Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

More documents

Recommendations

Info

at tale om at etablere deres egen stat. Folkeforbundet (forløberen for FN) mente, at de lokale folk burde have deres egne stater i området som afløsning for Det Osmanniske Rige, som var brudt sammen under 1. verdenskrig. Den britiske udenrigsminister støttede med Balfourerklæringen i 1917 at jøderne kunne få et hjemsted i Palæstina. Det var på den baggrund, at først Jordan, siden Irak og derefter Syrien og Libanon blev skabt. Tilbage var landområdet Palæstina, og her var der begyndt at opstå stridigheder mellem de arabiske indbyggere og de jødiske indvandrere. Under 2. verdenskrig forsøgte englænderne derfor at mindske den jødiske indvandring, men efter krigens afslutning rejste tusindvis af jøder ind i området. De havde overlevet nazismens jødeudryddelser i Europa, og der var stor forståelse for, at de ønskede at begynde et nyt liv i et andet område. FN vedtog herefter den delingsplan, som medførte oprettelsen af sta- Af mennekerettighedsorganisationen Media Roots er palæstinensernes geografiske status bl.a. blevet illustreret således: 27 ten Israel 14. maj 1948, og som betød et reelt krigsudbrud dagen efter. I 1948 vedtog FN at anerkende en israelsk stat i dele af det område, der i dag er Israel. FN lavede allerede i 1947 en delingsplan, der opdelte Palæstina i en jødisk og en arabisk del. Jøderne, som udgjorde 33% af befolkningen og ejede mindre end 10 procent af jorden, skulle have omkring 56% af Palæstina, mens palæstinenserne skulle have de resterende cirka 44 procent. Israelerne var tilfredse med denne fordeling, men palæstinenserne mente, at de havde ret til en stat i hele Palæstina, og derfor afslog de FN’s forslag. Palæstinenserne blev bakket op af de arabiske nabolande, hvilket førte til en række krige op gennem de kommende årtier. I dag er palæstinensernes selvstyreområder blevet betragteligt formindkede pga flere forskellige politiske faktorer, som kan anskues både fra den israelske og den palæstinensiske side af konflikten. (kilde: www.emu.dk)
Uddrag fra regeringens rapport om forebyggelse af radikalisering, 2009 Danmark er et godt og trygt samfund, som rummer mange udfoldelsesmuligheder for den enkelte borger. Et samfund med en sund økonomi, et dynamisk arbejdsmarked og et veludviklet socialt sikkerhedsnet. Et åbent samfund med frihed til forskellighed. Demokrati, ånds-, ytrings- og trosfrihed, lige pligter og rettigheder for alle uanset køn og hudfarve og respekten for lovgivningen i almindelighed er nogle af de grundlæggende værdier og spilleregler, som sikrer, at vi kan trives Radikalisering, marginalisering og »the single narrative« sammen på en god måde. Det er også en grundlæggende værdi, at alle skal opleve, at de kan gøre brug af deres ressourcer som mennesker og tage del i de mange muligheder, som det danske samfund rummer. Danmarks anseelse i verden er høj. Vores samfund bliver af mange set som et forbillede, og vores internationale indsats for en verden med frihed, tryghed og muligheder for stadigt flere mennesker bliver i høj grad værdsat. Men vi oplever desværre også, at negative kræfter som kriminalitet, ekstremisme og diskrimination er på spil. Disse kræfter skal fortsat bekæmpes aktivt, så de ikke undergraver fællesskabet, trygheden og den gensidige tillid i vort samfund eller i verden omkring os. De negative kræfter kommer både indefra og udefra, for Danmark er på 28 På baggrund af mediernes dækning kan det ofte virke som om, at terrortruslen i Danmark aldrig har været større. Hertil er det samtidigt yderst sjældent, at der bliver fortalt historier med en positiv vinkel, uanset religiøst tilhørsforhold, om personer, der er meget troende men ikke har en form for ekstrem tankegang. Derimod får rabiate eller radikale personer ofte taletid via medierne. Er det fordi disse historier sælger flere aviser? Hvor stort et problem er den religiøse radikalisering i Danmark egentlig? Og hvad kan være grundene til, at radikalisering i det hele taget opstår? godt og ondt en del af verden. Der er en generel terrortrussel mod Danmark og danske interesser i udlandet, og en del almindelige mennesker rundt om i verden har via myter og misinformation fået en negativ og fordrejet opfattelse af Danmark. Vi skal både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk samarbejde med de kræfter, der vil fremme de grundlæggende værdier om frihed, tryghed og muligheder for det enkelte menneske, og bekæmpe de kræfter, der ønsker vold, had og undertrykkelse. Regeringen arbejder for disse værdier på mange forskellige områder – både hjemme og ude. Det gælder f.eks.: Terrorbekæmpelse, Indsats mod bander og ungdomskriminalitet og indsats mod diskrimination og intolerance.
Page 1 and 2: UNDERVISNINGSMATERIALE FRA
Page 3 and 4: Hvad handler teksten om? Hvordan er
Page 5 and 6: »Vi mener, at blasfemiparagraffen
Page 7 and 8: Den Danske Folkekirke - hot eller n
Page 9 and 10: Den satans folkekirke Uddrag fra La
Page 11 and 12: HVOR ER GUD? FINDES GUD? FOR JEG HA
Page 13 and 14: Væk med fadervor Af Anders Faurhol
Page 15 and 16: FORN SIÐR Asa- og vanetrosamfundet
Page 17 and 18: Kristen: Jeg er kristen Muslim: Jeg
Page 19 and 20: Når samme rettigheder også rummer
Page 21 and 22: I Danmark har der de seneste år v
Page 23 and 24: tisere sin religion her i landet. O
Page 25 and 26: VIDSTE DU AT… • I 2004 vedtog F
Page 27: Israel-Palæstina konflikten I fore
Page 31 and 32: Forestillingsanalyse af »Hva´så,
Page 33 and 34: »Det er lidt ligesom med mange dan
Page 35 and 36: »Nå, hvor kommer du fra, min ven?
Page 37 and 38: »Man kan sige med Gud, at det er l
Page 39 and 40: »Jeg tror vores sjæl bliver her p
Page 41 and 42: »Jeg skulle se, hvad fanden det va
Page 43 and 44: »Tak for det, tak for lortet! Jeg

Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?