Årets Apotek 2009 Side 6 - 9 Apotekerkonference Side 10 - 21 - Elbo

Årets Apotek 2009 

Side 6 - 9 

Apotekerkonference 

Side 10 - 21 

farmaci 

Nr. 1 – Januar 2010

FARMACI 01 – 2010 

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 

116. bind – 166. årgang – Nr. 1 

Udgivet den 8. januar 2010 

af Danmarks Apotekerforening 

FARMACI 

Danmarks Apotekerforening 

Bredgade 54 

DK - 1260 København K 

Tlf.: 33 76 76 00 

Fax: 33 76 76 97 

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør Erik Harr 

Faglig redaktør Ralf Ernst 

Journalister: 

Iben Nielsen (ini) 

Lise Møller Aarup (lma) 

Anders Høj Eggers (ahe) 

Redaktionelle 

medarbejdere 

Lise Alfelt (la) 

Redaktionsudvalg 

Erik Meldgaard Andersen 

Tue Askaa 

Helle Kristensen Baunmøller 

Lise Larsen 

Susanne Normann 

Grafisk produktion 

Layout: Merete Warming Heldt 

Tryk: Elbo Grafisk A/S 

7000 Fredericia 

Forside 

Fotograf Mikkelsen+Ko 

Annoncesalg 

DG Media 

Gammeltorv 18 

1457 København K 

Tlf.: 70 27 11 55 

Fax: 70 27 11 56 

www.dgmedia.dk 

Medlem af 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag 1.505 

i perioden 1.7.2008 - 30.6.2009 

ISSN 0903-9198 

FARMACI nr. 2 - 2010 

udkommer 

den 5. februar 2010. 

www.farmaci.dk 

AKTUEL KOMMENTAR 

5 1000 forsøg er 1000 for mange 

ÅRETS APOTEK 2009 

6 Køge apotek – mere end bare medicin 

APOTEKERKONFERENCE 

10 To dage med apoteket i centrum 

14 Resultater og relationer giver arbejdsglæde 

16 Sproget er nøglen 

18 Debat om fremtidens attraktive arbejdsplads 

SIKKER MEDICIN – INTERVIEW 

22 Sikker medicin på plejehjem via apotek 

STUDERENDE PÅ APOTEK 

25 Faglige udfordringer for de studerende 

SUNDHEDSYDELSER 

28 Kampagne skræmmer til rygestop 

RUBRIKSTOF 

32 – 36 

I N D H O L D 

farmaci 01 – 2010 

3

WWW.REKLAMEPIGEN.DK 

Naturligt højere indhold af 

EPA i forhold til DHA. Tilsat GLA. 

Kroppen har brug for flerumættede fedtsyrer 

Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig værdi og 

findes i alle celler. De har mange vigtige funktioner bl.a. som 

byggesten i cellernes membraner. Et regelmæssigt indtag af 

eye q bidrager med disse vigtige fedtsyrer. 

Hvorfor er eye q en anderledes fiskeolie? 

Fiskeolien i eye q presses af kødet fra små sardiner og ansjoser. 

Fiskene fanges på bestemte tider af året, efter de har gydet, og 

hvor de konsumerer store mængder plankton. Det giver fiskekødet 

det naturlige højere indhold af EPA i forhold til DHA. eye q 

har således en anderledes fedtsyresammensætning end olier 

presset af større og mere fede fisk. 

eye q - en anderledes 

fiskeolie til hele familien 

Kåret til årets produkt i 2005 

eye q kapsler - små og synkevenlige 

eye q chews - tyggekapsler m. jordbærsmag 

eye q flydende - frisk smag af citrus 

Uden lugt og smag af fisk 

eye q er tilsat omega-6 fedtsyren GLA fra kæmpenatlysolie og 

antioxidanter for at beskytte olien mod harskning. Fiskesmag 

- og lugt er fjernet ved en patenteret proces, som samtidig 

bevarer de naturlige fedtsyrer bedst muligt. Fremstilles under 

farmaceutisk kontrol. 

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost. 

Fås hos Matas, i helsekostforretninger og på apoteket. 

Yderligere information: Novasel EU, tlf. 6323 0002, info@novasel.dk, www.novasel.dk 

Naturlig balance

1000 forsøg 

A K T U E L K O M M E N T A R 

er 1000 for mange 

Endnu engang har ’Panodil-pigerne’ haft deres tur i 

mediemøllen. I december rullede debatten om ikke 

mindst de mange unge piger under 20 år, der hvert 

år forsøger at begå selvmord med smertestillende 

medicin. Hver ottende time bliver en ung pige indlagt 

på sygehuset, fordi hun har forsøgt at tage sit 

eget liv. Det betyder, at cirka 1000 piger hvert år forsøger 

at begå selvmord på denne måde. 

Det er tragisk for den enkelte, og det er hjerteskærende 

for den pågældendes familie og venner. Derfor 

er det godt, når medierne sætter fokus på problemet. 

Til gengæld er det noget mere beskæmmende, hvordan 

sagen har været tacklet politisk. Eller, skulle jeg 

måske snarere sige, ikke har været tacklet. 

Der er brug for resolut politisk handling, men indtil 

videre har meldingerne ikke mindst fra regeringspartierne 

og Dansk Folkeparti ikke ført til noget indgreb. 

Regeringens officielle holdning er, at der skal 

indføres en 18-års grænse, også selvom det strider 

mod råd fra eksperter. Samtidig har Venstre sundhedsordfører 

Preben Rudiengaard været skeptisk overfor 

forslaget. Han er mere positiv overfor en receptpligt 

på de store pakninger. Endelig har Dansk Folkeparti 

udtalt, at de ikke umiddelbart vurderer, at 

18-års grænsen vil have den ønskede effekt, men de 

vil alligevel stemme for forslaget! 

Kære politikere, sagens alvor taget i betragtning er 

det nødvendigt med handling nu! Antallet af selv- 

mordsforsøg med smertestillende medicin er tredoblet 

på ti år. Det er en alarmerende udvikling, som er 

uværdig og skal stoppes. Vi ved erfaringsmæssigt, at 

det ofte er den medicin, der ligger i hjemmet, som 

de selvmordstruede anvender. Derfor er det bedst, 

hvis medicinen ikke findes i for store mængder. 

I Apotekerforeningen mener vi, at det kan være en 

mulighed at indføre en pakningsbegrænsning, så 

små pakker kan købes i detailhandlen eller i håndkøb 

på apotekerne, mens de store pakninger udelukkende 

sælges på recept. Det er den udvikling, vi kender 

fra Sverige og Tyskland og en række andre lande. 

Vi kan også anbefale protokoludlevering, som indebærer, 

at de store pakninger sælges på apotekerne på 

baggrund af faglig rådgivning med indberetning til 

medicinprofilen af det apoteksfaglige personale. Det 

kan være med til at begrænse adgangen til de store 

mængder medicin for borgere, som ikke bør ligge 

inde med så store mængder. 

1000 selvmordsforsøg er 1000 for mange. Vi har 

ganske enkelt brug for en politisk løsning, der virker, 

og som begrænser de unges muligheder misbrug 

af smertestillende medicin. 

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening 


5


6 

Å R E T S A P O T E K 2 0 0 9 

Køge apotek 

– mere end bare medicin... 

Af Lasse Borgwardt Schmidt, freelancejournalist 

Foto Peter M. Madsen 

Danmarks højeste medarbejdertilfredshed og dermed 

Årets apotek 2009. Tydeligere kan det ikke siges, og 

apoteker Peter Schjørring-Thyssen kan da heller ikke 

skjule stoltheden, da han viser rundt i de to lokaliteter, 

der samlet set udgør Årets apotek. Først Køge 

Torvets Apotek beliggende i en af Danmarks ældste 

apoteksbygninger fra 1665. Selve apoteket er grundlagt 

i 1646 på Køge Torv. Dernæst de noget mindre lokaler 

i det mere moderne Solrød Center, hvor filialen 

Solrød Apotek holder til. De lokale medier har omtalt 

kåringen af Køge Torvets Apotek og Solrød Apotek, og 

mange kunder har rost og sagt tillykke, fortæller Peter 

Schjørring-Thyssen. 

Glade medarbejdere og en glad apoteker. 

”Jeg blev helt vildt glad og er naturligvis enormt 

stolt over denne pris. Både på egne vegne, men i særdeleshed 

på mine medarbejderes vegne. Det er dem, 

der har gjort det hårde arbejde. Jeg og Lisbeth Hein, der 

er souschef, skaber kun rammerne, mens det er medarbejdernes 

fortjeneste, at de fylder rammerne ud,” siger 

Peter Schjørring-Thyssen, der har drevet Køge Torvets 

Apotek siden 1999 og Solrød Apotek fra 2005. 

På overfladen to helt forskellige apoteker, men for 

Peter Schjørring-Thyssen danner de to enheder blot 

rammerne for det apotek, som han driver ud fra én 

strategi. En strategi båret af gensidig tillid mellem ledelse 

og medarbejdere.

”Selv om Køge Torvet er hovedenheden, ser jeg ikke 

på apotekerne som en store- og lillesøster. De er mine 

tvillinger. Derfor har vi også fælles struktur omkring 

logistik, efteruddannelse, mødeskemaer og fælles samarbejds- 

og sikkerhedsudvalg. Vores tillid til hinanden 

er altafgørende for vores fælles mål, og vi skal kommunikere 

sammen. Vi skal gøre, det vi siger, og sige det 

vi gør. Kun på den måde får vi et godt fundament for 

en god arbejdsplads, som alle glæder sig til at stå op til 

hver morgen,” siger Peter Schjørring-Thyssen. 

Balance på apoteket 

Medarbejderundersøgelsen, der ligger til grund for 

Å R E T S A P O T E K 2 0 0 9 

udnævnelsen til Årets apotek, viser, at personale og 

ledelse på Køge Torvets Apotek og Solrød Apotek har 

fundet en fornuftig balance mellem ledelse og drift. 

Besvarelserne i undersøgelsen viser, at der er god 

overensstemmelse mellem, hvad medarbejderne forventer, 

og hvad der rent faktisk foregår på apoteket. 

Der er også stor overensstemmelse mellem medarbejdernes 

forventninger til ledelsen, og til det ledelsen 

præsterer. Dernæst får medarbejderne den ros og indflydelse, 

som de ønsker, og ledelsen formår at forklare 

målsætningerne på apoteket i et omfang, som medarbejderne 

forventer. 

Men der er naturligvis forbedringsmuligheder på 

Køge Torvets Apotek og Solrød Apotek. I lighed med 

mange andre apoteker, er udfordringen, at medarbejderne 

føler, at der ofte ikke er tid nok til kunderne. 

Medarbejderne peger også på, at de gerne vil have 

mere tid til faglig udvikling. 

”Som ansat på apotek bliver man aldrig færdig med 

at udvikle sig fagligt. Det kræver kunderne, det kræver 

samfundet, og det kræver vi selv. Hvis ikke vi skal løbes 

over ende af udviklingen, må vi hele tiden forstå 

at inddrage omverdenens forventninger til os i vores 

daglige arbejde. Jeg prøver at samle inspirationen til 

at fastholde den udvikling uden for apoteket,” fortæller 

Peter Schjørring-Thyssen. Vitaminerne til den 

daglige drift henter han blandt andet som medstif- 

Lisbeth Hein


8 

ter og mangeårigt bestyrelsesmedlem i Apotekernes 

A.m.b.a., tidligere kredsformand i Nordre Sjællandske 

kreds og medlem af Nordeas Bankråd. Dernæst er 

han medlem af driftsudvalget i Apotekerforeningen 

og medlem af forfremmelsesrådet under Lægemiddelstyrelsen, 

indstillet af Danmarks Apotekerforening. 

Men Peter Schjørring-Thysssen understreger, at den 

daglige dialog med medarbejderne er mindst lige så 

Nina Larsen 

Mette Egholm Christiansen 

inspirerende. Herunder formaliserede strategimøder 

med Lisbeth Hein, og løbende dialog med de ansvarlige 

for de enkelte områder på apoteket, såsom eksempelvis 

skemaplanlægning, logistisk og markedsføring. 

Inspiration, han bruger til at danne så ideelle rammer 

som muligt. Rammer, han definerer som den sociale 

og ledelsesmæssige dimension. To dimensioner, der 

supplerer hinanden. Fjern den ene og arbejdspladsen 

hænger ikke sammen, lyder hans vurdering. 

Dimensioner binder sammen 

”En god social dimension er en forudsætning for, at 

medarbejderne og jeg trives. Jeg skal kunne fastholde 

og tiltrække de bedste medarbejdere. Derfor skal mine 

medarbejdere føle tryghed i deres arbejde. Det er naturligvis 

et gensidigt tillidsforhold, hvor der, som i 

alle andre sammenhænge, er grænser, der medfører, 

at ingen trækker unødigt store veksler på hinanden,” 

siger Peter Schjørring-Thyssen. 

Den ledelsesmæssige dimension skal sikre, at medarbejderne 

kender den udstukne kurs, at apoteket tjener 

penge og udvikler sig. Det kræver, ifølge apotekeren, 

at der er konsekvens mellem ord og handling 

i det ledelsen melder ud. Og det viser medarbejdertilfredshedsundersøgelsen, 

at der er. På samme måde 

skal apotekeren også fortsat personligt udvikle sig for 

at kunne fortsætte med at skabe dynamik og resultater 

for apoteket, lyder rådet. 

Nina Larsen, farmakonom, har været på Køge Torvets 

Apotek siden 1977. Hun har således været ansat 

under hele udviklingen med sammenlægningen af 

Solrød og Køge Torvets. 

”Jeg tager prisen som et kæmpe skulderklap til os

alle for, at vi har kæmpet for at komme dertil, hvor vi 

er nu. Vi har en fantastisk arbejdsplads med en fantastisk 

chef, og når jeg har en god arbejdsdag, så får jeg 

mere overskud til mine kolleger og kunderne. Faktisk 

så takker kunderne ofte for god service,” siger Nina 

Larsen, inden hun igen tager fat i rådgivningen på 

Solrød Apotek. 

Sjovt at gå på job 

Godt en tredjedel af personalet har valgt at have dage 

på begge apoteker. Nina Larsen har en dag om ugen 

i Solrød, og det vil hun ikke undvære, fordi det giver 

hende en mere nuanceret arbejdsdag at møde forskellige 

kunder med forskellige behov. 

Også Mette Egholm Christiansen, farmakonom på 

Køge Torvets Apotek siden 2005, har delt sin uge op 

med to dage i Solrød og tre dage i Køge. Det gør hun, 

fordi hun befinder sig bedst med at have en fod hvert 

sted, og blive opdateret fagligt. Hun er pavestolt over, 

hvor langt de er nået på apoteket. 

”For mig handler det om, at det skal være sjovt at 

gå på arbejde, og det har vi her på apoteket. Det giver 

os lyst til at samarbejde, og det er vi rigtig gode til. Vi 

gør meget ud af at sparre med hinanden,” siger Mette 

Egholm Christiansen. 

”Vi har fagligheden i højsædet, og det betyder meget 

for mig og mine kolleger. Når vi er godt klædt på 

fagligt, bliver det også sjovere at rådgive kunderne,” 

fortæller hun. 

Peter Schjørring-Thyssen 

Å R E T S A P O T E K 2 0 0 9 

Stadig plads til forbedringer 

Men selv om Køge Torvets Apotek og Solrød Apotek 

nu står med beviset på, at de er Danmarks bedste apotek, 

så gælder det om at fastholde momentum. 

”Apotekerne er begunstiget af at være de eneste, der 

må distribuere medicin til borgerne. Men det handler 

om langt mere end det. Vi har kæmpet hårdt i 

mange år for at opbygge tilliden til borgerne. Borgerne 

er trygge ved apotekssystemet, som det fungerer i 

dag, og de ved, at der er et stort sikkerhedselement i 

den distribution, vi har i dag. Den tillid skal vi værne 

om, og gøre alt for ikke at sætte over styr,” siger Peter 

Schjørring-Thyssen, og får dermed samtidig forklaret, 

hvorfor mottoet for apoteket er: ”Køge Apotek - mere 

end bare medicin...” 

Til januar skal alle medarbejdere fejre kåringen som 

Årets apotek 2009, men ingen ved endnu hvor. Først 

skal julefrokosten lige overstås. 

Om Køge Apotek 

Køge Torvets Apotek 

Solrød Apotek 

40 ansatte, herunder 22 farmakonomer 

og 4 farmaceuter 

Læs mere på www.koegeapotek.dk 

Mona Gjerløv 

Jytte Jensen 


9


10 

A P O T E K E R K O N F E R E N C E 2 0 0 9 

To dage 

med apoteket i centrum 

Der var stor ros til apotekerne for deres 

indsats på forskellige områder, da Niels 

Kristensen holdt sin tale på årets Apoteker- 

konference. Det gode arbejde skal fortsætte, 

men samtidig skal bæltet strammes ind, lød 

det fra Århus. 

Af journalist Lise Møller Aarup. Foto Mikkelsen+Ko 

Der er dømt smalhals i apotekerland efter en justering 

i foreningens økonomi. Og dét greb prægede 

ikke bare formand Niels Kristensens tale, men også 

den efterfølgende debat blandt de fremmødte til årets 

Apotekerkonference. Scenen var sat til den store sal 

på SAS Radisson, og selvom temperaturen udendørs 

var nær frysepunktet, så var der store smil, varme og 

mange kollegiale nik ved de runde borde indendørs. 

Niels Kristensen havde valgt en ny form på den traditionelle 

tale, så der i år var videoklip med kontante 

spørgsmål fra en række politikere og folk fra egne 

rækker. Politikerne Jacob Jensen (V) og Bent Hansen (S) 

ville blandt andet spørge til apotekernes holdning til 

en eventuel liberalisering - og til mulighederne for 

at bringe apotekernes kompetencer bedre i spil i et 

trængende sundhedsvæsen. 

Diskussion om rammerne 

Til Jacob Jensen svarede Niels Kristensen, at apotekerne 

altid er parate til at se på rammerne for arbejdet. 

Og at apotekerne gerne spiller ind med forslag, 

for eksempel om en mere fleksibel regulering og et 

bedre økonomisystem. Niels Kristensen advarede desuden 

mod det, som mange politikere tror er effekten 

ved en liberalisering. Nemlig bedre tilgængelighed og 

lavere priser. Tværtimod, lød det fra scenen i Århus, 

hvor formanden uddybede: ”Konsekvensen ved at 

lave friere etablering - og samtidig afskaffe udlignin- 

gen - er en stigning i de offentlige medicinudgifter og 

en ringe tilgængelig i yderområderne.” 

Bent Hansen fik det klare svar, at apotekerne både 

kan og vil meget mere på den sundhedsfaglige bane 

- og at der allerede er god dokumentation for succesen 

med rådgivningsopgaverne. Desværre er der bare 

ganske lidt incitament for kommunerne til at betale 

for apotekernes faglighed, blev det tilføjet fra apotekernes 

formand. 

Spørgsmål til egne lommer 

De øvrige spørgsmål var i højere grad rettet mod egne 

- og foreningens - pengepung. Vivian Wederking Zederkof 

fra Haslev Apotek ville vide, hvad Niels Kristensen 

”havde gjort for at hjælpe de nye apoteker til en lettere 

økonomisk situation.” Niels Kristensen svarede, 

at han som formand sagtens kunne se det urimelige 

i, at nye apoteker skal afdrage andres gæld. Han mindede 

desuden om, at foreningen har forsøgt at overbevise 

ministeriet om en kompensationsmodel, men 

det blev desværre et nej. Til gengæld er hele sektoren 

med den nye avancemodel sikret generelt højere 

Anne Marie Kissmeyer og Erik Laursen.

Niels Kristensen 

indtægter, som giver plads til både tilbagebetaling og 

et tåleligt driftsresultat, fortalte han til de fremmødte 

medlemmer i salen. 

Hellige køer 

Apoteker Anne-Marie Kissmeyer bød i sit videospørgsmål 

velkommen på Helsingør Axeltorvs Apotek, hvorfra 

hun gerne ville sikre sig, at der - i forbindelse med 

gennemgang af foreningens økonomi - ikke findes 

”hellige køer”. Mere konkret ville hun vide, om der 

var aktuelle planer om at frasælge DataPharm? Og til 

dét svarede Niels Kristensen, at bestyrelsen såmænd 

er lydhør, hvis medlemmerne skulle ønske sig et andet 

ejerskab af DataPharm. Men han mindede om, at 

et frasalg ikke nødvendigvis giver en besparelse, ligesom 

det var bestyrelsens opfattelse, at medlemmerne 

hidtil har ønsket at knytte et forretningskritisk område 

tæt på. I svaret til hende rundede han desuden 

den forandrede økonomi. Den betyder nemlig, at meget 

ser anderledes ud. Og selvom der allerede er skåret 

i bemandingen i Danmarks Apotekerforening, og de 

store markedsføringskampagner er droppet, så er der 

Bente Larsen, Vivian Wederking Zederkof og Aslan Asghari. 

A P O T E K E R K O N F E R E N C E 

stadig smalhals, og det vil fortsætte år frem. Men det 

betyder ikke, at strategien kuldsejler. Der skal bare ske 

en kraftig prioritering, og det betyder blandt andet 

også, at der i årene frem skal være en bedre balance 

mellem foreningens omkostninger og det, medlemmerne 

betaler, lød det fra foreningens formand. 

Succes med strategien 

Fra Hadsten luftede apoteker Lars Persson på storskærmen 

en tvivl om apotekernes strategi - er det for ensidigt 

kun at satse på faglighed og etik. Formand Niels 

Kristensen kvitterede for spørgsmålet med at fortælle 

salen om succesen med de mere end 40 gennemførte 

strategiprojekter. Projekter, som har rustet og givet 

faglig ballast. I samme åndedrag kunne han løfte sløret 

for spritnye tal, som dokumenterer succeserne: I 

seneste pseudokundeundersøgelse er antallet af glade 

smiley’er fordoblet, mens antallet af sure smiley’er er 

halveret. Den gennemsnitlige ventetid er nu et godt 

stykke under fem minutter, og med hensyn til ledelse 

oplever 50 procent flere, at apotekerne motiverer og 

sætter mål. Ved de mange runde borde i salen blev 

der nikket og smilet til sidemakkere og kolleger, mens 

en tydeligt stolt formand remsede resultaterne af det 

gode arbejde ude på apotekerne op. 

Per Wijngaard. 


11


12 


Debat om økonomi 

I det hele taget var der åbenlys tilfredshed med skulderklappene. 

Og den gode energi varede resten af dagen 

- og dét endda selvom det meste af den efterfølgende 

debat handlede om den trængte økonomi. En 

af de første, der bad om mikrofonen, var Allan Kelbæk, 

Hesselager Apotek: ”Jeg fik nær kaffen galt i halsen, 

da jeg læste statusrapporten over spare-initiativer. 

Der var et estimat på 50.000 kroner om året for medlemskab 

af foreningen. Skal det være helt eller delvist 

omsætningsafhængigt - for det er et stort beløb i den 

budgetsammenhæng, jeg sidder i?”. Formand Niels 

Kristensen svarede: ”Det synspunkt kommer op med 

jævne mellemrum. Spørgsmålet er så, om vi så også 

skal have stemmer efter omsætning? Det er der ikke 

planer om at lave om på,” lød det. Peter Kielgast, Taastrup 

Apotek, ville vide, hvornår der forventes balance 

i økonomien? Svaret fra Niels Kristensen var, at 

det afhænger af investeringsafkastet og antallet af nye 

projekter, men at der stadig vil være underskud fremover. 

Helsinge-apotekeren, Ane Børsting, luftede en 

bekymring for det faglige niveau: ”Jeg er ikke uenig 

i brugerbetaling, og jeg ved jo, at der er blevet brugt 

rigtig mange kræfter på fælles fagligt fodslag. Nu skal 

vi selv betale for brochurer - og så vil jeg godt spørge, 

om man har overvejet konsekvenserne for apotekets 

faglighed, hvis nogen falder af, når vi selv skal betale? 

Igen var det Niels Kristensen, der svarede: ”Det er en 

Gert Møller-Jensen. 

svær beslutning, når man indfører brugerbetaling på 

brochurer. For selvfølgelig er der en risiko for, at man 

holder op med at bruge dem. Derfor har vi også valgt 

at sætte prisen kunstigt lavt. Så vi håber, at den minimale 

brugerbetaling ikke får den store effekt - måske 

vil der bare ligge færre brochurer i kælderen.” 

Debatten var også omkring nærværende blad, Farmaci. 

Blandt andet havde Steffen Kjær, Virum Apotek, 

et forslag: ”Jeg synes, at det er et godt blad, men 

det er også dyrt at producere. Kan vi acceptere, at det 

- i stedet for at blive trykt - lå på nettet, så vi selv 

kunne printe ud på almindeligt papir?” Svarene faldt 

prompte fra kollegerne. Troels Ingemann Hansen fra 

Hillerød Frederiksborg Apotek svarede: ”Jeg ville ikke 

få læst bladet, hvis det lå på nettet. Jeg får så mange 

mails, at det netop er rart at få et blad, som man kan 

tage med hjem i sofaen.” 

Grenaa-apotekeren Lene Hübertz Olesen havde en 

appel til forsamlingen: ”Jeg ville meget gerne, at vi 

- så snart der er plads til det - genoptager den fælles 

markedsføring. Det er en af de besparelser, som gør 

ondt, for markedsføring løfter fællesskabet,” sagde 

hun. Her kunne formanden berolige en smule: ”Dét, 

der er sparet væk, er vinduesudstillinger og den landsdækkende 

annoncering. Alle apoteker vil også fremover 

stadig få morgenmødemateriale og brochurer.” 

Blandt de øvrige emner til debat var åbningstider 

og lederudvikling. 

Lis Elinor Jensen.

OP190-09/06 

Oculac ® 

(povidon) og Viscotears ® 

(carbomer) 

– et stærkt par – 

både for dig og for kunden med tørre øjne 

Med Oculac ® og Viscotears ® har du to lægemidler, der tilsammen dækker 

alle sværhedsgrader af tørre øjne, og som derudover har følgende fordele: 

Fås uden konserveringsmidler – en fordel da lang tids brug af 

konserveringsmidler kan skade cellerne på cornea. 1-3 

Er lægemidler – din garanti for sikkerhed og effekt. 

Kan udløse tilskud – holder behandlingsprisen nede for kunden. 

Novartis Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk 

Novartis tager sit sociale ansvar alvorligt. I 2008 gennemførte Novartis patientprogrammer i 3. verdenslande til en værdi af 7,4 mia. kr. Læs mere på www.corporatecitizenship.novartis.com


14 


Resultater og relationer 

giver arbejdsglæde 

Medarbejdere er forskellige og skal behand- 

les derefter, lød det fra ekspert i arbejds- 

glæde, Alexander Kjerulf, der udsatte apote- 

kerne for et slag poker. 

Af journalist Iben Nielsen. Foto Mikkelsen+Ko 

Det er ikke ofte, at der bliver spillet poker på Apotekerkonferencen 

- og slet ikke som en del af det officielle 

program. Men det var lige præcis, hvad deltagerne 

blev udsat for som en del af Alexander Kjerulfs 

oplæg om arbejdsglæde. 

Pokerkortene skulle illustrere fire forskellige medarbejder-typer; 

Spar, der går op i fakta og detaljer, Klør, 

der sætter mål og tager lederskab, Hjerter, der skaber 

den gode stemning og Ruder, der repræsenterer det 

kreative og uforudsigelige. 

”Der er brug for alle fire typer for at skabe et godt 

apotek: Hjerter, til at sikre den gode stemning, Ruder, 

så der kommer nye ideer på bordet, Klør, så vi rykker 

på opgaverne, og Spar, så der er styr på tingene,” sagde 

Alexander Kjerulf, der er oplægsholder, forfatter 

og efter eget udsagn en af verdens førende eksperter 

i arbejdsglæde. 

Byttede sig til egenskaber 

Rundt på bordene i salen var der spredt stakkevis af 

kort med egenskaber, der knyttede sig til de fire kulører 

i Poker. Apotekerne blev bedt om at bytte sig 

til fem kort med egenskaber, der var kendetegnede 

for netop dem, for eksempel fantasifuld, strategisk, 

utålmodig, spontan, kynisk og resultatorienteret. Målet 

var, at hver tilhører skulle sammensætte sin egen 

”stærkeste hånd”. 

Budskabet var så, at antallet af røde og sorte kort i 

grove træk sagde noget om personens naturlige præference 

for henholdsvis relationer og resultater, de 

to grundlæggende ting, der giver en medarbejder arbejdsglæde. 

”At gøre en forskel over for kunder og kolleger og 

være stolt af det, man udretter på sit arbejde, er et 

dybt psykologisk behov. Det er også fundamentalt, at 

dem, man er sammen med på sit arbejde, kan lide én, 

og at man føler sig som en del af en gruppe,” forklarede 

Alexander Kjerulf og underbyggede den pointe 

med en undersøgelse, der viste, at medarbejdere, der 

angiver, at de har mindst én god ven på jobbet, er 

mere engagerede end dem, der ikke har nære relationer 

på jobbet. 

Husk at rose og anerkende 

Relationer kan opstå af noget så enkelt som at sige 

ordentligt godmorgen til hinanden - en øvelse som 

apotekerne skulle gennemføre i salen. Alexander Kjerulf 

opfordrede desuden apotekerne til at rose deres 

medarbejdere for deres indsats. 

”På rigtig mange arbejdspladser fortæller ansatte, 

at de gør et godt stykke arbejde, men ingen lægger 

mærke til det. Så husk, at ros og anerkendelse er en 

af de bedste måder at skabe arbejdsglæde på,” lød opfordringen.

Jette Havbo, Birgit Lilleør og Stefan Peturson 

Apotekerpoker på gulv 

Alexander Kjerulf 

A P O T E K E R K O N F E R E N C E 

Tilstedeværelse eller fravær af resultater og relationer 

kan ifølge Alexander Kjerulf forklare 80-90 procent 

af medarbejdernes arbejdsglæde - eller mangel 

på samme. Afhængig af, hvilken medarbejdertype 

man er, kan det ene vægte mere end det andet, og udfordringen 

er så at lære sine medarbejdere at kende, 

så man ved, hvad der skal til. 

”Nogle medarbejdere sidder bare helt stille på deres 

plads, og er helt vildt glade - man kan bare ikke se det 

på dem. Alle mennesker er forskellige og skal behandles 

forskelligt. Det kræver, at man kender sig selv og 

sine medarbejdere,” sagde han. 

Stil opgaver og ros efter type 

Med udgangspunkt i pokerkortene forklarede Alexander 

Kjerulf, hvad der gav de enkelte typer arbejdsglæde. 

De detaljeorienterede Spar-typer får arbejdsglæde, 

når de oplever, at der er styr på tingene, og der er brug 

for deres viden. Klør-typerne får arbejdsglæde af at få 

sat et mål, som de kan gå efter. Hjerterne får arbejdsglæde, 

når der er en hyggelig stemning, og Ruderne 

får arbejdsglæde af udfordringer og uforudsigelighed 

på arbejdspladsen. På samme måde kan typerne bruges 

til at sikre, at medarbejderne stilles de rigtige opgaver 

afhængig af, om der er brug for grundighed eller 

kreativitet - og roses for det, der betyder noget for 

dem. 


15


16 


Sproget er nøglen 

Sæt større fokus på sproget mellem hinan- 

den ude på apotekerne, lød rådet til apo- 

tekerne fra erhvervspsykolog Maja Loua 

Haslebo. 

Af journalist Lise Møller Aarup. Foto Mikkelsen+Ko 

Alle har et moralsk ansvar for at få arbejdsfællesskabet 

til at glide - og ét af de vigtigste værktøjer er sproget. 

Derfor nytter det ikke noget at brokke sig. Når man 

er utilfreds med noget, skal man i stedet formulere, 

hvordan det kan gøres bedre - og hvilke ønsker og 

forhåbninger man har til arbejdsfællesskabet. Sådan 

lyder det enkle budskab fra Maja Loua Haslebo, som 

udover at være erhvervspsykolog også er forfatter til 

en række bøger om emnet. 

Oplægget på Apotekerkonferencen var ganske teoretisk, 

og hun åbnede op for en lang række termer, 

som i apotekssammenhæng var nye. Blandt andet 

talte hun om apotekere som ”ledere af arbejdsfællesskaber 

- og ikke af enkeltpersoner - hvor vi er sat sammen 

for at udrette noget,” ligesom hun forklarede, 

at ”ledere kan ikke implementere forandringer eller 

sikre udvikling. Men derimod kan alle i arbejdsfællesskabet 

være med til at muliggøre det ønskværdige,” 

lød det fra scenen i Århus. 

Samskabelse 

Hun introducerede desuden begrebet ”samskabelse” 

som et udtryk for dét, der optimalt set foregår ude på 

arbejdspladsen: ”Det, vi skaber sammen, er vores virkelighed. 

Når medarbejdere taler om arbejde og trivsel, 

er det en måde at tale om den sociale virkelighed. 

Og vores opfattelse af trivsel er noget, vi alle er med 

til at skabe i dagligdagen. Alle kan bidrage til en god 

trivsel gennem sprog og kommunikation, og alle er 

forpligtede til at bidrage.” 

Hun understregede, at alle i en arbejdsorganisation 

er forpligtet til omhyggeligt at arbejde med sproglige 

bidrag. Derfor er det ifølge psykologen mindre nyttigt 

at slå i bordet og sige, at man er frustreret, for det 

skaber ikke noget. 

Maja Loua Haslebo 

”Det er fint at gøre opmærksom på, at noget er et 

problem. Men det må jo så bunde i, at man ønsker sig 

noget bedre. Og her bliver det første et nyttigt bidrag, 

hvis man fokuserer på - og formulerer - hvad der er 

ønskværdigt. Nogle gange glemmer man, at man er 

der for at bidrage til et fælles,” sagde hun. 

Kun lidt vægt på anerkendelse 

I hendes begrebsverden skal det ellers så populære ledelsesværktøj 

anerkendelse slet ikke vægtes så højt. 

For det er slet ikke meningen, at man skal arbejde 

med personlig udvikling, når man går på arbejde, mener 

hun: 

”Det er meget udbredt at arbejde med anerkendelse. 

Men arbejdet er ikke en udviklingsklub. Vi er 

sammen i arbejdsfællesskabet for at udrette noget, og 

lederne skal fastholde fokus på, at vi alle skal bidrage 

til den fælles sag,” sagde Maja Loua Haslebo.

Og den overbevisning er det vigtigt at holde fast 

i som leder. Man skal have medarbejdere, som er 

overbeviste om, at de både kan, skal og vil. Hvis det 

ikke er tilfældet, så har arbejdsfællesskabet forringede 

handlemuligheder og kreativitet til at skabe god dialog, 

ifølge psykologen. 

Lave forventninger 

Maja Loua Haslebo fortalte også om medarbejdere, som 

lever ned til lavere forventninger. Hun uddybede: 

”De ansatte, som I forventer noget af, de kommer til 

spændende møder. I kommunikerer med dem og har 

ofte hævede øjenbryn, når I taler med dem. Og de andre 

- de lever ned til de lavere forventninger, I har.” 

Hun tilføjede, at det er svært at arbejde bevidst med 

”høje forventninger.” Men i stedet rådede hun til, at 

lederne bestræber sig på at arbejde med egne forventninger, 

for det er dem, som har indflydelse på handlingerne. 

Og så mindede hun om, at det er en forpligtelse 

for alle at møde andre med høje forventninger, 

ligesom det er en forpligtelse, at lederen sætter sig i 

andres position, organisatorisk placering og jobfunktion 

- og altså ikke menneskelige type. 


”Omvendt skal medarbejdere også kunne sætte sig 

ind i jeres position som ledere, så de nemmere vil 

kunne forstå jeres overvejelser og beslutninger. Og 

det kræver altså formidling fra jeres side. Fortæl hvad 

I mener, og hvad I overvejer, synes og gør.” 

Sproget er nøglen 

I det hele taget er sproget nøglen til mange gode arbejdsprocesser, 

og det kommer ofte til udtryk, når vi 

eksempelvis giver hinanden muligheder via spørgsmål 

og kommentarer til hinanden. Som medlem af 

et arbejdsfællesskab får man nemlig indirekte invitationer 

til at vise sig kompetent, når man bliver spurgt 

”Hvad tænker du om denne sag?”. Eller også giver 

en manglende invitation mulighed for at vise sig inkompetent, 

for eksempel ”Det har du nok ikke nogen 

mening om.” 

Derfor råder Maja Loua Haslebo til, at man overfor 

hinanden er meget omhyggelige med sproglige detaljer 

- og hun minder om, at alle har et organisatorisk 

medlemskab til et arbejdsfællesskab, hvor man 

er forpligtet til at formulere sig med åbne spørgsmål. 

Ting, apotekerne kan 

overveje ifølge 

Maja Loua Haslebo: 

• Afdæk ønsker frem for problemer. 

• Formuler forhåbninger frem for 

utilfredshed. 

• Du er først klar til at bidrage 

sprogligt, når du har omformuleret 

frustrationer til noget, 

man kan skabe sammen. 

• Byg videre på noget kendt 

viden, når det skal ske noget nyt. 

• Anerkendende udforskning 

giver opmærksomhed på, at man 

selv udvikler sig. 


17


18 


Debat om fremtidens 

attraktive arbejdsplads 

Fleksibilitet, opgaveglidning, arbejdskultur 

og målinger var blandt emnerne, da forman- 

den for Apotekerforeningen, formanden for 

Farmakonomforeningen og næstformanden 

for Pharmadanmark satte hinanden stævne 

til en paneldebat på Apotekerkonferencen. 

Af journalist Iben Nielsen. Foto Mikkelsen+Ko 

Hvordan sikrer man spændende opgaver og udfordringer 

til apotekets ansatte - på tværs af alder og 

faglig baggrund? Det var omdrejningspunktet for en 

uformel paneldebat mellem repræsentanter for de tre 

faggrupper på apotekerne; Niels Kristensen, formand 

for Apotekerforeningen, Susanne Engstrøm, formand 

for Farmakonomforeningen, samt Ole Holm Iversen, 

nyvalgt næstformand for Pharmadanmark og til daglig 

souschef på Nykøbing Falster Svane Apotek. 

Med DR-journalist Kåre Quist som sikker ankermand 

blev panelet ledt igennem en række apoteksnære emner 

som åbningstider, arbejdskultur, effektivitetsmålinger 

og farmaceutudlevering. Rammen blev sat af 

seks små film, hvor farmaceuter og farmakonomer 

præsenterede forskellige dilemmaer. 

Susanne Engstrøm, Ole Holm Iversen, Kåre Quist, Niels Kristensen. 

Skel i alder og fag 

Fællesnævneren var et fokus på, hvordan man sikrer 

spænding, udfordringer og faglig udvikling for på 

samme tid at kunne tiltrække nyuddannede og fastholde 

de erfarne kræfter. Der viste sig nemlig et skel, 

ikke blot mellem de to medarbejdergrupper men også 

mellem de forskellige generationer på apoteket. Et 

skel, man skal være opmærksom på, når man fordeler 

arbejdsopgaver, sagde Niels Kristensen: 

”Yngre ambitiøse farmakonomer er mere aktive end 

de tidligere generationer og mere bevidste om selv at 

pege på opgaver. Så det er en ledelsesopgave at sørge 

for, at alle har noget spændende at lave,” sagde han.

De ældre er ikke ydmyge 

Susanne Engstrøm var enig i, at de unge er meget bevidste 

om deres eget værd og søger afveksling - men 

hun kunne ikke genkende billedet af, at ældre medarbejdere 

bliver kørt over af unge, fremadstormende 

kolleger: 

”Det er en stor gruppe farmakonomer på min alder 

og lidt yngre, der er tilbage på fuld knald, efter deres 

børn er blevet større. Nu er det dem, der gør en forskel 

og dem, der sidder med alle de spændende opgaver. 

De er bestemt ikke ydmyge! Udfordringen er bare, at 

rigtig mange af dem går på pension de kommende år. 

Så vi skal kunne tiltrække de unge og det kræver, at vi 

har noget at tilbyde dem,” sagde Susanne Engstrøm 

og foreslog at bruge løntillæg som trækplaster. 

Vi skal blive bedre til at dele 

Der var enighed blandt de tre i panelet, at det som 

udgangspunkt er positivt, at den unge generation 

kræver spændende opgaver. Men det kan dog være 

et problem, hvis det betyder, at det ikke opfattes som 

prestigefyldt at arbejde i skranken. 

”Vores kerneopgave er rådgivning, så vi skal finde 

en måde at gøre den opgave til den mest prestigefyldte. 

Sådan er det desværre ikke i dag. Det er hårdt 

både psykisk og fysisk at stå op hele dagen og rådgive 

kunder. Jeg tror, vi er alt for traditionelle i vores fordeling 

af opgaverne. Vi skal blive bedre til at dele,” 

sagde Niels Kristensen. 

Ole Holm Iversen supplerede den pointe med et 

konkret forslag om sætte to navne på alle opgaver, 

så drift og udvikling deles efter interesse. Fra Susanne 

Engstrøm kom der et forslag om et kvalifikationstillæg 

for god rådgivning for at trække medarbejdere til 

skranken. Her kan den nye mulighed for tidsbegrænsede 

kvalifikationstillæg bringes i spil. 


Farmaceut eller farmaceutisk? 

Skellet mellem de to faggrupper viste sig i debatten 

om receptfornyelse og farmaceutudlevering - en opgave 

som apotekets personale gerne vil overtage for 

at aflaste lægerne. Begge faggrupper bød ind på opgaven 

- med et forskelligt ordvalg - men ifølge Ole 

Holm Iversen vil det udvande fagligheden, hvis andre 

end farmaceuter certificeres til at løse opgaven. 

”Lægerne har fem plus syv års uddannelse, og hvis 

vi vil matche det troværdigt, skal opgaven ikke løses 

af farmakonomer med en treårig uddannelse. Det kan 

blive en tung faglig opgave, som de ikke er klædt på 

til,” lød det fra Ole Holm Iversen, der bevidst brugte 

ordet farmaceutudlevering. 

Susanne Engstrøm foretrak ikke overraskende vendingen 

farmaceutisk udlevering for at signalere, at 

opgaven er farmaceutisk, men ikke nødvendigvis udføres 

af en farmaceut. 

Hun mindede om, at alle filialer i praksis drives 

uden en farmaceut, og for at sikre et ensartet niveau 

bør opgaven derfor funderes bredere rent fagligt. 

Har lært at sige fra 

”Jeg kan godt se, at nogle farmakonomer ikke er parat 

til opgaven, men det er der altså også farmaceuter, 

der ikke er. Vi har via vores uddannelse lært at sige fra 

og give ansvaret til en farmaceut, når vi ikke føler os 

rustet. Derfor kan vi godt bidrage,” sagde hun. 

Ifølge Niels Kristensen kan det dog hurtigt blive en 

politisk afgørelse, hvem der får tildelt kompetencen. 

”Når man skal diskutere med politikere, er det lettere 

at flytte dem ét trin end to ad gangen. Derfor 

kan der være god idé at starte med én faggruppe og 

enkelte medicinområder og så lade udviklingen ske,” 

lød det fra apotekerformanden. 


19


20 

P A R A L L E L S E S S I O N E R N E 

Overskuelig skemaplanlægning 

Frederikssund Apotek med apoteker Lise Larsen 

i spidsen har været et af de syv testapoteker 

på det nye skemaplanlægningssystem Staff, og 

hun delte velvilligt ud af sine erfaringer med 

det nye system. Systemet er webbaseret, så Lise 

Larsen inviterede alle tilhørere til en virtuel 

gennemgang af Frederikssund Apoteks måde 

at bruge Staff på. På et lærred kunne de øvrige 

apotekere blandt andet se - og spørge ind til - 

hvordan man laver en total styring af de ansattes 

overarbejde/afspadsering. Apotekeren fremhævede 

desuden den overskuelige planlægning 

og oversigter, medarbejderplaner på Web-side 

og det komplette ferie- og feriefriregnskab. Systemet 

skal efter planen være integreret med 

Apotekerforeningens lønsystem i april 2010. 

Lise Larsen 

En krævende d 

generation på Pharmakon 

Tina Schilling Hansen, der er uddannelsesansvarlig 

på Pharmakon, fortalte om den nye ordning 

for farmakonomuddannelsen, der blev indført 

i 2007. Der optages cirka 220 på uddannelsen 

hvert år, og hun fortalte, at Pharmakon har satset 

meget på markedsføring af uddannelsen flere 

af de steder, hvor de unge selv færdes. Ikke blot 

med plakater på ungdomsuddannelsesstederne 

og oplæg ved farmakonomer, men også hjemmesider, 

udsendelser på Kanal København, radiospots 

samt videoer til Facebook og Youtube 

hører til de metoder, som anvendes. Tina Schil- 

Massiv indsats 

bragte ventetiden ned 

Da apoteker Camilla Bangert overtog Rødovre 

Apotek i 2006, var det uofficielle mål for 

ventetiden, at ingen kunder måtte overnatte 

på apoteket. Reelt var ventetiden nemlig så 

lang, at den slet ikke kunne måles. Blandt 

udfordringerne var et apotek, der fysisk var 

dimensioneret til den halve omsætning, en 

række besværlige arbejdsgange og en opgivende 

holdning blandt personalet. Camilla 

Bangert berettede om en massiv indsats, der 

foruden kortere ventetider har ført til større 

tilfredshed blandt personale og kunder samt 

en stigende omsætning. Første skridt var at 

skabe forståelse for, at situationen var uacceptabel 

og et fælles ansvar. Apotekeren byggede 

om og udvidede antallet af terminaler fra 4 til 

10. Hun indkøbte robot og nyt kønummersystem 

og omlagde til direkte ekspedition. Faste 

arbejdsrutiner blev brudt, alle arbejdsgange 

blev gennemgået for at fjerne spild, og en 

dagsansvarlig blev sat til at prioritere opgaver 

og ressourcer. Løbende er ventetidsmålene sat 

ned, så det officielle mål nu lyder på, at 85 

procent skal ekspederes indenfor 12 minutter. 

”Det har været en lang rejse, men den er ikke 

slut s endnu. Hvert tiltag har hjulpet en kort 

periode, p men så skal vi finde på nye tiltag,” 

sagde s apotekeren og bad derfor tilhørerne om 

konkrete, k gode råd til at få ventetiden endnu 

længere læ 

ned. 

ling Hansen kunne fortælle, at Pharmakon, så 

snart de studerende er blevet optaget på skolen, 

bruger mange kræfter på, at de studerende holder 

ved og gennemfører uddannelsen. Gennemsnitsalderen 

på de studerende er stigende, og der 

kommer også flere mænd til.

Jørgen Moestrup 

Robotinvestering 

kræver mange overvejelser 

Tænk jer godt om, før I investerer, lød det fra 

apoteker Jørgen Moestrup, Ringsted Apotek, der 

delte sine erfaringer med at anskaffe og drive 

robot på apoteket. Først skal man overveje 

placering i forhold til apotekets arbejdsgange 

og analysere sine krav til blandt andet funktionalitet, 

kapacitet og hastighed. Der er også 

bygningsmæssige og arbejdsmiljømæssige 

forhold at tage hensyn til. Før valg af leverandør 

kan man besøge kollegaer med forskellige 

robotter og lytte til deres erfaringer, også i relation 

til snitflader med apotekets it-system. 

Der er også økonomiske overvejelser, for ifølge 

Jørgen Moestrup skal man over en periode 

kunne spare 1,5-2 ansatte for at kunne forsvare 

en investering på op mod tre mio. kroner. I 

hele processen er det afgørende, at man som 

leder går forrest og involverer personalet. Efter 

to år med robot kan Ringsted Apotek berette 

om færre fejl, mere tid til rådgivning og 

mersalg, færre unødige skridt efter varer, mindre 

lager - og i det hele taget mere tilfredse 

medarbejdere. Blandt ulemperne er et mere 

stillestående arbejde, der blandt andet stiller 

krav til gulvunderlaget. 

Sundhedsydelser 

I sessionen om sundhedsydelser præsenterede 

Ingrid Lysholdt, sygeplejefaglig udviklingskonsulent 

i Århus Kommune, ideer til, hvordan apotekerne 

kan bidrage med mere kvalitet i håndtering 

af medicin på sundheds- og omsorgsområdet. 

Blandt er det et ønske, at farmaceuter kommer 

til at spille en langt mere aktiv rolle med 

hensyn til kvalitetsudvikling, og det kan blandt 

andet ske gennem undervisning af andre faggrupper 

og konkret gennemgang af borgers medicin. 

Hun fortalte, at foreløbige resultater fra et 

konkret projekt, hvor to apoteker i Århus leverer 

P A R A L L E L S E S S I O N E R N E 

Brug tid på 

Den Danske Kvalitetsmodel 

Apotekerne Elise Kjellerup Gerstrøm og Vibeke 

Dengsø fortalte om deres respektive erfaringer 

med at blive akkrediteret til Den Danske Kvalitetsmodel. 

Elise Kjellerup Gerstrøm fra Horsens 

Svane Apotek havde prøvet at være certificeret 

før. En af hendes centrale pointer var, 

at standarderne skal gennemgås ordentligt for 

medarbejderne, ligesom der skal være en tydelig 

fordeling af ansvar. ”Afsæt tid til arbejdet, 

det er ikke venstrehåndsarbejde,” lød det. 

Hun syntes, at det havde været en fordel at 

have en rådgiver fra IKAS tilknyttet, ligesom 

hun anbefalede at lave interne audits med 

andre apoteker. Vibeke Dengsø fra Horsens 

Løve Apotek tog tråden op, da hun var netop 

den apoteker, Elise Kjellerup Gerstrøm havde 

samarbejdet med. I modsætning til Gerstrøm, 

havde Dengsøs apotek ikke tidligere haft en 

kultur omkring certificering, og hun lagde 

vægt på, at der skal uddannes en kvalitetsansvarlig 

og udarbejdes en tidslinje for forløbet. 

At blive indstillet til akkreditering havde været 

en krævende proces, indrømmede hun, 

men blandt fordele ved arbejdet fremhævede 

Dengsø, at det havde givet ”synlige fælles 

mål, forståelse for kvalitet og overblik.” 

ydelser til to plejehjem, viser flotte resultater. Og 

en sidegevinst ved den tætte konktakt er, at der 

bliver drøftet andre faglige emner mellem personalegrupperne 

på hhv. plejehjem og apotek. Hun 

blev flankeret af praktiserende læge Jørgen Ærthøj 

fra Svenstrup, som talte varmt for et øget samarbejde 

mellem læger og farmaceuter. Blandt andet 

så han gerne faste, årlige møder mellem de to faggrupper, 

ligesom han ønskede sig fælles strategier 

på blandt andet dosisdispenseringsområdet. I det 

hele taget så han gerne bedre løsninger på kontaktmuligheder. 


21


22 

S I K K E R M E D I C I N – I N T E R V I E W 

I Farmaci nr. 8 2009 bragte vi en artikel om et 

nystartet pilotprojekt med plejehjemsydelser 

til to plejehjem i Århus Kommune, hvor Århus 

Vejlby Apotek og Århus Løve Apotek samarbejder 

med hver deres plejehjem. Pilotpro- 

Århus: 

Sikker medicin på 

plejehjem via apoteker 

Rådmanden for Sundhed og Omsorg i År- 

hus Kommune, Dorthe Laustsen (SF), gør 

her en midtvejsstatus på pilotprojektet. Det 

er frugtbart med den tætte kontakt til apote- 

kerne, siger hun. 

Af journalist Anders Høj Eggers 

Hvad er den overordnede fordel ved at samarbejde 

med apotekerne om mere sikker medicinering? 

”Med projektet skal vi sikre, at der ikke sker fejl og 

uhensigtsmæssige hændelser. Parallelt hermed er der 

også fokus på at udvikle samarbejdet mellem de praktiserende 

læger og hjemmesygeplejen, så borgerne får 

den medicin, lægen har ordineret. 

Apotekerne har i mange år arbejdet med kvalitetssikring 

af arbejdsgange, og med disse erfaringer kan 

de med nye øjne gennemgår plejeboligens kvalitetssikring 

af medicinhåndteringen.” 

Hvad betyder samarbejdet for plejehjemsbeboerne? 

”For beboerne betyder det først og fremmest, at de 

får den medicin, de har brug for, og at vi sikrer, at der 

ikke sker fejl i medicineringen.” 

jektet varer frem til april 2010, hvor det skal 

evalueres, men rådmand for Sundhed og Omsorg 

i Århus Kommune, Dorthe Laustsen (SF), 

er allerede her midtvejs i projektet klar til at 

gøre en status. 

Dorthe Laustsen

Hvad forventer I af pilotprojektet? 

”I Århus Kommune arbejder vi målrettet på at forbedre 

medicinhåndteringen i plejeboliger. Lokalt arbejder 

vi på at øge medarbejdernes viden om medicin 

blandt andet på baggrund af den særlige viden, 

som farmaceuter kan tilføre. Farmaceuterne inddrages 

også i forhold til borgerne, der tilbydes en gennemgang 

af deres medicin og eventuelle kosttilskud, 

og kan i givet fald videregive information om medicinproblemer 

til hjemmesygeplejersken og borgerens 

egen læge.” 

Projektet er nu midtvejs, og der er allerede høstet 

positive erfaringer. Hvad er det mest positive indtil 

videre? 

”Personalets aktive deltagelse i at komme med ændringsforslag, 

der øger sikkerheden omkring de forskellige 

arbejdsgange ved medicin – lige fra modtagelse 

af medicin fra apoteket, opbevaring, administration 

og til destruktion af medicinen. Personalet 

oplever også den tætte kontakt til en farmaceut som 

positiv – det bliver nemmere at stille spørgsmål omkring 

medicinen og de forskellige administrationsformer.” 

S I K K E R M E D I C I N – I N T E R V I E W 

Lene Hurup Kristoffersen, farmaceut på Århus Løve Apotek og apotekets primus motor i pilotprojektet. 

Hvordan kunne man forestille sig, at samarbejdet 

mellem apotekerne og plejehjemmene kunne føres videre, 

når pilotprojektet er slut? 

”Projektet skal evalueres til april, og derefter skal der 

tages stilling til om projektet, eller dele af det, skal 

implementeres på kommunes øvrige lokalcentre og 

indgå i vores samlede indsats omkring kvalitetsudvikling 

af medicinhåndtering.” 

Hvilken betydning får de gode relationer og erfaringer, 

der er opsamlet i løbet af dette pilotprojekt, for 

mulige samarbejder i fremtiden? 

”Det har åbnet op for, hvor vigtigt det gode samarbejde 

med apotekerne er. Det er meget frugtbart at have 

denne tætte kontakt til apotekerne og meget vigtigt 

med det tætte samarbejde med både apoteker, hjemmesygeplejen 

og de praktiserende læger.” 

Kan du anbefale andre kommuner at sætte gang i et 

tilsvarende samarbejde med apotekerne? 

”Jeg ved de har kørt et lignende projekt i Lyngby Tårbæk 

kommune og de har anbefalet det til os. Hvorvidt 

vores erfaringer kan bruges af andre kommuner må 

afhænge af vores evalueringer af projektet til april.” 


23


24 

S I K K E R M E D I C I N 

I Århus Kommune arbejder de målrettet på at 

forbedre og kvalitetssikre medicineringen og medicinhåndteringen 

på plejehjemmene, og apotekerne 

er en vigtig del af det udviklingsarbejde, 

der skal sikre en kontinuerlig og systematisk medicinhåndtering 

på lokalcentrene, så der ikke 

sker fejl og uhensigtsmæssige hændelser. 

Sikker medicin 

Apoteksfarmaceuter samarbejder med plejehjemspersonalet 

og kommer med gode råd til 

medicinhåndtering. Formålet er dels at undgå, at 

der deles forkert medicin ud, dels at sikre, at beboerne 

ikke får anden medicin end den, de har 

brug for. Det er plejehjemmet Caritas i det nordlige 

Århus og plejeboligerne Borgvold i Viby, der 

deltager i pilotprojektet sammen med Århus Vejlby 

Apotek og Århus Løve Apotek. 

Fordele ved samarbejde 

Apoteker Bodil Brock, Århus Løve Apotek, er 

medlem af styregruppen for projektet og kvitterer 

for Dorthe Laustsens positive meldinger 

om de foreløbige fordele ved pilotprojektet. 

”Det er meget positivt, at rådmanden her midt 

i projektet kan se, at der er fordele at hente i et 

tæt samarbejde mellem plejehjem og apotek og 

velkendte retningslinier for medicineringen på 

plejehjemmet, så selv en helt grøn vikar på plejehjemmet 

ved, hvordan medicinhåndteringen 

skal være.” Bodil Brock slår også fast, at apoteket 

og plejehjemmet står skulder ved skulder i 

en god fælles læringsproces. ”Samarbejdet med 

plejehjemmet er et skoleeksempel i videndeling. 

Det er vigtigt for os, at det ikke bare er instrukser, 

de skal efterleve, men instrukser som 

vi har udarbejdet i fællesskab. Det har givet en 

høj grad af ejerskab til instrukserne, og det giver 

en meget større sandsynlighed for, at medicinen 

bliver taget rigtigt.” 

Peter Lund Nielsen. 

Bred projektet ud 

Når pilotprojektet afsluttes i løbet af foråret 

2010, skal der tages stilling til, hvordan erfaringerne 

skal udbredes til de øvrige plejeboliger i 

Århus Kommune. For de to apotekere er der ingen 

tvivl om, hvad der skal ske. ”Vores mål er, 

at det ikke blot skal være et projekt på to plejehjem, 

men at det skal implementeres fast på alle 

plejehjem i kommunen, og dermed komme alle 

medicinbrugere til gode. Det er ikke lovpligtigt 

i Danmark, men det er sund fornuft og relevant 

brug af apotekets medarbejdere at gøre det alligevel,” 

siger Peter Lund Nielsen. Det er vigtigt med 

undervisning og opdatering af personalet, understreger 

han. ”Der er meget medicin at holde 

styr på og dermed også muligheder for at begå 

fejl. Jeg er meget tilfreds med, at apotekerne og 

plejehjemmene sammen kan forbedre beboernes 

sundhed,” siger Peter Lund Nielsen.

Medisam: 

Faglige udfordringer 

for de studerende 

Farmaceutstuderende på apoteksophold 

foretager medicingennemgange og får erfa- 

ring fra virkeligheden som en del af forsk- 

ningsprojektet Medisam 

Af journalist Anders Høj Eggers 

Medisam er et fælles forskningsprojekt mellem uddannelsesapotekerne, 

de farmaceutstuderende på 

studieophold og Det Farmaceutiske Fakultet om medicingennemgang 

og medicinafstemning. De farmaceutstuderende 

på apoteksophold foretager medicingennemgange, 

både i primærsektoren, på plejehjem 

og på sygehuse. 

Flere fordele 

Projektet lyder nærmest som en slags farmaceutisk 

”syv fluer med et smæk”. I hvert fald er de gode takter 

svære at komme udenom, fortæller Anissa Aharaz, 

souschef på København Trekroner Apotek i Valby 

og vejleder for to farmaceutstuderende i forbindelse 

med Medisam-projektet. ”Det er en stor fordel for 

kunderne, fordi de får optimeret deres lægemiddelbehandling. 

Det er en stor fordel for de studerende 

selv, for de får afprøvet deres kompetencer i praksis 

og får mere viden om apoteket og kunderne. Samtidig 

får apoteket prøvet grænser af med forskellige 

ydelser, som går hånd i hånd med de faglige kompetencer,” 

siger hun. Ellen Westh Sørensen er lektor på 

Farmaceutisk Fakultet og projektleder for Medisamprojektet, 

som kører over tre år og slutter i 2010. De 

to første år har fokus været på polyfarmacipatienter 

med Type-2 diabetes. Formålet med projektet er at få 

udviklet en samarbejdsmodel mellem apoteker, læger 

og sundhedspersonale i det hele taget, sådan så både 

patienterne, farmaceuterne og lægerne er inde over at 

løse de lægemiddelrelaterede problemer, der findes. 

”Vi mener ikke, de kan løses, uden vi går sammen,” 

siger Ellen Westh Sørensen. 

S T U D E R E N D E P Å A P O T E K 

Interesse for samfundsfarmaci 

De farmaceutstuderende er en del af løsningen, og en 

af de farmaceutstuderende, der har været med i projektet, 

er Michala Nyvang. Hun havde apoteksophold 

på København Trekroner Apotek med Anissa Aharaz 

som vejleder, og ser Medisam som en naturlig del af 

det at være på apoteksophold. ”Rent farmaceutfagligt 

har jeg tilegnet mig en viden om en række præparater, 

som jeg ikke havde i forvejen. Der er en del ting, 


25


26 


der skal undersøges og slås op, når man laver medicingennemgange,” 

siger Michala Nyvang. Hun mener, 

at den obligatoriske medicingennemgang, man 

skal lave som studerende på apoteksophold, helt naturligt 

hører hjemme som en del af et forskningsprojekt, 

når det nu er i gang. Ikke mindst, fordi det er en 

af de bedste ting ved farmaceutprofessionen, fortæller 

hun. ”Det bedste ved at være med i projektet var 

at kunne få lov til at hjælpe de mennesker, for medicineringen 

betyder så meget for deres livskvalitet. 

Det rent samfundsfarmaceutiske har altid interesseret 

mig meget, og det siger mig mere end bare at sidde 

på et kontor. Jeg vil ud at hjælpe,” siger Michala Nyvang. 

118 medicingennemgange 

I 2009 har 50 studerende foretaget 118 medicingennemgange 

af polyfarmacipatienters medicinering 

(her defineret som diabetikere, der anvender fire eller 

flere præparater), og det kom der 300 interventionsforslag 

ud af. Selvom den mest mærkbare forandring 

af en medicingennemgang måske er den, som 

patienten oplever, kan man også mærke, at der sker 

noget for de studerende, fortæller Anissa Aharaz. ”Vis 

de studerende, at man har tillid til dem, og så blomstrer 

de. De studerende skal ikke bare hjælpe til med 

praktiske ting eller gå i skranken, når de er på apoteksophold. 

Jeg har sagt til dem, at jeg gerne vil have, 

Praktiserende læge Steffen Aas Simonsen har praksis 

i Valby i København og deltog i projektet i år. En 

farmaceutstuderende foretog medicingennemgang 

på nogle af hans patienter, og samarbejdet mellem 

læge og farmaceutstuderende (ikke Michala Nyvang, 

men en medstuderende ved navn Christina) 

gik godt, fortæller Steffen Aas Simonsen: 

”Overordnet har det været positivt. Den farmaceutstuderende 

stillede kritiske spørgsmål om 

kombinationer, dosering og indikationer. Det var 

fint, at hun stillede spørgsmål ud fra sin viden. 

Hun kom også med forslag til alternative medicinske 

løsninger. Jeg føler slet ikke, at jeg bliver 

gået i bedene. Hvis jeg ikke ville høre hendes 

forslag, havde jeg sagt nej til at være med,” siger 

Steffen Aas Simonsen, der diskuterede forslagene 

med den farmaceutstuderende i forhold til complianceudfordringer, 

og hvad der kunne lade sig 

at medicingennemgang bliver en dagligdags ting på 

apoteket. Jeg kan se, at deres farmakologi er i orden. 

De mangler kun kendskab til apotekspraksis, til kunderne 

og til samarbejde og kommunikation med andre 

sundhedsprofessionelle,” siger hun. Ellen Westh 

Sørensen er enig. ”Vi vil gerne, at de, mens de er på 

studieophold på apotek, lærer om apoteket og vejledningen 

til kunderne, og de skal også kunne se, hvad 

en læge laver i forhold til medicinen. De studerende 

kan mærke, at de er dygtige og deres faglighed kan 

bruges til noget. Generelt har de studerende været 

meget selvstændige, og samarbejdet har kørt godt. 

”Jeg er deres vejleder, så hvis de har brug for mig, er 

jeg der med det samme. Vi har to timer fast til vejledning 

hver uge, og jeg skal have alt fra dem på skrift. 

Så kan jeg give bedre tilbagemeldinger på deres arbejde,” 

siger Anissa Aharaz. 

Færdigt projekt 

Ifølge Ellen Westh Sørensen er der store fordele at høste 

for de medvirkende, når projektet slutter i 2010. 

”Så har vi nogle uddannelsesapoteker, som har fået 

tættere kontakt med deres praktiserende læger, vi har 

nogle studerende, som er meget bedre klædt på til det 

farmakoterapeutiske, samtidig med at vi som forskere 

har fået viden om, hvordan medicingennemgangene 

kan gennemføres i samarbejde med alle parterne og 

publicerer artikler om det,” siger hun. 

gøre i praksis. ”Patienter med livstilssygdomme er 

svære at rykke ved. Det er klart, vi har grænser for, 

hvor vidt vi går med patienterne, hvis de ikke følger 

anvisninger,” siger han. Steffen Aas Simonsen 

understreger, at de er meget åbne i hans praksis. 

”Jeg har praktiseret i 7 år, og hvis det er noget, der 

kan bidrage til, at vi ser anderledes på tingene, vil 

jeg gerne bidrage. Vi vil gerne modtage studerende 

og uddannelseslæger, for det giver mulighed 

for at lære fra sig. Det er givende i sidste ende,” 

siger han.

Status for Medisam 2009: 

50 Studerende 

22 primærapoteker i samarbejde med 

praktiserende læge 

3 primærapoteker i samarbejde med plejehjem 

1 sygehus i samarbejde med sygehusafdeling 

118 medicingennemgange er foretaget 

300 interventionsforslag er udarbejdet 

86 procent af de studerende har tilkendegivet, at 

deres udbytte af Medisam var godt eller meget 

godt. De største fordele ved Medisam ifølge de 

studerende: 

”Man ved meget mere om type-2 diabetes og 

de problemer patienterne oplever. Det er på et 

mere praktisk niveau end den teori vi har.” 

Ironman 

Performance Gel forfod 

Forfodsindlæg som giver støtte 

og komfort til forfods-området. 

Den dobbelte densitet 

forbedrer både stødobsorberingen 

og returenergien. 

Den antibakterielle overside 

eliminerer bakterieflora og 

reducerer friktion. 

Varenr. 42-903, Onesize 

Vejl. udsalg kr. 100,00 

Indkøbspris kr.37,00 

Ironman 

Performance Gel helsål 

Sålen med dobbelt densitet 

kombinerer virkelig god stødabsorbering 

og returenergi. 

Hælkop-formen yder ekstra 

stødabsorbering samt stabilitet 

i hælområdet. Den antibakterielle 

overflade reducerer 

friktion og lugtgener. 

Varenr. 39-651, Str. 1 - 6 

Vejl. udsalg kr. 200,00 

Indkøbspris kr. 74,00 


”Godt med både kontakt til læger, sygeplejersker 

og patienter, lærer meget om kommunikation. 

Ens resultater bliver brugt til noget. Man får 

brugt sin farmakologiske viden i høj grad. Lærer 

hvordan andre ser på medicinering og sygdom.” 

”Udvikling i forhold til at arbejde tværfagligt 

og at jeg skal forholde mig til min profession og 

se mig i en rolle overfor en anden fagperson. Begrænsningen 

af ikke at bevæge sig over i lægens 

område men selv definere sine grænser.” 

”Patientinterview var utrolig givende. Dejligt 

at komme ind under huden på patienterne. Det 

tværfaglige arbejde mellem sektorerne. At have 

mulighed for at komme med interventionsforslag 

til lægen. At vise farmaceutens kompetencer 

overfor lægen og patienterne.” 

Kilde: Folder om Medisam 2009 

Ironman 

Performance Gel hæl cup 

Hæl cup med ekstra stødabsorbering 

og stabilitet. Er 

fremstillet af polyurethane 

gummi gel i 2 forskellige 

kvaliteter som absorberer tryk 

og er støddæmpende. Kan 

f.eks. anvendes til aflastning 

ved hælspore problemer. 

Varenr. 42-721, S/M, M/L 



Ironman 

Performance Gel sål 

Den anatomiske center-plade 

og den indbyggede svangstøtte 

sørger for stabilitet og 

sikrer en korrekt fodstilling. 

Indlægget absorberer stød 

som påvirker forfod og hæl. 

TPR Gel sikrer bedre returenergi 

ved f.eks. løb eller spring. 

Varenr. 39-719, Str. S, L 



Ironman 

Performance Gel hæl 

Hælindlægget er designet 

til at kombinere god stødabsorbering 

og returenergi 

for ultimativ ydeevne. 

Det anatomiske støddæmpningssystem 

absorberer stød 

og tryk, hvor hælen har mest 

brug for det. 

Varenr. 42-804, Onesize 

Vejl udsalg kr. 100,00 


Tennisalbue strop 

med gelpude 

Støttestrop med gelpude i 

neopren og nylonbånd, som 

giver god kompression ved 

tennisalbuesmerter. Dobbeltlukning 

for optimal tilpasning. 

Meget let og slidstærk. Har en 

“overgangsflap”, således at 

huden ikke kommer i klemme. 

Varenr. 4031, Onesize 



Ironman 

Total Support 

Nvanceret helsål med 

ekstra god svangstøtte og 

3-Pod Cushioning System for 

maksimal stødabsorbering og 

returenergi. Forfoden er udstyret 

med Crash Pad der sikrer 

optimalt afsæt. Sålen er foret 

med Antimicrobial-materiale. 

Varenr. 39-313, Str. 1-6 



Knæstrop Professionel 

med gelpude 

Knæstrop med gelpude til 

aflastning af senen under 

knæskallen og symptomer i 

forbindelse med “Springerknæ”. 

Giver ensartet trykfordeling 

på senen og optimerer 

derved et lige og korrekt træk i 

senen under knæskallen. 

Varenr. 4050, Onesize 



Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113 


27


28 

S U N D H E D S Y D E L S E R 

Kampagne 

skræmmer til rygestop 

”Hver eneste cigaret skader dig,” lyder 

formaningerne i Sundhedsstyrelsens stærkt 

udskældte skræmmekampagne mod ryg- 

ning. Men i modsætning til kritikerne, har 

landets apoteker oplevet positive rygere, 

hvilket har givet større interesse for ryge- 

stop hos kunder. 

Af Lasse Borgwardt Schmidt, freelancejournalist 

Illustration Lars-Ole Nejstgaard 

En gullig, grødagtig substans bliver trykket ud af et 

stykke hudfarvet latex, der skal gøre det ud for en 

yngre rygers forkalkede hjertepulsårer. En brødkniv 

gennemskærer en død ung mands blævrende hjerne, 

og afslører en rygerrelateret, dødelig blodprop. To scener 

om følgerne af rygning fra Ministeriet for Sundhed 

og Forebyggelse og Sundhedsstyrelsen - i øvrigt i 

tæt samarbejde med apotekerne - der har været stærkt 

kritiseret for at være for skrap kost. 

Men noget tyder på, at den kampagne, som sundhedsminister 

Jakob Axel Nielsen (K) selv har bragt 

hjem til Danmark fra Australien, har langt større gennemslagskraft 

end forudset af kritikere. Apotekerne 

har oplevet en mærkbart øget interesse for rygestopkurser 

siden kampagnen første gang løb hen over 

danskernes tv-skærme i oktober. 

Stor interesse for rygestop 

”Vi har set en meget kraftig øgning i efterspørgslen 

på apotekernes rygestopkursus og En kort samtale 

om rygestop. Apotekernes tilbagemeldinger er, at 

det helt klart skyldes kampagnen, som kunder ofte 

direkte omtaler, når de kommer ind på apoteket,” 

siger Camilla Kjeldal, farmaceut og kredskonsulent i


”...Apotekerne er ofte de 

første, der kommer i dialog 

med rygerne.” 

Danmarks Apotekerforening. Normalt afholder apotekerne 

et rygestopkursus halvårligt, men i kampagneperioden 

har søgningen til kurserne være så stor, 

at enkelte apoteker har afholdt syv kurser i kampagneperioden. 

Ifølge Camilla Kjeldal er forklaringen ret simpel. 

”Apotekerne er ofte de første, der kommer i dialog 

med rygerne, når de alligevel skal have rådgivning 

om medicin på apoteket. De skal alligevel ind på apoteket 

og måske hente medicin til rygerrelaterede sygdomme 

som KOL og astma,” forklarer Camilla Kjeldal. 

Erfaringer viser, at det er vigtigt at fange de rygerstop-motiverede, 

når de står på apoteket. Det er her 

de kan påvirkes med størst succes. Hvis de først skal 

henvises til andre steder, så opgiver de ofte tanken 

om rygestop. 

Normalt har apotekerne aftaler med mange kommuner, 

hvor apotekerne varetager dele eller hele 

kommunens rygestopindsats. Erfaringerne er, at kommunerne 

er glade for, at apotekerne kan løfte denne 

opgave, mens andre kommuner igen, desværre ikke 

kan finde midlerne til at tilbyde rygestop. Derfor skal 

mange borgere selv betale for et rygestopkursus, og 

det påvirker motivationen. 


29


30 


Slut med puljemidler 

Men med kampagnens udløb i januar 2010 er der ikke 

flere midler til gratis rygestopkampagner i apoteksregi. 

Dermed vurderer Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig 

direktør i Danmarks Apotekerforening, at apotekerne 

ikke i samme omfang som før har mulighed for at 

støtte op om kampagner fra sundhedsmyndighederne. 

”Hidtil har apotekernes gratis tilbud om rygestop i 

forbindelse med kampagner været finansieret af puljemidler 

fra Sundhedsministeriet, men puljemidlerne 

ophører her ved årsskiftet. Det er rigtig ærgerligt, da 

vi nu har bygget kompetencer og logistik op omkring 

rygestop og især ydelsen Kort samtale om rygning og 

rygestop på apotekerne. Dermed kan rygere ikke længere 

få tilbudt gratis rygestopkursus på apotekerne,” 

lyder vurderingen fra Lotte Fonnesbæk. 

Formålet med kampagnen har været at bidrage til 

at begrænse antallet af rygere, der ryger dagligt, og på 

den måde nedbringe sygeligheden og dødeligheden 

som følge af rygning. 

En undersøgelse af kampagnens 

foreløbige resultater viser, 

at hver tredje ryger har fået ændret 

deres syn på rygningens 

påvirkning af helbredet, mens 

40 procent siger, at kampagnen 

har fået dem til at tænke over, 

om de bør stoppe med at ryge. 

Det svarer til hver tredje af alle 

rygere. 

90 procent af rygerne siger, 

at de har set kampagnen. 

50 procent synes godt om 

kampagnen, mens 34 procent 

synes den er dårlig. Ni procent 

af rygerne angiver, at kampagnen 

har fået dem til at gøre et 

forsøg på at stoppe med at ryge. 

Det svarer til syv procent af alle 

rygere. 

Kampagnen en succes 

I Sundhedsstyrelsen bekræfter 

Jørgen Falk, der er kampagneansvarlig 

og chefkonsulent i Cen- 

ter for Forebyggelse i Sundhedsstyrelsen, de positive 

tendenser ved kampagnen. 

”Det er meget tilfredsstillende, og vi har tilsyneladende 

nået vores mål med kampagnen. At en tredjedel 

af rygerne finder kampagnen dårlig, er heller 

ikke overraskende, da en del af kernerygerne sandsynligvis 

føler sig hårdt ramt med kampagnen. Det 

er endnu for tidligt at sige noget om, hvor mange der 

rent faktisk holder op med at ryge inden for det næste 

halve år, men ingen tvivl om, at det ser fornuftigt 

ud,” siger Jørgen Falk. Hele kampagnen skal evalueres 

i foråret 2010, og Jørgen Falk vurderer, at det er vigtigt 

at holde en pause i en kampagne med så tunge 

budskaber. 

”Vi ser ofte, at kampagner bliver udvandet, når de 

kører intenst i længere tid. Det er i høj grad nyhedens 

interesse, der får rygerne til at reagere i forhold 

til eksempelvis rygestop. Hvis vi skal have en ny kampagne, 

vil det være fornuftigt at vente til eksempelvis 

efteråret,” siger Jørgen Falk. 

Erfaringer viser, at rygere bedst klarer et rygestop, 

hvis de får hjælp og støtte undervejs. Det kan være i 

form af rådgivning fra StopLinien, hos kommunen 

eller på apoteket. 

Om kampagnen 

Kampagnen fortsætter i uge 1, 2010. 

Kampagnekonceptet er oprindelig udviklet i 

Australien og har været anvendt i mange andre 

lande. 

Der anvendes kun kunstigt fremstillede legemsdele 

i kampagnematerialet. 

Se mere på www.stoplinien.dk

Le Broc - Frankrig 

FERIEBOLIGER 

FORSIKRINGSFORENINGEN FOR FARMACEUTER I DANMARK 

Nu foretages der lodtrækning for sommer- og efterårssæsonen i Forsikringsforeningens 

ferieboliger i Le Broc, Nice, Lucca i Toscana og på Bornholm. 

Er du Tryg familiekunde, dvs. er du registreret som ”Farmaceut Familie” kunde, eller 

med i apotekernes erhvervsordning i forsikringsselskabet Tryg samt medlem af 

Pharmadanmark eller Danmarks Apotekerforening, kan du leje nedennævnte ferieboliger. 

Opfylder du ikke disse forudsætninger, vil din ansøgning ikke blive behandlet. 

Uden lodtrækning kan nedennævnte huse lejes: 

Le Broc, som er en lille sydfransk landsby, ligger ca. 25 

km fra Nice og ca. 1 times kørsel fra Italien. Bebyggelsen 

er udformet som en terrassebebyggelse og ligger 450 

meter over havet med en enestående udsigt. 

Hus 1 - nr. 17 

Huset er på ca. 76 m 2 i 2 plan med en stue og køkken 

nederst. Der er komfur med ovn, emhætte, køleskab 

med fryser og opvaskemaskine. Der forefindes 

tv med danske kanaler og stereoradio med cd-afspiller. 

På 1. sal er der 2 soveværelser med fransk 

altan, barneseng, høj stol, nyt badeværelse med vaskemaskine. 

Separat toilet med håndvask. Mulighed 

for ekstra opredning på drømmesenge i stuen. Der 

må maks. være 6 personer. Udenfor er der en stor 

terrasse med markise og havemøbler. 

Hus 2 - nr. 23 

Huset er på ca. 70 m 2 i 1 plan med stue og 2 soveværelser. 

Mulighed for ekstra opredning på drømmesenge 

i stuen. Der må maks. være 6 personer. Ellers 

er alt det samme som i hus nr. 1. 

Til bebyggelsen hører swimmingpool, tennisbaner og 

squashbaner. 

Udlejningen for sæsonen, som er fra 29. maj til 23. 

oktober, sker ved lodtrækning. 

Lejen udgør kr. 3.250 pr. uge + slutrengøring. Indtil 

29. maj og fra 23. oktober til 31.december er lejen kr. 

2.150. Her kan man leje husene uden lodtrækning. 

Det er ikke muligt at leje husene uden for sæsonen 

for 2011, førend dette bliver annonceret i Pharma i 

begyndelsen af september. 

Deltagelse i lodtrækningen sker ved at indsende en 

ansøgning på Forsikringsforeningens hjemmeside 

www.pharmaforsikring.dk under sommerhuse. 

Hvis der ønskes flere forskellige uger, skal der indsendes 

en ansøgning for hver uge. Send første prioritet 

først. Hvis der står, at vi ikke kender dit telefonnummer, 

går du blot videre i processen. 

Ansøgningen skal være foreningen i hænde senest 

mandag den 22. februar 2010. 

Hvis du har specielle ønsker med hensyn til at leje hus 

1 eller 2, så anfør venligst dette, ellers vil du få det 

hus, som er ledigt i den ønskede periode. Eventuelle 

yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Jette 

Hansen, e-mail: jh@pharmadanmark.dk og på foreningens 

hjemmeside www.pharmaforsikring.dk 

Det gælder for alle husene, at vindere får besked via 

mail i uge 8/9. Ansøgere, som ikke har vundet, får ikke 

skriftlig besked, men kan se evt. ledige perioder på 

kalenderen på Forsikringsforeningens hjemmeside. 

Lucca, Toscana, Italien 

Lejligheden ligger på 1. sal i et kloster, som indvendigt er totalt istandsat. Huset 

ligger i en pragtfuld natur omgivet af olivenlunde op ad en blød bjergskråning, der 

vender mod syd. Lejligheden er på 128 m 2 i 2 etager med det synlige tagtømmer i 

de skrå lofter på øverste etage, hvilket gør lejligheden utrolig smuk og intim. 

I lejligheden til 6 personer er der 2 badeværelser, 3 soveværelser og integreret køkken/stue. 

Der må maks. overnatte 8 personer, men der er kun senge og sengetøj 

til 6. Der forefindes tv, stereoradio og alt i børneudstyr. I køkkenet er der komfur, 

køleskab, fryser, opvaskemaskine samt vaskemaskine. Der findes ikke aircondition, 

men blæsere til luftcirkulation. Der hører swimmingpool inkl. børnepool til lejligheden, 

som ligger 50 meter fra terrassen, som er placeret 10 meter fra huset med 

en fantastisk udsigt. 

Udlejningen for sommersæsonen, som er fra 29. maj til 23. oktober, sker ved lodtrækning 

- se under Le Broc. Lejen udgør kr. 4.850 pr. uge + slutrengøring. Uden for 

sæsonen er lejen kr. 3.750. Her kan man leje lejligheden uden lodtrækning. 

Det er ikke muligt at leje lejligheden uden for sæsonen 2011, førend dette bliver 

annonceret i Pharma i begyndelsen af september. 

Bornholm, Svanebakken i Svaneke 

Huset ligger med en enestående udsigt over Svaneke by og Østersøen. Der er 

gåafstand til byen og klippebadestrand. 

Huset er i 2 plan, i alt ca.105 m 2 med 4 soveværelser til maks. 9 personer. I 

stueetagen er der alrum med lille brændeovn (åbent køkken og spise/opholdsstue) 

med 2 udgange til terrassen og 2 soveværelser. Farve-tv med digitalboks 

til Canal+ og fællesantenne, dvd, stereoanlæg med cd-afspiller. I køkkenet forefindes 

køleskab, elkomfur med grill og ovn, mikrobølgeovn, opvaskemaskine og 

diverse køkkenting. Badeværelse med bruseniche, toilet, vaskemaskine og tørretumbler. 

På 1. sal er der 2 værelser og opholdsstue med sovesofa + toilet. Der 

er barneseng og Trip-Trap stol samt diverse børneudstyr. 

Udlejningen for sæsonen, som er fra 29. maj til 23. oktober, sker ved lodtrækning 

- se under Le Broc. Lejen udgør kr. 4.350 pr. uge + slutrengøring. Uden for sæsonen 

er lejen kr. 3.250. Her kan man leje huset uden lodtrækning. 

Hovden, Norge 

Hytten er beliggende i et hytteområde 290 km fra Oslo og 214 km fra 

Kristianssand. Hytten er på 88 m 2 og indeholder en stor opholdsstue med pejs 

og 4 soveværelser. Der findes tv med danske kanaler, dvd og radio med cd-afspiller. 

Køkkenet er forsynet med elkomfur med ovn, køleskab, mikrobølgeovn og 

opvaskemaskine. Der findes ligeledes en stor fryser. Badeværelse med bruser, 

vaskemaskine og tørretumbler. Huset er i 2009 blevet hvidpigmenteret overalt, 

nye gulve, nye gardiner og nye lamper. 

Der er mulighed for mange gode naturoplevelser i et ualmindeligt skønt naturterræn. 

Der findes et stort badeland lige i nærheden. 

Ovennævnte hytte kan uden lodtrækning lejes fra 24. april til 18. december. I juni, 

juli og august er lejen kr. 2.800 pr. uge + slutrengøring. Øvrige måneder er lejen 

kr. 2.200 pr. uge. Der foretages lodtrækning for vintersæsonen. Henvendelse - se 

under Le Broc. 

Se billeder af husene på Forsikringsforeningens hjemmeside www.farmaceutforsikring.dk


32 

R U B R I K S T O F 

Arne Rolighed forlader 

Kræftens Bekæmpelse til sommer 

Arne Rolighed, direktør for Kræftens Bekæmpelse 

gennem næsten 10 år, har meddelt, at han fratræder 

den 1. juli 2010, når hans kontrakt udløber. 

Arne Rolighed har gennem årtier været en af de 

mest markante skikkelser i dansk sundhedspolitik. 

Han kom i 1999 til Kræftens Bekæmpelse fra en 

stilling som sygehusdirektør i Århus amt. Han var 

sundhedsminister i regeringen Poul Nyrup Rasmussen, 

men vendte efter 11 måneder tilbage til Kræftens 

Bekæmpelse. 

”Efter 10 år i en fantastisk organisation, er der noget 

i mig, der vil noget andet. De mange rejser mellem 

hjemmet i Århus og jobbet i København er rent 

ud sagt træls,” siger Arne Rolighed. ”Hertil kommer, 

at dåbsattesten siger 63 år til sommer. Jeg vil gerne 

bruge nogle år på at sætte fokus på ældre medicinske 

patienter. Og så vil jeg gerne have mere tid til famili- 

Læg trygt pillerne på hylden… 

… du behøver ikke bekymre dig om forsikringer. Forsikringsforeningen 

for Farmaceuter i Danmark og Tryg har sørget for at alt fra bygninger til 

ansatte er sikret hvis uheldet er ude. 

Ring til Jørgen Møller på 56 28 35 78 

hvis du har spørgsmål til dine forsikringer. 

en,” siger han i en pressemeddelelse. Arne Roligheds 

viden er enestående, når det gælder kræftbehandling, 

ja hele sundhedsområdet. Hans analytiske evner og 

uimponerede tilgang til selv vanskelige problemstillinger 

er nærmest legendarisk. Han ved, hvad han vil 

- og får som regel forhandlet sin vilje igennem. 

Formanden for Kræftens Bekæmpelse, professor 

Frede Olesen, beklager Arne Roligheds beslutning. 

”Jeg har i flere år vidst, at han senest ville stoppe, 

når hans kontrakt udløber til sommer. Men den 

danske kræftsag havde fortjent, at han ville fortsætte 

flere år endnu. Arne Rolighed har om nogen 

tegnet kampen mod kræft i Danmark. Det er ikke 

mindst hans fortjeneste, at der i dag er mere fokus 

på kræftpatienterne. Han sætter altid patienternes 

ønsker og interesser i centrum, også når den store 

bureaukratiske maskine tromler af sted. Så hans beslutning 

er et stor tab for Kræftens Bekæmpelse,” 

siger Frede Olesen. ahe

V: Regeringens Panodilplan uden effekt 

Hver ottende time sluger en dansk teenagepige en 

overdosis hovedpinepiller, og Venstre og Dansk Folkeparti 

tror ikke, at aldersgrænse på 18 år for køb 

vil hjælpe. Det er ellers en hjørnesten i regeringens 

plan, at man skal være 18 år for at købe hovedpinepiller 

fremover, for at dæmme op for den voldsomme 

stigning i antallet af teenagepiger, der forgifter 

sig med en overdosis Panodil , Pamol, Pinex og andre 

piller mod smerte. 

Men regeringspartiet Venstre siger ligeud, at den aldersgrænse 

ikke vil hjælpe. Det skriver Politiken. Partiets 

formand for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben 

Rudiengaard (V), siger: “Personlig tror jeg ikke, at det vil 

have den store effekt på de piger, der er i krise. De køber 

nemlig ikke pillerne selv, men tager dem i mor og fars 

medicinskab. Det foregår jo ikke sådan, at de får lyst til 

at begå selvmord og så skynder sig ned på apoteket og 

køber en bøtte med 100 piller i. De handler i affekt. Det 

sker lynhurtigt. De lukker skabet op, sluger pillerne og 

ryger så ind på hospitalet,” tilføjer han. 

Regeringen præsenterede for nylig en større plan for 

forebyggelse, hvor der blandt andet indgår en 18-års 

grænse for køb af smertestillende medicin uden recept. 

Målet er “at dæmme op for brug af håndkøbsmedicin 

til selvmordsforsøg især blandt unge kvinder”, skriver 

regeringen. 

Preben Rudiengaard kan godt se fornuften i at have 

fælles aldersgrænse for køb af tobak, spiritus og hovedpinepiller, 

men erkender, at det er mere signalpolitik 

end politik, der rykker noget. “Det løser ikke problemerne 

med de piger, der tager en overdosis,” siger han. 

Hos Lægemiddelstyrelsen siger kontorchef Karsten Jørgensen, 

at den kommende aldersgrænse ikke kan løse 

hele problemet, men måske et hjørne af problemet. 

Han henviser til, at der trods alt er nogle piger, der 

selv køber pillerne . 

“Og lidt har også ret«, siger han. ahe 

R U B R I K S T O F


34 

R U B R I K S T O F 

(se annonce side 13) 

Forkortet produktinformation for Oculac 

øjendråber, opløsning & Oculac øjendråber, 

opløsning i enkeltdosisbeholdere 50 mg/ 

ml (povidon) samt Viscotears, øjengel i 

enkeltdosisbeholdere (carbomer 2 mg/g) 

& Viscotears, øjengel (carbomer 2 mg/g og 

sorbitol 40 mg/g). Terapeutiske indikationer: 

Oculac: Symptomatisk behandling af tørre øjne. 

Viscotears: Nedsat tåre- og slimproduktion. 

Dosering og indgivelsesmåde: Oculac: 1 dråbe i 

konjunktivalsækken 4 gange daglig eller efter behov 

afhængig af tilfældets sværhedsgrad. Viscotears: 

1 dråbe 3-4 gange daglig i hvert øje eller efter 

behov. Kontraindikationer: Overfølsomhed over 

for det aktive stof eller over for et eller flere af 

hjælpestofferne (f.eks. konserveringsmidlet). 

Bivirkninger: Lejlighedsvis kan der forekomme 

let forbigående svie, tilklistring af øjenlåg og 

sløret syn. Interaktioner Oculac: Hvis en patient 

er i behandling med et andet øjenpræparat, skal 

der være et interval af mindst 5 minutter mellem 

behandlingerne. Oculac bør altid administreres 

sidst. Særlige advarsler og forsigtighedsregler 

vedrørende brugen: Oculac: Ved brug af Oculac 

i 10 ml plastflaske bør kontaktlinserne tages 

ud og først isættes igen ca. 30 minutter efter 

drypning. Viscotears: Brugere af kontaktlinser 

bør kun bruge Viscotears, når kontaktlinserne 

ikke bæres. Kontaklinserne isættes 30 minutter 

efter inddrypning. Trafikfarlighed: Hvis synet 

bliver sløret efter at have dryppet øjnene, bør 

patienten ikke føre bil eller betjene maskiner. 

Graviditet og amning: Oculac: Der er ingen 

erfaring vedrørende sikkerheden af Oculac 

øjendråber i forbindelse med graviditet og 

amning. Anvendelse i forbindelse med graviditet 

og amning bør derfor kun ske efter aftale med 

lægen. Viscotears: Kan anvendes. Pakninger: 

Vnr. 137513 Oculac øjendråber 10 ml Vnr. 137521 

Oculac øjendråber i enkeltdosisbeholdere 20 x 

0,4 ml Vnr. 071555 Viscotears øjengel 10 g Vnr. 

466227 Viscotears øjengel 3 x 10 g Vnr. 002140 

Viscotears øjengel i enkeltdosisbeholdere 30 

x 0,6 ml Udleveringsgruppe: HF. Tilskud: 

Tilskudsberettiget såfremt lægen har anført tilskud 

på recepten. Produktresumé dato for Oculac: 

10.10.2006. Produktresumé dato for Viscotears: 

08.04.2008. 

For yderligere information kan hele 

produktresuméet rekvireres hos Novartis 

Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 

2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk 

HAR I BEHOV FOR VIKAR 

ELLER EN NY MEDARBEJDER? 

så kontakt AVKS 

Apotekerens Vikar- & Konsulent Service 

v. Hans-Erik Holm Pedersen 

Kongebakken 54 stmf. 4000 Roskilde 

tlf. 2022 2215 

Bevillinger 

Apoteksbevillinger ledige 

København Øresunds Apotek med København Østerfælled 

Apotek som supplerende enhed fra den 1. maj 

2010. 

Frederiksberg Apotek med Frederiksberg Gl. Kongevej 

Apotek som supplerende enhed fra den 1. juli 2010. 

Fødselsdage 

70 år 

31. januar 2010: Apoteker Kaj Kirkegaard, Herning, 

tidligere Herning Østergades Apotek. 

60 år 

4. februar 2010: Apoteker Kirsten Lundin, Århus Sct. 

Pauls Apotek. 

Ny næstformand med fokus på apotek 

Pharmadanmarks nye næstformand Ole Holm Iversen 

har med foreningens nye parlamentariske struktur 

fået en mere fremtrædende rolle end tidligere 

næstformænd. Han står nu i spidsen for foreningens 

interessevaretagelse på apoteksområdet, skriver 

Pharma. 

»Det er en måde at give området ekstra fokus på. 

Vi ved, at foreningens apoteksmedlemmer ønsker 

øget synlighed og profilering, og det skal en næstformand 

med ansvar for området være med til at 

sikre,« siger Ole Holm Iversen, som har været medlem 

af Hovedbestyrelsen ( HB) siden april 2008. Han 

er i dag souschef på Nykøbing F. Svane Apotek , og 

før det var han farmaceut og souschef på Maribo 

Apotek og Rødby Løve Apotek. lma

Til dine patienter med primær hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi 

Ved risici fra fl ere sider, tilføj en 

tresporet lipidbehandling. 

NY TREDAPTIVE ®* 

Sænker LDL-C 

Sænker TG 

Øger HDL-C 1 

www.tredaptive.dk 

Præparatbeskrivelse 

TREDAPTIVE®* (nicotinsyre/laropiprant, MSD) 

() INDIKATION: TREDAPTIVE er indiceret til behandling af dyslipidæmi, især hos patienter med kombineret dyslipidæmi og hos patienter med primær hyperkolesterolæmi. TREDAPTIVE bør anvendes 

sammen med statiner, når den kolesterolsænkende effekt af monoterapi med statiner er utilstrækkelig. () LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Tabletter med modifi ceret udløsning, 1000 mg/20 mg. 

Startdosis: 1 tablet én gang dagligt. Efter fi re uger bør dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på to tabletter én gang dagligt (2000 mg/40 mg). Bør tages p.o. sammen med mad, om aftenen eller ved sengetid. 

Samtidig indtagelse af alkohol eller varme drikke kan forstærke fl ushingeffekten. () KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Signifi kant eller 

uforklarlig leverinsuffi ciens. Aktivt ulcus pepticum. Arteriel blødning. () INTERAKTION: Forsigtighed bør udvises ved samtidig indtagelse af ganglieblokerende stoffer, vasoaktive lægemidler (såsom 

nitrater, calciumkanalblokkere og adrenerge receptorblokkere), midazolam og galdesyrebindende lægemidler. TREDAPTIVE sammen med acetylsalicylsyre og clopidogrel bør monitoreres tæt pga. potentiel 

forlængelse af blødningstiden. () GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. () BIVIRKNINGER OG RISICI: Samlede bivirkninger ved TREDAPTIVE: Meget almindelige (>1/10): Flushing. Almindelige 

(>1/100, 1/1000,

Tak for samarbejdet med 

yellow i 2009 

Den store opbakning fra apotekerne 

har gjort, at yellow-kampagnen er nået 

ud til mere end 4 millioner danskere. 

Forbrugerne vil gerne yellowe – altså 

købe god medicin billigt – og kun på 

apoteket. 

I samarbejde med jer vil vi i 2010 derfor 

fortsat markedsføre de gule fra Orifarm 

til forbrugerne, og samtidig udbygger vi 

serien med nye stærke præparater. 

Sammen kan vi styrke apoteket som det 

sted, man køber sin håndkøbsmedicin. 

Vi glæder os til at fortsætte 

samarbejdet med jer i 2010. 

Al henvendelse til: 

Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K

Årets Apotek 2009 Side 6 - 9 Apotekerkonference Side 10 - 21 - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?