Idekatalog for anvendelse af: Mallinggård - et aktivitetshus for børn ...

Idekatalog for anvendelse af: 

Mallinggård 

- et aktivitetshus for børn, unge og ældre i 

Malling 

Arbejdsgruppen for Mallinggård: 

Agnete Deibjerg forældre 

Niels Blicher næstformand i Fællesrådet 

Jørn Riis forældre, legepladsprojektet 

Bent Jensen formand Beder-Malling Pensionistforening 

Leo Pedersen borger og forældre 

Arbejdsgruppen for Mallinggård den 29. april 2002 

v/ Leo Pedersen Mallinggårdsvej 7 8340 Malling 8693 3833 email: leo.pedersen@private.dk 

Ajourført af Blæksprutte Lone Verner Nielsen 8748 3864 / 5157 50 75, lvn@oep.aarhus.dk 

1

INDHOLDSFORTEGNELSE 

1. Indledning ........................................................................................................ 3 

2. Baggrund .......................................................................................................... 4 

3. Mallings fremtidige aktivitetshus .................................................................... 5 

3.1 Børn og unge anvender Mallinggård .................................................... 6 

3.2 Den voksne, der ikke er ung eller ældre ................................................ 9 

3.3 Familien ................................................................................................ 10 

3.4 De ældre ............................................................................................... 10 

4. Finansiering .................................................................................................... 11 

5. Tids- og procesplan ........................................................................................ 12 

6. Bilagsliste ........................................................................................................ 14 

Arbejdsgruppen for Mallinggård 

v/ Leo Pedersen Mallinggårdsvej 7 8340 Malling 8 693 3833 email: leo.pedersen@private.dk 

Ajourført af Blæksprutte Lone Verner Nielsen 8748 3864 / 515 7 50 75 , lvn@oep.aarhus.dk 

2

1. Forord 

Tankerne om anvendelse af Mallinggård er skabt af en bred vifte af borgere i Malling 

repræsenterende foreninger, boligforeninger, grundejerforeninger, institutioner, skole, 

fritidsaktiviteter m.v. Alle føler et behov for udvidelse af byens rammer og aktivitetstilbud. 

Det stigende befolkningstal har øget presset på de eksisterende rammer og faciliteter 

betragteligt. 

Borgerne har igennem et stykke tid arbejdet på at gøre Mallinggård til aktivitetshus med 

tilbud til alle byens borgere. De indledende møder og samtaler med repræsentanter for byens 

interessegrupper tegner lovende for at et helt unikt projekt omkring Mallinggård kan samle en 

lang række af byens aktiviteter og styrke det lokale miljø. 

Idéerne til udnyttelse af gårdens bygninger og omkringliggende arealer, vil koordinere 

indsatsen for en række grupper i lokalområdet og udnytte en lokal facilitet med historisk 

betydning for området. 

Projektet er enestående ved at rumme tilbud til alle aldersgrupper og vil helt sikkert skabe 

opmærksomhed som et lokalt initiativ, hvor områdets beboere i et aktivt samarbejde ønsker at 

afhjælpe pasningsproblemer og skabe forbedrede aktivitetsmuligheder. 

Mallinggaards centrale placering i Malling og fine adgang til gården via Beder-Malling 

områdets gang og cykelstier, der er i god afstand fra trafikerede veje styrker de yngstes 

muligheder for selv at transportere sig til aktivitetshuset og for frit at benytte de 

omkringliggende arealer. 

Beliggenheden nær Fløstrupvej med gode busforbindelser er af stor betydning for såvel unge 

som ældre. 

Arbejdsgruppen har kikket på 2 mulige finansieringsmodeller: 

model 1: Århus Kommunen køber, renoverer og driver Mallinggård 

model 2: Almennyttige investor, Beder-Malling Boligforening, køber og 

renoverer bygningerne og Århus Kommune lejer sig ind og forestår 

driften af faciliterne. 

Der er fra beboerne/grupper i Malling og omegn udtrykt villighed til af bakke op om projektet 

med frivillig arbejdsindsats i etablering og vedligeholdelse af aktivitetshuset, ligesom det vil 

være muligt at rejse kapital i forbindelse med etableringen af huset. 

Processen med Mallinggård har afstedkommet en konkret ansøg fra Arbejdsgruppen for 

Mallinggård, Fritidshjemmet Ajstrupvej og Malling Fritidsklub om etablering af 

fritidstilbudspladser på Mallinggård. Arbejdsgruppens ansøgning er baseret på normerede 

pladser indenfor den gældende ansøgningspujle. 

Det er er arbejdsgruppens holdning, at en miks-løsning af normerede og “åbne” pladser 

tilgodeser Mallings behov. 




3

Arbejdsgruppen appellerer til overvejelse om nytænkning omkring kombination af 

pladstilbud og institutionsform. 

2. Baggrund 

Malling vokser stadig og er planlagt til at vokse fortsat. Byens historie og liv er under 

forandring, byens struktur er ikke så overskuelig som tidligere. Vækst kræver tilpasning af 

byens mangeartede faciliteter. 

Mallings servicetilbud er gennem årene blevet forringet. Biblioteket er blevet nedlagt og 

overflyttet til Beder, ligeledes med posthuset. Områdets forretningsliv udvides i Beder. 

Malling har en bred vifte at formelle som uformelle aktiviteter, som byens borgere skaber og 

deltager i. 

Børn og voksnes fritidsliv sker ikke omkring det samme fællesskab, som man havde for år 

tilbage. De mange tilbud giver en spredning af aktiviteter, det lokale tilhørsforhold, berøring 

og integration med andre aldersgrupper samt identifikationenen som Mallingenser har fået en 

meget mindre betydning. 




4

Byens borgere, det være sig børn, unge, voksne og ældre er engageret i fritidsaktiviteter som 

skabes gennem de traditionelle foreninger, idrætsforeningen, aftenskolen. Børn og unge 

tilbringer fritiden i fritids- og ungdomsklubben, ungdomsskolen, i spejdertroppen, 

musikskolen, idrætten i BMI, i et uorganiseret samvær hos hinanden eller på legepladserne 

samt er hjemme alene. De mindre skolebørn går efter skolen i SFO, fritidshjemmet eller i en 

integreret institution, til musik, til idræt i BMI m.m. eller hjem til hinanden for at lege, når en 

voksen er hjemme. 

Hvor mødes man i Malling for at være? Hvor mødes de ældre, de voksne, de unge og 

børnene? Hvor mødes de børn, der er ikke er plads til i institutionerne? Hvor kan alle mødes i 

et formelt eller uformelt samvær? Hvor kan man gå til fællesspisning, i værksteder, holde 

møder og fester, m.m., hvis man ikke bor et sted med adgang til fælleshuse? Hvor kan man 

lege på en legeplads, der er anderledes, måske med mulighed for at holde mindre dyr? 

3. Mallings fremtidige aktivitetshus 

Mallinggaard har igennem generationer haft central betydning for Malling som by, og er med 

sin centrale placering kendt af alle i området. Gården har udtjent sin funktion som 

landbrugsejendom, og vi står nu overfor en beslutning om i hvilken funktion gården skal 

videreføres? 

Aktivitetshuset kan være byens mødested til udveksling af gensidig respekt og forståelse 

Aktivitetshuset kan afhjælpe det hastigt tiltagende pasningsproblem, for børn der ikke er 

garanteret pasning efter skole. 

Aktivitetshuset kan give muligheder for praktisk og aktiv udfoldelse for alle 

aldersgrupper med værksteder og ”lege”muligheder for alle. 

Aktivitetshuset kan rumme et udemiljø med et alsidigt tilbud af fysiske udfordringer 

Aktivitetshuset kan medvirke til at styrke og fastholde Malling som et aktivt samfund, 

med høj tolerance og lav kriminalitet 

Aktivitetshuset kan benyttes fra morgen til aften 

Eksempel på en fællesfacilitet til byens borgere kan være reetablering af Malling bibliotek, se 

bilag 1. 

Den lokale landbetjent, Jens Verner, fremhæver i sit bidrag bl.a., at hans erfaring er, at man 

ikke laver indbrud hos folk, man kender, eller forøver hærværk i en by, hvor man kan risikere 

at møde folk, der kender en. Se bilag 2. Det at mødes på tværs af generationerne vil derfor 

kunne forebygge kriminalitet i området. 




5

3.1 Børn og unge anvender Mallinggård 

Der er til arbejdsgruppen kommet mange forskellige bidrag der alle støtter ideen om et 

aktivitetscenter med mange muligheder på Mallinggård: 

At der er brug for en udbygning af de eksisterende fritidsinstitutioner og nye tilbud til 

børnene efter 3. klasse bekræftes af Skoleinspektør Niels Olav Christensen, koordinator for 

¼-samarbejdet. Han ser også gerne at der etableres et åbent fritidstilbud på Mallinggård. 

Bilag 3. 

For børnene kan Mallinggård været en pædagogisk ledet legeplads, der skal være et tilbud for 

de børn, som ikke kan få plads i byens fritidsklub eller vil benytte andre mere formelle tilbud, 

som dem idrætsforeningen BMI kan tilbyde. Der skeles meget til Svendgården i Beder. 

Vedrørende tanker bag og behov for pædagogisk ledet legeplads henvises til brev fra 

Grundejerforeningen Malling Østerskov stilet til Fællesrådet for Beder-Malling-Ajstrup. 

Bilag nr. 1. Dette brev er 14.02.02 sendt til Rådmand Torben Brandi Nielsen fra Fællesrådet 

for Beder, Malling og Ajstrup. Se Bilag 4. 




6

Der kan etableres en spændende familielegeplads, som henvender sig til flere brugere, fra de 

mindste til hele familien. Der henvises til Jørn Riis’s prisbelønnede projektforslag. Se Bilag 5. 

Forældrebestyrelsen ved Den Integrerede Institution Eghovedvej er fortaler for et”multihus 

for børn, unge og ældre” på Mallinggård, hvor de unge i samvær med andre aldersgrupper kan 

bruge tid i trygge rammer. Muligheden omtales som ”en forebyggende indsats”. Endvidere 

fremhæves, at et sådant tilbud med kompetente voksne, måske vil frigive institutionspladser 

og derved spare kommunale anlægsomkostninger til nye vuggestue- og børnehavepladser. 

Bilag 6. 

Flere forældre udtrykker på hver deres måde opbakning bag og behov for et aktivitetscenter i 

området: 

1. Bente Lindgaard, Bilag nr. 7, mor til en 10-årig dreng, der ønsker sig: 

et sted med computerrum/Internet 

et sted, hvor man kan lave huler i træer med rebstiger og gynger 

et sted hvor man kan mødes og ha’ det sjovt med sine venner både inde og ude 

2. Anette Milling, Bilag nr. 8, bor 3 km. uden for Malling og belyser problemerne ved, at 

børnene, der bor langt væk fra skolen, har brug for et sted at være fordi de ikke kan nå hjem 

fra skole, inden de skal til andre aktiviteter. 

Bent Lind, Bilag 9, der er far til 3 drenge, ser en pædagogisk ledet legeplads som et godt 

mødested for børnene på neutral grund. Der er flere udfordringer end i private hjem, og man 

er ikke afhængig af private invitationer. Stedet vil kunne give et kvalificeret tilbud og 

forbedre opvækstbetingelserne for børnene i området. 

Der kan desuden etableres et større fællesrum/samlingssal/festlokale, som kan anvendes af 

Malling Ungdomsklub til arrangementer og fester. I dag kan Malling Ungdomsklub ikke 

afholde f.eks større arrangementer som Blå Mandag-Fest, eller almindelige klubfester, da 

klubbens lokaler ikke er store nok. Alle disse aktiviteter er henvist til Beder Ungdomsklub. 

Det skaber en fornemmelse af mindreværd hos ungdommen i Malling, at det altid “sneer” i 

Beder. 

Se brev fra Malling Ungdomsklub. Bilag nr.10. 

Bendt Kjærgaard fra Fritidshjemmet Ajstrupvej støtter også ideen og supplerer med at 

beskrive behovet for et mødested for børn i week-ender. Se Bilag 11. 

På Mallinggård kan endvidere etableres faciliteter til FDF og -P spejderne, som i Malling er 

henvist til kælderlokaler under Beder-Mallingboligforenings fælleshus på Mallinggårdsvej. 

Der er ingen udendørsfaciliteter i tilknytning hertil. 

Se brev fra FDF og -P. Bilag nr.12. 

Mallings dagplejemødre kan mødes på Mallinggård og få et mere lokalt fundament, som er af 

stor betydning for børnenes oplevelse af deres nærmiljø, by og kvarter. 

Se Helle Tolboe referat fra interview med dagplejemødrene. Bilag nr.13. 




7

En af deltagerne i arbejdsgruppen har en ide om at starte et hold under Århus Billedskole i 

MallingTanker, en ide der sidste år strandede på, at lokalepuslespillet ikke kunne gå op. Se 

Bilag nr.14 første afsnit. 

Det sidste konkrete forslag er beskrevet af Grøn Guide Birte Buhl, Bilag 15, og omhandler 

muligheden for at etablere forskellige former for haveprojekter. 

3.2 Den voksne, der ikke er ung eller ældre 

For denne gruppe vil der være flg. muligheder for anvendelse af Mallinggård: 

Et sted, hvor ikke organiseret subkultur kan få et fast tilholdssted f.eks. gennem 

faciliteter som: værksteder, møderum, multimedie m.m 

Mulighed for afholdelse af arrangementer af mangeartet karakter i andre rammer end 

skolelokaler f.eks musik. 

Etablering af fællesspisning i fællesrum/samlingssal/festlokale, der har køkken 

tilknyttet. 

Mulighed for et ikke kommercielt cafe-mødesteds-miljø. 

Rum og faciliteter, som kan anvendes ifm. dag- og aftenskoleundervisning 

Sportsaktiviteter som billard/pool, dart m.m. 

Haver 

Nogle af disse aktiviteter er beskrevet i Bilag 14 og bilag 16, sidstnævnte fra Musik I 




8

Malling. 

3.3 Familien 

Hele familien vil kunne benytte de tidligere beskrevne muligheder. 

Her skal især fremhæves at Mallinggård kan være et sted, hvor 

familien kan have aktiviteter sammen f.eks i værkstederne, på legepladsen, osv. 

der er adgang til brug af festlokaler 

der kan etableres Fællesspisning 

3.4 De ældre 

For de ældre kan Mallinggård blive stedet hvor man mødes for at hygge, lave noget på 

værkstederne, i multimedieværkstedet, i caféen m.m.m. 

Der kan være Fællesarrangementer, f.eks. med musik, dans, sang og foredrag. 

Beder-Malling Pensionistforening har et stort behov for at samle alle aktiviteter ”under et 

tag”. Det gælder mødeaktiviteter, Datastuen og værkstedet, den såkaldte ”værktøjskassen med 

hjælper”. Desuden fremhæves det gode i, at de forskellige generationer omgås hinanden. 

Bilag nr. 17. 

Brugerrådet lokalcenter Eskegården v/ Johanne Jochumsen støtter ideen om at skabe et sted, 

hvor der kan etableres et godt samarbejde mellem børn og ældre, tillige evt. etablering af flere 

ældreboliger. Se bilag nr. 18. 




9

4. Finansiering 

Arbejdsgruppen ser 2 mulige modeller: 

Model l: Kommunen køber gården, istandsætter og indretter de nødvendige faciliteter. De 

forskellige brugere får i dag driftsmidlerne dækket af dels brugerbetaling, dels 

tilskud fra de berørte magistrater. 

At Mallinggård skitseres som et fælles aktivitetssted betinger, at de enkelte 

magistrater bidrager med midler svarende til de aktiviteter, som de normalt støtter. 

Forslag: 

Magistratens 2. afdeling køber og er efterfølgende bygningsejer og "udlejer" til de 

øvrige magistrater. 

Fordelingsnøglen fastlægges når aktivitetsudbuddet er endeligt fastlagt. 

Problem: Kommunen ønsker ikke at binde anlægsmidler, pga. af den landspolitiske 

neddrosling af anlæg. 

Model 2: En almennyttig investor køber gården, istandsætter og indretter de nødvendige 

faciliteter. 

Kommunen lejer sig ind betinget af de aktiviteter, som de enkelte magistrater 

bidrager med midler til, og som de normalt støtter. 

Forslag: 

Arbejdsgruppen har kontakt til Beder-Malling Boligforening v/Torben Høholt 

Jensen, som har udtrykt villighed til at indgå i et eventuelt arrangement af denne art 

og med dette formål: 

Fordel: kommunen skal ikke anvende anlægsmidler, kun driftsmidler og skal i 

denne konstruktion ikke deponere midler efter de kommunale låneregler. 

Mallingensernes eget arbejde: 

I forlængelse af ovennævnte påtænkes et direkte engagement fra lokale borgere i form af eget 

arbejde ved istandsættelse og renovering af lokaliteterne på Mallinggård. Omfang og form 

afhænger af finansieringsmodel. 

Efter udarbejdelse af en overordnet skitse for et endeligt projekt kunne delarbejde såsom 

diverse udvendige arbejder, nødvendige reparationer og vedligeholdelse samt malearbejde 

udføres af lokale borgere, under kyndig vejledning. 

Endvidere kunne indgå en aktietegning/evt. støtteforening for bevarelse af Mallinggård i 

lokalt regi, styret af tilknyttede institutioner / foreninger m.fl. 




10

5. Tids- og procesplan 

Tidsplan for den videre proces omkring Mallinggård er afhængig af den kommunale 

stillingtagen. Følgende skitserede procesplan kan anvendes: 

Ved JA til projektsktisen: 

brugerinteressentanalyse, hvilke anvendelseskriterier skal vægtes og prioriteres? 

forundersøgelser af de eventuelle brugeres krav og behov 

ideoplæg omkring funktioner og bygningernes anvendelighed 

registrering af bygningerne 

budget for gennemførelse af projekt på baggrund af ideoplæg 

financieringsmuligheder 

samt efterfølgende gennemførelse af et byggeprojekt i forskellige faser 

Ved beslutning om oprettelse af en pædagogisk ledet legeplads eller evt. fritidstilbud for 4-7 

kl. i indeværende år er det arbejdsgruppens opfattelse, at Mallinggårds stuehus ved 

anvendelse af få midler kan indrettes midlertidigt, mens kravspedcifikation, planlægning, 




11

projektering, renovering og ombygning af gården pågår. Stuehuset vil da være sidste etape i 

byggeprocessen. 




12

6. Bilagsliste 

Til Idekataloget hører flg. bilag: 

1. Fra Lis Strandgåård om bibliotek på Mallinggård 

2. Landbetjent Jens Verner 

3. Skoleinspektør Malling Skole, Niels Olav Christensen 

4. Grundejerforeningen Malling Østerskov v/ Helle Tolboe frem sendt med brev fra 

Fællesrådet for Berder, Malling og Ajstrup 

5. Jørn Riis, ophavsmand bag Familie-idræts-legeplads i Malling 

6. Forældrebestyrelsen, Den Integrerede Institution Eghovedvej 

7. Bente Lindgaard, forældre 

8. Anette milling, forældre 

9. Bent Lind, forældre 

10. Bestyrelsen i Malling Ungdomsklub v/ Ulla Rasmussen 

11. Fritidshjemmet Ajstrupvej 49 v/ Bendt Kjærgard 

12. FDF beder-Malling v/ Leif Filtenborg Jensen 

13. Dagplejen og Mallinggård, interviewreferat v. Helle Tolboe 

14. Agnete Deigbjerg, forældre, medlem af Eghovedvejs bestyrelse 

15. Vedr. haver v/ Grøn Guide Birte Buhl 

16. Musik i Malling v/ Heino Hermann 

17. Beder-Malling Pensionistforening v/ Bent J. Jensen, formand 

18. Brugerrådet Eskegården v/ Johanne Jochumsen 




13

Idekatalog for anvendelse af: Mallinggård - et aktivitetshus for børn ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?