Årets Apotek 2009 Side 6 - 9 Apotekerkonference Side 10 - 21 - Elbo

More documents

Recommendations

Info

farmaci 01 – 2010 20 P A R A L L E L S E S S I O N E R N E Overskuelig skemaplanlægning Frederikssund Apotek med apoteker Lise Larsen i spidsen har været et af de syv testapoteker på det nye skemaplanlægningssystem Staff, og hun delte velvilligt ud af sine erfaringer med det nye system. Systemet er webbaseret, så Lise Larsen inviterede alle tilhørere til en virtuel gennemgang af Frederikssund Apoteks måde at bruge Staff på. På et lærred kunne de øvrige apotekere blandt andet se - og spørge ind til - hvordan man laver en total styring af de ansattes overarbejde/afspadsering. Apotekeren fremhævede desuden den overskuelige planlægning og oversigter, medarbejderplaner på Web-side og det komplette ferie- og feriefriregnskab. Systemet skal efter planen være integreret med Apotekerforeningens lønsystem i april 2010. Lise Larsen En krævende d generation på Pharmakon Tina Schilling Hansen, der er uddannelsesansvarlig på Pharmakon, fortalte om den nye ordning for farmakonomuddannelsen, der blev indført i 2007. Der optages cirka 220 på uddannelsen hvert år, og hun fortalte, at Pharmakon har satset meget på markedsføring af uddannelsen flere af de steder, hvor de unge selv færdes. Ikke blot med plakater på ungdomsuddannelsesstederne og oplæg ved farmakonomer, men også hjemmesider, udsendelser på Kanal København, radiospots samt videoer til Facebook og Youtube hører til de metoder, som anvendes. Tina Schil- Massiv indsats bragte ventetiden ned Da apoteker Camilla Bangert overtog Rødovre Apotek i 2006, var det uofficielle mål for ventetiden, at ingen kunder måtte overnatte på apoteket. Reelt var ventetiden nemlig så lang, at den slet ikke kunne måles. Blandt udfordringerne var et apotek, der fysisk var dimensioneret til den halve omsætning, en række besværlige arbejdsgange og en opgivende holdning blandt personalet. Camilla Bangert berettede om en massiv indsats, der foruden kortere ventetider har ført til større tilfredshed blandt personale og kunder samt en stigende omsætning. Første skridt var at skabe forståelse for, at situationen var uacceptabel og et fælles ansvar. Apotekeren byggede om og udvidede antallet af terminaler fra 4 til 10. Hun indkøbte robot og nyt kønummersystem og omlagde til direkte ekspedition. Faste arbejdsrutiner blev brudt, alle arbejdsgange blev gennemgået for at fjerne spild, og en dagsansvarlig blev sat til at prioritere opgaver og ressourcer. Løbende er ventetidsmålene sat ned, så det officielle mål nu lyder på, at 85 procent skal ekspederes indenfor 12 minutter. ”Det har været en lang rejse, men den er ikke slut s endnu. Hvert tiltag har hjulpet en kort periode, p men så skal vi finde på nye tiltag,” sagde s apotekeren og bad derfor tilhørerne om konkrete, k gode råd til at få ventetiden endnu længere læ ned. ling Hansen kunne fortælle, at Pharmakon, så snart de studerende er blevet optaget på skolen, bruger mange kræfter på, at de studerende holder ved og gennemfører uddannelsen. Gennemsnitsalderen på de studerende er stigende, og der kommer også flere mænd til.
Jørgen Moestrup Robotinvestering kræver mange overvejelser Tænk jer godt om, før I investerer, lød det fra apoteker Jørgen Moestrup, Ringsted Apotek, der delte sine erfaringer med at anskaffe og drive robot på apoteket. Først skal man overveje placering i forhold til apotekets arbejdsgange og analysere sine krav til blandt andet funktionalitet, kapacitet og hastighed. Der er også bygningsmæssige og arbejdsmiljømæssige forhold at tage hensyn til. Før valg af leverandør kan man besøge kollegaer med forskellige robotter og lytte til deres erfaringer, også i relation til snitflader med apotekets it-system. Der er også økonomiske overvejelser, for ifølge Jørgen Moestrup skal man over en periode kunne spare 1,5-2 ansatte for at kunne forsvare en investering på op mod tre mio. kroner. I hele processen er det afgørende, at man som leder går forrest og involverer personalet. Efter to år med robot kan Ringsted Apotek berette om færre fejl, mere tid til rådgivning og mersalg, færre unødige skridt efter varer, mindre lager - og i det hele taget mere tilfredse medarbejdere. Blandt ulemperne er et mere stillestående arbejde, der blandt andet stiller krav til gulvunderlaget. Sundhedsydelser I sessionen om sundhedsydelser præsenterede Ingrid Lysholdt, sygeplejefaglig udviklingskonsulent i Århus Kommune, ideer til, hvordan apotekerne kan bidrage med mere kvalitet i håndtering af medicin på sundheds- og omsorgsområdet. Blandt er det et ønske, at farmaceuter kommer til at spille en langt mere aktiv rolle med hensyn til kvalitetsudvikling, og det kan blandt andet ske gennem undervisning af andre faggrupper og konkret gennemgang af borgers medicin. Hun fortalte, at foreløbige resultater fra et konkret projekt, hvor to apoteker i Århus leverer P A R A L L E L S E S S I O N E R N E Brug tid på Den Danske Kvalitetsmodel Apotekerne Elise Kjellerup Gerstrøm og Vibeke Dengsø fortalte om deres respektive erfaringer med at blive akkrediteret til Den Danske Kvalitetsmodel. Elise Kjellerup Gerstrøm fra Horsens Svane Apotek havde prøvet at være certificeret før. En af hendes centrale pointer var, at standarderne skal gennemgås ordentligt for medarbejderne, ligesom der skal være en tydelig fordeling af ansvar. ”Afsæt tid til arbejdet, det er ikke venstrehåndsarbejde,” lød det. Hun syntes, at det havde været en fordel at have en rådgiver fra IKAS tilknyttet, ligesom hun anbefalede at lave interne audits med andre apoteker. Vibeke Dengsø fra Horsens Løve Apotek tog tråden op, da hun var netop den apoteker, Elise Kjellerup Gerstrøm havde samarbejdet med. I modsætning til Gerstrøm, havde Dengsøs apotek ikke tidligere haft en kultur omkring certificering, og hun lagde vægt på, at der skal uddannes en kvalitetsansvarlig og udarbejdes en tidslinje for forløbet. At blive indstillet til akkreditering havde været en krævende proces, indrømmede hun, men blandt fordele ved arbejdet fremhævede Dengsø, at det havde givet ”synlige fælles mål, forståelse for kvalitet og overblik.” ydelser til to plejehjem, viser flotte resultater. Og en sidegevinst ved den tætte konktakt er, at der bliver drøftet andre faglige emner mellem personalegrupperne på hhv. plejehjem og apotek. Hun blev flankeret af praktiserende læge Jørgen Ærthøj fra Svenstrup, som talte varmt for et øget samarbejde mellem læger og farmaceuter. Blandt andet så han gerne faste, årlige møder mellem de to faggrupper, ligesom han ønskede sig fælles strategier på blandt andet dosisdispenseringsområdet. I det hele taget så han gerne bedre løsninger på kontaktmuligheder. farmaci 01 – 2010 21
Page 1: Årets Apotek 2009 Side 6 - 9 Apote
Page 4 and 5: WWW.REKLAMEPIGEN.DK Naturligt høje
Page 6 and 7: farmaci 01 - 2010 6 Å R E T S A P
Page 8 and 9: farmaci 01 - 2010 8 ter og mangeår
Page 10 and 11: farmaci 01 - 2010 10 A P O T E K E
Page 22 and 23: farmaci 01 - 2010 22 S I K K E R M
Page 24 and 25: farmaci 01 - 2010 24 S I K K E R M
Page 26 and 27: farmaci 01 - 2010 26 S T U D E R E
Page 28 and 29: farmaci 01 - 2010 28 S U N D H E D
Page 30 and 31: farmaci 01 - 2010 30 S U N D H E D
Page 32 and 33: farmaci 01 - 2010 32 R U B R I K S
Page 34 and 35: farmaci 01 - 2010 34 R U B R I K S
Page 36: Tak for samarbejdet med yellow i 20

Årets Apotek 2009 Side 6 - 9 Apotekerkonference Side 10 - 21 - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?