive værdi<strong>er</strong>.<br />
55<br />
- Rasmus Bech Hansen
læsNiNg<br />
Den ny bølge i dansk<br />
arkitektur<br />
”Den ny bølge i dansk arkitektur” diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> ’den pragmatiske v<strong>end</strong>ing’ som opstod<br />
og foldede sig ud op gennem 00’<strong>er</strong>ne. De unge tegnestu<strong>er</strong> blev et modsvar til postmod<strong>er</strong>nismen<br />
og den elitære arkitektur. P<strong>er</strong>iodens buzzword var kommunikation både i<br />
branchen og i arkitekturen.<br />
Selv om vi stadig står med det ene ben<br />
i oo’<strong>er</strong>ne, og kun så småt <strong>er</strong> på vej ind<br />
i det nye årti, har Kristoff<strong>er</strong> Lindhardt<br />
Weiss og Kjeld Vindum forsøgt at gøre<br />
status ov<strong>er</strong> p<strong>er</strong>ioden ved at diskut<strong>er</strong>e<br />
og præsent<strong>er</strong>e værk<strong>er</strong> af de fremtræd<strong>end</strong>e<br />
tegnestu<strong>er</strong> og arkitekt<strong>er</strong>ne bag<br />
i bogen ”Den ny bølge i dansk arkitektur.”<br />
Læsningen h<strong>er</strong> tag<strong>er</strong> udgangspunkt<br />
i fem tekst<strong>er</strong> fra bogen. ”Den<br />
pragmatiske v<strong>end</strong>ing” af Kristoff<strong>er</strong><br />
Lindhardt Weiss sætt<strong>er</strong> ramm<strong>er</strong>ne for<br />
diskussionen. ”Pragmatiske utopi<strong>er</strong>”<br />
<strong>er</strong> et int<strong>er</strong>view med den ny bølges<br />
ukronede konge. H<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> Bjarke Ingels<br />
sin forklaring på BIG-gen<strong>er</strong>ationens<br />
succes<strong>er</strong>. ”The big bang” og ”The<br />
megaphone gen<strong>er</strong>ation” diskut<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
den nye medievirkelighed og dens<br />
konsekvens<strong>er</strong> for arkitekturen. Og<br />
sidst, men ikke mindst, gør Carsten<br />
Thau status på p<strong>er</strong>ioden i ”<strong>Arkitektur</strong><br />
d<strong>er</strong> åbn<strong>er</strong> v<strong>er</strong>den”.<br />
Farvel til det elitære<br />
I løbet af 00’<strong>er</strong>ne steg int<strong>er</strong>essen for<br />
arkitektur i medi<strong>er</strong>ne betragteligt.<br />
Således blev ordet ”arkitektur” ifølge<br />
en søgning på Infomedia nævnt 2066<br />
gange i medi<strong>er</strong>ne i år 2000 mod 10.350<br />
gange i år 2010. 1 Det lykkedes i høj<br />
grad arkitekt<strong>er</strong>ne at kommunik<strong>er</strong>e ud<br />
ov<strong>er</strong> arkitektbranchens snævre cirkl<strong>er</strong>,<br />
og d<strong>er</strong> opstod en alliance mellem nyhedshungr<strong>end</strong>e<br />
medi<strong>er</strong> og arkitekt<strong>er</strong>,<br />
d<strong>er</strong> dygtigt forstod at udnytte medielogikken<br />
og skrive histori<strong>er</strong> med og<br />
gennem d<strong>er</strong>es arkitektur. Arkitektu-<br />
ren ryddede att<strong>er</strong> forsid<strong>er</strong> med andet<br />
<strong>end</strong> skandalehistori<strong>er</strong> om ov<strong>er</strong>skredne<br />
budgett<strong>er</strong>. 2 Med indtoget af web 2.0 og<br />
sociale medi<strong>er</strong> som Facebook og Twitt<strong>er</strong><br />
kom omnibus-avis<strong>er</strong>ne und<strong>er</strong> pres.<br />
Tegnestu<strong>er</strong>ne tog selv magten ov<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es<br />
kommunikation og kunne hurtigt<br />
og effektivt distribu<strong>er</strong>e d<strong>er</strong>es sviml<strong>end</strong>e<br />
visualis<strong>er</strong>ing<strong>er</strong>. 3<br />
Pragmatiske utopi<strong>er</strong><br />
Den øgede mediedækning result<strong>er</strong>ede<br />
i en m<strong>er</strong>e folkelig og demokratisk arkitekturdebat,<br />
4 som først og fremmest<br />
kan tilskrives PLOT/BIGs kommunikationsevn<strong>er</strong><br />
og måde at forstå og<br />
skabe arkitektur på.<br />
”Det handl<strong>er</strong> [...] om, at vi aldrig nogen<br />
sinde henv<strong>end</strong><strong>er</strong> os eksklusivt til vores<br />
kolleg<strong>er</strong>. Eft<strong>er</strong>som arkitektur <strong>er</strong> et meget<br />
større projekt <strong>end</strong> spørgsmålet om,<br />
hvad d<strong>er</strong> <strong>er</strong> arkitektonisk pænt ell<strong>er</strong><br />
grimt. Det <strong>er</strong> et fælles projekt for alle<br />
mennesk<strong>er</strong> på planeten Jorden, hvordan<br />
vi g<strong>er</strong>ne vil indrette vores by<strong>er</strong> og<br />
bygning<strong>er</strong>, så de pass<strong>er</strong> til den måde, vi<br />
g<strong>er</strong>ne vil leve på. D<strong>er</strong>for brug<strong>er</strong> vi meget<br />
en<strong>er</strong>gi på klart og tydeligt at formul<strong>er</strong>e,<br />
hvordan projektet har relevans<br />
i forhold til ønsk<strong>er</strong> og behov, drømme<br />
og forventning<strong>er</strong> hos folk, d<strong>er</strong> ikke <strong>er</strong><br />
arkitekt<strong>er</strong> [...] Vores projekt<strong>er</strong> har haft<br />
held med at mobilis<strong>er</strong>e den bred<strong>er</strong>e<br />
befolkning, fordi de henv<strong>end</strong><strong>er</strong> sig til<br />
folk på en måde, så andre <strong>end</strong> arkitekt<strong>er</strong><br />
kan sætte sig ind i, hvorfor vi gør,<br />
som vi gør,” 5 sig<strong>er</strong> Bjarke Ingels selv i<br />
int<strong>er</strong>viewet ”Pragmatiske Utopi<strong>er</strong>”.<br />
56<br />
Sat på spidsen, så start<strong>er</strong><br />
de med at skrive pressemeddelelsen,<br />
få ideen til<br />
den gode historie og design<strong>er</strong><br />
så bygning<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> det.<br />
- Rasmus Bech Hansen<br />
den nye medievirkelighed<br />
Fra 90’<strong>er</strong>ne og frem til år 2000 fortalte<br />
arkitektstanden ov<strong>er</strong>vej<strong>end</strong>e om<br />
sig selv ud fra væsentlighedskrit<strong>er</strong>iet<br />
krydret med en lille aktualitetsvinkel.<br />
<strong>Arkitektur</strong>scenen var langt hen ad vejen<br />
lukket om sig selv, og arkitekt<strong>er</strong>ne<br />
talte i indforståede kod<strong>er</strong> i indforståede<br />
medi<strong>er</strong>. Det var arkitekt<strong>er</strong>, som anmeldte<br />
arkitekt<strong>er</strong>, og hvis målgruppe<br />
var andre arkitekt<strong>er</strong>. <strong>Arkitektur</strong>debat<br />
og –forståelse var således lukket land<br />
for størstedelen af den danske befolkning.<br />
I begyndelse af 2000-tallet indtræd<strong>er</strong><br />
så en flok unge arkitekt<strong>er</strong> med<br />
hættetrøj<strong>er</strong> og hiphop i ør<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> gør<br />
oprør og v<strong>end</strong><strong>er</strong> op og ned på dansk<br />
arkitektur. Men det <strong>er</strong> ikke det, d<strong>er</strong> gør<br />
den nye gen<strong>er</strong>ation unik.<br />
”Snar<strong>er</strong>e <strong>er</strong> det gen<strong>er</strong>ationens evne til<br />
at aflæse og navig<strong>er</strong>e i en ny medievirkelighed,<br />
som for alvor udmærk<strong>er</strong><br />
dem. En medievirkelighed, hvor de<br />
fleste fagjournalist<strong>er</strong> <strong>er</strong> sparet væk.
Hvor arkitekturstoffet bliv<strong>er</strong> dækket<br />
af journalistpraktikant<strong>er</strong>, som skriv<strong>er</strong><br />
om arkitektur den ene dag og sport<br />
den anden. Hvor domm<strong>er</strong>komite<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
blevet invad<strong>er</strong>et af lægfolk. Og hvor<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> massiv konkurrence om at blive<br />
set og hørt.” 6<br />
Den hidtil usete medieekspon<strong>er</strong>ing i<br />
populærmedi<strong>er</strong>ne betød genkomsten<br />
af arkitekten som sup<strong>er</strong>helt og offentlig<br />
figur og samfundsdebattør på linje<br />
med politik<strong>er</strong>e og andre eksp<strong>er</strong>t<strong>er</strong>. <strong>Arkitektur</strong>en<br />
blev relevant igen, og den<br />
davær<strong>end</strong>e reg<strong>er</strong>ing kvitt<strong>er</strong>ede med en<br />
national arkitekturpolitik. 7<br />
Branding og Pr<br />
”Hvor evnen til at opbygge et brand<br />
tidlig<strong>er</strong>e var en konkurrencefordel, <strong>er</strong><br />
det nu blevet en præmis for at begå<br />
sig på det globale arkitektmarked,”<br />
skriv<strong>er</strong> Rasmus Bech Hansen i sit essay<br />
om ”The megaphone gen<strong>er</strong>ation.”<br />
Han men<strong>er</strong>, at nutidens arkitekt<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
blevet helt centrale aktør<strong>er</strong> i opmærksomhedsøkonomien,<br />
og at arkitektens<br />
værdiskabelse, både for offentlige og<br />
private bygh<strong>er</strong>r<strong>er</strong>, <strong>er</strong> tæt forbundet<br />
med evnen til at gen<strong>er</strong><strong>er</strong>e omtale. D<strong>er</strong><br />
h<strong>er</strong>sk<strong>er</strong> altså en økonomisk logik, hvor<br />
nødv<strong>end</strong>igheden af en unik historie<br />
omkring et bygg<strong>er</strong>i <strong>er</strong> blevet vigtig<strong>er</strong>e<br />
<strong>end</strong> nogensinde før. 8<br />
Rasmus Bech Hansen udfold<strong>er</strong> forholdet<br />
mellem arkitektur og branding<br />
på tre niveau<strong>er</strong>. På det første niveau <strong>er</strong><br />
brand’et ligegyldigt for arkitekturen.<br />
Set i dette p<strong>er</strong>spektiv handl<strong>er</strong> det slet<br />
og ret om at skabe gode bygning<strong>er</strong>,<br />
som <strong>er</strong> værd at leve i og se på.<br />
Blandt arkitektvirksomhed<strong>er</strong>ne på<br />
niveau 2 <strong>er</strong> brandingens betydning<br />
<strong>er</strong>k<strong>end</strong>t og accept<strong>er</strong>et, men den betragtes<br />
som en taktisk, op<strong>er</strong>ationel<br />
udfordring. Virksomhed<strong>er</strong> på dette<br />
niveau har typisk ansat kommunikations-<br />
og pressefolk, som produc<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
profilartikl<strong>er</strong> og skubb<strong>er</strong> histori<strong>er</strong><br />
frem om nye projekt<strong>er</strong>, vundne konkurrenc<strong>er</strong><br />
og pris<strong>er</strong> etc., ligesom de typisk<br />
har invest<strong>er</strong>et i flotte hjemmesid<strong>er</strong><br />
og andet kommunikationsmat<strong>er</strong>iale.<br />
<strong>Arkitektur</strong> og markedsøkonomi<br />
Niveau 3-arkitekt<strong>er</strong>ne fusion<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
branding og arkitektur. D<strong>er</strong>es bygning<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> brandingprojekt<strong>er</strong> i sig selv. Sat<br />
på spidsen, så start<strong>er</strong> de med at skrive<br />
pressemeddelelsen, få ideen til den<br />
gode historie og design<strong>er</strong> så bygning<strong>er</strong><br />
eft<strong>er</strong> det. Desuden har de typisk en<br />
skarp ov<strong>er</strong>ordnet historie om sig selv,<br />
som und<strong>er</strong>støttes af d<strong>er</strong>es projekt<strong>er</strong> og<br />
det, de bygg<strong>er</strong>. 9<br />
Dette skifte ell<strong>er</strong> skred mellem fag og<br />
branding <strong>er</strong> ikke noget enestå<strong>end</strong>e for<br />
arkitektbranchen, men del af et gen<strong>er</strong>elt<br />
skift inden for markedsøkonomien,<br />
hvor brand’et ell<strong>er</strong> det, d<strong>er</strong> kaldes<br />
de immat<strong>er</strong>ielle værdi<strong>er</strong>, nu ofte udgør<br />
den største del af en virksomheds<br />
værdi. 10 Men hvilken betydning har alt<br />
dette for arkitekturen?<br />
<strong>Arkitektur</strong> d<strong>er</strong> åbn<strong>er</strong> v<strong>er</strong>den<br />
Bjarke Ingels brug<strong>er</strong> selv begrebet<br />
”pragmatiske utopi<strong>er</strong>” om sin arkitektur.<br />
En sammensmeltning af en række<br />
ønskværdige situation<strong>er</strong> i et nyt hele:<br />
”D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke nogen pointe i, at det <strong>er</strong><br />
sking<strong>er</strong>t. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ikke en æstetik i clash.<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> en pointe i at vise, at ret modsætningsfyldte<br />
forhold kan eksist<strong>er</strong>e i<br />
harmoni,” forklar<strong>er</strong> han. 11<br />
Ifølge Carsten Thau omfavn<strong>er</strong> ”Yes is<br />
more” alle vilkår på markedet, h<strong>er</strong>und<strong>er</strong><br />
øjensynlig finansmarked<strong>er</strong>nes<br />
skalten og valten. Og det <strong>er</strong> ikke pragmatik,<br />
fordi pragmatikken altid und<strong>er</strong>søg<strong>er</strong><br />
den bedste mulighed med et<br />
vågent øje til faldgrub<strong>er</strong>. 12<br />
Thau <strong>er</strong> af den opfattelse, at de ting,<br />
d<strong>er</strong> <strong>er</strong> kommet ud af den ny bølge i<br />
dansk arkitektur, i bedste fald <strong>er</strong> intelligente<br />
og nutidige. Han argument<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
for, at de unge tegnestu<strong>er</strong> har været<br />
med til at sætte en dagsorden, hvor<br />
arkitektur kan være noget, d<strong>er</strong> åbn<strong>er</strong><br />
v<strong>er</strong>den. At d<strong>er</strong> <strong>er</strong> andre ting mulige<br />
<strong>end</strong> det at skabe et volumen, d<strong>er</strong> giv<strong>er</strong><br />
ly og læ. <strong>Arkitektur</strong>en forsøg<strong>er</strong> at<br />
imødekomme de nye storby<strong>er</strong>s ønske<br />
om, at byen skal iscenesætte sig selv<br />
og ideologisk står den på skuldrene af<br />
postmod<strong>er</strong>nismen. Manipulationen af<br />
grafiske tegn frem mod en større bil-<br />
57<br />
ledlig kommunikation, optræd<strong>er</strong> nu i<br />
pragmatikken, hvor man flytt<strong>er</strong> hele<br />
denne strategi ov<strong>er</strong> i programmet. Og<br />
han ros<strong>er</strong> enkelte projekt<strong>er</strong> fra p<strong>er</strong>ioden,<br />
men konstat<strong>er</strong><strong>er</strong> at udfordringen<br />
nu består i, at d<strong>er</strong> på den formeltæstetiske<br />
front komm<strong>er</strong> titusind<strong>er</strong> af<br />
projekt<strong>er</strong> inden for dette idiom fra<br />
alv<strong>er</strong>dens arkitektskol<strong>er</strong> [...] og at det<br />
næppe <strong>er</strong> h<strong>er</strong>, Danmark skal ligge i det<br />
int<strong>er</strong>nationale marked. 13<br />
1, 3, 6 Svante Lindeburg<br />
2,4, 7 Kristoff<strong>er</strong> Lindhardt Weiss<br />
5, 11 Bjarke Ingels<br />
8,9, 10 Rasmus Bech Hansen<br />
12, 13 Carsten Thau
Blog<br />
Branding <strong>er</strong> unødv<strong>end</strong>ig for arkitektur<br />
”På det første niveau <strong>er</strong> brand’et ligegyldigt<br />
for arkitekturen. Set i dette p<strong>er</strong>spektiv handl<strong>er</strong><br />
arkitektur slet og ret om at skabe gode<br />
bygning<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> værd at leve i og se på.”<br />
Branding <strong>er</strong> lig med kommunikation af<br />
arkitektur<br />
”Blandt arkitektvirksomhed<strong>er</strong>ne på niveau 2 <strong>er</strong><br />
brandingens betydning <strong>er</strong>k<strong>end</strong>t og accept<strong>er</strong>et,<br />
men den betragtes som en taktisk, op<strong>er</strong>ationel<br />
udfordring.”<br />
58<br />
Branding og arkitektur smelt<strong>er</strong> sammen<br />
”Niveau 3-arkitekt<strong>er</strong>ne fusion<strong>er</strong><strong>er</strong> branding<br />
og arkitektur. D<strong>er</strong>es bygning<strong>er</strong> <strong>er</strong> brandingprojekt<strong>er</strong><br />
i sig selv. Sat på spidsen så start<strong>er</strong><br />
de med at skrive pressemeddelelsen, få<br />
ideen til den gode historie og design<strong>er</strong> så<br />
bygning<strong>er</strong> eft<strong>er</strong> det.”<br />
<strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong> unødv<strong>end</strong>ig for branding<br />
”Niveau 4-arkitekt<strong>er</strong>ne fokus<strong>er</strong><strong>er</strong> på den<br />
gode historie. D<strong>er</strong>es bygning<strong>er</strong> <strong>er</strong> dybt<br />
afhængige af tegnestuens brand og rumm<strong>er</strong><br />
ud ov<strong>er</strong> fortællingen ingen arkitektoniske<br />
kvalitet<strong>er</strong>.<br />
Figuren h<strong>er</strong> illustr<strong>er</strong><strong>er</strong> forholdet mellem arkitektur<br />
og branding. De tre første niveau<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
gengivet som Rasmus Bech Hansen har beskrevet<br />
dem i Den Ny Bølge. Det fj<strong>er</strong>de niveau tilføj<strong>er</strong><br />
jeg i min diskussion af ”For lidt ell<strong>er</strong> for<br />
meget branding?”
For lidt ell<strong>er</strong> for<br />
meget branding?<br />
Hvis udviklingen af forholdet<br />
mellem arkitektur<br />
og branding fortsætt<strong>er</strong>,<br />
risik<strong>er</strong><strong>er</strong> vi at skulle bo i<br />
et brandingobjekt snar<strong>er</strong>e<br />
<strong>end</strong> et bygg<strong>er</strong>i af høj arkitektonisk<br />
kvalitet i fremtiden.<br />
Hvor går grænsen?<br />
”Hvor evnen til at opbygge et brand tidlig<strong>er</strong>e var en konkurrencefordel, <strong>er</strong> det nu<br />
blevet en præmis for at begå sig på det globale arkitektmarked,” skriv<strong>er</strong> brandingeksp<strong>er</strong>t<br />
Rasmus Bech Hansen i artiklen ”The megaphone gen<strong>er</strong>ation” fra Den<br />
Ny Bølge. Og det burde en kommunikationsint<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>et arkitektstud<strong>er</strong><strong>end</strong>e jo<br />
klappe i hænd<strong>er</strong>ne ov<strong>er</strong>.<br />
Men kan man ikke få for meget branding og for lidt arkitektur?<br />
I artiklen skits<strong>er</strong><strong>er</strong> Rasmus Bech Hansen en model for forholdet mellem arkitektur<br />
og branding i tre niveau<strong>er</strong>. Jo læng<strong>er</strong>e op på modellens trin vi komm<strong>er</strong>, jo<br />
større bliv<strong>er</strong> sammenhængen mellem de værdi<strong>er</strong> og den historie, en tegnestue<br />
ønsk<strong>er</strong> at associ<strong>er</strong>e sig med og dens arkitektoniske udtryk.<br />
På modellens første niveau find<strong>er</strong> vi de tegnestu<strong>er</strong>, for hvem branding ingen betydning<br />
har. Niveau 1-tegnestu<strong>er</strong> op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> ikke med nyhedsbreve, facebook- og<br />
twitt<strong>er</strong>konto<strong>er</strong> og den slags. De har ikke noget ’navn’ og d<strong>er</strong>for k<strong>end</strong><strong>er</strong> vi dem<br />
oftest ikke.<br />
På modellens næste niveau find<strong>er</strong> vi mange af de etabl<strong>er</strong>ede tegnestu<strong>er</strong>. For dem<br />
<strong>er</strong> brandingens betydning <strong>er</strong>k<strong>end</strong>t, men den betragtes som en taktisk, op<strong>er</strong>ationel<br />
udfordring. På niveau 2 nedskrives den arkitektoniske fortælling i elvte time<br />
til distribution gennem pressemeddelels<strong>er</strong>, nyhedsbreve og via egen hjemmeside.<br />
På niveau 3 opløses forholdet mellem arkitektur og branding. Den gode historie<br />
bliv<strong>er</strong> mindst lige så vigtig som det arkitektoniske output, og arkitekturen bliv<strong>er</strong>,<br />
i sig selv, en fysisk manifestation af tegnestuens brand. Et eksempel på en sådan<br />
virksomhed <strong>er</strong> naturligvis danske BIG. Men også tegnestu<strong>er</strong> som H<strong>er</strong>zog & de<br />
Meuron, hvis brand bygg<strong>er</strong> på en ”ikke-holdning” til kommunikation og PR,<br />
hør<strong>er</strong> til i denne kategori, fordi d<strong>er</strong>es arkitektur bær<strong>er</strong> brandet i sig selv.<br />
Det bemærkelsesværdige i modellen <strong>er</strong>, at det arkitektoniske output kun behandles<br />
på niveau 1, hvor det ifølge Rasmus Bech Hansen handl<strong>er</strong> om ”slet og<br />
ret … at skabe gode bygning<strong>er</strong>, som <strong>er</strong> værd at leve i og se på.” Skulle man altså<br />
fortsætte modellen, ville niveau 4 være niveauet, hvor arkitekturen <strong>er</strong> unødv<strong>end</strong>ig<br />
for brandingen. Ell<strong>er</strong> worst-case-scenario; fuldstændig unødv<strong>end</strong>ig.<br />
Det <strong>er</strong> selvfølgelig sat på spidsen, men det <strong>er</strong> da problematisk, hvis balancen mellem<br />
arkitektur og branding forskydes så meget, at historien bliv<strong>er</strong> vigtig<strong>er</strong>e <strong>end</strong><br />
arkitekturen. Ell<strong>er</strong> arkitektens navn for den sags skyld, som Martin Keiding også<br />
<strong>er</strong> inde på i en kommentar til et tidlig<strong>er</strong>e indlæg.<br />
Når alt komm<strong>er</strong> til alt <strong>er</strong> arkitektur i 1:1 vel i virkeligheden den bedste omtale,<br />
en tegnestue kan få?<br />
Og den laves næppe af gode histori<strong>er</strong> alene.<br />
59<br />
26.11.2012
Blog<br />
60
Kommunik<strong>er</strong><strong>end</strong>e<br />
arkitektur<br />
Oven på en velov<strong>er</strong>stået<br />
mellemkritik, går mit afgangsprojekt<br />
nu ind i sin<br />
afslutt<strong>end</strong>e fase. Jeg diskut<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
stadig branding og<br />
arkitektur. Og led<strong>er</strong> eft<strong>er</strong><br />
og stud<strong>er</strong><strong>er</strong> gode eksempl<strong>er</strong><br />
på arkitektur, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
m<strong>er</strong>e <strong>end</strong> værket i sig selv.<br />
Få to bud h<strong>er</strong>.<br />
’Den ny bølge’ <strong>er</strong> til heftig debat både h<strong>er</strong> på bloggen og i medi<strong>er</strong>ne. P<strong>er</strong>sonligt<br />
harcel<strong>er</strong>ede jeg lidt ov<strong>er</strong> Rasmus Bech Nielsens artikel ”The megaphone gen<strong>er</strong>ation”<br />
i mit forrige indlæg.<br />
Og jeg <strong>er</strong> ikke helt færdig med at forfølge diskussion af forholdet mellem branding<br />
og arkitektur. Jeg <strong>er</strong> nemlig ikke enig i, at branding gennem arkitektur <strong>er</strong><br />
forbeholdt de unge tegnestu<strong>er</strong> fra bølgegen<strong>er</strong>ationen.<br />
Byparken, som Schønh<strong>er</strong>r tegnede til Aarhus Festuge i år, <strong>er</strong> for eksempel et godt<br />
bud på et projekt, d<strong>er</strong> meget klart kommunik<strong>er</strong><strong>er</strong> et arkitektonisk og samfundsrelat<strong>er</strong>et<br />
budskab.<br />
Projektet diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> blandt andet byens rum, priorit<strong>er</strong>ingen af den bløde trafikant<br />
og foreslår nye måd<strong>er</strong> at bevæge sig på i byen. Og selv om parken var<br />
midl<strong>er</strong>tidig, vil den spille en rolle i diskussionen af byens udformning fremov<strong>er</strong>.<br />
Ligesom Skoven på Store Torv gjorde det i 2010.<br />
The High Line i New York <strong>er</strong> et eksempel på et projekt, d<strong>er</strong> ikke alene kommunik<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
og diskut<strong>er</strong><strong>er</strong> bæredygtighed og byudvikling i sig selv. Det <strong>er</strong> et projekt, d<strong>er</strong><br />
rent faktisk opstod ud af en samfundsdebat. H<strong>er</strong> kan man altså for alvor snakke<br />
om ”den gode historie” som udgangspunkt for designet. Se evt. dette int<strong>er</strong>view<br />
med initiativtag<strong>er</strong>ne Joshua David og Rob<strong>er</strong>t Hammond, hvor de fortæll<strong>er</strong> om<br />
projektet.<br />
Begge projekt<strong>er</strong> <strong>er</strong> gode eksempl<strong>er</strong> på kommunikation gennem arkitektur. Og<br />
begge projekt<strong>er</strong> bidrag<strong>er</strong> til at tegne et billede af henholdsvis Schønh<strong>er</strong>r og Field<br />
Op<strong>er</strong>ations som tegnestu<strong>er</strong>.<br />
Men Schønh<strong>er</strong>r <strong>er</strong> ikke en del af ’den nye bølge’ – i bogens optik. James Corn<strong>er</strong><br />
og Field Op<strong>er</strong>ations ej hell<strong>er</strong>. Og H<strong>er</strong>zog og de Meuron, som d<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s ref<strong>er</strong><strong>er</strong>es<br />
til i essayet af Rasmus Bech Hansen, har eksist<strong>er</strong>et siden 1978.<br />
De tre tegnestu<strong>er</strong> op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> ikke desto mindre på samme vilkår som tegnestu<strong>er</strong>ne<br />
i bølgebogen. Og med stor succes.<br />
Så spørgsmålet <strong>er</strong>, om det ikke <strong>er</strong> vilkårene for formidlingen ell<strong>er</strong> kommunikationen<br />
af arkitekturen, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> und<strong>er</strong> forandring i høj<strong>er</strong>e grad <strong>end</strong> det <strong>er</strong> måden at<br />
forme og udtænke arkitektur på?<br />
Og så <strong>er</strong> vi tilbage ved diskussionen om ’arkitekturformidling på nyhedskrit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>nes<br />
præmiss<strong>er</strong>’. Og den kan du jo stud<strong>er</strong>e, hvis du har tid og lyst. Jeg læs<strong>er</strong> i<br />
hv<strong>er</strong>t fald lidt vid<strong>er</strong>e…<br />
Historien om The High Line Park bliv<strong>er</strong> for øvrigt fortalt i Gary Hustwit’s film Urbanized<br />
fra 2011, som jeg så til Arkitektforeningens julekomsammen i Øst for Paradis<br />
i går. Det <strong>er</strong> en anbefalelsesværdig film, synes jeg. Og det synes The Times også.<br />
61<br />
05.12.2012
Blog<br />
Brudflad<strong>er</strong> i dansk<br />
arkitektur<br />
62
Mandag den 10. decemb<strong>er</strong><br />
afholdt Dansk <strong>Arkitektur</strong><br />
Cent<strong>er</strong> debatarrangementet<br />
’Brudflad<strong>er</strong> i dansk<br />
arkitektur: <strong>er</strong>faring<strong>er</strong> og<br />
udvikling fra en ny bølge’.<br />
H<strong>er</strong> følg<strong>er</strong> et smugkig i<br />
mine hastige skribl<strong>er</strong>i<strong>er</strong><br />
fra eft<strong>er</strong>middagen.<br />
Not<strong>er</strong> fra dAC. Det var nærmest som på bestilling, at DAC invit<strong>er</strong>ede til debat<br />
om brudflad<strong>er</strong>ne i dansk arkitektur med udgangspunkt i Den Ny Bølge. Panelet<br />
tegnede lov<strong>end</strong>e med Dan Stubb<strong>er</strong>gaard fra COBE og David Zahle fra BIG<br />
som repræsentant<strong>er</strong> for tegnestu<strong>er</strong>ne i bogen, Søren Rasmussen fra ONV (som i<br />
virkeligheden står for noget så gammeldavs som Ovengaden Neden Vandet) og<br />
M<strong>er</strong>ete Lind Mikkelsen som repræsentant<strong>er</strong> for ’noget andet’ som også kom ud<br />
af 00’<strong>er</strong>ne. Og sidst, men ikke mindst, Kristoff<strong>er</strong> Lindhardt Weiss og Kent Martinussen<br />
til at sætte ramm<strong>er</strong>ne om diskussionen.<br />
Den egentlige diskussion, som P<strong>er</strong>nille Stensgaard fra Week<strong>end</strong>avisen mod<strong>er</strong><strong>er</strong>ede,<br />
lod imidl<strong>er</strong>tid vente på sig. Ikke at de første tim<strong>er</strong>s indlæg ikke indeholdt<br />
int<strong>er</strong>essante point<strong>er</strong>. Især Dan Stubb<strong>er</strong>gaard formåede at male et billede af sin<br />
samtid med den brede pensel. Men tonen var ”midt<strong>er</strong>søg<strong>end</strong>e” som David Zahle<br />
jokede i sin indledning, og den vedblev sådan set at være det arrangementet ud.<br />
Ikke desto mindre gav den eft<strong>er</strong>følg<strong>end</strong>e paneldebat anledning til et par not<strong>er</strong> i<br />
min skitsebog. H<strong>er</strong> blev forfatt<strong>er</strong> og vind<strong>er</strong> af Henning Larsen Fondens skrivekonkurrence<br />
Tid og Rum, Sanne Flyvbj<strong>er</strong>g, desuden invit<strong>er</strong>et på scenen.<br />
Det var for det første int<strong>er</strong>essant at høre en redaktør fra Danmarks Radio spørge<br />
til, hvordan man gør arkitekturformidling på tv nærvær<strong>end</strong>e og får den ’ud af<br />
dagligstu<strong>er</strong>ne’, som hun formul<strong>er</strong>ede det. Og at opleve usikk<strong>er</strong>heden brede sig i<br />
panelet, da de skulle tage stilling til et svar. Den nye medievirkelighed og den ny<br />
bølge <strong>er</strong> måske nok så indbyrdes afhængige, men idé<strong>er</strong> til en egentlig nytænkning<br />
af arkitekturformidlingen, var d<strong>er</strong> ikke mange af.<br />
I forlængelse af den diskussion har jeg nedfældet Dan Stubb<strong>er</strong>gaards’ pointe om<br />
den nye medievirkeligheds betydning for arkitekturen nogenlunde sådan h<strong>er</strong>:<br />
”Kommunikation <strong>er</strong> meget, meget vigtig for måden vi arbejd<strong>er</strong> på. Vi stil<strong>er</strong> mod<br />
at skabe en enkel fortælling, som kan direkte ov<strong>er</strong>sættes til, hvordan vi arbejd<strong>er</strong><br />
arkitektonisk. Vi skab<strong>er</strong> ikke fortælling<strong>er</strong> for at komme på forsiden af blade og<br />
avis<strong>er</strong>. Kommunikation <strong>er</strong> en måde at tænke arkitektur på – en arbejdsmetode.”<br />
Og for en gangs skyld var d<strong>er</strong> nogle, d<strong>er</strong> tog kampen op med ’de unge løml<strong>er</strong>’,<br />
som de kærligt blev døbt, og diskut<strong>er</strong>ede faren ved ”den gode historie”. M<strong>er</strong>ete<br />
Lind Mikkelsen tog bladet fra munden og påpegede, at d<strong>er</strong> findes store forskelle<br />
i fortælling<strong>er</strong>nes kvalitet, at det <strong>er</strong> problematisk at fortælle en historie, hvis man<br />
ikke har noget på hj<strong>er</strong>te. Hun sammenlignede, egentlig meget præcist, de substansløse<br />
histori<strong>er</strong> med en dårlig krimi, dog uden at nævne navne. Søren Rasmussen<br />
forsøgte at følge op med en kommentar om at ”histori<strong>er</strong>ne også skal<br />
have plads i virkeligheden” i den forstand, at d<strong>er</strong> skal bygges noget, for at histori<strong>er</strong>ne<br />
for alvor får liv. Men den stikpille ov<strong>er</strong>hørte David Zahle vist.<br />
Det havde været fedt hvis deltag<strong>er</strong>ne var gået lidt m<strong>er</strong>e til flæsket (det <strong>er</strong> vel jul)<br />
– om ikke andet så for diskussionens skyld. Man <strong>er</strong> vel lige gode venn<strong>er</strong> af den<br />
grund?<br />
Du kan lave dine egne not<strong>er</strong> til debatarrangementet, hvis du har lyst. DAC har<br />
nemlig filmet hele molevitten (inklusive afgangsprægede spørgsmål fra und<strong>er</strong>tegnede)<br />
til ære for indbygg<strong>er</strong>ne i provinsen og de københavn<strong>er</strong>e, d<strong>er</strong> ikke nåede frem<br />
gennem snemass<strong>er</strong>ne. Del i så fald g<strong>er</strong>ne dine refleksion<strong>er</strong> i kommentarfeltet h<strong>er</strong>und<strong>er</strong>.<br />
63<br />
20.12.2012
2000 ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEK<br />
64<br />
2010 ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEK-<br />
TUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR ARKI-<br />
TEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR AR-<br />
KITEKTUR ARKITEKTUR ARKITEKTUR<br />
ARKIT<br />
Ordet ”arkitektur” blev nævnt 2066 gange i<br />
medi<strong>er</strong>ne i år 2000 mod 10.350 gange i år 2010.<br />
Det <strong>er</strong> en stigning på næsten 500 %.<br />
- Svante Lindeburg: The big bang
Refleksion. Diskussionen af forholdet mellem branding og arkitektur har<br />
været en udfordring for mig. Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong>for også den diskussion, jeg primært<br />
vil forfølge i det nye år frem til præsentationen af projektet. Det <strong>er</strong> min opfattelse,<br />
at diskussionen handl<strong>er</strong> både om forretning og arkitektur - en ’ny’ arkitektur<br />
om man vil, ell<strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald en ny måde at tænke arkitektur på. Som<br />
Dan Stubb<strong>er</strong>gaard udtrykk<strong>er</strong> det <strong>er</strong> ”kommunikation en arbejdsmetode - en<br />
måde at arbejde med arkitektur på.” Han beskriv<strong>er</strong> altså den sammensmeltning<br />
af branding og arkitektur, som Rasmus Bech Hansen tilskriv<strong>er</strong> den ny<br />
bølge. Som jeg skriv<strong>er</strong> i blogindlægget ”Kommunik<strong>er</strong><strong>end</strong>e arkitektur” <strong>er</strong> jeg<br />
i tvivl om, hvorvidt dette ’arbejdsvilkår’, hvis man kan kalde det sådan, <strong>er</strong><br />
forbeholdt de unge tegnestu<strong>er</strong>. Fl<strong>er</strong>e af bogens eksempl<strong>er</strong> tilhør<strong>er</strong> en, måske<br />
velbrandet, men ikke ny gen<strong>er</strong>ation af arkitekt<strong>er</strong>. Det <strong>er</strong> altså ikke nødv<strong>end</strong>igvis<br />
kun de pragmatiske bølgetegnestu<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> på 00’arkitekturens<br />
præmiss<strong>er</strong>, som jeg også forsøg<strong>er</strong> at eksemplific<strong>er</strong>e det i samme indlæg. Det<br />
int<strong>er</strong>essante <strong>er</strong> så, om brandingfiks<strong>er</strong>ingen har betydning for den arkitektoniske<br />
kvalitet, og det kan man selvfølgelig ikke give et entydigt svar på. D<strong>er</strong><br />
var mange samfundsrelat<strong>er</strong>ede parametre, som spillede ind på arkitekturen<br />
i 00’<strong>er</strong>ne både før, og særligt, eft<strong>er</strong> den økonomiske krise satte ind. Men Carsten<br />
Thau og M<strong>er</strong>ete Lind Mikkelsen har en pointe, når de ønsk<strong>er</strong> at diskut<strong>er</strong>e<br />
den nye arkitektoniske diskurs. Men h<strong>er</strong> <strong>er</strong> det måske ikke så meget et<br />
spørgsmål om måden at lave arkitektur på, men om krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong>ne for målet. Kapitlet<br />
h<strong>er</strong> <strong>er</strong> fattigt på int<strong>er</strong>views. Det skyldes til dels, at jeg har brugt bogens<br />
int<strong>er</strong>views og essays som udgangspunkt for mine diskussion<strong>er</strong>, dels at den,<br />
i denne sammenhæng, vigtigste int<strong>er</strong>viewp<strong>er</strong>son af dem alle, Torben Schønh<strong>er</strong>r,<br />
ikke har haft tid til et int<strong>er</strong>view med mig før i det nye år. Jeg kunne<br />
nemlig godt tænke mig at høre hans vurd<strong>er</strong>ing af mediesituationen i dag i<br />
forhold til for 30 år siden. Om det <strong>er</strong> noget, de <strong>er</strong> bevidste om på tegnestuen,<br />
når de tegn<strong>er</strong> et projekt som Byparken. Men så <strong>er</strong> d<strong>er</strong> heldigvis noget at se<br />
frem til.<br />
65
Indledning. Det <strong>er</strong> ingen hemmelighed at projektet har taget form eft<strong>er</strong> aktu-<br />
elle begivenhed<strong>er</strong> und<strong>er</strong>vejs i forløbet. Var ”Den ny bølge” ikke udkommet,<br />
havde PR-diskussionen måske næppe fået så stor opmærksomhed i projektet.<br />
Ikke desto mindre foregår d<strong>er</strong> en masse formidling, som ikke hør<strong>er</strong> til<br />
hv<strong>er</strong>ken kritik ell<strong>er</strong> PR-kategorien. Dette kapitel præsent<strong>er</strong><strong>er</strong> og diskut<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
d<strong>er</strong>for forskellige int<strong>er</strong>essent<strong>er</strong>s holdning til arkitekturformidling i den brede<br />
forstand. ”Formidling” <strong>er</strong> den bredeste af de tre kategori<strong>er</strong>, jeg arbejd<strong>er</strong> med.<br />
Den dækk<strong>er</strong> ov<strong>er</strong> int<strong>er</strong>esseorganisation<strong>er</strong>, kulturinstitution<strong>er</strong>, uddannelsesinstitution<strong>er</strong>,<br />
medi<strong>er</strong> m.m. Og måske vigtigst af alt; de udøv<strong>end</strong>e arkitekt<strong>er</strong>.<br />
Fælles for de mange indgangsvinkl<strong>er</strong> til arkitekturformidlingen <strong>er</strong> målet om<br />
”at gøre arkitektur nærvær<strong>end</strong>e for alle mennesk<strong>er</strong>”, som Jane Sandb<strong>er</strong>g sig<strong>er</strong><br />
det i sit int<strong>er</strong>view. En væsentlig spill<strong>er</strong> i arkitekturformidlingen <strong>er</strong> arkitekt<strong>er</strong>ne<br />
selv. Indledningsvis find<strong>er</strong> du et int<strong>er</strong>view med Rasmus Brønnum,<br />
som jeg primært lavede for min egen skyld i forbindelse med min debut på<br />
bloggen på arkfo.dk. Det viste sig imidl<strong>er</strong>tid at Rasmus’ tilgang til blogging<br />
faktisk også kunne bruges i selve projektet. Rasmus, som <strong>er</strong> uddannet på<br />
akademiet og udøv<strong>end</strong>e arkitekt, brug<strong>er</strong> nemlig bloggen som sit p<strong>er</strong>sonlige<br />
formidlingsorgan. Som en vidensdelingscentral for alle, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede<br />
og som sin egen eft<strong>er</strong>uddannelse. Jane Sandb<strong>er</strong>g, direktør for Arkitektforeningen,<br />
sætt<strong>er</strong> også fokus på arkitekt<strong>er</strong>nes ansvar for formidlingen af vores<br />
fag. Hun fortæll<strong>er</strong> om arkitektforeningens formål og politisk styrede kommunikation,<br />
og argument<strong>er</strong><strong>er</strong> for foreningens eksistensb<strong>er</strong>ettigelse, selv om<br />
den ikke altid <strong>er</strong> lige synlig for offentligheden. Ind imellem diskut<strong>er</strong>es arkitektur<br />
på film og TV og udfordring<strong>er</strong>ne ved at skulle formidle arkitektur for<br />
alle. Det handl<strong>er</strong> blandt andet om den nye ’Gehl-film’ The Human Scale og<br />
om Danmarks skønneste hjem. Rasmus Rune Nielsen, som <strong>er</strong> udviklingschef<br />
på DAC og forhenvær<strong>end</strong>e partn<strong>er</strong> i 2+1 Idébureau, tegn<strong>er</strong> et billede af<br />
fremtidens arkitektur(formidlings)cent<strong>er</strong>, og giv<strong>er</strong> debatten pondus ved at<br />
påpege arkitekturens værdi i den demokratiske proces.<br />
66
Und<strong>er</strong>søgelse #3: Formidling.<br />
67
iNt<strong>er</strong>view<br />
Alle arkitekt<strong>er</strong> burde<br />
have d<strong>er</strong>es egen blog<br />
At blogge om arkitektur handl<strong>er</strong> for Rasmus Brønnum<br />
om p<strong>er</strong>sonlig udvikling og om at give den udøv<strong>end</strong>e arkitekt<br />
en stemme at identific<strong>er</strong>e sig med.<br />
13.11.2012<br />
Hvorfor begyndte du at blogge?<br />
I starten gjorde jeg det mest for min<br />
egen skyld. For at have et sted at dele<br />
alt det, d<strong>er</strong> int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong> mig, og som<br />
også kunne int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>e de venn<strong>er</strong> og<br />
kollega<strong>er</strong>, som læste det. D<strong>er</strong> var intet,<br />
d<strong>er</strong> var for banalt at skrive om. Jeg<br />
men<strong>er</strong>, hvem vil ikke g<strong>er</strong>ne se en fed<br />
musikvideo? Det <strong>er</strong> også d<strong>er</strong>for bloggen<br />
ikke hedd<strong>er</strong> noget med arkitektur<br />
ell<strong>er</strong> arch-. Det <strong>er</strong> bare Rasmus Brønnums<br />
blog.<br />
Hvad <strong>er</strong> forskellen fra dengang til nu?<br />
I dag <strong>er</strong> d<strong>er</strong> virkelig mange, d<strong>er</strong> følg<strong>er</strong><br />
med, mange tusinde. Det tror jeg<br />
blandt andet skyldes, at den enkelte<br />
ansatte, arbejdslivet igennem, har<br />
svært ved at ov<strong>er</strong>skue og diskut<strong>er</strong>e<br />
en egentlig arkitektonisk diskurs. Det<br />
handl<strong>er</strong> både om de kompetenc<strong>er</strong> vi<br />
vælg<strong>er</strong> at eft<strong>er</strong>uddanne os i, men også<br />
om virksomhedsstruktur<strong>er</strong>. Det <strong>er</strong><br />
stort set kun ledelsen på tegnestu<strong>er</strong>ne,<br />
som har en offentlig stemme. De eneste,<br />
d<strong>er</strong> ell<strong>er</strong>s sig<strong>er</strong> noget, <strong>er</strong> dem, d<strong>er</strong><br />
skriv<strong>er</strong> i tidsskrift<strong>er</strong>ne, og det <strong>er</strong> oven<br />
i købet tit på en måde, som for mange<br />
kan være svær at identific<strong>er</strong>e sig med.<br />
Min blog <strong>er</strong> blevet et alt<strong>er</strong>nativ til d<strong>er</strong>es<br />
stemm<strong>er</strong> – en stemme fra én, d<strong>er</strong><br />
”bare” arbejd<strong>er</strong> som arkitekt. Men jeg<br />
så g<strong>er</strong>ne at d<strong>er</strong> var mange fl<strong>er</strong>e kolleg<strong>er</strong><br />
som fandt samme, ell<strong>er</strong> lign<strong>end</strong>e<br />
måd<strong>er</strong> at kommunik<strong>er</strong>e d<strong>er</strong>es tank<strong>er</strong><br />
på. Det har åbnet mange nye døre og<br />
mulighed<strong>er</strong> for mig.<br />
Hvad kan bloggen, som andre (arkitektur)medi<strong>er</strong><br />
ikke kan?<br />
Bloggen som medie har en enorm frihed.<br />
Både for læs<strong>er</strong>en og for den, d<strong>er</strong><br />
skriv<strong>er</strong> den. Jeg kan skrive hvad jeg<br />
vil, når jeg vil uden hensyn til et tema,<br />
omfang ell<strong>er</strong> form. I mit tilfælde betyd<strong>er</strong><br />
det, at jeg skriv<strong>er</strong> lidt om alt muligt.<br />
Jeg forsøg<strong>er</strong> at skrive humoristisk<br />
og gøre det sjovt for læs<strong>er</strong>en at bruge<br />
bloggen. I mine indlæg <strong>er</strong> d<strong>er</strong> altid<br />
ting at trykke på, noget at downloade,<br />
en film ell<strong>er</strong> links til tidlig<strong>er</strong>e indlæg.<br />
Det gør, at man får noget m<strong>er</strong>e <strong>end</strong><br />
bare en tekst og nogle billed<strong>er</strong>.<br />
Et blogindlæg <strong>er</strong> også m<strong>er</strong>e dynamisk<br />
68<br />
Rasmus Brønnum <strong>er</strong> arkitekt og blogg<strong>er</strong> på<br />
Rasmus Brønnums Blog. Han <strong>er</strong> uddannet fra<br />
Kunstakademiets Arkitektskole, og har tidlig<strong>er</strong>e<br />
arbejdet som skits<strong>er</strong><strong>end</strong>e og projekt<strong>er</strong><strong>end</strong>e arkitekt<br />
i egen virksomhed samt C.F. Møll<strong>er</strong>s Tegnestue<br />
og EFFEKT. Bloggen pass<strong>er</strong> han i sin fritid<br />
ved siden af tegnestuearbejdet.
og lev<strong>er</strong> læng<strong>er</strong>e <strong>end</strong> en tekst trykt i<br />
et tidsskrift ell<strong>er</strong> en bog. Hvis jeg en<br />
dag har skrevet noget værre volapyk,<br />
så kan jeg bare poste tre nye indlæg<br />
ovenpå og så ’forsvind<strong>er</strong>’ det ligesom<br />
igen. Men det kan altid findes frem<br />
fra et ’hjørne’ af bloggen, hvis nogen<br />
skulle være int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede i det.<br />
Jeg men<strong>er</strong>, at alle arkitekt<strong>er</strong> burde have<br />
en blog, uanset om den bliv<strong>er</strong> læst ell<strong>er</strong><br />
ej. Det <strong>er</strong> både en måde at gen<strong>er</strong><strong>er</strong>e og<br />
dele ny viden og en god træning i at<br />
danne sig en mening om noget og få<br />
det sagt. Man skal ikke være bange for<br />
at være amatør, og det <strong>er</strong> i virkeligheden<br />
det, jeg <strong>er</strong>.<br />
Men hvorfor skal vi ov<strong>er</strong>hovedet formidle<br />
arkitektur? Formidl<strong>er</strong> den ikke<br />
sig selv?<br />
Jamen, hvorfor? Fordi alt <strong>er</strong> arkitektur<br />
ell<strong>er</strong> arkitektur <strong>er</strong> i alt. D<strong>er</strong> opstår<br />
mange situation<strong>er</strong> hv<strong>er</strong> dag, hvor det<br />
kunne være gavnligt at alle vidste lidt<br />
m<strong>er</strong>e om, hvad arkitekt<strong>er</strong> egentlig går<br />
og lav<strong>er</strong>. Vi behøv<strong>er</strong> ikke gøre os til<br />
smagsdomm<strong>er</strong>e ov<strong>er</strong>, hvad d<strong>er</strong> <strong>er</strong> godt<br />
og dårligt, men vi må g<strong>er</strong>ne skubbe til<br />
folk. Det kan man så gøre på mange<br />
måd<strong>er</strong>.<br />
I Arkitektforeningen gjorde vi det<br />
for eksempel med talebobl<strong>er</strong>ne, som<br />
vi satte op på udvalgte sted<strong>er</strong> i Aarhus<br />
i forbindelse med <strong>Arkitektur</strong>ens<br />
Dag. Det var en form for arkitekturformidling,<br />
som både synliggjorde<br />
Arkitektforeningen og skubbede til<br />
almindelige mennesk<strong>er</strong>s forestilling<br />
om arkitekt<strong>er</strong>, som nogen, d<strong>er</strong> udelukk<strong>end</strong>e<br />
arbejd<strong>er</strong> med bygning<strong>er</strong>. Hv<strong>er</strong><br />
gang vi forsøg<strong>er</strong> at gøre opmærksom<br />
på arkitekturen og hvad den <strong>er</strong> og kan,<br />
bliv<strong>er</strong> forståelsen for faget større.<br />
69
Blog<br />
70
<strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong><br />
for alle<br />
“The Human Scale” ked<strong>er</strong><br />
arkitekt<strong>er</strong>ne, men oplys<strong>er</strong><br />
lægfolket. Kan arkitekturen<br />
ikke formidles for alle?<br />
Jeg vil g<strong>er</strong>ne blive bedre til at formidle arkitektur. D<strong>er</strong>for opsøg<strong>er</strong> og stud<strong>er</strong><strong>er</strong> jeg<br />
alle form<strong>er</strong> ny ell<strong>er</strong> and<strong>er</strong>ledes arkitekturformidling. Søndag eft<strong>er</strong>middag fordrev<br />
jeg således i Grand i København for at tage Andreas M. Dalsgaards nye film<br />
”The Human Scale” i øjesyn.<br />
Filmen var kedelig, ov<strong>er</strong>drevet følelsesladet og bragte intet nyt und<strong>er</strong> solen. Det<br />
var ”Gehl på film” med de samme eksempl<strong>er</strong>, som vi altid s<strong>er</strong> og de samme stemm<strong>er</strong>,<br />
som vi altid hør<strong>er</strong>. Det fremgår også tydeligt at Henning Thomsens anmeldelse<br />
af filmen, som du kan finde h<strong>er</strong>.<br />
Min kæreste, Ask<strong>er</strong>, som ikke <strong>er</strong> arkitektuddannet ell<strong>er</strong> det d<strong>er</strong> lign<strong>er</strong>, fandt<br />
imidl<strong>er</strong>tid filmen oplys<strong>end</strong>e og int<strong>er</strong>essant. Han men<strong>er</strong> at ”The Human Scale”<br />
har potentiale til at nå bred<strong>er</strong>e ud med sit budskab om arkitekten som by<strong>er</strong>nes<br />
hj<strong>er</strong>testart<strong>er</strong>. Og ”<strong>er</strong> det ikke det ikke det, I g<strong>er</strong>ne vil?” spurgte han.<br />
Ask<strong>er</strong> bakkes op af Karsten Ifv<strong>er</strong>sen fra Politiken, som har givet filmen 4 ud af 6<br />
hj<strong>er</strong>t<strong>er</strong>. Du kan læse hans korte anmeldelse på Politikens hjemmeside.<br />
Jeg still<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for mig selv spørgsmålet: Kan man virkelig ikke formidle arkitektur<br />
på en måde, hvor både lægfolk og fagfolk bliv<strong>er</strong> und<strong>er</strong>holdt og udfordret?<br />
Eft<strong>er</strong> filmen var d<strong>er</strong> debat med deltagelse af blandt andre digt<strong>er</strong> Søren Ulrik<br />
Thomsen. Det gav anledning til en (gen)læsning af selvsamme forfatt<strong>er</strong>s essay<br />
”Parcelhuskvart<strong>er</strong> på højkant”, hvor Søren Ulrik Thomsen komment<strong>er</strong><strong>er</strong> og kritis<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
storbyens karakt<strong>er</strong> i stedet for blindt at accept<strong>er</strong>e den Gehlske café-latte-by,<br />
som ”The Human Scale” idolis<strong>er</strong><strong>er</strong>. Og d<strong>er</strong> fandt jeg noget af den nuanc<strong>er</strong>ing af<br />
storbyidealet, som jeg savnede i Andreas M. Dalgaards film.<br />
D<strong>er</strong>for bring<strong>er</strong> jeg h<strong>er</strong> en varm anbefaling af ”Parcelhuskvart<strong>er</strong> på højkant”,<br />
som kan findes i essaysamlingen ”Repremi<strong>er</strong>e i mit indre mørke” af Søren Ulrik<br />
Thomsen. Det <strong>er</strong> både et velskrevet og int<strong>er</strong>essant lille stykke arkitekturformidling,<br />
som kan læses af alle.<br />
Essayet <strong>er</strong> ganske vist fra 2002, men point<strong>er</strong>ne ikke desto mindre stadig højaktuelle.<br />
Gehls hovedværk, ”Livet mellem husene”, <strong>er</strong> så vidt jeg husk<strong>er</strong> fra 1971, og<br />
det forslår da <strong>end</strong>nu.<br />
Søren Ulrik Thomsen har det tilfælles med instruktør Andreas M. Dalgaard, at han<br />
ikke <strong>er</strong> uddannet arkitekt. Om filmen var blevet m<strong>er</strong>e nuanc<strong>er</strong>et med en arkitekt<br />
bag kam<strong>er</strong>aet (i stedet for foran) <strong>er</strong> svært at svare på. Det <strong>er</strong> blandt andet det, jeg<br />
for øjeblikket forsøg<strong>er</strong> at und<strong>er</strong>søge i mit afgangsprojekt. Kommentar<strong>er</strong> modtages<br />
med glæde.<br />
71<br />
07.11.2012
iNt<strong>er</strong>view<br />
<strong>Arkitektur</strong>en <strong>er</strong> en del af<br />
den demokratiske dialog<br />
<strong>Arkitektur</strong>en afspejl<strong>er</strong> vores måde at leve på og vores ønsk<strong>er</strong> for samfundet. D<strong>er</strong>for<br />
skal vi bruge ressourc<strong>er</strong> på at formidle den, men<strong>er</strong> Rasmus Rune Nielsen, udviklingschef<br />
på Dansk <strong>Arkitektur</strong> Cent<strong>er</strong>. Han giv<strong>er</strong> h<strong>er</strong> et bud på hvordan.<br />
22.11.2012<br />
Om fire år flytt<strong>er</strong> Dansk <strong>Arkitektur</strong><br />
Cent<strong>er</strong> ind i OMA’s multibygg<strong>er</strong>i på<br />
Bryghusgrunden ved siden af den sorte<br />
diamant. Hvordan komm<strong>er</strong> det nye<br />
DAC til at adskille sig fra det DAC vi<br />
k<strong>end</strong><strong>er</strong> i dag?<br />
Flytningen betyd<strong>er</strong>, at Dansk <strong>Arkitektur</strong><br />
Cent<strong>er</strong> går fra at være en formidlingsdestination<br />
til at blive en<br />
oplevelsesdestination. I dag skal man<br />
k<strong>end</strong>e centret og ville noget med det,<br />
før man besøg<strong>er</strong> det. Fremov<strong>er</strong> vil det<br />
blive et sted, hvor folk dropp<strong>er</strong> ind for<br />
at drikke kaffe, købe en julegave ell<strong>er</strong><br />
lege på legepladsen. Det bliv<strong>er</strong> meget<br />
m<strong>er</strong>e tilgængeligt og giv<strong>er</strong> mulighed<br />
for at bruge byen på en anden måde,<br />
<strong>end</strong> det <strong>er</strong> tilfældet i dag. Det bliv<strong>er</strong> et<br />
’sted’ i byen.<br />
Hvorfor <strong>er</strong> det vigtigt?<br />
Det <strong>er</strong> det fordi, vi g<strong>er</strong>ne vil formidle<br />
tingene ude, hvor de sk<strong>er</strong>. Det <strong>er</strong>, når<br />
vi komm<strong>er</strong> ud i byen, at vi indgår i byens<br />
liv på lige vilkår med arkitekturen<br />
selv og kan ramme den bredest mulige<br />
målgruppe. Den nye teknologi gør det<br />
muligt i langt høj<strong>er</strong>e grad at opleve arkitekturen<br />
i dens kontekst og på tidspunkt<strong>er</strong>,<br />
hvor man ikke forvent<strong>er</strong> det.<br />
Al formidling bliv<strong>er</strong> på den måde m<strong>er</strong>e<br />
og m<strong>er</strong>e mobil. Men vi har også stadig<br />
brug for en base og et ’sted’ i byen som<br />
<strong>er</strong> vores. Det handl<strong>er</strong> om at finde balancen<br />
mellem det fysiske DAC og det<br />
mobile DAC.<br />
Hvad <strong>er</strong> det DAC kan som andre formidlingsplatforme<br />
ikke kan?<br />
DAC adskill<strong>er</strong> sig fra andre kultur- og<br />
formidlingsinstitution<strong>er</strong> ved at betragte<br />
arkitekturen som et vidensfag<br />
og ikke bare et kulturfag. Gør man det<br />
op i kron<strong>er</strong> og øre går størstedelen af<br />
DACs midl<strong>er</strong> til brancheudviklingsprojekt<strong>er</strong>,<br />
mens en langt mindre del<br />
går til eksempelvis udstilling<strong>er</strong>. Vi arbejd<strong>er</strong><br />
hele tiden mod at udfordre til<br />
udvikling i faget og branchen. Og vil<br />
man det, bliv<strong>er</strong> man nødt til hele tiden<br />
at være to skridt foran. Det <strong>er</strong> ikke<br />
nok, bare at konklud<strong>er</strong>e på det d<strong>er</strong> all<strong>er</strong>ede<br />
<strong>er</strong>.<br />
72<br />
Rasmus Rune Nielsen <strong>er</strong> udviklingschef for<br />
brand og relation<strong>er</strong> på Dansk <strong>Arkitektur</strong> Cent<strong>er</strong>.<br />
Han <strong>er</strong> tidlig<strong>er</strong>e partn<strong>er</strong> i 2+1 Idébureau, som<br />
beskæftig<strong>er</strong> sig med branding og oplevelsesdesign<br />
indenfor arkitektur, bygg<strong>er</strong>i og byudvikling.<br />
Rasmus Rune Nielsen <strong>er</strong> oprindelig uddannet<br />
cand. mag. i litt<strong>er</strong>aturvidenskab og mod<strong>er</strong>ne<br />
kultur.
Arkitekt<strong>er</strong>ne men<strong>er</strong> selv, at arkitekturen<br />
<strong>er</strong> den vigtigste og offentligste kunst af<br />
alle og alene d<strong>er</strong>for, bør den formidles.<br />
Er det rigtigt?<br />
Det <strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald rigtigt at arkitektur<br />
<strong>er</strong> alle vegne. Men det <strong>er</strong> ikke ensbetyd<strong>end</strong>e<br />
med at det int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong> alle<br />
og enhv<strong>er</strong>. D<strong>er</strong> <strong>er</strong> stadig rigtig mange,<br />
d<strong>er</strong> ikke int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong> sig for arkitektur.<br />
Men det skal vi jo bare se som et<br />
kæmpe potentiale. Int<strong>er</strong>essen for design<br />
og livsstil boom<strong>er</strong> for tiden, og<br />
når arkitekturen anvis<strong>er</strong> nye måd<strong>er</strong> at<br />
leve på, så rykk<strong>er</strong> det for alvor. Tag for<br />
eksempel Bj<strong>er</strong>get af BIG. Det introduc<strong>er</strong><strong>er</strong><br />
en helt ny livsform; parcelhusliv<br />
i storbyen. Og det <strong>er</strong> jo det, de fleste af<br />
os i virkeligheden g<strong>er</strong>ne vil. Alle ved<br />
det, men ingen har før sat billede på<br />
det. Det <strong>er</strong> igen det d<strong>er</strong> med at være<br />
to skridt foran og kunne formidle sit<br />
budskab, så det kan forstås på to sekund<strong>er</strong>.<br />
Lige nu und<strong>er</strong>søg<strong>er</strong> jeg, hvorfor det <strong>er</strong><br />
så svært at lave god arkitekturformidling<br />
som fang<strong>er</strong> et bredt publikum, altså<br />
både arkitekt<strong>er</strong> og den bred<strong>er</strong>e befolkning.<br />
Det lad<strong>er</strong> ikke til at være så lige til.<br />
Hvad men<strong>er</strong> du om det?<br />
Jeg tror ikke man kan formidle ens for<br />
alle. Man kan til gengæld sagtens tage<br />
et ov<strong>er</strong>ordnet tema, som vedkomm<strong>er</strong><br />
alle, og så diff<strong>er</strong>enti<strong>er</strong>e formidlingen af<br />
det tema til specifikke målgrupp<strong>er</strong>. Du<br />
nævn<strong>er</strong> selv Jan Gehl og The Human<br />
Scale, som handl<strong>er</strong> om byliv. Byliv <strong>er</strong><br />
noget alle kan diskut<strong>er</strong>e og relat<strong>er</strong>e til.<br />
Filmen <strong>er</strong> måske god til én målgruppe<br />
og et int<strong>er</strong>nationalt seminar, hvor man<br />
debatt<strong>er</strong><strong>er</strong> bylivets død, til en anden.<br />
Men det <strong>er</strong> også vigtigt, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> nogle<br />
’big unifi<strong>er</strong>s’, som kan opleves og forstås<br />
uafhængigt af den besøg<strong>end</strong>es<br />
forudsætning<strong>er</strong>. Som for eksempel de<br />
fem huse i 1:1 på New Nordic udstillingen<br />
på Louisiana. ’Big unifi<strong>er</strong>s’ skal<br />
kunne give alle den d<strong>er</strong> ”wauw-oplevelse”.<br />
Det <strong>er</strong> jo det, d<strong>er</strong> <strong>er</strong> helt unikt<br />
ved arkitekturen. At den i princippet<br />
kan kommunik<strong>er</strong>e ordløst. Alle kan<br />
forholde sig til et hus. Vi gør det bare<br />
på forskellige niveau<strong>er</strong>.<br />
73<br />
Men hvorfor skal så vi ov<strong>er</strong>hovedet bruge<br />
ressourc<strong>er</strong> på at formidle arkitektur?<br />
Det <strong>er</strong> vigtigt, at folk forstår at arkitektur<br />
gør en forskel. <strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong> jo<br />
meget m<strong>er</strong>e <strong>end</strong> æstetik. Det <strong>er</strong> også<br />
social og teknisk innovation. Det <strong>er</strong><br />
i virkeligheden et værktøj i den demokratiske<br />
dialog, fordi det afspejl<strong>er</strong><br />
vores samfund og dets udvikling. Når<br />
vi brug<strong>er</strong> ressourc<strong>er</strong> på at formidle arkitektur,<br />
<strong>er</strong> det fordi vi som samfund<br />
priorit<strong>er</strong><strong>er</strong> god arkitektur og gennem<br />
formidlingen af den kan påvirke politik<strong>er</strong>e,<br />
develop<strong>er</strong>e og andre beslutningstag<strong>er</strong>e<br />
i en retning, som afspejl<strong>er</strong><br />
det samfund, vi lev<strong>er</strong> i.
Blog<br />
74
<strong>Arkitektur</strong> på TV<br />
D<strong>er</strong> sk<strong>er</strong> noget. <strong>Arkitektur</strong>en<br />
får m<strong>er</strong>e og m<strong>er</strong>e plads<br />
på tv skærmene. Først så vi<br />
”<strong>Arkitektens</strong> Hjem” på DR<br />
K. Siden fik vi ”Danmarks<br />
Skønneste Hjem” på selveste<br />
DR1. Jubel! Ell<strong>er</strong>?<br />
I sin led<strong>er</strong> i Arkitekten #11 kritis<strong>er</strong><strong>er</strong> Martin Keiding DR’s prime time satsning<br />
”Danmarks Skønneste Hjem”. En konkurrence i at bo rigtigt, hvor glade amatør<strong>er</strong><br />
fold<strong>er</strong> sig ud i vaskeægte X Factor-stil. Bare uden Blachman og hans ”udfordr<strong>end</strong>e<br />
kommentar<strong>er</strong> med kunstn<strong>er</strong>isk knald på brillen.”<br />
Martin Keiding men<strong>er</strong>, at domm<strong>er</strong>nes krit<strong>er</strong>i<strong>er</strong> for en høj score i programmet afspejl<strong>er</strong><br />
en ”temmelig fordumsfuld og bedaget forståelse af hjemlighed, arkitektur<br />
og æstetik, som ville have klinget bedre i et belær<strong>end</strong>e indretningsprogram fra<br />
1950<strong>er</strong>ne.” Og hvor har han dog ret.<br />
Men...<br />
632.000 se<strong>er</strong>e vidn<strong>er</strong> vel om en ell<strong>er</strong> anden form for gennemslagskraft hos målgruppen.<br />
Som så måske bare ikke tæll<strong>er</strong> Martin Keiding og mig? Til en sammenligning<br />
så 672.000 mennesk<strong>er</strong> TV Avisen samme aften (som var mandag den 3.<br />
septemb<strong>er</strong>).<br />
Og så <strong>er</strong> vi tilbage ved diskussionen om ’arkitekturformidling for alle’, som den<br />
nye Gehl-film gav anledning til for nogle ug<strong>er</strong> siden. Den vind<strong>er</strong> ligesom hell<strong>er</strong><br />
ikke stemm<strong>er</strong> blandt arkitekt<strong>er</strong>ne selv, selv om den gør et forsøg på at formidle<br />
noget meget komplekst og utroligt væsentligt på en måde, så alle kan forstå det.<br />
Med fare for at gentage mig selv, spørg<strong>er</strong> jeg:<br />
Hvordan i alv<strong>er</strong>den lav<strong>er</strong> man arkitektur-tv, som både <strong>er</strong> und<strong>er</strong>hold<strong>end</strong>e og har<br />
et fagligt niveau, som <strong>er</strong> til at leve med?<br />
Jeg synes, Ane Cortzen (som oprindeligt <strong>er</strong> uddannet arkitekt og grafisk design<strong>er</strong>)<br />
gør det godt som faglig formidl<strong>er</strong> i TV!TV!TV!. Jeg synes, Huxi Bach, i selskab<br />
med tre unge økonom<strong>er</strong>, gør handelsbalance og selvangivelse sjovt og vedkomm<strong>end</strong>e<br />
i ”Økonomi for dummies”. Jeg synes, ”Kunstsaml<strong>er</strong>ne”, med Adrian<br />
Lloyd Hughes, <strong>er</strong> nærmest helt genialt.<br />
Men hvad synes medievidenskab<strong>er</strong>ne, økonom<strong>er</strong>ne og kunsthistorik<strong>er</strong>ne mon<br />
om disse programm<strong>er</strong>? Hvad synes du?<br />
Jeg tror lige, jeg forsøg<strong>er</strong> at lave en rundspørge på det d<strong>er</strong> Facebook.<br />
Diskussionen om værdig faglig formidling <strong>er</strong> næppe forbeholdt vores branche. Min<br />
kæreste, som <strong>er</strong> musik<strong>er</strong>, forstår godt Martin Keidings harme ov<strong>er</strong> ”Danmarks<br />
Skønneste Hjem”. Men forstår Martin Keiding mon hans harme ov<strong>er</strong> X Factor?<br />
75<br />
21.11.2012
iNt<strong>er</strong>view<br />
Arkitekt<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> foreningen<br />
Jane Sandb<strong>er</strong>g <strong>er</strong> direktør for Akademisk Arkitektforening. H<strong>er</strong> spill<strong>er</strong> hun en særlig<br />
rolle som arkitekturformidl<strong>er</strong> ’bag kulissen’. Arkitektforeningen ag<strong>er</strong><strong>er</strong> i det politiske<br />
spil, men skal også være synlige i offentligheden - all<strong>er</strong>helst gennem arkitekt<strong>er</strong>ne.<br />
04.12.2012<br />
Hvilken rolle spill<strong>er</strong> Arkitektforeningen<br />
i den offentlige debat?<br />
Arkitektforeningen <strong>er</strong> en politisk int<strong>er</strong>esseorganisation.<br />
Kort fortalt <strong>er</strong><br />
vores formål at sikre de bedste vilkår<br />
for den enkelte arkitekt og kvaliteten af<br />
vores fælles by<strong>er</strong>, bygning<strong>er</strong> og miljø.<br />
Vi arbejd<strong>er</strong> altså for en bevidstgørelse<br />
af de fysiske ramm<strong>er</strong>s betydning hos<br />
politik<strong>er</strong>e og andre beslutningstag<strong>er</strong>e<br />
på vegne af vores medlemm<strong>er</strong>. Vi forsøg<strong>er</strong><br />
at påvirke dem, d<strong>er</strong> skab<strong>er</strong> lovgivningen<br />
på de h<strong>er</strong> områd<strong>er</strong>, i den<br />
retning vi synes, <strong>er</strong> den rigtige.<br />
Så hvem <strong>er</strong> j<strong>er</strong>es primære målgruppe?<br />
Lægfolk ell<strong>er</strong> arkitekt<strong>er</strong>?<br />
I modsætning til DAC, <strong>er</strong> Arkitektforeningen<br />
ikke sat i v<strong>er</strong>den for at<br />
formidle arkitektur til den brede befolkning.<br />
Vi lav<strong>er</strong> d<strong>er</strong>for en klar målgruppesegment<strong>er</strong>ing<br />
i vores arbejde<br />
og op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> med en langt m<strong>er</strong>e politisk<br />
styret kommunikation. Vores fornemste<br />
opgave <strong>er</strong> at skabe gode rammevilkår<br />
for, at arkitekturen kan udfolde sig<br />
bedst muligt i vores samfund. Det <strong>er</strong><br />
en politisk opgave, og d<strong>er</strong>for <strong>er</strong> vores<br />
målgruppe, foruden vores medlemm<strong>er</strong><br />
naturligvis, primært politiske<br />
aktør<strong>er</strong>, beslutningstag<strong>er</strong>e og samarbejdspartn<strong>er</strong>e.<br />
Hvordan formidl<strong>er</strong> i J<strong>er</strong>es budskab<strong>er</strong>?<br />
Vi benytt<strong>er</strong> os af forskellige kanal<strong>er</strong> i<br />
vores kommunikation. Vores website<br />
og nyhedsbrev <strong>er</strong> vores primære kommunikationsmedie<br />
og <strong>er</strong> også bredt<br />
tilrettelagt. Det skal fange både vores<br />
medlemm<strong>er</strong> og vores samarbejdspartn<strong>er</strong>e.<br />
Men vi op<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> også i medi<strong>er</strong>ne<br />
med læs<strong>er</strong>breve, kronikk<strong>er</strong> og debatindlæg<br />
for d<strong>er</strong>igennem at påvirke politik<strong>er</strong>ne.<br />
Og igennem Arkitekten, selvfølgelig,<br />
som distribu<strong>er</strong>es til alle vores<br />
medlemm<strong>er</strong>.<br />
Vores 7000 medlemm<strong>er</strong> <strong>er</strong> desuden<br />
en kanal i sig selv, i det arbejde, de<br />
lav<strong>er</strong>, når de går ud og snakk<strong>er</strong> med<br />
andre mennesk<strong>er</strong> om d<strong>er</strong>es fag, og det<br />
de kan. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> eft<strong>er</strong>uddannelse af<br />
medlemm<strong>er</strong>ne også en væsentlig del<br />
af Arkitektforeningens virke.<br />
76<br />
Men <strong>er</strong> det ikke vigtigt også at formidle<br />
j<strong>er</strong>es arbejde til den brede befolkning?<br />
Komm<strong>er</strong> det ikke os alle sammen til<br />
gode i sidste <strong>end</strong>e?<br />
Hvis du med ’os alle sammen’ men<strong>er</strong><br />
samfundet, så jo. Umiddelbart, kan<br />
Arkitektforeningens arbejde virke<br />
temmelig usynligt for offentligheden.<br />
Men d<strong>er</strong>for har det stadig en stor betydning<br />
for arkitekturens vilkår i samfundet<br />
og d<strong>er</strong>med også for vores medlemm<strong>er</strong>.<br />
Men det <strong>er</strong> ikke desto mindre<br />
en vigtig opgave for os også at være<br />
synlige i offentligheden.<br />
Målet <strong>er</strong> selvfølgelig, i sidste <strong>end</strong>e, at<br />
gøre arkitektur nærvær<strong>end</strong>e for alle<br />
mennesk<strong>er</strong>. Altså arkitektur forstået<br />
som en ramme om et liv, som man kan<br />
ændre på i forskellig retning, afhængigt<br />
af hvordan man gør det. Vi arbejd<strong>er</strong><br />
for, at alle, d<strong>er</strong> bor i Danmark, har<br />
en viden om, hvilken betydning vores<br />
fysiske omgivels<strong>er</strong> har for vores liv og<br />
vores samfund, og hvad de kan gøre.<br />
Den Ny Bølge ros<strong>er</strong> de unge tegnestu<strong>er</strong><br />
for at være blevet m<strong>er</strong>e samfundsde
s vigtigste medie<br />
batt<strong>er</strong><strong>end</strong>e, men jeg har også snakket<br />
med aktør<strong>er</strong> i branchen, som påstår at<br />
d<strong>er</strong> diskut<strong>er</strong>es langt mindre arkitektur i<br />
den offentlige debat i dag <strong>end</strong> tidlig<strong>er</strong>e.<br />
Hvad <strong>er</strong> din opfattelse af den sag?<br />
D<strong>er</strong> <strong>er</strong> ingen tvivl om, at arkitektur<br />
aldrig har fyldt så meget i medi<strong>er</strong>ne<br />
og den offentlige debat, som det <strong>er</strong><br />
tilfældet i dag. Det kan måles i spaltemillimet<strong>er</strong>,<br />
så det <strong>er</strong> ikke så meget et<br />
spørgsmål om, at synes det ene ell<strong>er</strong><br />
det andet.<br />
Man kan selvfølgelig diskut<strong>er</strong>e, om<br />
den arkitektoniske vinkel i debatten<br />
<strong>er</strong> den rigtige. I Arkitektforeningen<br />
brug<strong>er</strong> vi d<strong>er</strong>for det billede, at vi g<strong>er</strong>ne<br />
vil flytte arkitekturen fra 2. sektion til<br />
1. sektion. Så arkitektur ikke udelukk<strong>end</strong>e<br />
bliv<strong>er</strong> en diskussion om æstetik,<br />
men også om samfundsanligg<strong>end</strong><strong>er</strong>.<br />
Vi vil g<strong>er</strong>ne fortælle at arkitekt<strong>er</strong>ne <strong>er</strong><br />
og kan være med til at sikre udviklingen<br />
af vores samfund i mange forskellige<br />
sammenhænge.<br />
Hvad <strong>er</strong> status på Arkitektforeningens<br />
indflydelse lige nu?<br />
Siden vi indførte vores nuvær<strong>end</strong>e<br />
kommunikationsstrategi for fire år siden,<br />
<strong>er</strong> vi gået fra 90 til 500 pressehits<br />
om året, og det <strong>er</strong> i hv<strong>er</strong>t fald en kvantitativ<br />
succes. Spørgsmålet <strong>er</strong> så, om<br />
vores medlemm<strong>er</strong> kan spejle sig i den<br />
måde vi italesætt<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es faglighed på.<br />
Og det fortæll<strong>er</strong> de os, at de kan.<br />
Vi har faktisk opnået at blive en an<strong>er</strong>k<strong>end</strong>t,<br />
officiel part, som man regn<strong>er</strong><br />
med i forskellige beslutningsprocess<strong>er</strong>.<br />
Så vi <strong>er</strong> lykkedes med meget. Men<br />
når man arbejd<strong>er</strong> politisk, bliv<strong>er</strong> man<br />
aldrig færdig.<br />
Jane Sandb<strong>er</strong>g har mange års <strong>er</strong>faring med<br />
arkitekturformidling. Før hun blev direktør for<br />
Arkitektforeningen var hun adm. direktør på<br />
Kunstmuseet Trapholt. Hun <strong>er</strong> uddannet cand.<br />
phil. i kunsthistorie fra Københavns Univ<strong>er</strong>sitet,<br />
journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og<br />
har en Executive Mast<strong>er</strong> i Corporate Communication<br />
fra Handelshøjskolen i Århus.<br />
77
Refleksion. Und<strong>er</strong>søgelsen h<strong>er</strong> bekræft<strong>er</strong> mig først og fremmest i vigtighe-<br />
den af, at udforske, diskut<strong>er</strong>e og arbejde med arkitekturformidling - uanset<br />
medie og platform. <strong>Arkitektur</strong>en skal formidles, fordi den <strong>er</strong> en integr<strong>er</strong>et<br />
del af vores samfund. Kodeordet, som går igen i alle int<strong>er</strong>views i kapitlet, <strong>er</strong><br />
synlighed. Synlighed i byen, på nettet, i medi<strong>er</strong>ne, kort sagt; i offentligheden.<br />
Men én ting <strong>er</strong> at skabe synlighed omkring en sag ell<strong>er</strong> et fag, en anden <strong>er</strong><br />
måden, man gør det på. Det skab<strong>er</strong> måske nok så meget synlighed omkring<br />
arkitektstanden og arkitekturen, når DR s<strong>end</strong><strong>er</strong> ”Danmarks skønneste hjem”<br />
i bedste s<strong>end</strong>etid. Men hvilket billede skab<strong>er</strong> det af arkitekt<strong>er</strong>ne og måden vi<br />
tænk<strong>er</strong> arkitektur på? Er al omtale bedre <strong>end</strong> ingen omtale? Ligesom med al<br />
kommunikation i v<strong>er</strong>den, vil arkitekturformidlingen også i fremtiden blive<br />
m<strong>er</strong>e individuel og mobil. Rasmus Rune Nielsen <strong>er</strong>, i sit int<strong>er</strong>view, inde på<br />
udfordringen i at finde balancen mellem det virtuelle og det fysiske DAC.<br />
Mellem int<strong>er</strong>nettet med dets udbud af sociale medi<strong>er</strong> og den fysiske formidling<br />
af arkitekturen, hvor den rent faktisk befind<strong>er</strong> sig. De mange virtuelle<br />
platforme kan måske bidrage til en bred<strong>er</strong>e formidling. For eksempel har<br />
mange af mine facebook-venn<strong>er</strong> fulgt mit projekt på min blog, også selv om<br />
de ikke <strong>er</strong> arkitekt<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> umiddelbart særligt int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede i arkitektur. De<br />
nye medi<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> altså arkitekt<strong>er</strong> og andre int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong>ede muligheden for at<br />
komme ud i v<strong>er</strong>den med d<strong>er</strong>es budskab<strong>er</strong> og holdning<strong>er</strong>, som Rasmus Brønnum<br />
også påpeg<strong>er</strong> det. De giv<strong>er</strong> arkitekturen mulighed for at leve og blive<br />
diskut<strong>er</strong>et andre sted<strong>er</strong> <strong>end</strong> d<strong>er</strong>, hvor den <strong>er</strong> opført og gennem forskellige fas<strong>er</strong><br />
af projektet. Spørgsmålet <strong>er</strong> så, om vi når et loft for individuelle mening<strong>er</strong><br />
og holdning<strong>er</strong>, så alting bliv<strong>er</strong> ligegyldigt? Og om det svækk<strong>er</strong> ell<strong>er</strong> gavn<strong>er</strong><br />
arkitekturens samfundsværdi? Forudsætningen for formidlingen <strong>er</strong> und<strong>er</strong><br />
alle omstændighed<strong>er</strong>, at d<strong>er</strong> <strong>er</strong> noget arkitektur at formidle og ’snakke om’,<br />
og det var Byparken et godt eksempel på. Hvis ikke Byparken havde eksist<strong>er</strong>et<br />
havde ’samfundet Aarhus’ været en diskussion og en oplevelse fattig<strong>er</strong>e,<br />
som fik en stor betydning for hele byens arkitektur(selv)forståelse.<br />
79
Diskussion.<br />
81
Diskussion. <strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong> <strong>er</strong> mange ting. Det <strong>er</strong> kritik og journali-<br />
stik, det <strong>er</strong> branding, PR og kommunikation, det <strong>er</strong> udstilling<strong>er</strong>, debatarrangement<strong>er</strong>,<br />
film, tv og meget, meget m<strong>er</strong>e. Man bliv<strong>er</strong> altså ikke bare en god<br />
arkitekturformidl<strong>er</strong> af at være god til at skrive ell<strong>er</strong> fortælle. Man bliv<strong>er</strong> hell<strong>er</strong><br />
ikke en god arkitekturformidl<strong>er</strong>, bare fordi man <strong>er</strong> uddannet arkitekt. Så<br />
hvordan kan arkitekt<strong>er</strong>ne bidrage til en kvalific<strong>er</strong>ing af den offentlige arkitekturdebat?<br />
Og hvad med arkitekturen?<br />
Mange, jeg har snakket med, peg<strong>er</strong> på en t<strong>end</strong>ens i arkitektstanden til ikke<br />
rigtig at turde sige sin mening om andres værk<strong>er</strong>, <strong>end</strong>sige kritis<strong>er</strong>e sine egne.<br />
Det kan dels skyldes kamm<strong>er</strong>at<strong>er</strong>i, som jeg beskriv<strong>er</strong> det i min kronik, dels<br />
en usikk<strong>er</strong>hed på, om det man nu sig<strong>er</strong> <strong>er</strong> ’rigtigt’ ell<strong>er</strong> ’godt nok’. Som Rasmus<br />
Brønnum bevis<strong>er</strong> det med sin blog kan første skridt på vejen være at<br />
tage stilling til at ville deltage i den offentlige debat. At bruge tid på at formul<strong>er</strong>e<br />
sine holdning<strong>er</strong> <strong>er</strong> både en form for eft<strong>er</strong>uddannelse og skærpelse af<br />
de mange tank<strong>er</strong>, vi gør os om alle mulige aspekt<strong>er</strong> af arkitekturen. Om man<br />
gør det gennem en blog, gennem debatindlæg i den lokale avis ell<strong>er</strong> ved at<br />
deltage i faglige arrangement<strong>er</strong> kan være und<strong>er</strong>ordnet. Det handl<strong>er</strong> nemlig<br />
i bund og grund om synlighed, som kapitlet om formidling <strong>er</strong> med til at und<strong>er</strong>strege.<br />
Synlighed, g<strong>er</strong>ne af arkitekten som p<strong>er</strong>son, men i særdeleshed af<br />
faget. Det <strong>er</strong> ikke mit ærinde, at alle arkitekt<strong>er</strong> skal blive gode skriftlige formidl<strong>er</strong>e.<br />
Men det <strong>er</strong> int<strong>er</strong>essant at diskut<strong>er</strong>e formidling som et fagområde på<br />
lige vilkår med for eksempel mat<strong>er</strong>ialelære og konstruktionsund<strong>er</strong>visning.<br />
Især når ”Den ny bølge” og mine und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> h<strong>er</strong> peg<strong>er</strong> på, hvor stor en<br />
betydning formidlingen har, ikke bare for arkitekturens distribution, men for<br />
dens egentlige udformning. D<strong>er</strong> ville jo slet ikke være nogen arkitektur uden<br />
arkitekturformidlingen?<br />
Det tog lidt tid for mig at indse, at ét af arkitekt<strong>er</strong>nes stærkeste våben i formidlingskapløbet<br />
<strong>er</strong> noget så banalt som arkitektur. <strong>Arkitektur</strong>en <strong>er</strong> måske<br />
langt hen ad vejen formidlingen i sig selv. D<strong>er</strong>for <strong>er</strong> det naturligvis arkitek-<br />
82
tens vigtigste opgave, at skabe god og vedkomm<strong>end</strong>e arkitektur. Og så kunne<br />
jeg jo sådan set bare stoppe mit arbejde h<strong>er</strong> og skynde mig at kaste mig ov<strong>er</strong><br />
nogle modelstudi<strong>er</strong> af noget rumlighed, for hvorfor skal vi så ov<strong>er</strong>hovedet<br />
formidle arkitektur? Det <strong>er</strong> d<strong>er</strong> mange grunde til, og de fleste af dem fremgår<br />
af redegørelsens int<strong>er</strong>views. Men den helt centrale grund <strong>er</strong> måske den, d<strong>er</strong><br />
træd<strong>er</strong> frem i kapitlet om PR og branding; at kommunikation og formidling<br />
bliv<strong>er</strong> en måde at lave arkitektur på. En ny arkitekturforståelse om man vil.<br />
Spørgsmålet <strong>er</strong> så, om den <strong>er</strong> så ’ny’ igen. Måske har det i virkeligheden altid<br />
været sådan? Men hvor Le Corbusi<strong>er</strong> i 40’<strong>er</strong>ne kunne beskrive sin arkitektoniske<br />
fortælling i murstenstykke bøg<strong>er</strong>, skal budskabet i dag kunne nedfældes<br />
på 140 tegn i et tweet. Med én enkelt, forkromet illustration som sælg<strong>er</strong><br />
drømmen og visionen. Fordi arkitekturen som så mange andre kulturform<strong>er</strong><br />
<strong>er</strong> blevet allemandseje. Fordi vi ell<strong>er</strong>s <strong>er</strong> ’vid<strong>er</strong>e til den næste’.<br />
Det <strong>er</strong> dét, jeg synes, <strong>er</strong> så spænd<strong>end</strong>e ved dette projekt. Det <strong>er</strong> alle diskusion<strong>er</strong>ne<br />
det rumm<strong>er</strong>, som både handl<strong>er</strong> om samfundet og arkitekturen. Det <strong>er</strong><br />
også det, d<strong>er</strong> gør, at projektet har potentiale til at blive udfoldet i langt høj<strong>er</strong>e<br />
grad, <strong>end</strong> det har været muligt indenfor afgangsprojektets ramm<strong>er</strong>. Et af projektets<br />
mål <strong>er</strong> således blevet at give et bud på en struktur og en metode, som<br />
kan danne grundlag for sådanne vid<strong>er</strong>e und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>. Men all<strong>er</strong>vigtigst ønsk<strong>er</strong><br />
jeg, at projektet kan fung<strong>er</strong>e som inspiration for både stud<strong>er</strong><strong>end</strong>e og udøv<strong>end</strong>e<br />
arkitekt<strong>er</strong>, som ønsk<strong>er</strong> at få en lidt større indsigt i arkitekturformidlingens<br />
medielandskab og betydning. For det kan godt være at journalist<strong>er</strong>ne<br />
<strong>er</strong> de bedste til at skrive om arkitektur i avisen. Det kan også godt være at<br />
kommunikationsfolk <strong>er</strong> bedre til at lave PR <strong>end</strong> arkitekt<strong>er</strong>, og at formidl<strong>er</strong>e<br />
fra andre fag kan varetage arkitekturformidlingen på landets kulturinstitution<strong>er</strong><br />
lige så godt som, ell<strong>er</strong> bedre <strong>end</strong>, arkitekt<strong>er</strong>ne selv. Men det ændr<strong>er</strong><br />
ikke på vigtigheden af arkitekt<strong>er</strong>nes forståelse for de mange forskellige fag,<br />
foruden hvilke arkitekturen ikke var. Formidling <strong>er</strong> en væsentlig del af arkitekturen<br />
- både i tilblivelsen af den og omkring den.<br />
83
1/<br />
2/<br />
3/<br />
5/<br />
4/<br />
84<br />
1/ skoven på store torv<br />
Aktør<strong>er</strong>: Aarhus Festuge, Schønh<strong>er</strong>r<br />
I artiklen “Folket og den banale natur” fra 17. februar 2012 gør<br />
Torben Schønh<strong>er</strong>r status ov<strong>er</strong> Skoven på Store Torv, d<strong>er</strong> halvandet<br />
år sen<strong>er</strong>e stadig debatt<strong>er</strong>es i byen. H<strong>er</strong> giv<strong>er</strong> han udtryk for, at<br />
skoven for foden af domkirken i Aarhus var ov<strong>er</strong>drevet, kitschet<br />
og banal. Og at han kun kunne stå inde for projektet, fordi det<br />
var midl<strong>er</strong>tidigt og altså tænkt til at forsvinde, så hurtigt som det<br />
var kommet. Artiklen vis<strong>er</strong>, at det midl<strong>er</strong>tidige kan række langt<br />
ind i fremtiden, og at diskussionen af et projekt kan tage uventede<br />
drejning<strong>er</strong>.<br />
2/ gu<strong>er</strong>illa gartn<strong>er</strong>ne<br />
Aktør<strong>er</strong>: DR2, Nicolai Juhl<strong>er</strong> og Jakob Simonsen<br />
Nicolai Juhl<strong>er</strong> <strong>er</strong> kunstn<strong>er</strong> og led<strong>er</strong> for Cent<strong>er</strong> for Urban Kunst.<br />
Jakob Simonsen <strong>er</strong> arkitektstud<strong>er</strong><strong>end</strong>e ved Arkitektskolen Aarhus.<br />
Sammen med andre aktivist<strong>er</strong> har de formået at gøre Gu<strong>er</strong>illa Gardening<br />
til et begreb, som selv min mor forstår. Gennem større ell<strong>er</strong><br />
mindre int<strong>er</strong>vention<strong>er</strong> skabte de opmærksomhed omkring byen<br />
som fællesrum. De otte tv-programm<strong>er</strong> på DR2 <strong>er</strong> et eksempel på<br />
arkitekturformidling i 1:1, d<strong>er</strong> kan skylles ned med aftenkaffen.<br />
3/ det spiselige landskab<br />
Aktør<strong>er</strong>: Arkitektskolen Aarhus m.fl., Marie Markman<br />
Det spiselige landskab, som <strong>er</strong> en del af et ph.d.-projekt, skabte en<br />
debat om, hvordan vi brug<strong>er</strong> vores by<strong>er</strong> og byrum. Det paradoksale<br />
i at plante spiselige afgrød<strong>er</strong> langs en trafik<strong>er</strong>et vej provok<strong>er</strong><strong>er</strong>,<br />
men <strong>er</strong> også et eksempel på at udnytte byen på en ny måde. Ifølge<br />
Marie Markman, som <strong>er</strong> billedkunstn<strong>er</strong> og landskabsarkitekt,<br />
handl<strong>er</strong> projektet om at få folk til at se, og gribe, mulighed<strong>er</strong>ne i<br />
byen. Projektet formidl<strong>er</strong> ’urban farming’ på et sted, hvor folk ikke<br />
kan ov<strong>er</strong>se det.<br />
4/ Byen Bobl<strong>er</strong> i Aarhus<br />
Aktør<strong>er</strong>: Arkitektforeningen, initiativ: Rasmus Brønnum<br />
I forbindelse med <strong>Arkitektur</strong>ens Dag 2012 produc<strong>er</strong>ede og distribu<strong>er</strong>ede<br />
Arkitektforeningen en masse skilte med talebobl<strong>er</strong> som<br />
forklarede og diskut<strong>er</strong>ede hv<strong>er</strong>dagsarkitekturen, hvor den findes<br />
og <strong>er</strong>; nemlig i byen. Talebobl<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> formul<strong>er</strong>et som statements,<br />
som de kunne være sagt af enhv<strong>er</strong> arkitekt. Projektet var både med<br />
til at skabe synlighed omkring Arkitektforeningen og arkitektens<br />
betydning for hv<strong>er</strong>dagen.<br />
5/ ofelia Beach / kvæsthusprojektet<br />
Aktør<strong>er</strong>: Det Kongelige Teat<strong>er</strong><br />
Den ell<strong>er</strong>s øde betonmole ved Skuespilhuset blev i somrene 2010-<br />
2012 omdannet til en skøn sandstrand med beachvolleybane,<br />
solstole, strandbar og ud<strong>end</strong>ørsscene til div<strong>er</strong>se, gratis forestilling<strong>er</strong>,<br />
konc<strong>er</strong>t<strong>er</strong> og udstilling<strong>er</strong>. Projektet aktiv<strong>er</strong>ede på den måde<br />
et ell<strong>er</strong>s ov<strong>er</strong>skyd<strong>end</strong>e rum i byen, mens Kvæsthusprojektet, som<br />
Kulturminist<strong>er</strong>iet opfør<strong>er</strong> i samarbejde med Realdania By, færdigtænkes.<br />
Ofelia Beach <strong>er</strong> et godt eksempel på et projekt, d<strong>er</strong> både<br />
har bidraget til en bevidstgørelse af et ’ikke-sted’ i København og<br />
til en synliggørelse af Det Kongelige Teat<strong>er</strong>, som en ’folkets’ kulturinstitution<br />
i byen.
D<strong>er</strong> findes mange eksempl<strong>er</strong> på m<strong>er</strong>e ell<strong>er</strong> mindre midl<strong>er</strong>tidig arkitektur,<br />
som direkte ell<strong>er</strong> indirekte formidl<strong>er</strong> et budskab. Jeg har stud<strong>er</strong>et udvalgte<br />
eksempl<strong>er</strong> for at forstå det midl<strong>er</strong>tidiges mulighed<strong>er</strong> og begræsning<strong>er</strong>, fordi<br />
en diskussion af Byparken nødv<strong>end</strong>igvis må indeholde en diskussion af det<br />
midl<strong>er</strong>tidige kontra det p<strong>er</strong>manente. Én type af midl<strong>er</strong>tidighed har til formål<br />
at modne et område frem mod en m<strong>er</strong>e p<strong>er</strong>manent løsning. En anden opstår<br />
for at forsvinde igen, enten på et planlagt tidspunkt ell<strong>er</strong> helt af sig selv. Fælles<br />
for projekt<strong>er</strong>ne <strong>er</strong> et bagvedligg<strong>end</strong>e ønske om at fortælle, at tingene ikke<br />
behøv<strong>er</strong> se ud, som de gør ell<strong>er</strong> være, som de <strong>er</strong>. Det <strong>er</strong> naturligvis ikke kun<br />
midl<strong>er</strong>tidige projekt<strong>er</strong>, d<strong>er</strong> kan formidle arkitektoniske vision<strong>er</strong> og drømme.<br />
Men det midl<strong>er</strong>tidige har en større gennemslagskraft <strong>end</strong> det p<strong>er</strong>manente,<br />
fordi hensyn til regl<strong>er</strong> og love, samarbejdspartn<strong>er</strong>e og int<strong>er</strong>essent<strong>er</strong> træd<strong>er</strong> i<br />
baggrunden, jo kort<strong>er</strong>e levetid et projekt har. Det midl<strong>er</strong>tidige kan virkeliggøre<br />
noget åbenlyst fork<strong>er</strong>t ell<strong>er</strong> teste utradtionelle løsning<strong>er</strong>. Det kan sprænge<br />
græns<strong>er</strong> og rykke ved vores forestilling af, hvad arkitektur kan og ikke<br />
kan. Og vigtigst af alt gen<strong>er</strong><strong>er</strong><strong>er</strong> de midl<strong>er</strong>tidige aktivitet<strong>er</strong> opmærksomhed,<br />
ikke bare om sig selv, men også om folkene og tank<strong>er</strong>ne bag. Folk, som normalt<br />
har en ”jeg int<strong>er</strong>ess<strong>er</strong><strong>er</strong> mig ikke for kunst, jeg ved bare, hvad jeg kan<br />
lide”-attitude - jævnfør int<strong>er</strong>viewet med Torben Weirup - bliv<strong>er</strong> tvunget til<br />
at forholde sig til arkitekturen i d<strong>er</strong>es by og føle glæde, afsky, irritation, fascination<br />
ell<strong>er</strong> noget helt femte. Det midl<strong>er</strong>tidige kan på mange måd<strong>er</strong> sammenlignes<br />
med bloggen som medie. Ligesom bloggen <strong>er</strong> det midl<strong>er</strong>tidige et<br />
testrum for nye idé<strong>er</strong> og uprøvede argument<strong>er</strong>. Et rum, hvor alle aktivt kan<br />
tage del i en diskussion og komme med nye input ell<strong>er</strong> trække tråde til noget<br />
gammelt ell<strong>er</strong> glemt. Ligesom med bloggen <strong>er</strong> løsningen ikke målet i sig selv.<br />
Det <strong>er</strong> diskussionen, og lysten til at lære, d<strong>er</strong> driv<strong>er</strong> værket. Måske før<strong>er</strong> det<br />
noget m<strong>er</strong>e med sig, måske bliv<strong>er</strong> det ved det tænkte, måske tag<strong>er</strong> det en helt<br />
ny form und<strong>er</strong>vejs? Det forand<strong>er</strong>lige <strong>er</strong> det midl<strong>er</strong>tidiges styrke som arkitektur<br />
og formidlingsform.<br />
85
Eft<strong>er</strong>skrift.<br />
87
Eft<strong>er</strong>skrift. H<strong>er</strong> stopp<strong>er</strong> den trykte v<strong>er</strong>sion af mit afgangsprojekt. Men re-<br />
degørelsen h<strong>er</strong> <strong>er</strong> blot det første punktum i min und<strong>er</strong>søgelse, som vil leve<br />
vid<strong>er</strong>e gennem min blog og mit fremtidige virke som arkitekturformidl<strong>er</strong>.<br />
Projektet har bragt mig vidt omkring i diskussionen af arkitekt<strong>er</strong>nes mulighed<strong>er</strong><br />
for at bidrage til en kvalific<strong>er</strong>ing af den offentlige debat. Und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong>ne<br />
har ikke haft som mål at frembringe nogle entydige svar, og d<strong>er</strong>for<br />
rumm<strong>er</strong> denne redegørelse hell<strong>er</strong> ingen konklusion. Den rejs<strong>er</strong> til gengæld<br />
en masse spørgsmål og invit<strong>er</strong><strong>er</strong> til en diskussion af formidling og arkitektur.<br />
En diskussion af det midl<strong>er</strong>tidige v<strong>er</strong>sus det p<strong>er</strong>manente. En diskussion<br />
af brandingens og medi<strong>er</strong>nes betydning for arkitekturen. Og meget andet.<br />
Det <strong>er</strong> i disse spørgsmål, essensen af mine und<strong>er</strong>søgels<strong>er</strong> findes, og det <strong>er</strong> i<br />
diskussionen h<strong>er</strong>af, at alle tekst<strong>er</strong>ne, d<strong>er</strong> måske umiddelbart stikk<strong>er</strong> i mange<br />
forskellige retning<strong>er</strong>, find<strong>er</strong> d<strong>er</strong>es fællesnævn<strong>er</strong>. Jeg håb<strong>er</strong>, at du, med denne<br />
redegørelse, <strong>er</strong> blevet udfordret til at stille dine egne spørgsmål. Og så glæd<strong>er</strong><br />
jeg mig til vi ses til præsentationen i januar.<br />
89
Primær<br />
Den ny bølge i dansk arkitektur. Redig<strong>er</strong>et af: Kristoff<strong>er</strong> Lindhardt Weiss og Kjeld Vindum. 1. udg. <strong>Arkitektens</strong> <strong>Forlag</strong>,<br />
2012. (Bog)<br />
Architekturv<strong>er</strong>mittlung. Redig<strong>er</strong>et af: Jan R. Krause. 1. udg. Kraem<strong>er</strong> Karl GmbH + Co., 2009. (Bog)<br />
Lange, Alexandra: Writing About Architecture: Mast<strong>er</strong>ing the Language of Buildings and Cities (Architecture Briefs). 1.<br />
udg. Princeton Architectural Press, 2012. (Bog)<br />
Kasp<strong>er</strong> Lægring: <strong>Arkitektur</strong>ens Dag - arkitekturens triumf ell<strong>er</strong> dens ligegyldighed?. Udgivet af Mediehuset Ingeniøren.<br />
Int<strong>er</strong>netadresse: http://ing.dk/artikel/132720-arkitekturens-dag-arkitekturens-triumf-ell<strong>er</strong>-dens-ligegyldighed - Besøgt d.<br />
10.10.2012 (Int<strong>er</strong>net)<br />
Vanessa Quirk: The Architect Critic Is Dead (just not for the reason you think). Udgivet af www.archdaily.com. Int<strong>er</strong>netadresse:<br />
http://www.archdaily.com/223714/the-architect-critic-is-dead-just-not-for-the-reason-you-think/ - Besøgt d.<br />
12.04.2012 (Int<strong>er</strong>net)<br />
Johansen, Daniel: <strong>Arkitektur</strong> – samtidskunstens hellige ku. I: Adresseavisen, 25.11.2010, s. xx. Int<strong>er</strong>netadresse: http://www.<br />
adressa.no/mening<strong>er</strong>/article1555840.ece Besøgt d. 28.12.2012 (Artikel)<br />
Joana, And<strong>er</strong>s and Tor Inge: Issue #10: Why Gossip?. Udgivet af Conditions. Int<strong>er</strong>netadresse: http://www.conditionsmagazine.com/archives/1947<br />
- Besøgt d. 04.10.2012 (Int<strong>er</strong>net)<br />
Div<strong>er</strong>se artikl<strong>er</strong> fra lokale og landsdækk<strong>end</strong>e dagblade omhandl<strong>end</strong>e “Byparken” i p<strong>er</strong>ioden 31.08.2012 - 12.09.2012<br />
Div<strong>er</strong>se artikl<strong>er</strong> fra Politiken omhandl<strong>end</strong>e arkitektur og byudvikling i p<strong>er</strong>ioden 01.09.2012-30.09.2012<br />
Sekundær<br />
Schmidt, Solveig: Journalistikkens Grundtrin II. 1. udg. <strong>Forlag</strong>et Ajour, 2011. (Bog)<br />
Rasmussen, Steen Eil<strong>er</strong>: Om at opleve arkitektur. 2. udg. Fonden til Udgivelse af <strong>Arkitektur</strong>værk<strong>er</strong>, Arkitektskolen i Aarhus,<br />
1997. (Bog)<br />
BIG Bjarke Ingels Group: Yes is more. An archicomic on architectural evolution. 1. udg. Taschen, 2009. (Bog)<br />
Tid & Rum. At skrive om arkitektur, Konkurrence 2012. Redig<strong>er</strong>et af: Martin Keiding. 1. udg. Henning Larsens Fond &<br />
<strong>Arkitektens</strong> <strong>Forlag</strong>, 2012. (Bog)<br />
Rasmus Brønnum: Når arkitektbranchen slår nye knud<strong>er</strong> - PR, sladd<strong>er</strong> og ArchiLeaks. Udgivet af Rasmus Brønnums Blog.<br />
Int<strong>er</strong>netadresse: http://xn--rasmusbrnnum-2jb.dk/ - Besøgt d. 04.10.2012 (Int<strong>er</strong>net)<br />
Hansen, Sven: Eksempl<strong>er</strong> på landskabs- og havekunst. 1. udg. Sven Hansens Tegnestue, 1980. (Bog)<br />
Designing the High Line: Gansevoort Street to 30th Street. Redig<strong>er</strong>et af: Fri<strong>end</strong>s of the High Line. 1. udg. Fri<strong>end</strong>s of the<br />
High Line, 2008. (Bog)<br />
Hauxn<strong>er</strong>, Malene : Fantasiens have. 1. udg. <strong>Arkitektens</strong> <strong>Forlag</strong>, 2000. (Bog)<br />
Annemarie, Lund: Guide til dansk havekunst år 1000-2000 . 2. udg. <strong>Arkitektens</strong> <strong>Forlag</strong>, 1997. (Bog)<br />
90
Litt<strong>er</strong>atur.<br />
91
kontakt:<br />
Josefine Lykke<br />
e: lykke.josefine@gmail.com<br />
t: 51909857<br />
www.arkfo.dk/blog<br />
kandidatforløb.<br />
Eft<strong>er</strong>år 2012, afgangsopgave/10. semest<strong>er</strong><br />
<strong><strong>Arkitektur</strong>formidling</strong>. <strong>Arkitektur</strong> <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e <strong>end</strong> værket i sig selv.<br />
Studio Parable Landscape, Arkitektskolen Aarhus<br />
Forår 2012, orlov<br />
Praktik som kommunikationsmedarbejd<strong>er</strong><br />
Henning Larsen Architects, København<br />
Eft<strong>er</strong>år 2011, 9. semest<strong>er</strong><br />
Tillægsuddannelse i journalistisk formidling<br />
Danmark Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus<br />
Forår 2011, 8. semest<strong>er</strong><br />
Københavns Kelim, fortætning på Nørrebro<br />
Institut for By og Landskab, Arkitektskolen Aarhus<br />
Eft<strong>er</strong>år 2010, 7. semest<strong>er</strong><br />
Praktik som landskabsarkitekt<br />
Schønh<strong>er</strong>r Norge/Rambøll Landskap, Stavang<strong>er</strong><br />
Forår 2010, bacheloropgave/6. semest<strong>er</strong><br />
Sanseleg og P<strong>er</strong>formativitet. Tranebj<strong>er</strong>g Skoles udeareal<strong>er</strong><br />
Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Aarhus<br />
<strong>er</strong>hv<strong>er</strong>vs<strong>er</strong>faring.<br />
2012 -: Student<strong>er</strong>medarbejd<strong>er</strong><br />
Henning Larsen Architects<br />
2012 -: Freelance arkitekturskribent<br />
Nordic Tales, Bygge Information<br />
2009-2010: Blogg<strong>er</strong> i kategorien arkitektur & design<br />
www.ov<strong>er</strong>spring.dk<br />
Udgivels<strong>er</strong>.<br />
Design med Viden, Red. Signe Kongebro, Henning Larsen Architects, 2012<br />
Bogomtale: Landsby, storby, grænseløs by, Josefine Lykke, Landskab Nr. 1 2012<br />
Studiedagbog, Josefine Lykke, Politiken, s. 7 Viden, 10.05.2009<br />
kurs<strong>er</strong>.<br />
Skrivekursus for Arkitektstud<strong>er</strong><strong>end</strong>e<br />
Akademisk Arkitektforening, København<br />
13.03.2012<br />
92
CV.<br />
93
Citat. Architekturv<strong>er</strong>mittlung ist Ideenv<strong>er</strong>mittlung und W<strong>er</strong>tev<strong>er</strong>mittlung.<br />
W<strong>er</strong> dies beh<strong>er</strong>rscht, dem <strong>er</strong>öffnen sich attraktive P<strong>er</strong>spektiven.<br />
94<br />
- Jan R. Krause
Change language