Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

More documents

Recommendations

Info

Den danske folkekirke er en utålelig farce af Isabella Balkert Hvis vi går helt tilbage til de jødisk arabiske syndebuk-ritualer og blodsofre som en form for renselse og afpletning af alle mulige synder og indbildte synder mod dogmer - så gik kristendommen og især katolicismen og lutheranerne endnu længere. Den kristne kirke påstod simpelthen, at Gud gav den søn - han havde fået med en kvinde på jorden - som blodsoffer for alle synder til alle tider og forlods for ever after. At der er folk der i 2010 tror på det burde være uforståeligt. Den kristne kirke tillod sig simpelthen at indkorporere korsfæstelsen som et blodsoffer og Jesus som syndebukken for alle kristne - så alle kristne, som en direkte konsekvens af korsfæstelsen - ville følge Jesus i hans opstigning til himlen - i stedet for at vandre i Limbo eller ende i helvedes flammer. Den idé tog jeg allerede kraftigt afstand fra, fra jeg var 7 år og især lige før jeg blev tvangskonfirmeret for at tilfredsstille familien, der ikke tillod mig at skille mig ud fra de andre får i familien, der allerede var blevet konfirmeret uden protest. (...) Jeg blev konfirmeret sammen med de andre konfirmander der heller ikke fandt det ret rimeligt at de skulle konfirmeres ind i noget der ret beset virkede både gammeldags og temmelig utroværdigt, men man fulgte flok, for forældrenes skyld, fordi det var så åbenbart, at det var vigtigt for forældrene at se deres poder konfirmeret, hvad enten det var en oprindelig konfirmation af den kristne tro eller ej – Og her stod man så, som 14 årig - ansigt til ansigt med religiøst hykleri. Som 18 årig meldte jeg mig sejrstolt ud af det, jeg oplevede som den tåbelige danske folkekirke, og det har jeg aldrig fortrudt. Jeg finder, at det er på tide, at vi overhovedet ikke har en statsreligion i Danmark - når jeg tænker på alle de skattekroner biskopper, præster og menighedsråd svirer og æder for, til mere end 1200 kr. kuverten og 8 retter mad, på folkets regning og også på min regning selvom jeg har meldt mig ud af folkekirken og reelt ikke burde betale til folkekirken over min skat - så bliver jeg rasende. Stop fråset og lad folk betale for deres egen tro, deres egne æde og drikkegilder og deres egne gudehuse. Det er på tide. De gudehuse de troende ikke har råd til, må de afvikle, og der er god brug for dem til Herberger for de boligløse, som den danske og ubarmhjertige folkekirke ikke skænker en tanke i deres elfenbenstårn af gratis boliger 7 og overdådige løn for at tale ned til folk om søndagen. Den danske folkekirke og dens ansatte opfører sig som en form for adelskab der i kraft af deres tro og påstanden om at de står særlig nær gud kan tolke ham for det dumme folk. Den tanke er latterlig i samme grad som den lattervækkende beklædning præster og biskopper fører sig frem med - Netop fordi den også er et forældet levn fra middelalderens adels beklædning med pibekrave. Kør præsterne ud af præstegårde og kirker på røv og albuer, hvis de ikke kan finde en menighed, der vil betale for deres, og deres menighedsråds, fråseri - Det er udemokratisk så det pifter, og det har ikke en dyt med religionsfrihed at gøre, når man forgylder den danske folkekirke og kalder alle andre trosformer for overtro. Man bør i samme åndedræt selvfølgelig lukke det teosofiske studium på Universitetet og overføre kristendomsstudiet til studiet for sammenlignende religioner, hvor man allerede taler om religionerne som overtro. Og så kan man lade de blinde kristne føre de blinde kristne, så længe de selv vil betale for det, lige gyldig hvilken religion de bekender sig til.
Den satans folkekirke Uddrag fra Lars Christiansen og Lars Sandbecks Gudløse hjerner – et opgør med de nye ateister Den nuværende folkekirkeordning med det snævre bånd mellem stat og kirke er værd at bevare, fordi staten dermed kan holde styr på de hellige, ”for ellers er fanden løs”, som Stauning udtrykte det. Hvis ateisterne ønsker at begrænse religionens indflydelse på samfund og politik, bør de med andre ord bakke op om den nuværende stat-kirke ordning. Det skyldes to ting. For det første og som nævnt sikrer den nuværende ordning, at folketinget kan øve kontrol over folkekirken og derfor gribe ind, hvis eller når kirkens repræsentanter misbruger kirken til at udbrede særlige politiske holdninger. At staten så at sige ejer kirken, fungerer som et værn mod politiseringen af religionen. I Sverige, hvor kirke og stat formelt blev adskilt i 2000, er kirken allerede begyndt at blande sig i landets politik; således er det nu en del af Svenska kyrkans evangelisk-lutherske lære, at den går ind for dobbeltskrogede tankskibe i Østersøen. I USA har der altid hersket en klar adskillelse af stat og kirke, men ikke af politik og religion. F.eks. er det umuligt at blive præsident i USA uden i fuld offentlighed at erklære sig som kristen, og samtidig er ”det religiøse højre” en betydningsfuld politisk faktor. I Danmark hænger stat og kirke sammen, og blandt andet derfor bliver kirken ikke politisk. Det eneste eksempel på direkte politisk indblanding fra folkekirken i nyere tid er biskoppernes hyrdebrev mod jødeforfølgerne under besættelsen. For det andet må folkekirken, forstået som en folkelig kirke, afspejle befolkningens holdningsmæssige bredde og sammensathed. Kirkens budskab, dens forkyndelse, bliver med andre ord nødvendigvis decentreret og diffus. I folkekirken er der højre- og venstrefløje, en stor grødet midte, troende og tvivlere, nogle, der kommer regelmæssigt, andre, der kun kommer til dåb og begravelser. Der er modstandere og tilhængere af homovielser, fri abort og 8 kvindelige præster. Og så er der selvfølgelig også præsternes permanente kritiske refleksion over og nyfortolkning af traditionen, der sikrer, at folkekirken holdes levende og dynamisk. Det er sådanne indre spændinger og uoverensstemmelser, der er medvirkende til at gøre kirken beundrings- og eftertragtelsesværdigt vag. I modsætning til frikirkerne, hvor man typisk finder en langt højere grad af ensretning og konformitet, stritter folkekirken i alle mulige retninger. I folkekirkeligt regi er der ikke kun én sandhed, men mange indbyrdes vidt forskellige sandheder, der kritisk (og frugtbart) holder hinanden i skak. I modsætning til så mange andre trossamfund er folkekirken også en offentlig og dermed gennemsigtig institution. Offentligheden kan diskutere kirken og har indflydelse på den udformning og praksis. Her er intet fejet ind under gulvtæppet.
Page 1 and 2: UNDERVISNINGSMATERIALE FRA
Page 3 and 4: Hvad handler teksten om? Hvordan er
Page 5 and 6: »Vi mener, at blasfemiparagraffen
Page 7: Den Danske Folkekirke - hot eller n
Page 11 and 12: HVOR ER GUD? FINDES GUD? FOR JEG HA
Page 13 and 14: Væk med fadervor Af Anders Faurhol
Page 15 and 16: FORN SIÐR Asa- og vanetrosamfundet
Page 17 and 18: Kristen: Jeg er kristen Muslim: Jeg
Page 19 and 20: Når samme rettigheder også rummer
Page 21 and 22: I Danmark har der de seneste år v
Page 23 and 24: tisere sin religion her i landet. O
Page 25 and 26: VIDSTE DU AT… • I 2004 vedtog F
Page 27 and 28: Israel-Palæstina konflikten I fore
Page 29 and 30: Uddrag fra regeringens rapport om f
Page 31 and 32: Forestillingsanalyse af »Hva´så,
Page 33 and 34: »Det er lidt ligesom med mange dan
Page 35 and 36: »Nå, hvor kommer du fra, min ven?
Page 37 and 38: »Man kan sige med Gud, at det er l
Page 39 and 40: »Jeg tror vores sjæl bliver her p
Page 41 and 42: »Jeg skulle se, hvad fanden det va
Page 43 and 44: »Tak for det, tak for lortet! Jeg

Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?