VED ET FORSTANDER- SKIFTE SKOLEN ER ... - Kofoeds Skole

December 2011
LEDER:
VED ET
FORSTANDER-
SKIFTE
side 2
SKOLEN ER
LIVET VÆRD!
side 4
I H.C. KOFOEDS
FODSPOR
side 8

Ved et forstanderskifte
LEDER
Tillykke med jobbet til Kofoeds Skoles
nye forstander, Robert Olsen. Robert
Olsen afløste 1. november Jens Aage Bjørkøe, som går
på pension efter 32 år på posten. Siden 1928 har
Kofoeds Skole kun haft fem forstandere og fem formænd
for bestyrelsen. Det tyder på stor kontinuitet
og sammenhængskraft i skolens arbejde, at ledelsesniveauet
har været så stabilt over en så lang periode.
Det har formentlig kun kunnet lade sig gøre, fordi
indsatsen på skolen gennem alle årene er båret af de
samme kerneværdier og den samme positive og optimistiske
tilgang til arbejdet med mennesker med
sociale vanskeligheder. Værdierne er hentet i menneskesynet:
Et menneske er ikke blot et socialt individ
for slet ikke at tale om en klient. Det er en skabning.
Det er skabt i Guds billede og skal derfor behandles
med værdighed og respekt. Kofoed lærte sine medarbejdere
at selv i det mest furede og hærgede ansigt
skulle de se Guds skaberværk.
Vi er alle født med forskellige forudsætninger for
livet, men vi deler den samme grundlæggende ligeværdighed
ved at være børn af livets Gud for hvem
alle mennesker er lige betydningsfulde. Deri er en
stærk tilskyndelse til social solidaritet og ansvar for
hinanden, det være sig i de nære relationer som på
samfundsniveau og globalt. Et menneske er ikke kun
et enkeltindivid, som er sin egen lykkes smed. Det er
og bliver til i fællesskab med andre, og det får ved at
dele med hinanden.
Formålet med skolen er enkel og humanitær: at
hjælpe mennesker med sociale problemer til at hjælpe
sig selv i fællesskab med andre til et bedre og menneskeligt
rigere liv. For Kofoed var det selvindlysende at
Gud skabte livet rigt og stort med nok til alle og plads
til alle. At få del i det er skolens opgave med eleverne.
Er der sociale problemer, fattigdom og social udstø­
MED PÅ KULTURNAT 2011
delse skyldes det, at vi har indrettet
os forkert med hinanden. Kofoed
ville have sine elever tilbage til en opgave
i samfundet og fællesskabet men på
en sådan måde at eleverne ved at løse deres problemer
med skolens hjælp samtidig opbyggede sig selv,
deres selvrespekt og deres fremtidshåb.
Forstanderskiftet blev grundigt forberedt i bestyrelsen
og blandt ledere og medarbejdere på skolen, især
med fokus på hjælp til selvhjælp på kristent og folkeligt
grundlag, etik og menneskesyn og pædagogisk
grundmetode. Gennem dette arbejde blev grundlaget
og værdierne bekræftet som skolens fundament også
for det fremtidige arbejde.
Men hvad betyder disse ord i virkelighedens verden?
De betyder vel i grunden at hver dag er en ny
opgave og et nyt kald til handling for sit medmenneske.
Hver dag har sine medmennesker – oversete,
udstødte og fattige – der melder sig som din næste
og som du kan gøre en forskel for. Hver generation
har sine sociale udfordringer at tage op og må gøre
dagens gerning, hvor den melder sig.
Grundværdierne kan ikke fikseres i én bestemt
måde at arbejde på eller i en bestemt dogmatik, hvormed
værdierne fuldkommes. Fra skolens grundlæggelse
var praksis det afgørende, dåden som praktisk
forsøger tingen, som Kofoed kaldte det. Han ville ikke
missionere kristendommen til sine elever. Han ville
hjælpe dem for deres egen skyld, men kristendommen
var skolens grundlag.
At bygge på kristent grundlag betyder at tro at Gud
kommer til det liv, vi skal leve med hinanden – med
ansvar og håb.
Ole Meldgaard, chefkonsulent
Fredag d. 14. oktober iklædte København sig atter Kulturnattens farver,
og endnu engang var Kofoeds Skole med til at sætte sit præg på begivenhederne.
Kofoeds Kælder var centrum for indsatsen med miniværksteder,
dans, sang og musik, som rungede i gården og ud gennem porten til
Frederiksborggade 1A, som i aftenens anledning var udråbt til Dæmonernes
Port. Også på Kultorvet var Kofoeds Skole med i løjerne, hvor skolens kampagnevogn
var stillet op med T­shirt bod, salg af djævlehorn og uddeling af
brochurer mv. Tak til alle elever, medarbejdere og frivillige hjælpere, som
var med til at få det store arrangement til at lykkes! -thop
FOTO: KOFOEDS SKOLE
5spørgsmål til
ROBERT OLSEN
Den 1. november tiltrådte
Robert Olsen som ny
forstander på Kofoeds Skole.
Kofoeds Avis bringer et
velkomstinterview.
INTERVIEW
Tekst og foto: Thomas Pedersen
Hvordan har du oplevet din start på Kofoeds Skole?
Det har været rart, og jeg har følt mig meget velkommen.
At blive modtaget med fællessang fra lærere og
elever i skolens gård allerede på min anden arbejdsdag
var en dejlig oplevelse. Hvis fortsættelsen bliver
ligeså god, tegner det rigtig godt for fremtiden.
Hvad er din vision for Kofoeds Skoles fremtid?
Der var gjort et stort og grundigt forberedelsesarbejde
omkring fremtiden fra skolens ledelse og medarbejderes
side, som jeg vil arbejde videre med. Kofoeds
Skole skal være innovativ og byde ind med nye løsninger
på nutidens sociale problemer. Det er helt i
tråd med Hans Christian Kofoeds eget arbejde. Nu
har vi recession og økonomisk krise. Det betyder, at
arbejdsløsheden vokser, og vi vil nok også se flere
unge, som har problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet.
Det vil være vigtige elementer. Vi vil
også fortsat holde fokus på hjemløshed herhjemme og
i udlandet. Det er faktisk klassiske problemstillinger.
Fattigdomsproblematikkerne er også bredere end
diskussionen om kroner og ører. Her skal skolen
skabe nye løsninger.
Hvordan har du det med skolens kristelige grundlag?
Fint. Jeg har i 18 år været forstander på Mændenes
Hjem, som også har et værdisæt, der er udsprunget af
folkekirken. Det er gået meget fint. Kofoeds Skole har
jo aldrig været missionerende, og skal først og fremmest
være et moderne socialt tilbud, som hjælper
mennesker. Det giver det folkekirkelige grundlag et
godt udgangspunkt for.
Har du en handleplan for,
hvordan du vil starte som forstander?
Nu skal jeg jo lige inden for døren og sætte mig ind i
tingene. I første omgang med ledelseslaget, senere
også med medarbejdere og elever. Jeg skal rundt i
værkstederne, og opleve Kofoeds Skole vågne og gå i
seng. Det bliver svært at nå det hele på sådan et stort
sted, men jeg vil være en synlig leder, som er med til
at udvikle skolen og løse de problemer, der er.
Hvordan tror du, du vil se tilbage på dit første år
som forstander, når vi kommer til november 2012?
Jeg tror, det vil være et arbejdsomt år, jeg ser tilbage
på. Vi skal træffe nogle vigtige beslutninger og jeg
skal have skabt mig et overblik over organisationen.
Men om et år kan jeg begå mig på alle niveau’er i
organisationen. På det mere personlige plan har
jeg for nylig meldt mig ind i
vinterbaderforeningen Det
Kolde Gys på Helgoland,
så jeg vil også kunne se
tilbage på en del kolde
dukkerter i Øresund.
Robert Olsen, Kofoeds Skoles nye forstander.
Trompeten har han arvet fra Jens Aage Bjørkøe,
som har haft den hængende
på sit kontor i mere
end 30 år.
2 Kofoeds Avis | december 2011
Kofoeds Avis | december 2011
3

SKOLE N
ER
LIVET
VÆRD!
Torsdag d. 27. oktober
sagde Kofoeds Skoles
elever, medarbejdere og
samarbejdspartnere farvel
til forstander Jens Aage
Bjørkøe, som efter 32 år
på posten har valgt at
gå på pension.
Kofoeds Avis bringer
her et uddrag af Bjørkøes
afskedstale og et udpluk
af citater fra nogle af
dagens øvrige talere.
REPORTAGE
Tekst: Jens Aage Bjørkøe
Foto: André Andersen
Når jeg står her og skal sige farvel til mit arbejdsliv
efter 32 år som forstander for Kofoeds Skole, vil jeg
ikke skjule at det er med voldsomme og stærkt
modsatrettede følelser.
Den dominerende følelse er sorgen. Følelsen af at
miste noget, et vemod, som kommer og går i stærke
bølger. Det udspringer selvfølgelig af en dyb binding
til stedet, til skolen, til dens idé, til kollegerne, til
eleverne. Den anden – og modsatrettede følelse – er
glæden over et livsværks afslutning, en følelse af
fulfillment. Hvad sker der efter så mange år på det
sted, som hedder Kofoeds Skole?
Svært at undgå at blive optimist
Man kan dårligt undgå at blive optimist. Megen lys
og skygge, men man ender med at tro på det gode i
mennesket. På at lyset, håbet og glæden er stærkest.
Man er meget tæt på livets kilder. Man er dér, hvor
man mærker tingene vibrere. Man kommer ind under
huden, samværets og den menneskelige overflade og
mærker de blottede nervetråde. Dér hvor et blik, et
smil, et ord og en berøring gør en forskel.
Livets timer går jo med så mange mærkelige ting.
En dag ser man sig i spejlet eller i kalenderen og
bliver fuldstændig klar over, at man er nået til et helt
”Du har stået for konceptets
videre udvikling efter arven fra
Hans Christian Kofoed, og du har
stået for videreførelse, så vi i dag
står med en organisation, der er
enestående i sin form og beredt til at
modtage morgendagens udfordringer
i samfundets tjeneste og er
kendt udover alle grænser.”
– WILLY ELIASEN, BESTYRELSESFORMAND
andet sted i livet, end man var for 30­40 år siden.
Tiden er gået og afskedens øjeblik er nærmere, end
det var før. Og så kommer spørgsmålet: Hvad var det
egentlig, du brugte tiden til? Var det tomhed og overflade
eller mening og dybde. Gjorde jeg en forskel,
gjorde jeg andre mennesker glade? Leverede jeg dér,
hvor man SKAL levere. Der er situationer, hvor vi har
den andens skæbne i vores hænder. Der skal vi helst
bestå prøven og ikke svigte. Det er livets virkelighed,
og min pointe er, at det også er skolens virkelighed.
Den autentiske, eksitentielle livsvirkelighed. Det er
derfor det er livet værd at bruge sit arbejdsliv på
Kofoeds Skole og med dens elever. Skolen er simpelthen
livet værd.
Socialt frontarbejde
Det er 44 år siden jeg begyndte som frivillig i
Sct. Nicolajtjenesten, som dengang havde lokaler
i Sct. Nicolaj Kirke. Det førte til, at jeg i begyndelsen
af 1974 blev ansat i en nyoprettet stilling som korshærspræst
ved Mariakirken lige bag Hovedbanegården
i Istedgade i Halmtorvskvarteret.
I løbet af kort tid havde vi åbnet byens første natkirke
kl. 22­02, og især blev Mariatjenesten oprettet.
I starten var der kun mig selv og 40­50 frivillige.
Halmtorvskvarteret var ikke let at arbejde i. Det var
i den allermest brølende periode efter pornoens frigivelse.
Stiknarkomaner, narkopushere og unge narkoprostituerede
dominerede gadebilledet sammen med
det klassiske billede af hjemløse og småkriminelle i
mange afskygninger – ganske som i dag. Der lærte
jeg det sociale frontarbejdes vanskelige kunst.
Vi udførte også opsøgende arbejde i stor stil. Det er
slet ikke let, skal jeg hilse og sige.
Kukur og trompet
Den første november 1979 kom jeg så her til skolen
og skulle være dens nye forstander. Jeg var 33 år og
jeg er blevet på posten i 32 år, så det er cirka halvdelen
af mit liv.
Da jeg forlod Mariatjenesten fik jeg en afskedsgave.
Det var en gammel bulet trompet. Det var for at
jeg ikke skulle blive alt for opblæst og selvhøjtidelig.
Nu fik jeg jo forkontor og et sekretariat. Beskeden lød:
Pas nu på at systemet ikke æder dig, så du ender som
en kedelig bureaukrat, der bare tænker i regler og
systemer. Der skal meget mere til. Husk at blæse i
trompet en gang i mellem, blæs din egen melodi.
Og hav mod til at vise nye veje.
4 Kofoeds Avis | december 2011
Kofoeds Avis | december 2011
5

”Accept, kærlighed,
forsoning og respekt.
Afrikas visdom og filosofi.
Kære Jens, det er også det, jeg
mærker på Kofoeds Skole, som er
vores tempel, kirke, moske og …
Kofoeds Skoles grundlægger har skabt
en plads, som alle kan løbe til, når de
er desperate. Vi husker ham (…) og
må hans sjæl hvile i fred. Det giver
os modet til at konfrontere
verden med alle vores
bekymringer”
– ANNA MARIA KISOKO NIELSEN,
ELEV
Jeg fik også et kukur, for at understrege det
med ikke at blive en opblæst og selvhøjtidelig
nar. Så de to ting har hængt på mit kontor i alle
årene og mindet mig om visse væsentligheder.
Indsættelsesdagen her på skolen blev ret begivenhedsrig.
Nogle elever kaprede en ølbil lidt oppe ad
gaden, for at sætte gang i festen. Skolen var dengang
meget anderledes, end den er nu. Man havde åbnet
op for fri og uhæmmet alkoholindtagelse i skolens
gård og hele skolemiljøet var domineret af stærkt
berusede og som regel temmelig aggressive elever.
Det gik overordentligt livligt og voldsomt til det
meste af tiden. Trafikken af politibiler, salatfade og
ambulancer var tæt.
Anna Maria Kisoko Nielsen
holdt tale for Jens Aage
Bjørkøe på vegne af
skolens elever.
Byens højskole
Hjælpen og vejen ud af dette kaos blev
kordegn Kofoed selv. Skolens grundlægger havde under
krigen, da han var under jorden skrevet sine erindringer:
”Slaaet ud – Nej”. Det er en meget levende
fortælling, som fuldstændig klart fortæller, hvad der
er skolens idé, grundlag og metode. For mig var det
nærmest en aha­oplevelse: Det står jo her det hele.
Hvordan var det muligt at glemme alt dette: Idéen
om hjælp til selvhjælp. At vi er en skole, et sted for
empowerment, personlig vækst og udvikling. Et aktivt
minisamfund, hvor både de svage og de mere stærke
kan mødes i et fællesskab, hvor de får den hjælp de
har brug for. Skolen er så absolut et sted, hvor der
ydes akuthjælp, men i sit væsen definerede Kofoed
den som Byens Højskole. Livets skole for de fattige,
de socialt udsatte, de arbejds­ og hjemløse, som var
faret vild i samfundet og i deres eget liv. Svigtet i så
mange henseender. Kofoed ønskede social integration
og tilbagevenden til samfundet for sine elever.
Med vinden i ryggen
Med dette udgangspunkt som inspiration og retningsgiver
blev et omfattende reformarbejde indledt. Det
tog mange år. Først i begyndelsen af 1990 var reformen
gennemført helt og fuldt. I løbet af 1990’erne fik
vi også vinden i ryggen i den forstand, at vi nu ikke
mere var mærkelige og uforståelige. Den passive socialpolitik
blev erstattet med den aktive. Det betød, at
skolen fra at være en form for den grimme ælling
pludselig var frontløber i socialpolitikken. Vi kendte
modellerne for aktivt socialt
arbejde og havde stor erfaring
med at differentiere og kvalificere arbejds metoderne.
Siden har skolen udviklet sig på mange måder.
Vi har fået mange satellitter både her i København,
hvor ikke mindst det opsøgende arbejde fra Kofoeds
Kælder trækker stor opmærksomhed. Skolerne i
Jylland er et kapitel for sig.
Det samme gælder det internationale arbejde.
I foråret blev en ny skole åbnet i Litauen, og sidste
uge var vi i Sofia i Bulgarien og indvie en skole der.
Dermed er der i alt 25 skoler og skoleprojekter i 10
lande. Her på stedet har vi for nylig indviet Kofoeds
Plads og erhvervet endnu en ejendom til værksteds
og undervisningsaktiviteter.
En særlig ting er økonomien. Den er fin og stabil.
Også i år regner vi med et ganske pænt årsresultat.
Der er altid farlige skær i farvandet, men egenkapitalen,
som var nul i 1979, er nu omkring 50 mill. Skolen
ejer ejendomme for knap 200 mill. Det er ikke kæmpetal,
men viser en solid og absolut velkonsolideret
virksomhed.
Vi skal først og fremmest tage os godt og ordentlig
af vores elever. Men den socialpolitiske rolle som fortaler
og advokat for vores elever er også vigtig. Jeg
har altid forsøgt at holde mig på måtten. Det vil sige,
ikke at lade mine mere personlige politiske holdninger
være dem, som jeg bragte i marken. Det er så let
og fristende at bruge den platform som skolen giver
til at lufte sine egne private kæpheste. Men jeg mener
mandatet er bundet til de erfaringer vi høster i arbej­
Færdigt arbejde og
stående ovation.
Kofoeds Skole har sagt
farvel til Jens Aage Bjørkøe.
det med skolens elever. Fra dem får vi en masse
evidens om, hvordan samfundet virker og om dets
eksklusionsmekanismer, hvordan hjælpesystemer
nogle gange hjælper og andre gange svigter.
Respekt og varme
Hvad er skolens inderste væsen? Det er en lang
række aktiviteter. Men skolen er først og fremmest
en metode og en idé om, hvordan man skal hjælpe,
hvis hjælpen skal være en rigtig hjælp, der bygger op:
Kærlighed, krav og konsekvens. Hoved, hånd og hjerte.
Nøgleordene i skolens forståelse af kristen
næstekærlighed er respekt og varme. Tilsyneladende
streng: Med krav indbygget i metoden, men samtidig
varm og respekterende i mødet med det enkelte
menneske. Det er hemmeligheden i skolens liv.
Eleverne har nemlig ikke først og fremmest brug
for vores godhjertede medfølelse, men for at blive
set og mødt som medmennesker, som vi tror på og
giver ægte muligheder for at finde sig selv og deres
plads i fællesskabet igen.
Jeg fik en trompet, da jeg startede på skolen for 32
år siden. Jeg håber jeg har blæst i den med rettidig
omhu og nu og da mere vildt og vitalt. Det kan ikke
gøre alle tilfredse, man må autentisk forsøge at være
tro mod det væsentlige i livet, på skolen og de mennesker
hvis liv og lykke nu og da lægges i vore
hænder. Trompeten giver jeg videre til skolens nye
forstander, Robert Olsen.
6 Kofoeds Avis | december 2011
Kofoeds Avis | december 2011
7

I H.C.
KOFOEDS
fodspor
På en blæsende mandag sidst i juni landede
Kofoeds Avis’ udsendte på Danmarks solskinsø
Bornholm. Vi skulle besøge Gunnar og Gunhild
Bech. Det blev en rejse i H.C. Kofoeds fodspor,
Kofoeds Skoles grundlægger.
INTERVIEW
Foto: Naja Mammen Nielsen | Tekst: Jane Fogedby
­Kunne du ik‘ tænke dig et stykke mere, siger
Gunhild mens hun rækker mig kagefadet. ­Jo tak,
siger jeg – og tager mit tredje stykke lagkage.
Vi er på besøg hos Gunnar og Gunhild Bech i deres
villa i Aakirkeby på Bornholm. På bordet står lagkage,
småkager, boller og syltetøj. Kaffen damper dejligt.
I stuen hænger der et hav af familiebilleder.
­Vi har fire bælle og 15 bællebælle, fortæller
Gunhild. ­Bælle?, siger jeg. ­Ja bælle, det betyder
børn og bællebælle betyder børnebørn – ja og vi har
også et oldebarn, tilføjer Gunhild.
­Nåååå, men så hedder oldebarn vel bællebællebælle,
siger jeg helt sikker i min sag.
­Naarj, det hedder bare oldebarn, griner hele
familien Bech.
Nu skinner solen ind ad vinduet på Svinget i
Aarkirkeby, og skyerne er væk. Det blæsende
Bornholm er blevet til en mild sommerdag i familien
Bechs selskab, som i dag består af Gunnar 92 år og
Gunhild 84 år samt to af deres fire bælle – Kirsten og
Mogens. Blandt de mange familiebilleder i stuen
Trofaste støtter gennem mange år.
Indtil 2007 boede Gunnar og Gunhild
Bech på gården Løvhøj, hvor Hans
Christian Kofoed voksede op.
hænger også et stort luftfoto af en gård. Det er denne
gård, som danner ramme om Kofoeds Avis besøg hos
Familien Bech.
Løvhøj og avisudklip
Gården hedder Løvhøj og ligger i Bodilsker. Indtil
2007 boede Gunnar og Gunhild stadig på gården,
som de overtog i 1956 efter Gunhilds forældre, der
købte gården i 1922. Her på Løvhøj har familien
Kofoed og familien Bech krydset deres veje.
­Min far, Erik Munk, var ungdomsven med Hans
Christian Kofoed og siden mine forældre købte
gården og vi overtog den, ja så har Løvhøj været i
familiens eje i 85 år, fortæller Gunhild.
Hans Christian Kofoed boede på gården Løvhøj
sammen med sin mor fra han var 10 år gammel.
Forinden havde han boet med faderen, som var landmand,
moderen samt sine fire brødre på en nærliggende
større gård i Bodilsker. Da faderen dør flytter
moderen og Hans Christian Kofoed til den mindre
gård, Løvhøj, som er drevet af en bestyrer. Det lå i
kortene at Hans Christian Kofoed skulle overtage gården
som voksen og blive landmand ligesom sin far. I
stedet blev det Gunhilds far og senere Gunnar i 1956,
som blev landmænd på Løvhøj – og stod det til
Gunnar, så havde han ikke sagt farvel til gården.
­Stod det til mig så boede vi stadig på Løvhøj, siger
Gunnar og ser ud af vinduet. ­Ja det er ikke med fars
gode vilje, at gården blev solgt, men det blev for meget
arbejde til sidst, forklarer datteren Kirsten.
­Men stenen – den tog vi med!, brummer Gunner
og hele bordet griner igen. ­Ja ved indgangen til
gården har der altid ligget en stor sten, hvor der står
”Løvhøj”, men nu ligger den i vores blomsterbed ud
til vejen her i Aakirkeby, forklarer Gunhild smilende.
Imens er bordet blevet dækket med avisudklip.
Ligeså lang tid som familien Bech har ejet gården,
har de også fulgt H.C. Kofoed og Kofoeds Skoles arbejde
for socialt udsatte med stor interesse.
­Det dér er Kofoed, og dér er hans mor, og dér er
han også, siger Gunnar smilende, mens han peger
på de fine intakte gamle avisudklip.
­Mor og far har altid fulgt aktivt med i Kofoeds
Skoles historie og udvikling. Og det har været et stort
samtaleemne i familien så længe jeg kan huske, fortæller
Kirsten, mens hun hiver flere og flere avisudklip
op af skuffen i chatollet bag Gunnar.
Laden på Løvhøj
Da den sidste kop kaffe er drukket, og jeg umuligt
kan tillade mig at spise mere af det lækre bornholmske
kagebord, gør vi klar til en lille køretur i H.C.
Møde med ildsjæle
En ny bog om det internationale
arbejde er udkommet, og næsten
samtidig kunne Kofoeds Skole fejre
åbningen af skole nr. 25, som ligger
i Bulgarien. I septembernummeret
af Kofoeds Avis fortalte vi at det i
2012 er 25 år siden skolens internationale
arbejde tog sin begyndelse.
I anledning af jubilæet har Jens
Aage Bjørkøe, Ole Meldgaard og en
gruppe medarbejdere skrevet historien
om det internationale arbejde,
og hvordan de udenlandske skoler
er blevet til. Bogen udkom i septem­
Møde Med ildsJæle
ber med titlen Møde med ildsjæle,
og kan bestilles ved at sende en
mail til ks@kofoedsskole.dk.
Prisen er kr. 99,- + porto.
Næppe var blækket på ’Møde
med ildsjæle’ blevet tørt, før endnu
en skole blev åbnet i udlandet. Det
er en tidligere elev, Teodor Lulchev,
som, efter en tid som elev på skolen
i København, blev inspireret til at
starte en skole i Bulgariens hovedstad,
Sofia. Den officielle åbning
foregik d. 20. oktober, og skolens
første elev startede d. 1. november.
Kofoeds fodspor. Gunhild og Kirsten har fået lov af
den nye ejer at vise os rundt på Løvhøj.
Efter en lille køretur på Bornholms snoede veje
drejer Kirsten ned ad en lille sidevej. Bilen bumler
stille af sted på grusvejen. Foran os ligger Løvhøj
smukt og roligt omgivet af skov og marker. To katte
kommer os i møde inde fra gårdspladsen.
Sammen med kattene går vi rundt på gårdspladsen.
Kirsten og Gunhild ærgrer sig lidt over at den
fine gårdsplads ikke er så velholdt mere, som da de
boede på gården.
­Far sørgede altid for at ukrudt og græs var fjernet
omkring alle stenene på gårdspladsen – og det var
altså alle stenene hver og en, fortæller Kirsten mens
hun trækker lidt på skulderne.
Vi bevæger os over mod laden. For Kofoeds Skoles
udsendte er det et stort øjeblik at besøge laden på
Løvhøj. Det er nemlig her H.C. Kofoed, ifølge historien,
har fået sit kald. Et kald, som førte ham langt
væk fra landmandslivet i Bodilsker. I denne lade blev
Kofoeds Skoles livsflamme tændt og herfra går vejen
til København og Christianskirken, hvor Kofoed
stiftede Kofoeds Skole i 1928. Herfra har H. C. Kofoed
sat dybe og betydningsfulde fodspor i sit arbejde med
at hjælpe socialt udsatte til at hjælpe sig selv.
Kofoeds Avis sender en stor og varm tak til
Familien Bech, fordi de inviterede os til Bornholm
og viste os vejen til H.C. Kofoeds Bornholmske
barndomshjem.
Fra et ydmygt kælderlokale på Christianshavn
har Kofoeds skole udviklet sig til en interna-
tional organisation med skoler i 10 lande. Møde
med ildsjæle er fortællingen om hvordan Kofoeds
skoles særlige vinkel på socialt arbejde gennem
metoden hjælp til selvhjælp har inspireret ildsjæle
i Central- og østeuropa til at tage handsken op i
kampen mod fattigdom i deres hjemlande. det er
historien om hvordan en særegen dansk kulturinstitution
gennem de seneste 25 år er blevet en
efterspurgt eksportvare.
Jens Aage Bjørkøe og Ole Meldgaard Møde med ildsjæle
Møde
med ildsjæle
KOFOeds sKOles internAtiOnAle ArBeJde
Jens Aage Bjørkøe (red.) og Ole Meldgaard m.fl.
Det oplyser Marianne Bjørkøe, som
deltog i åbningshøjtideligheden i
Sofia. Med skolen i Bulgarien er der
nu i alt åbnet 25 Kofoeds Skoler i 10
lande. Det må siges at være en god
optakt til jubilæumsåret. -thop
8 Kofoeds Avis | december 2011
Kofoeds Avis | december 2011
9

El Camino:
VEJEN, HVOR DU KAN FINDE DIG SELV
Naapiffik, Kofoeds Skoles værested for grønlændere på Vesterbro, har i to
omgange haft en gruppe elever med på pilgrimsvandring på El Camino i det
nordlige Spanien. Målet er at deltagerne skal gå på opdagelse i sig selv.
REPORTAGE
Tekst: Thomas Pedersen
Foto: Sten Lundager og en tilfældig
caminovandrer
­Jeg lagde mærke til, at der ikke
var noget racisme. Der er ikke
nogen der generer én, som man
kan opleve det i København.
Man tror nogen gange, at det er
spanierne, der ser op til os. Der
var ikke nogen, der havde set
grønlændere gå på Caminoen før.
Serie fortæller eftertænksomt om
den positive og begejstrede måde
hvorpå hun og hendes rejsefæller
blev mødt af andre camino­
vandrere, som ofte gerne ville
fotograferes sammen gruppen fra
Naapiffik.
Sammen med Juliane og Dorthe
fortæller hun Kofoeds Avis om
deres oplevelser på turen, hvor de
vandrede 100 kilometer mellem
byerne Rocvalles og Los Arcos.
En rute, hvor Caminoen snor sig
langs med Pyrenæernes bjerge,
og man i september måned kan
plukke friske figner og ferskner fra
træerne. Og hvor det altså ikke er
hverdag at støde på en gruppe
modne grønlandske kvinder.
Blikket indad
Turen til Caminoen er arrangeret
af Sten Lundager og Emilie
Jørgensen, der til dagligt arbejder
med udsatte grønlændere i
Naapiffik på Vesterbro. Sten
Lundager er coach og misbrugskonsulent,
og formålet med turen
er at få en gruppe på fem elever til
at rette blikket indad og gå på op­
Caminovandrerne er nået
til Pamplona. Fra venstre
er det Medarbejder Emilie
Jørgensen og eleverne
Serie, Dorthe, Juliane og
Naja. I baggrunden Sten
Lundager.
dagelse i sig selv. ­Det er faktisk
det traditionelle formål med pilgrimsture:
at vende blikket indad
og opdage nogle ting om sig selv,
og sætte sig nogle mål. Det arbejder
vi med undervejs, hvor vi har
masser af tid til at tale med eleverne
og coache dem i forhold til
deres drømme, mål og handlinger,
fortæller Sten Lundager.
Caminoturen handler altså
både om at tilbagelægge en fysisk
distance og om at deltagerne
skal arbejde med sig selv på det
mentale plan. Dagsmarcherne på
20­25 kilomenter var i sig selv en
fysisk udfordring. Dorthe fortæller:
­Det er hårdt at gå, når man
ikke er vant til at gå så meget. Og
så i 30 graders varme. Men det
gik fint, når man vænnede sig til
det. Jeg har kronisk astma, men
jeg brugte ikke min astmaspray
mens jeg var dernede, fordi det er
helt tørt og et varmt klima. Man
bliver stolt når man kommer hjem
om aftenen efter at have gået 23­
24 kilometer. Så bliver man glad.
­Ja, selvom man bare går og går,
så tænker man, at man bare kan
klare det hele, når man når op på
toppen af et bjerg, supplerer Serie.
Ro, natur og natmusik
På Caminoen kan man vandre i
timevis uden at møde andre mennesker.
Der er en flot natur og en
Kom til Julemarked
på Kofoeds Skole
Torsdag d. 8. december
fra kl. 10.00-14.00
ro, som er i skærende kontrast til
storbylivet i København, som
deltagerne lever i til hverdag.
Om aftenen overnatter gruppen
på herberg eller i klostre, hvor pilgrimmene
sover på store sovesale.
Med 40­50 mennesker i rummet
var nætterne knap så stille som
dagene. Men ’natmusikken’,
som Juliane kalder snorkelydene,
er ikke noget problem, når man
er træt og har endnu en lang
dag foran sig.
Oplevelse i kroppen
Det er anden gang at Sten
Lundager og Emilie Jørgensen
har været på Caminoen med en
gruppe elever fra Naapiffik. I 2010
var det en gruppe unge mænd,
der var med, og en del af dem har
flyttet sig i positiv retning.
­Vi kan se på den gruppe, der
var med sidste år, at nogen gik i
misbrugsbehandling, andre er
kommet ud at bo i en lejlighed og
har prøvet nye ting af. Det er ikke
sådan, at en Camino­tur ændrer
DRAMA, DANS, BODER, MUSIK,
SANG, HYGGE, FÆLLESSKAB.
KOM OG VÆR MED!
Se program på www.kofoedsskole.dk
livet totalt. Men det giver nogle
oplevelser, som er med en, og man
ved aldrig hvornår den indsigt,
man derigennem opnår, dukker
op og skaber ændringer. Det kan
være her og nu eller om to år, men
oplevelsen sidder i kroppen, og
dét betyder noget, fastslår Sten
Lundager.
For Juliane, Dorthe og Serie har
turen været en kæmpeoplevelse,
de gerne vil gentage, hvis muligheden
kommer. Men Juliane har i
hvert fald umiddelbart fået mere
end det med sig hjem.
­Jeg bor på Sundholm, hvor
alle er alkoholikere og narkomaner,
og der er meget larm og
skrigeri. Da jeg kom hjem var det
ligesom mine ører blev åbnet op,
og lige pludselig tænker jeg ’hvad
fanden laver jeg her?’ Det havde
jeg ikke tænkt på før. Det var ligesom
om jeg holdt med at med at
trække vejret. I den første uge var
det ligesom jeg sad fast. I Spanien
kunne jeg være mig selv, siger
Juliane. -thop
Tak for støtten!
Kofoeds Skole har i efteråret 2011 modtaget
en betydelig sum penge i form af
en arv fra boet efter Hans Geertsen.
Skolen vil gerne udtrykke sin taknemmelighed
og store respekt for et menneske,
som efter et langt og sparsommeligt
liv, træffer det valg, at efterlade
sin formue til gavn for skolens arbejde.
Det er et stort ansvar at forvalte en
sådan tillid, uanset beløbets størrelse.
Private bidrag er yderst vigtige for
skolens arbejde, og spiller en vigtig
rolle i de ting, vi kan gøre
ekstra for vores elever.
Derfor tak til både Hans
Geertsen og alle jer andre
bidragsydere for at hjælpe
med til at tage ansvar.
-Kenneth Engstrøm,
administrationschef
10 Kofoeds Avis | december 2011
Kofoeds Avis | december 2011
Hans Geertsen
11

Danmarks socialt udsatte har brug for DIN hjælp
Hver dag kommer der ca. 600 elever på Kofoeds Skole. Det er en mangfoldig gruppe, og hver elev har brug for
noget forskelligt. Private donationer gør det muligt at imødekomme de mange behov, fx at starte projekter,
holde arrangementer og give akut og langsigtet hjælp. Alle bidrag og donationer gør en forskel for vores elever.
TEGN ET MEDLEMSKAB
Bliv medlem af Kofoeds Venner og få Kofoeds Avis tilsendt fire gange årligt. Alle bidrag over 500 kroner kan
trækkes fra i SKAT. Som gavebrevsgiver kan du opnå fuldt fradrag. Husk at oplyse dit cpr. nr., så sørger vi for
at indberette til SKAT. Tilmeld dit medlemskab til Betalingsservice (PBS), så letter du Kofoeds Skoles administrative
arbejde og dermed går flere penge til arbejdet for socialt udsatte i Danmark. Du kan tilmelde dig PBS
elektronisk via vores hjemmeside.
BRUG GIROKORTET OG GIV ET BIDRAG
Giv et enkelt bidrag med girokortet nedenfor. Vi sætter pris på alle bidrag.
(NB! PBS sender girokort ud til vores medlemmer. Dog kan girokortet her også anvendes til at betale dit
medlemskab – Bare skriv en lille note til os på girokortet, fx medlemskab 2011)
KONTAKT
På www.kofoedsskole.dk kan du læse om vores arbejde, og hvordan du gør en forskel. Ønsker du at
blive medlem eller vide mere så kontakt os på stoettekreds@kofoedsskole.dk eller tlf. 4173 3280.
REDAKTION: Thomas Pedersen (ansvarshavende), Jane Fogedby og Malene Alexandersson.
LAYOUT: Rikke Saabye | FORSIDEFOTO: Thomas Pedersen
TRYK: Kailow Graphics. Oplag: 18.500 | Eftertryk tilladt med kildeangivelse | ISSN: 1604-2654 | Red. sluttet d. 18. november 2011
Kofoeds Skole er en selvejende institution, der yder hjælp til selvhjælp til mennesker i sociale vanskeligheder.
Skolen arbejder på et kristent og folkeligt grundlag.
KONTAKT
Nyrnberggade 1, 2300 København S | Tlf.: 32 68 02 00 – Fax: 32 95 62 17
ks@kofoedsskole.dk – www.kofoedsskole.dk | Postgiro: 9 11 88 45
SKRIV TIL REDAKTIONEN: kommunikation@kofoedsskole.dk
FÅ KOFOEDS AVIS TILSENDT: Kontakt Kofoeds Skole 41 73 32 80 eller kommunikation@kofoedsskole.dk
GIV ET BIDRAG til Kofoeds Skoles arbejde med
socialt udsatte kr.
Ved betaling via netbank benyt reg.nr. 9541 konto nr. 9118845.
Husk at oplys medlemsnr. eller navn
Næste blad
udkommer
1. marts
2012
Magasinpost – UMM
ID nr.: 42416
Afsender: Kofoeds Skole | Nyrnberggade 1 | 2300 København S.