Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

More documents

Recommendations

Info

TØRKLÆDET VISER UNDERDANIGHED Af Tobias Havmand Man behøver ikke at være sekulær for at være feminist, men man svækker sit synspunkt og viser underkastelse ved at være iført niqab eller tørklæde, mener formanden for Kvinder for Frihed, Liselott Blixt. Kvinderetsgruppen, Kvinder for Frihed, er en af de aktører, der har markeret sig mest kritisk i debatten om islam og kvinderettigheder - ikke mindst i tørklædedebatten, hvor den tidligere forkvinde, Vibeke Manniche, har plæderet for et tørklædeforbud. I dag hedder foreningens forkvinde Liselott Blixt, og samtidig med, at hun til daglig sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti, deltager hun også i en række internationale kvindekonferencer, blandt andet i den muslimske verden. - Kan man føre kvindekamp via islam? »Det kommer an på, hvordan man tolker islam. Jeg har da set mange muslimske kvinder kæmpe for kvinderettigheder i deres hjemlande og ofte betale en høj pris for det, og i Kvinder for Frihed har vi også muslimske medlemmer, og jeg ser også religiøse deltage aktivt i debatten andre steder. Man har sin tro, og det kombinerer man så. Man har religionen i sit private rum, og man lægge den så fra sig, når man bevæger sig ud i det offentlige rum.« - Men vil det ikke altid være mere ligestillende for kvinder at give dem et valg om at tilvælge eller fravælge tørklædet, som Omaima Abou-Bakr siger? »Tørklæde og niqab hører ikke til i det offentlige rum, fordi de viser, at du er underdanig. Der er kvinder, der mener, at de kæmper for de samme rettigheder og de udviser frihed på den måde. Men det er jo en måde at vise underkastelse, og jeg mener ikke, det er den type frihed, kvinder skal udstråle.« - Heller ikke, når det er overbeviste feminister, der vælger at gøre det? »Det er jo klart, at det er svært at smide, når man er opdraget til det, når man er indoktrineret til det gennem hele sin barndom. Det kræver meget at smide det, også selv om man er en stærk kvinde, og min erfaring er, at de kvinder, der smider det, i sidste ende føler en større frihed.« OPGAVEBOKS: Diskuter i grupper, hvad I mener om, at kvinder bærer tørklæde i det offentlige rum? Synes I, som nogen politikere mener, at det symboliserer kvindeundertrykkelse? 23 MIG & MIT TØRKLÆDE Af Sara El-Adawi 15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker? Grunden er ikke mit tørklæde, for jeg kan føle mig dansk med eller uden tørklædet det tørklæde jeg har båret helt frivilligt siden 10-års alderen. Nej, grunden er folks reaktioner. Når jeg går på gaden, kigger folk på mig, og man kan se de tænker: Hun er ikke herfra. Sender du et smil, får du enten et tvunget smil tilbage eller en ignorance. Sjældent et normalt smil. Ja, Sara er navnet. Navnet er der intet galt med. Men hvad siger medierne? Bærer man tørklæde, er man ikke dansk, det er kvindeundertrykkelse, det hører ikke til her! Når jeg kigger mig omkring i f.eks toget, tænker jeg: er han/ hun mon enig? Har de noget imod mig? Skal jeg gå hen og snakke med folk, der ser dømmende ud, så de kender min personlighed og ved, jeg er god nok? Men jeg giver op, hvad kan en 15-årig gøre? Det ser ikke ud til, at jeg kan redde verden fra racismen. Tørklædet, burkaen, niqaben, hvis der kommer et forbud mod det, hvordan skal man kunne være sig selv? Skal der også til at være forbud mod hængerøvsbukser? Hele mit danske liv er der blevet sagt: »Vær dig selv«. Det har jeg lært af danske lærere og pædagoger. Hvordan kunne de gøre det? Man skal være sig selv, men stadig er der så meget imod muslimsk påklædning i Danmark?! Min dansklærer gav mig mod til mit tørklæde; hvordan kunne Danmark forråde mig! Jeg kom op i 9.klasse, hvor jeg er nu. Jeg lærte endnu mere, diskuterede med alle, der var villige. Men det var ikke nok, at et par personer ændrede synspunkt. Jeg ville høres, men ikke på den forkerte baggrund, ikke ved oprør. Men hvordan ellers? Sådan her; ved at skrive dette brev. Det er en lille ting, men et stort skridt for mig. En gammel dame gik forbi mig en dag, hvor jeg stod og snakkede i telefon. Hun stod og mumlede en masse. Pludselig havde hun revet tørklædet af mig. Jeg var i chok, kiggede på hende med et skuffet blik, tog hurtigt tørklædet på igen og skyndte mig hjem. Der opdagede jeg, at jeg havde et bevis: Jeg har altid vidst, at tørklæde ikke er kvindeundertrykkelse, men dér kunne jeg virkelig føle det, jeg kunne mærke det i kroppen! Jeg følte mig trådt på, som hvis hun havde revet bukserne af mig foran hele skolen! Jeg har følt mig undertrykt, hver gang jeg ikke kunne få et job pga. mit tørklæde, men hver gang har det gjort mig mere stolt af mit tørklæde. Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller ikke arabisk, jeg føler mig som Sara! Jeg vil have, at alle forstår, at tørklæde ikke er undertrykkende at tage på, tværtimod, det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer om det er tørklæde, burka eller bare bukser!
VIDSTE DU AT… • I 2004 vedtog Frankrig en lov om forbud mod religiøse symboler i det offentlige rum. Det kontroversielle forbud skabte store protester overalt i verden og blev af flere kaldt ”et grundlæggende angreb på den personlige tros- og ytringsfrihed”. Den franske præsident Jacques Chirac forsvarede loven og kaldte det derimod ”et forsvar for sekularismen” • Tyrkiet siden 1989 har haft et forbud mod tørklæder på universiteter, og at det stadig er forbudt for kvinder, der arbejder i det offentlige, at tildække hovedet. Mange kvindelige studerende bærer i protest mod forbuddet parykker udenpå deres tørklæde. • I England, Sverige, Spanien og Tyskland har domstolene eller parlamenterne fastsat, at muslimske elever godt må bære det islamiske tørklæde. I England er det dog et krav, at tørklædet passer til skoleuniformen. OPGAVEBOKS: Hvad er danskhed? Tag udgangspunkt i Rikke Andreassens citat om danskhed. Hvad er hendes pointe? Sid i 10 min. hver for sig og skriv ned, hvad ”danskhed” er for dig. Sammenlign med resten af klassen. Er I enige om, hvad danskhed er? OPGAVEBOKS: SKAB EN TV-DEBAT Vælg et af synspunkterne i debatten om tørklæder og religiøse symboler i det offentlige rum. Sørg for at der er nogen som repræsenterer alle de forskellige synspunkter, der er. Søg mere viden og flere argumenter for dit synspunkt. Udvælg en TV-vært som er ordstyrer og lav i klassen en paneldebat under overskriften: ”Religiøse symboler i det offentlige rum – for og imod?”. Resten af klassen er publikum i studiet, som kan stille spørgsmål til panel-deltagerne. OPGAVEBOKS: 24 Diskutér i grupper. Derefter i plenum. Skriv stikord ned undervejs. Hvad er forfatternes hovedsynspunkter i de tre artikler? Er I enige/uenige? Hvad mener I selv om religiøse symboler i det offentlige rum? panel-deltagerne.
Page 1 and 2: UNDERVISNINGSMATERIALE FRA
Page 3 and 4: Hvad handler teksten om? Hvordan er
Page 5 and 6: »Vi mener, at blasfemiparagraffen
Page 7 and 8: Den Danske Folkekirke - hot eller n
Page 9 and 10: Den satans folkekirke Uddrag fra La
Page 11 and 12: HVOR ER GUD? FINDES GUD? FOR JEG HA
Page 13 and 14: Væk med fadervor Af Anders Faurhol
Page 15 and 16: FORN SIÐR Asa- og vanetrosamfundet
Page 17 and 18: Kristen: Jeg er kristen Muslim: Jeg
Page 19 and 20: Når samme rettigheder også rummer
Page 21 and 22: I Danmark har der de seneste år v
Page 23: tisere sin religion her i landet. O
Page 27 and 28: Israel-Palæstina konflikten I fore
Page 29 and 30: Uddrag fra regeringens rapport om f
Page 31 and 32: Forestillingsanalyse af »Hva´så,
Page 33 and 34: »Det er lidt ligesom med mange dan
Page 35 and 36: »Nå, hvor kommer du fra, min ven?
Page 37 and 38: »Man kan sige med Gud, at det er l
Page 39 and 40: »Jeg tror vores sjæl bliver her p
Page 41 and 42: »Jeg skulle se, hvad fanden det va
Page 43 and 44: »Tak for det, tak for lortet! Jeg

Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?