Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

tisere sin religion her i
landet. Og som moderne
dansk protestant vil jeg
således ikke bare have lov til jævnligt at
snakke med Gud i mit indre, imens jeg
køber ind i Irma, skønt jeg kun sjældent
går i kirke, jeg vil også gerne have lov til
at indrette mit hjem i lys, skandinavisk
stil. Jeg vil have lov til at frabede mig
personligt at bære lange kjortler, orange
turban eller kulørte perler i håret, og jeg
vil til enhver tid modsætte mig, at mit
barn bliver skåret med kniv i skridtet
i forbindelse med diverse mere eller
mindre bestialske, religiøse ritualer. Jeg
vil have lov til at bære kulsort habit ved
begravelser af mine afdøde familiemedlemmer,
men derudover jeg vil faktisk
også have lov til stort set ikke at skilte
med min religion i min klædedragt på
nogen som helst måde på nogen som
helst andre tidspunkter. Jeg vil nemlig
have lov til at være mere blufærdig over
min kristendom end over mine vaner på
internettet, thi netop denne inderlige inderlighed
er praksis for nutidens danske,
protestantiske lægmand.
Jeg vil naturligvis tillade mig at blive
T ørklædedebatten raser også
uden for Danmarks grænser,
hvor nogle lande går i retning
af forbud, mens andre omfavner
multikulturalismen. Danmark har
svært ved at vælge retning.
De sidste par uger er den danske
tørklædedebat igen blusset op. Men
det er bestemt ikke kun i Danmark,
at den muslimske hovedbeklædning
vækker heftig diskussion. Men
debatten er speciel i Danmark, for
den handler slet ikke om Islam, mener
Rikke Andreassen, lektor i medie
og kommunikationsvidenskab
ved Malmøs Universitet og med i et
EU-forskningsprojekt om europæiske
tørklædedebatter.
uhyre krænket, hvis nogen forbyder
bare én af de ovenstående ting. Og jeg
ville blive edderspændt rasende, hvis
nogen forsøgte at tvinge mine børn til
at bære, eller ikke bære, en bestemt
hovedbeklædning i skolen. Faktisk
ville jeg nok opfatte det som indirekte,
strukturel, psykologisk vold imod mig
som forælder personligt. For det er jo
just dét, et forbud, der begrænser familiers
religiøse praksis, teknisk set er.
Nøjagtig på samme måde må muslimer,
jøder, hinduer og buddhister og baptister
og katolikker have det. Og det har
de lov til. Det står i loven. Jeg synes
derfor, at selve »diskussionen« af tørklæderne
- som i virkeligheden bare er
at beklikke en for længst konventionssikret
menneskeret - er et af de mest
skræmmende eksempler på, at den totale
mangel på respekt over for de helt
basale rettigheder, der tilhører enhver
af dette lands borgere, måske er ved at
blive gængs kammertone.
Det kan ikke komme bag på nogen, at
de mest skingre populister på højrefløjen
er parate til at gøre og sige snart
22
sagt hvad som helst over for de grupper,
de vil til livs - herunder at posere
med puddelhund på plakater. Men det
kan i den grad undre, at også de borgerlige
partier nu tager del i løjerne
ude på ekstremisternes overdrev.
Således skriver de konservative på
deres hjemmeside, at de sagtens kunne
finde på at støtte en lov, der forbyder,
at muslimske piger bærer tørklæder i
skolen. De konservative skulle stå for
at bevare traditionens mest urokkelige
rammer, så som nu f.eks. Grundloven,
men værsgo - lad os bare indføre lidt
statsanerkendt chauvinisme, fordi vinden
blæser i den retning.
Jeg må tilstå, at jeg er målløs over den
mangel på almindelig anstændighed og
især mellemmenneskelig respekt, der
for tiden hærger i Danmark. Og i en tid,
hvor mange af de mere outrerede debattører
over en kam kalder islam for
en middelalderreligion, virker denne
enstemmige, verbale stening af muslimer
godt nok tankevækkende.
HVAD ER DANSKHED?
»Debatten om tørklæder handler om danskhed, og hvad den er for noget.
Dansk Folkeparti siger, at vi ikke kan have en kvinde med tørklæde i Folketinget,
fordi det ikke er dansk. Samtidig siger De Radikale, at vi ikke kan have
Dansk Folkeparti til at sige de ting, som de gør, fordi det ikke er dansk. Begge
partier kæmper om at definere, hvad der egentlig er dansk,«
Rikke Andreassen, lektor i medie og kommunikationsvidenskab ved Malmøs
Universitet og med i et EU-forskningsprojekt om europæiske tørklædedebatter.