Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

UNDERVISNINGSMATERIALE 

FRA

MEDVIRKENDE 

Anders Bergmann 

Lior Foighel 

Joel Foighel 

Sascha Dimsits 

Sally El-Hallak 

Hannah Azoulay 

Omar Kamara 

Reem El-Awwad 

Jonas Bier 

Fouad Ghazali 

Mazlum Berk 

Stephanie Dedieu 

Instruktør: Madeleine Røn Juul 

Forestillingsleder og medudvikler: 

Claudio Morales 

Workshop leder i musik/sang: 

Donna Cadogan 

Producer, tekstforfatter og musik: 

Thor Finland og Donna Cadogan 

Dramaturgiskassistent: 

Tine Futtrup Lund 

Produktionsassistent: Tine Als Schrøder 

Undervisningsmateriale: Anders Thrue 

Djurslev, Erik Harvig og 

Mirjam Dyrgaard Hansen 

C:NTACTs FASTE PERSONALE: 

Direktør: Henrik Hartmann 

Daglig leder: Helle Haagen 

Projektleder: Najat El Ouargui 

C:NTACT/uddannelse 

Mirjam Dyrgaard Hansen 

C:NTACT/medie 

Ilan Scheftelowitz 

Scenemester: Steen Reither 

Lys: Christian Alkjær 

Lyd: Christian Jensen 

Elev: Alexander Reither Kolding 

og Birk Kollecker 

Regnskab: Kirstine Marholt 

C:NTACT er en selvstændig fond, der 

har til huse på Betty Nansen Teatret. 

Her samarbejder unge fra forskellige 

sociale, etniske og religiøse baggrunde 

med professionelle kunstnere om at 

skabe teaterproduktioner baseret på 

deres egne historier. 

Læs mere om C:NTACT på 

www.contact.dk 

Forestillinger: 

Mandag 29/11 kl. 10.00 og 12.00 

Tirsdag 30/11 kl. 17.00 

Onsdag 01/12 kl. 10.00 og 12.00 

Torsdag 02/12 kl. 17.00 

Fredag 03/12 kl. 10.00 og 12.00 

Mandag 06/12 kl. 10.00 og 12.00 

Tirsdag 07/12 kl. 10.00 og 12.00 

Torsdag 09/12 kl. 10.00 og 12.00 

Fredag 10/12 kl. 10.00 og 12.00 

Søndag 12/12 kl. 17.00 

Kære underviser! 

Hvad betyder tro for unge danskere? 

Er Gud i konflikt med facebook? Kan man 

være troende og stadig have en hanekam? 

HVA’ SÅ, GUD? er en forestilling, hvor 12 unge med vidt forskellige 

baggrunde i samarbejde med landets bedste kræfter inden 

for teater fortæller om deres forhold til tro og spiritualitet. 

Undervisningsmaterialet henvender sig til folkeskolens ældste 

klasser og gymnasiet, og kan bruges i fagene dansk, samfundsfag, 

historie, religion og kristendomskundskab. Temaer 

og tekster varierer i sværhedsgrad. Materialet sætter fokus på 

tro og eleverne skal diskutere den danske folkekirke, bønner, 

tørklæder, radikalisering og meget mere. Materialet indeholder 

også interviews med alle de medvirkende, så deres svar 

kan bruges i undervisningen. 

BILLETBESTILLING 

billet@contact.dk //www.contact.dk 

Fonden 

c/o Betty Nansen Teatret, · Asgårdsvej 2 · 1811 Frederiksberg C. · Tlf: 33 29 61 18 

LAYOUT: GITTE THRANE 

Alle forestillinger er 

udsolgt, men der arbejdes 

på en genopsætning 

i januar 2011. 

1 

INDHOLD 

Fuck din fordom s.2 

Thi kendes for ret s. 3 

Sagt om tro s. 5 

Den danske folkekirke 

- hot eller not s. 6 

Hvor er Gud? s. 10 

Hit med din bøn s. 11 

5 nye religioner s. 13 

Religions-battle s. 16 

Religionsfrihed? s. 17 

Instant Karma s. 19 

Tørklædedebatten s. 20 

17 år og 63 kilo s. 25 

Israel- Palæstina konflikten s. 26 

Radikalisering, marginalisering 

og »the single narrative« s. 28 

Forestillingsanalyse af 

»Hva´så, Gud?« s. 30 

Mød de medvirkende s. 31

Hvad handler 

teksten om? 

Hvordan er 

sangens form? 

(vers, omkvæd, stilart, 

genre, ordtyper osv.) 

Hvad tror du sangens 

forfattere vil sige 

med den? 

DISKUTÉR I GRUPPER: 

Hvilke fordomme, du 

selv har? Og hvorfor 

har du mon disse fordomme? 

Hvilke fordomme tror 

du, at folk har om dig? 

Har du oplevet situationer, 

hvor dine fordomme 

er blevet bekræftet? 

Og afkræftet? 

Hvad kan man gøre for 

at komme af med sine 

fordomme? 

FUCK DIN 

FORDOM 

Sangtekst fra forestillingen »Hva´så, Gud?«, 

skrevet af Hannah, Sally, Reem og Sasha 

Jeg skal giftes med min fætter 

Lagenet skal ha´pletter 

Kender kun muslimske piger 

TV non stop - Al Jazeera 

Har et blåt øje fra i går 

Tørklædet gled bort fra mit hår 

TA’ OG FUCK DIN FORDOM 

ER SAT I BÅS 


SMÆK DØREN OG LÅS 


HVAD ER DIT MÅL? 


BENZIN PÅ ET BÅL 

Jeg er en yiddish-mama 

Gemmer penge på mit kammer 

Skjuler håret bag parykken 

Hele dagen i mit køkken 

Rører ingen anden end min mand 

Der er intet andet hjem end Israels land 


ER SAT I BÅS 




HVAD ER DIT MÅL 


BENZIN PÅ ET BÅL 

HJEMMEOPGAVE 

- Prøv at hold øje med medierne de næste par dage (nyhederne, dokumentarprogrammer, 

forskellige tv-kanaler, blade, aviser). Hvor oplever 

du, at der spilles på fordomme? Skriv ned når du møder eksemplerne 

og tal om dem fælles i klassen. 

2 

FÆLLES FOR OS VI MÅ IKKE VISE HUD 


ER SAT I BÅS 




HVAD ER DIT MÅL 


BENZIN PÅ ET BÅL

Thi 

kendes for ret 

I Danmark har vi forskellige love og paragraffer, der 

blandt andet beskytter den enkelte borger mod 

krænkelser og overtrædelser i det offentlige rum. 

Her kan du læse et udsnit fra nogen af disse love 

og møde nogle menneske som er for 

og imod afskaffelse af loven 

BLASFEMIPARAGRAFFEN 

Blasfemiparagraffen er 

det populære navn for § 

140 i den danske straffelov. 

Der står følgende i 

paragraffen: 

§ 140. Den, der offentlig 

driver spot med eller 

forhåner noget her i 

landet lovligt bestående 

religionssamfunds troslærdomme 

eller gudsdyrkelse, 

straffes med 

bøde eller fængsel indtil 

4 måneder.« 

Paragraffen har kun en 

gang ført til en domsfældelse. 

Det var i 1938 

i en sag om forhånelse 

af den jødiske religion. 

RACISMEPARAGRAFFEN (Straffelovens §266b) 

3 

Grundlovens §77 sikrer ytringsfriheden i Danmark, 

dog under ansvar for domstolene. Straffelovens §266b 

- også kaldt racismeparagraffen - benyttes af domstolene 

som lovgrundlag vedrørende retssager om racistiske 

udtalelser. Hvornår en udtalelse er i strid med indholdet 

i staffelovens §266b give denne side et indblik 

i. Siden kan bruges som et oplæg til videre diskussion i 

klassen om ytringsfrihed og grænser for ytringsfrihed. 

Grundlovens §77 

§ 77 

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre 

sine tanker, dog under ansvar for domstolene. 

Censur og andre forebyggende forholdsregler kan 

ingensinde på ny indføres. 

Straffeloven §266b 

§ 266b 

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en 

videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, 

ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes 

eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, 

nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle 

orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. 

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som 

en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har 

karakter af propagandavirksomhed.

»Vi mener, at blasfemiparagraffen 

ikke er relevant i 

et sekulært samfund. 

Og vi mener, 

at racismeparagraffen 

ikke er 

medvirkende til at 

fjerne et onde som 

racisme, men blot 

begrænser ytringsfriheden.« 

»Racismeparagraffen 

er nødvendig 

for at beskytte 

mindretal samt for 

at værne om den 

sociale fred.« 

Juraprofessor 

Henning Koch 

Trykkefrihedsselskabet og Fri Debat har i samarbejde lavet 

initiativet »Underskriftsindsamlingen Støt Ytringsfriheden«. 

Initiativet har til formål at påvirke folketinget til 

at afskaffe blasfemi- og racismeparagrafferne. 

Ytringsfriheden er selve fundamentet 

under det liberale demokrati. Alligevel 

kriminaliserer straffelovens § 140 og § 

266b hhv. såkaldte blasfemiske og racistiske 

ytringer. Støt Ytringsfriheden ønsker en ophævelse 

af begge paragraffer for at styrke 

friheden til at ytre sig. Vi mener, at blasfemiparagraffen 

ikke er relevant i et sekulært 

samfund. Og vi mener, at racismeparagraffen 

ikke er medvirkende til at fjerne et onde 

som racisme, men blot begrænser ytringsfriheden. 

Racisme skal bekæmpes i en åben 

debat og ikke ved hjælp af forbud. 

Støt Ytringsfriheden er et tværpolitisk projekt. 

Vi mener, at alle vil have gavn af en 

udstrakt ytringsfrihed. Og vi mener, at henholdsvis 

blasfemi- og racismeparagrafferne 

udgør unødvendige begrænsninger af vores 

allesammens ytringsfrihed. Derfor vil vi også, 

når underskriftsindsamlingen er overstået, 

overrække listen til justitsministeren. Det 

er derfor vores håb, at så mange som muligt 

har lyst til at skrive under. 

OPGAVEBOKS: 

Diskutér i grupper: 

Hvilke holdninger til racisme – 

og blasfemiparagraffen kommer til 

udtryk i teksterne og citaterne. 

Er du enig/uenig? 

4

»Nyåndeligt menneskesyn 

og etik går ud på at perfektionere 

sig, at udfolde sine 

egne åndelige kompetencer 

og erfaringer, at acceptere al 

slags religiøsitet som lige godt 

og sandt og i det hele taget at 

være sig selv nærmest. 

Og det menneskesyn står 

stærkere end nogensinde. 

Ligeså synes folk stadig mere 

ukritiske over for den linde 

strøm af okkult underholdning 

og pseudovidenskabelighed, 

som TV 2 fodrer os 

med for vore egne licenspenge. 

Stadig flere danskere tror 

mere på sig selv - og på tv 

- end på noget andet og vil 

derfor ikke binde sig til noget, 

hverken til folkekirkens 

menighedsfællesskab eller til 

medlem- skaber af organisationer« 

Tom Thygesen Frederiksen, 

Cand.theol. 

Sagt om tro... 

»Den kristne forudsætning 

om, at verden er frastødende 

og ussel, har gjort verden 

frastødende og ussel.« 

- Friedrich Wilhelm 

Nietzsche (1844-1900) 

»Religion er kun god og aldrig dårlig. Falskhed og hykleri 

er kun udtryk for menneskelige svagheder.« 

– Hare Krishna-medlem Leif Asmark Jensen 

»Teologien er filosofiens datter, 

som forsøger at slå sin 

mor ihjel.« 

- Giovanni Battista Niccolini 

»Hvis Gud nogensinde blev 

dømt til at leve det liv, han 

har dømt menneskene til, 

ville han tage livet af sig.« 

– Alexandre Dumas 

»Det faktum, at en troende er lykkeligere end en skeptiker, 

er ikke anderledes end det faktum, at en fuld mand er lykkeligere 

end en, der er ædru. Godtroenhedens salighed er en 

tarvelig og farlig egenskab.« - George Bernard Shaw 

»Der findes ingen ateister i 

en skyttegrav.« 

– Winston Churchill 

»Hvis tilstrækkeligt mange 

tror, bliver alting til virkelighed.« 

- Refaat El-Sayed 

Da missionærerne kom til Afrika, havde de Biblen med. Vi 

havde jorden. De sagde: Lad os bede, og vi slog vores øjne 

ned. Da vi kiggede op, var det os, der havde Biblen, og dem, 

som havde jorden.« - Desmond Tutu 

»Gud findes ikke, og mennesket 

er hans profet.« 

- J.P. Jakobsen fra Niels Lyhne 

»Poesi er Illusion før Forstanden, 

Religieusitet Illusion 

efter Forstanden. 

Imellem Poesi og Religieusitet 

opfører den verdslige 

Leve-Viisdom sin Vaudeville. 

Ethvert Individ, der ikke 

lever enten poetisk eller religieust, 

er dum. Hvorledes 

dum; disse kloge og erfarne 

Mennesker, der veed ud og 

ind, og Raad for Alting, og 

Raad for hvermand, ere de 

dumme? Og hvori ligger deres 

Dumhed? Deri at de efter 

at have tabt den poetiske 

Illusion ikke have Phantasie 

og Phantasie-Lidenskab nok 

til at gjemmentrænge Sandsynlighedens 

Blændværk og 

en endelig Teleologis Tilforladelighed, 

hvilket Alt brister 

saasnart Uendeligheden 

skal røre paa sig.« 

– Søren Kierkegaard 

»Bønner ændrer ikke virkeligheden. Nej, bønner ændrer 

mennesker, og mennesker ændrer virkeligheden.« 

- Kinesisk ordsprog 

»Jeg er stadigvæk ateist, 

Gud ske tak og lov.« 

- Luis Buñuel 

OPGAVEBOKS: Hvilket forhold til tro og religion 

kommer til udtryk i citaterne? 

5 

»Det er ikke de dele af Biblen, 

jeg ikke forstår, som bekymrer 

mig, det er de dele, jeg 

forstår.« - Mark Twain

Den Danske Folkekirke 

– hot eller not? 

Danmarks statsreligion er kristendommen, men i disse år 

diskuteres Den Danske Folkekirke heftigt alle vegne. Har vi 

brug for Folkekirken? Hvilken berettigelse har den i et samfund, 

som er præget af ateisme og mange andre trosretninger? 

Skal kristendommen stadig være en statsreligion i 

Danmark eller hører religion til i privatsfæren? 

KORT OM DEN DANSKE FOLKEKIRKE 

6 

Den Evangelisk-lutherske Kirke, der som medlemmer har 

størstedelen af befolkningen i det danske rigsfællesskab, 

har folketinget som øverste lovgivningsinstans og biskopperne 

som øverste myndighed i indre læremæssige og gudstjenestelige 

anliggender. 

Ved demokratiets og religionsfrihedens indførelse med grundloven 

af 1849 blev det fastslået, at ét religionssamfund i Danmark, 

Den Evangelisk-lutherske Kirke, har en særstatus (grundlovens § 

3), der indebærer, at folkekirken modtager statsstøtte, at regenten 

skal være medlem af folkekirken, og at folkekirkens forfatning 

ordnes ved lov. 

Medlemsforholdet etableres ved dåb og kan bringes til ophør 

enten ved en skriftlig udmeldelse eller ved tilslutning til et andet 

trossamfund. 

Folkekirkens gudstjeneste afvikles i almindelighed i overensstemmelse 

med højmesseritualet (som står aftrykt i Den Danske 

Salmebogs tekstdel), hvilket indebærer, at gudstjenesten foruden 

prædiken, salmesang, tekstlæsning og bønner også omfatter altergang 

og evt. dåb. Der er ikke udarbejdet alment anerkendte 

eller autoriserede alternative ritualforskrifter for gudstjenesten, 

men i de enkelte sogne kan der med biskoppens tilladelse eksperimenteres 

med nye ritualformer.

Den danske 

folkekirke 

er en 

utålelig 

farce 

af Isabella Balkert 

Hvis vi går helt tilbage til de jødisk 

arabiske syndebuk-ritualer 

og blodsofre som en form for 

renselse og afpletning af alle mulige 

synder og indbildte synder mod dogmer 

- så gik kristendommen og især 

katolicismen og lutheranerne endnu 

længere. 

Den kristne kirke påstod simpelthen, at 

Gud gav den søn - han havde fået med 

en kvinde på jorden - som blodsoffer 

for alle synder til alle tider og forlods 

for ever after. 

At der er folk der i 2010 tror på det 

burde være uforståeligt. 

Den kristne kirke tillod sig simpelthen 

at indkorporere korsfæstelsen som 

et blodsoffer og Jesus som syndebukken 

for alle kristne - så alle kristne, som 

en direkte konsekvens af korsfæstelsen 

- ville følge Jesus i hans opstigning til 

himlen - i stedet for at vandre i Limbo 

eller ende i helvedes flammer. 

Den idé tog jeg allerede kraftigt afstand 

fra, fra jeg var 7 år og især lige 

før jeg blev tvangskonfirmeret for at 

tilfredsstille familien, der ikke tillod 

mig at skille mig ud fra de andre får i 

familien, der allerede var blevet konfirmeret 

uden protest. 

(...) Jeg blev konfirmeret sammen 

med de andre konfirmander der heller 

ikke fandt det ret rimeligt at de 

skulle konfirmeres ind i noget der ret 

beset virkede både gammeldags og 

temmelig utroværdigt, men man fulgte 

flok, for forældrenes skyld, fordi det 

var så åbenbart, at det var vigtigt for 

forældrene at se deres poder konfirmeret, 

hvad enten det var en oprindelig 

konfirmation af den kristne tro eller ej 

– Og her stod man så, som 14 årig - ansigt 

til ansigt med religiøst hykleri. 

Som 18 årig meldte jeg mig sejrstolt 

ud af det, jeg oplevede som den tåbelige 

danske folkekirke, og det har jeg 

aldrig fortrudt. 

Jeg finder, at det er på tide, at vi 

overhovedet ikke har en statsreligion 

i Danmark - når jeg tænker på alle de 

skattekroner biskopper, præster og 

menighedsråd svirer og æder for, til 

mere end 1200 kr. kuverten og 8 retter 

mad, på folkets regning og også på min 

regning selvom jeg har meldt mig ud af 

folkekirken og reelt ikke burde betale 

til folkekirken over min skat - så bliver 

jeg rasende. 

Stop fråset og lad folk betale for deres 

egen tro, deres egne æde og drikkegilder 

og deres egne gudehuse. Det 

er på tide. 

De gudehuse de troende ikke har 

råd til, må de afvikle, og der er god 

brug for dem til Herberger for de boligløse, 

som den danske og ubarmhjertige 

folkekirke ikke skænker en tanke 

i deres elfenbenstårn af gratis boliger 

7 

og overdådige løn for at tale ned til 

folk om søndagen. 

Den danske folkekirke og dens ansatte 

opfører sig som en form for adelskab 

der i kraft af deres tro og påstanden 

om at de står særlig nær gud kan tolke 

ham for det dumme folk. 

Den tanke er latterlig i samme grad 

som den lattervækkende beklædning 

præster og biskopper fører sig frem 

med - Netop fordi den også er et forældet 

levn fra middelalderens adels 

beklædning med pibekrave. 

Kør præsterne ud af præstegårde og 

kirker på røv og albuer, hvis de ikke 

kan finde en menighed, der vil betale 

for deres, og deres menighedsråds, fråseri 

- Det er udemokratisk så det pifter, 

og det har ikke en dyt med religionsfrihed 

at gøre, når man forgylder den 

danske folkekirke og kalder alle andre 

trosformer for overtro. 

Man bør i samme åndedræt selvfølgelig 

lukke det teosofiske studium på 

Universitetet og overføre kristendomsstudiet 

til studiet for sammenlignende 

religioner, hvor man allerede taler om 

religionerne som overtro. 

Og så kan man lade de blinde kristne 

føre de blinde kristne, så længe de selv 

vil betale for det, lige gyldig hvilken 

religion de bekender sig til.

Den satans folkekirke 

Uddrag fra Lars Christiansen og Lars Sandbecks Gudløse hjerner 

– et opgør med de nye ateister 

Den nuværende folkekirkeordning med 

det snævre bånd mellem stat og kirke 

er værd at bevare, fordi staten dermed 

kan holde styr på de hellige, ”for ellers 

er fanden løs”, som Stauning udtrykte det. 

Hvis ateisterne ønsker at begrænse religionens 

indflydelse på samfund og politik, bør 

de med andre ord bakke op om den nuværende 

stat-kirke ordning. 

Det skyldes to ting. For det første og som 

nævnt sikrer den nuværende ordning, at folketinget 

kan øve kontrol over folkekirken og 

derfor gribe ind, hvis eller når kirkens repræsentanter 

misbruger kirken til at udbrede 

særlige politiske holdninger. At staten så at 

sige ejer kirken, fungerer som et værn mod 

politiseringen af religionen. I Sverige, hvor 

kirke og stat formelt blev adskilt i 2000, er 

kirken allerede begyndt at blande sig i landets 

politik; således er det nu en del af Svenska 

kyrkans evangelisk-lutherske lære, at 

den går ind for dobbeltskrogede tankskibe i 

Østersøen. I USA har der altid hersket en klar 

adskillelse af stat og kirke, men ikke af politik 

og religion. F.eks. er det umuligt at 

blive præsident i USA uden i fuld offentlighed 

at erklære sig som kristen, og samtidig 

er ”det religiøse højre” en betydningsfuld 

politisk faktor. I Danmark hænger stat 

og kirke sammen, og blandt andet derfor 

bliver kirken ikke politisk. Det eneste eksempel 

på direkte politisk indblanding fra 

folkekirken i nyere tid er biskoppernes 

hyrdebrev mod jødeforfølgerne under besættelsen. 

For det andet må folkekirken, forstået 

som en folkelig kirke, afspejle befolkningens 

holdningsmæssige bredde og 

sammensathed. Kirkens budskab, dens 

forkyndelse, bliver med andre ord nødvendigvis 

decentreret og diffus. I folkekirken 

er der højre- og venstrefløje, en 

stor grødet midte, troende og tvivlere, 

nogle, der kommer regelmæssigt, andre, 

der kun kommer til dåb og begravelser. 

Der er modstandere og 

tilhængere af homovielser, fri abort og 

8 

kvindelige præster. Og så er der selvfølgelig 

også præsternes permanente kritiske refleksion 

over og nyfortolkning af traditionen, 

der sikrer, at folkekirken holdes levende og 

dynamisk. Det er sådanne indre spændinger 

og uoverensstemmelser, der er medvirkende 

til at gøre kirken beundrings- og eftertragtelsesværdigt 

vag. I modsætning til frikirkerne, 

hvor man typisk finder en langt højere grad 

af ensretning og konformitet, stritter folkekirken 

i alle mulige retninger. I folkekirkeligt 

regi er der ikke kun én sandhed, men mange 

indbyrdes vidt forskellige sandheder, der kritisk 

(og frugtbart) holder hinanden i skak. I 

modsætning til så mange andre trossamfund 

er folkekirken også en offentlig og dermed 

gennemsigtig institution. Offentligheden kan 

diskutere kirken og har indflydelse på den 

udformning og praksis. Her er intet fejet ind 

under gulvtæppet.

Nedlæg 

Den Danske 

Servicekirke 

af Jakob Bo Andersen 

Danskerne bruger folkekirken til at 

sætte ekstra krydderi på en god 

dag, når familien samles til bryllup eller 

barnedåb. Men til hverdag er de ligeglade 

med, hvad der sker i folkekirken, 

mener én af forfatterne bag debatbogen 

”Nedlæg folkekirken - det oppegående 

dødsleje” 

- Det store flertal af danskerne kommer 

kun i kirken juleaften, eller når de 

er inviteret til bryllup, begravelse eller 

barnedåb. De ser på gudstjenesten som 

en hyggelig start på familiefesten, hvor 

det handler om at have en god dag med 

familie og venner. Det siger Palle H. Stef- 

Folkekirken summer af energi 

fensen, pensioneret sognepræst medfor 

fatter til bogen ”Nedlæg folkekirken”. 

I bogen argumenterer Palle H. Steffensen 

og Svend Bjerg, som er lektor i 

systematisk teologi ved Københavns 

Universitet, for at nedlægge Den Danske 

Folkekirke. De mener, at kirken har 

mistet energien og har accepteret, at 

mange danskere ikke bruger kirken af 

religiøse årsager. De kalder den en servicekirke, 

der blot tilbyder ritualer til 

medlemmerne uden at stille krav. Kirken 

er blevet tandløs, mener de. 

- Danskerne ser positivt på folkekirken, 

Flemming Pless, der er sognepræst i Christianskirken i København, mener ikke, 

at man alene skal kigge på antallet af deltagere i søndagens højmesser for at 

vurdere danskernes tilknytning til kirken. 

- Hvornår begynder folk at komme nok i kirke? Det kan ikke måles på den måde. 

Der kommer masser af mennesker i forbindelse med dåb, bryllup og begravelse, 

ligesom der er mange der kommer ind i hverdagene. De skal også tælles med. At 

fortælle om evangeliet foregår ikke kun om søndagen, påpeger Flemming Pless. 

Han mener, at Den Danske Folkekirke summer af energi. 

- Der er masser af aktivitet i folkekirken, men én ting er gudstjenesterne og de 

faste arrangementer. Et andet meget vigtigt element er, at vi som kirke er parate 

til at være parat. Et menneske kan banke på din dør midt om natten, og her stiller 

man sig til rådighed og hjælper. Mange præster gør et kæmpe arbejde i forbindelse 

med for eksempel sjælesorg og i forhold til svage grupper, der ikke kan klare 

alle ting selv. Det er et kald at være præst, og det kan ikke klares på hverdage 

mellem 9 og 17, siger Flemming Pless. 

Flere og flere kirker og menighedsråd afholder en bred vifte af arrangementer, 

lige fra foredragsaftener til sangcafé. Senest er de såkaldte spaghetti-gudstjenester 

blevet populære. 

OPGAVEBOKS: 

Besøg et religiøst sted hvor der foregår et religiøst ritual Skriv om oplevelsen i 

et essay. Hvad skete der? Hvad oplevede du? Hvad følte du? Hvad tænkte du? 

Hvad var kvaliteterne ved oplevelsen? 

Hvorfor tror du, at mennesker har brug for religion? 

så længe den ikke er politiserende eller 

stiller krav. Men til hverdag er de ligeglade 

med, hvad der sker i folkekirken, 

siger Palle H. Steffensen. 

I stedet ville det skabe vitalitet og aktivitet, 

hvis folk pludselig bliver nødt til 

aktivt at melde sig ind i en menighed 

og aktivt tage stilling til deres religiøsitet. 

Som tingene er i dag, føler danskerne 

ikke nogen tilskyndelse til at gå 

i kirke. 

- En betingelse for at høre evangeliet er, 

at folk kommer i kirken, og det sker altså 

ikke i dag, siger Palle H. Steffensen. 

En kongelig dåb 

gør ingen forskel 

9 

Ifølge Palle H. Steffensen ændrer den 

nyligt overstået kongelige dåb ikke 

på danskernes syn på folkekirken. Den 

understreger blot billedet af, at folkekirken 

er en ritualkirke, hvor det religiøse 

budskab kommer i 2. række. 

- Selv om to millioner danskere fulgte 

med, er der nok ikke mange, der kan 

huske, hvad biskoppen sagde i sin tale, 

selvom det var en god evangelisk tale. 

Derimod kan alle huske farven på Dronning 

Margrethes kjole eller snittet på justitsministerens, 

siger Palle H. Steffensen. 

OPGAVEBOKS: 

Diskutér i grupper. 

Derefter i plenum. 

Hvad er forfatternes hovedsynspunkter? 

På hvilke punkter er forfatterne 

uenige? 

Hvad mener du? Er du enig/uenig 

med forfatterne?

HVOR ER GUD? 

FINDES GUD? 

FOR JEG HAR SVÆRT VED AT FINDE 

HAM/ 

HVOR ER GUD? 

DER ER MANGE SPØRGSMÅL JEG VIL 

STILLE HAM/ 

HVOR ER GUD? 

JEG PRØVEDE AT SØGE SVAR/ JEG 

FANDT IKKE NOGEN, 

HVOR ER GUD? 

SÅ NU KVÆLES JEG I FRUSTRATION. 

For hvad er definitionen egentlig 

af religion? 

Bare at holde sig til Gud og aldrig 

miste troen 

Jeg er ved at miste roen 

Fordi min vision aldrig harset Gud 

som fiktion 

Måske var kaos hans ? 

Jeg er forvirret ved ikke om Gud ser 

At jeg er bange for at han ikke eksister´ 

Og uanset hvor meget jeg ber, er der 

ingenting, der sker 

Det hele virker rodet, 

alle de dårlige svar man får 

smidt i hovedet 

Hvorfor dør der mennesker? Hvorfor er 

Gud så pissehård? 

Hvorfor levede min gode ven kun i 19 år? 

Livet går op og ned ligesom et sjippetov 

og lykkelige mennesker ender på 

en kirkegård 

OPGAVEBOX 

Hvad handler teksten om? 

Hvordan er sangens form? 

(vers, omkvæd, stilart, genre, 

ordtyper osv.) 

Hvad tror du sangens forfattere 

vil sige med den? 

FINDES GUD? 


HAM/ 

HVOR ER GUD? 


STILLE HAM/ 

HVOR ER GUD? 



HVOR ER GUD? 


Skal Gud ik´gi tryghed? Gi os noget 

kærlighed? 

Fjerne krig, skabe fred, men gud 

er ligeglad 

Kom nu Jesus, vis nu hvad du kan 

Du kan lave vand til vin, hvorfor ikke 

vin til vand? 

Ser min mor med papvin på bordet 

Tænker ”Fuck Gud” - føler mig jordet. 

Tar´morgenstunden, prøver at starte 

fra bunden 

Men kan jeg det, når jeg ved, hun har 

flasken 

Hendes misbrug gør jeg ender lidt 

hos psykolog 

Har talt og talt i en endeløs monolog 

I to timer, det lige før jeg besvimer. 

Tanken kommer: Gud må være en 

kæmpe nar 

Hvis du er her, burde du så ikke hjælpe 

mig? 

Jeg ligger stadig bange og utryg 

i min seng 

Hvorfor skulle du hjælpe nu 

når du ikke gjorde det, da jeg var dreng? 

OPGAVEBOX – Skriv en tekst om tvivl 

10 

Raptekst fra forestillingen 

»Hva´så, Gud?«, 

skrevet af Jonas og Anders 

FINDES GUD? 


HAM/ 

HVOR ER GUD? 


STILLE HAM/ 

HVOR ER GUD? 



HVOR ER GUD? 


Så kære Gud, der er nogen spørgsmål, 

jeg vil stille dig 

Er du kun skabt til folk, som skal 

binde sig? 

Jeg søger tegn, men jeg finder ingen vej 

For når jeg spørger dig, leger du stilleleg 

Jeg vil ikke tro på noget, som ikke 

holder i længden 

For Gud kunne ligeså godt være et 

monster under sengen 

Jeg har brug for bekræftelse eller noget 

der beviser 

at livet er værd at leve på 

Vorherres præmisser. 

Skriv et digt eller en sang/raptekst med udgangspunkt i 

temaet ”tvivl” fra Jonas´ og Anders´ raptekst. 

Hvornår tvivler du på, at der er en Gud, ligegyldigt om du er troende eller 

ateist? Hvilke oplevelser og begivenheder fra dit eget liv gør, at du tvivler? 

Læs jeres tekster højt for hinanden. (følg evt. rådene til at skrive en sang på s 19)

Hit med 

din bøn 

En ny kæreste, et sundt liv eller fred 

på jorden. Der er mange ting at bede 

om, og bønner hører til de fleste religioner. 

Nu vil C:NTACT gerne høre 

din bøn. I forbindelse med forestillingen 

»Hva´så, Gud?«udlodder 

C:NTACT en oplevelse til dem, der 

skriver den bedste, mest opfindsomme 

eller sjoveste bøn. 

Muslimernes Kald til bøn (adhân) 

Kilde: islamstudie.dk 

Vi har travlt med dagens mange gøremål og 

er tilbøjelige til at glemme det vigtigste: bøn, 

lovprisning og taksigelse. Derfor kalder en 

mu’adhdhin de troende til bøn ved at råbe ud 

over land og by - i vore dage ofte suppleret af 

højttaleranlæg for at overdøve storbyernes 

larm: 

Gud er større. (4 gange) 

Jeg bevidner, der er ingen anden gud end 

Gud. (2 gange) 

Jeg bevidner, Muhammad er Guds profet. 

(2 gange) 

Kom til bøn. (2 gange) 

Kom til frelse (el. fremgang). (2 gange) 

Gud er større. (2 gange) 

Der er ingen anden gud end Gud. (1 gang) 

Ved kald til morgenbøn tilføjes: 

”Bøn er bedre end søvn”. 

Ca. 40% af verdens muslimer er bosat i områder, 

hvor der enten er langt mellem moskeerne, 

eller hvor det (som her i Danmark) er 

forbudt at kalde til bøn i offentligt rum. Derfor 

er det blevet almindeligt med specielle ure, 

der kan indstilles til at kalde til bøn på de ønskede 

tidspunkter. Urene er ofte udformet som 

en moske med minareter. 

Fadervor 

Matthæusevangeliet, kap.6, vers 9-13 

Vor Fader, du som er i himlene! 

Helliget blive dit navn, 

komme dit rige, 

ske din vilje 

som i himlen således også på jorden; 

giv os i dag vort daglige brød, 

og forlad os vor skyld, 

som også vi forlader vore skyldnere, 

og led os ikke ind i fristelse, 

men fri os fra det onde. 

For dit er Riget og magten og æren i 

evighed! 

Amen. 

11 

Bøn 

fra en player 

Af Jokeren fra Alpha Han 

(2003) 

Fader Vor 

Du som styrer i himlen 

Respekten er din – Jeg er 

nede med dit rige 

Ske din vilje i mit kvarter, 

som den sker i alle andre 

kvarterer 

Tak for den gode æder, vinen 

og de smukke mennesker 

du omgiver mig med 

Jeg ved du altid har min ryg, 

selv når jeg fucker up, og på 

samme måde vil jeg altid 

have mine homies ryg, når 

de er på skideren, og endda 

tilgive dem, der kopierer 

mine cd´er 

Fristelserne lurer overalt i 

min del af byen, men giv mig 

styrke, mod og visdom til at 

forvandle dem til inspiration 

i stedet 

Pas godt på dem jeg elsker, 

dem jeg ikke elsker og selv 

på dem, som playerhater på 

mig 

For Evigt, der 

Amen.

Væk med fadervor 

Af Anders Faurholt 

På Houlkjærskolen i Viborg beder de mindste børn fadervor sammen. 

Det er imod FNs børnekonvention, mener Humanistisk Selskab. 

Foreningen Humanistisk Samfund lægger politisk pres på fælles morgenbøn 

i folkeskolen. Sagen er rejst, fordi de mindste børn på Houlkjærskolen 

i Viborg sammen beder fadervor efter den daglige fælles 

morgensang. Det er i strid med FN`s børnekonvention, og derfor skal det 

stoppes, mener foreningen, der har modtaget en klage fra en forælder. 

Det fortæller Erik Bartram Jensen, der er formand for Humanistisk 

Selskab i Viborg. Derfor rejser han nu spørgsmålet om, hvorvidt fælles 

fadervor i folkeskolen er lovligt politisk. Hertil har undervisningsminister 

Bertel Haarder ifølge Ritzau, i første omgang svaret, at det er op til 

en lokal afgørelse på skolen, hvordan den indretter sig med morgenbøn. 

Skoleinspektør Ole Birch fra Houlkjærskolen siger i dag til TV/Midt- 

Vest, at der også vil blive fælles morgenbøn, på mandag, og så vil han 

ellers drøfte spørgsmålet med lærere og skolebestyrelse. Houlkjærskolen 

har 126 elever med en anden etnisk baggrund. 

OPGAVEBOKS: Din private bøn 

En ny kæreste, et sundt liv eller fred på jorden. Der er mange ting 

at bede om. Nu vil C:NTACT gerne høre din bøn. I forbindelse med 

forestillingen udlodder C:NTACT en oplevelse til dem, der skriver 

den bedste, mest opfindsomme eller sjoveste bøn. 

Det er fuldstændig frit, hvad bønnen skal handle om, og hvordan den 

ser ud. Eneste krav er, at bønnen er rettet mod den, du tror på, og at 

den kan mailes til billet@contact.dk. Skriv ”bøn” i emnefeltet. Du kan 

også deltage ved at skrive bønnen direkte ind på C:NTACTs facebookside.C:NTACT 

sørger for, at bønnerne bliver hængt op i foyeren på 

Betty Nansen Teatrets anneksscene, Edison, hvor de kan ses i hele 

”Hva’ så, Gud?” spilleperiode. Den bedste bøn bliver belønnet med 

teaterbilletter til Betty Nansen Teatrets indeværende sæson. 

Hvis en klasse bliver kåret, bliver der selvfølgelig givet billetter til hele 

holdet. Vinderne bliver kåret den 15. december og får direkte besked. 

12 

OPGAVEBOKS: 

1 Synger I på din skole nogensinde 

salmer eller beder Fadervor 

til morgensamling? 

2 Diskutér religionens plads i det offentlige 

rum i klassen. Hvad mener 

du om sagen om fadervor i 

folkeskolerne? Inddrag artiklen om 

sagen samt Christiansen og 

Sandbecks reaktion. 

Fadervor og 

Vorherre bevares 

Uddrag fra Gudløse hjerner 

– Et opgør med de nye ateister, 

af Lars Christiansen og Lars Sandbeck 

Sagen om fadervor i folkeskolerne er et tydeligt 

eksempel på, hvordan de nye ateister ligesom 

religiøse fanatikere har et kronisk forhøjet 

krænkelsesberedskab, der bliver aktiveret ved 

selv den mindste anledning. Deres skærpede og 

infantile overfølsomhed over for religion minder 

ikke kun om visse muslimers evne til at blive 

spontant fornærmede over alt lige fra karikaturtegninger 

til Naser Khader, men vækker også 

mindelser om det lille forkælede barn, der hyler 

og skriger, fordi der bliver serveret spinat og rosenkål 

til aftensmad. Skikken med det at bede fadervor 

og synge en salme med morgensamlinger 

er i absolut værste fald harmløs og har i øvrigt 

lige så lidt med forkyndelse at gøre som nationalsangen 

ved fodboldkampe. Sagen om fadervor 

vidner om, at ateisterne har indledt en religiøs 

udrensningskampagne. Deres krænkede følelser 

vejer tungere end de demokratiske principper, 

og derfor skal morgensamlingen fuldstændig renses 

for religiøse referencer, også selvom flertallet 

af forældre, elever og lærere opfatter det som en 

harmløs tradition med et rent kulturpædagogisk 

formål. Men hvis vi accepterer, at krænkede følelser 

på den måde ophøjes til maksime for, hvad 

man i det offentlige rum ikke behøver at finde sig 

i, kan landet jo ende med at blive ramt af en sand 

epidemi af forurettethed, hvor nudister kan føle 

sig krænket over folk med tøj, farveblinde føle sig 

krænket over lyssignaler og alle andre bare føle 

sig krænket blot for en sikkerheds skyld.

Læs her om fem 

nye religioner, 

som er skudt op i 

det mangfoldige, 

religiøse landskab. 

5 nye religioner 

Et tilbagevendende problem i studiet af religioner er, at der er uenighed 

blandt såvel religionsforskere som religiøse om, hvad der udgør en religion. 

Et andet problem er, at der hele tiden opstår nye religioner - ofte udbrydere 

af etablerede religioner, centreret om en karismatisk leder. Der føres således 

ikke statistisk over nye religioner, da mange simpelthen opstår og bukker 

under, inden de overhovedet når at gøre sig bemærket. 

Religion.dk har forgæves forsøgt at få en religionsforsker til at udpege 

fem af de nyeste religioner i verden, men som religionsforsker Liselotte 

Frisk fra Sverige kendetegnende udtalte: 

»Jag måste säga, att frågan är mycket svår. Det ligger i sakens natur, att 

”religioner i vardande” är mycket små och kan vara små länge… Så, nej, frågan 

går nog inte att svara på.« 

Denne artikel handler således om fem nyere religioner, ikke de nyeste. 

JEDIISME 

- Må kraften være med dig! 

En ny religion, som har fået meget medieopmærksomhed 

de seneste år, er 

Jedi-religionen, jediismen. 

Jediismen startede som en spøg i New Zealand 

i 2001, hvor en anonym e-mail cirkulerede 

rundt og opfordrede alle Star Wars-fan 

til at skrive Jedi i den nationale censusoptælling 

under religiøst tilhørsforhold. Ca. 

5 % skrev Jedi i optællingen, og dermed var 

Jediisme et anerkendt trossamfund i Australien. 

En lignende historie fandt sted i Storbritannien 

samme år. 

Jedi-samfundene er løst organiseret og varierer 

indbyrdes. Ifølge Jedi-templet (“the 

Temple of the Jedi Force“) er der fire trin en 

indviet skal gennemgå for at nå den højeste 

rang af Jedi-mester. Disse trin involverer et 

13 

stadig stigende kendskab til Jedi-kodekset 

og et engagement i det virtuelle net-fællesskab. 

Medlemmerne anerkender, at filmene 

er rent fiktion, men hævder, at flere af udsagnene, 

navnlig dem, der er knyttet til Jedi 

og kraften, er udtryk for nogle absolutte 

sandheder. 

I et interviewmed den amerikanske journalist 

Bill Moyers har Stars Wars instruktøren, 

George Lucas, erklæret, at hans mål med at 

indsætte “kraften” (“the force”) i filmene var 

at: “vække en form for spiritualitet i unge 

mennesker“. Og man må sige, at hans mission 

er lykkedes. 

Kritikere afviser religionen som et populært, 

døgnfluefænomen, der hurtigt vil dø ud 

igen. Kun tiden vil vise, om de får ret.

FORN SIÐR 

Asa- og vanetrosamfundet 

i Danmark 

Forn Siðr opstod i 1997 og blev i 2003 

et godkendt trossamfund i Danmark. 

De er de eneste asatroende i Danmark, 

der må forrette juridisk bindende vielser. 

Forn Siðr er en paraplyorganisation, der 

indbefatter en række løst organiserede asatrossamfund. 

Religionen er en såkaldt neo-pagan (”nyhedensk”) 

bevægelse, hvilket vil sige, at de 

dyrker guderne, som de mener, det foregik i 

før-kristen tid. 

Det tætteste Forn Siðr kommer på en hellig 

skrift, er ”den ældre Edda”, en islandsk digtsamling 

nedskrevet i 1200-tallet, der beretter 

om de nordiske guder. Men i modsætning 

til for eksempel kristendommen er der intet 

TORONTO- 

VELSIGNELSEN 

- Den hellige latter 

præsteskab, så det er op til den enkelte selv 

at fortolke teksten. Dog er der særlige kyndige 

- goder, hvis det er en mænd, og gydjer, 

hvis det er en kvinder - der forretter de centrale 

ritualer, blótene. 

Internt i asa-samfundene er der store variationer 

i trosforestillingerne. Forn Siðr udtrykker 

det således: ”Det handler ikke om at 

tro på eller ikke, det handler om at hylde de 

kræfter der er der. At være ”tro mod” mere 

end at ”tro på””. 

I en undersøgelse foretaget af religionssociolog 

Morten Warmind i 2005 anslog han, at 

der var et sted mellem 600-1000 asatroende 

i Danmark. 

Torontovelsignelsen er en canadisk 

vækkelses-bevægelse fra 1994. Stifteren, 

præsten John Arnott, hævder, 

at han oplevede en regulær vækkelse i sin 

kirke i Toronto-lufthavnen, hvor Helligånden 

pludselig kom over ham. 

En leder, der allerede er velsignet af Helligånden, 

kaldet en ”salvet” (ligesom Jesus i 

Bibelen), kan videreføre sin ”gave” til andre. 

Når dette sker, kommer tilhørerne i ekstase 

og begynder at grine uhæmmet, tale i 

tunger og smide sig rundt på gulvet, nogle 

gange i flere timer. Bevægelsen er netop blevet 

kendt på grund af sin opsigtsvækkende 

”hellige latter”. 

14 

Mange medlemmer mener, at Torontovelsignelsen 

er skabt af Gud som en ny superkirke, 

der skal forberede folket på de sidste tider. Og 

de, som går imod, vil være skyldige i blasfemi 

mod Helligånden og forfærdelige ting vil ske 

mod dem. På den anden side står de ortodokse 

kristne. De hævder, at bevægelsen er 

udtryk for en dødbringende vranglære, og at 

medlemmerne vil ryge lige lukt i helvede. 

Ifølge professor i religionshistorie, Peter 

Clarke, har religionen mistet noget af sit momentum 

de seneste år. Men fungerer stadig 

som et spirituelt alternativ til de mere etablerede 

religioner.

FALUN GONG 

- Moderne martyrer 

Falun Gong (også kaldet Falun Dafa) er 

en kinesisk religion, der blev stiftet af 

Li Hongzhi i 1992. Religionen hævder 

at benytte teknikker, som er flere tusinde 

år gamle. Falun Gong blander elementer 

fra daoisme, buddhisme, konfuzianisme og 

vestlig nyreligiøsitet. 

Indtil for nyligt fremstillede Falun Gong 

deres teknikker som rent sekulære og ikkereligiøse 

for at undgå restriktioner fra det 

kommunistiske styre i Kina. Ikke desto 

mindre forbød Kinas præsident Jiang Zemin 

bevægelsen i 1999, fordi han mente, det var 

OPGAVEBOKS: 

Søg og find selv flere eksempler på nye 

”religioner” og fællesskaber. Del jer op i 

grupper og fremlæg for klassen (religionens 

idé, holdepunkter, værdier, begreber, 

ritualer,bønner, remser etc.) 

Hvorfor tror du, at der opstår disse 

nye religiøse fællesskaber? 

Og hvilke samfundstendenser tror du, der 

kan ligge til grund for dette? 

en »farlig kult«. Og siden da har den kinesiske 

regering slået særdeles hårdt ned på 

Falun Gong-udøvere. 

Ifølge Falun Gong er medlemmer i Kina 

blevet tortureret til døde, illegalt fængslet, 

blevet tvangsindlagt på sindssygehospitaler, 

sendt til hjernevask og i arbejdslejre på ubestemt 

tid. 

Falun Gong har medlemmer og afdelinger 

over hele verden, også i Danmark Alene i 

Kina anslås det, at bevægelsen har mere end 

100 millioner medlemmer. 

AUM SHINRIKYO 

Terror i Tokyos undergrund 

En af de få meget ekstremistiske dommedagsbevægelser, 

der har set dagens 

lys i nyere tid, er Aum Shinrikyo. Aum 

Shinrikyo opstod i Japan i 1984. 

Religionen opstod omkrig den karismatiske 

leder Shoko Asahara. Asahara er en selvbestaltet 

profet, der først forudså, at Japan 

ville styrte i havet i 1990. Da dette som 

bekendt ikke skete, forudså han - ligesom 

mange andre dommedagsprædikanter - at 

jorden ville gå under omkring årtusindeskiftet. 

For at fremskynde dommedag aktiverede 

bevægelsen en række giftgas angreb 

i Tokyos undergrundsbane i 1995. 13 men 

OPGAVEBOKS: 

Opfind jeres egen religion 

Gå sammen i grupper og opfind jeres 

egen religion. Tag stilling til og beskriv 

religionens idé, holdepunkter, værdier, 

begreber, ritualer, bønner, remser etc. 

Lav en kreativ fremlæggelse for klassen, 

hvor I bl.a. bruger rollespil, drama, 

lyd og billeder. 

15 

nesker døde og over 50 blev hårdt sårede. 

Asahara blev anholdt og sigtet for terrorisme, 

og det viste sig, at bevægelsen yderligere 

stod bag en række mord og kidnapninger. 

Selv efter Asaharas dødsdom lever bevægelsen 

videre - nu under navnet Aleph - og 

de troende mener stadig, at Asahara er deres 

frelser og det ”fuldendte væsen”. Den japanske 

højesteret afviste mandag den 15 september 

2010 en appel fra en af Asaharas døtre 

om en ny retssag. I dag er der et sted mellem 

1500 og 2.000 medlemmer i religionen. 

Af Jacob Vrist Nielsen

Kristen: Jeg er kristen 

Muslim: Jeg er muslim 

Jøde: Jeg er jøde 

Religions-battle 

Rap-tekst fra forestillingen 

»Hva´så, Gud?«, skrevet af Lior 

Kristen: Her er en person som jeg synes I skal møde 

Muslim: Hvem er det, er han større end vores profet? 

Jøde: Er det Moses? Ham har vi set! 

Kristen: Næ, Jesus den sejeste profet iblandt os 

Muslim: Ja ja, det sir’ du, men ham kender vi os’ 

Muslim: Mohammed han er bedre og nu skal jeg fortælle 

Jøde: Moses han var bedst så ta’ og tal for dig selv 

Han fik det røde hav til at dele sig blandt andet 

Kristen: Men Jesus han var iskold og gik på vandet 

Muslim: Mohammed var budbringer for selveste Gud 

Ham der delte alle de vise ord ud 

Kristen: Jamen Jesus han var Guds søn – 

Jøde: Jesus han var jøde 

Kristen & Jøde: Men rimelig cool, at han stod op fra de døde 

Jøde: Og pænt sejt, vi er den ældste religion 

Muslim: Men det meget federe at der faktisk er no’en 

der hedder Mohammed i dag efter ham Den Store 

Kristen: ikke mange hedder Jesus, men vi bruger disse ord 

Kristen: I faderen, sønnens og helligåndens navn 

FAKTABOKS – Verdens religioner i tal 

Det er umuligt, at komme med et nøjagtigt 

tal for hvor mange, der tilhører 

de forskellige religioner. Følgende tal er 

imidlertid ikke helt forkerte: 

16 

Kristendom: 2.1 milliarder 

Islam: 1.5 milliard 

Ikke-religiøse: 1.1 milliard 

Hinduisme: 900 millioner 

Traditionel, kinesisk religion: 394 mio 

Buddhisme: 376 millioner 

Sikhisme: 23 millioner 

Jødedom: 14 millioner 

Baha’i: 7 millioner 

Jainisme: 4.2 millioner 

Shinto: 4 millioner 

Cao Dai: 4 millioner 

Zoroastrianisme: 2.6 millioner 

Neo-Paganisme: 1 million 

Scientology: 500 tusinde 

Kilde: http://www.adherents.com 

Jøde: Imens tar’ vi kalotten på og retter lidt på kraven 

Vi ber på en lørdag – det’r lige sagen 

Kristen & Muslim: Jamen vi ber’ faktisk om fredagen/ 

søndagen 

Kristen: Skal jeg lige blære mig mer’ 

Muslim: Ja, kom igen 

Jøde: Nu kommer den med vin og vand 

Kristen: Præcis min ven 

Muslim: Hey Jødefætter, der noget jeg deler med dig; 

Ingen af os spiser svinekoteletter 

Jøde: Halal og Kosher er bedre end det snavs 

Kristen: Til gengæld mangler I en del af diller-tjavs’ 

Kristen: Vi har alle noget tilfælles – mer end man tror 

Muslim: Ja forskellen der er ikke så stor 

Muslim: Vi tror alle på En Gud 

Jøde: Og på de ti bud 

Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud 

Muslim: Vi tror alle på En Gud 

Jøde: Og på de ti bud 

Kristen, Muslim og Jøde: Ingen af os ved hvordan han ser ud

Religionsfrihed? 

Alle mennesker i 

Danmark har ret til 

at have sit eget religiøse 

tilhørsforhold. 

På denne side kan 

du læse mere om, 

hvad det præcist indebærer 

og møde en 

person, der mener at 

religionsfrihed skal 

afskaffes 

Betegnelse for det enkelte menneskes ret til at bekende sig 

til og praktisere en religion eller trosretning efter eget valg, 

herunder retten til at konvertere fra én religion til en anden, 

samt retten til ikke at bekende sig til nogen religion. Religionsog 

trosfrihed indgår i FNs menneskerettighedserklæring fra 

1948 (artikel 18). Et af de vigtigste formål med udviklingen af 

religionsfriheden i FNs menneskerettighedserklæring var ønsket 

om at beskytte religiøse minoriteter imod diskrimination og forfølgelse 

fra majoritetsreligion eller statsmagt. 

I Danmark er der religionsfrihed, således at enhver selv kan 

vælge religiøst tilhørsforhold. Religionsfriheden er betingel- 

Religionsfrihed 

er religionstvang 

og bør afskaffes 

Af Otto Lassen 

Religionsfrihed er et fænomen, som 

tilsyneladende alle respekterer. 

Demokratiske staters konstitutioner, 

bl.a. den danske, bekræfter alle princippet 

om religionsfrihed. 

FNs Universelle erklæring af menneskerettigheder 

fra 1948 gør det samme. 

Her er princippet formuleret således 

(på engelsk og dansk): 

ARTIKEL 18. 

Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- 

og religionsfrihed: denne ret 

omfatter frihed til at skifte religion 

eller tro og frihed til enten alene eller 

17 

sesløs hvad angår tro, forestillinger, overbevisninger og holdninger. 

Med hensyn til pligter og handling er friheden dog 

begrænset af bl.a. straffeloven. 

Grundlovens §67 sikrer borgerne ret til at danne trossamfund, 

og disse trossamfund har bl.a. ret til at ansætte religiøst 

personale og drive skoler og begravelsespladser. Præster 

i ikke-anerkendte trossamfund kan efter ansøgning til Kirkeministeriet 

få tilladelse til at foretage vielser med borgerlig 

gyldighed. De eneste personer i Danmark, der ikke har religionsfrihed, 

er medlemmer af kongehuset (regenten), idet 

Grundloven fastsætter, at regenten skal tilhøre folkekirken. 

i fællesskab med andre, offentligt eller 

privat, at give udtryk for sin religion 

eller tro gennem undervisning, udøvelse, 

gudsdyrkelse og overholdelse 

af religiøse forskrifter. 

Menneskerettigheder gælder fundamentale 

forhold i et menneskes liv: ret 

til liv, frihed til at tænke og ytre sig, 

til arbejde, uddannelse, 

til at deltage 

i statens styre mv.

Når samme rettigheder 

også rummer et princip 

om religionsfrihed, må 

forfatterne have opfattet religion som 

lige så fundamentalt som det andet. 

Men er religion det? 

Det er da sikkert rigtigt, at de fleste 

samfund i menneskehedens historie 

har haft og har en form for religion og 

oftest kun én religion. Men da ikke alle 

tilfredsstilles af samme religion, viser 

historien mange eksempler på religiøse 

stridigheder. Løsningen på dem 

er indførelse af religionsfrihed. Tvang i 

religion opfattes som dybt krænkende. 

PROBLEMER MED RELIGIONSFRIHED 

Med et stigende dannelsesniveau tilfredsstiller 

de gamle, færdiglavede 

religioner ikke behovet for verdensforståelse. 

Mennesket kan faktisk 

danne lige så gode forståelser i form af 

filosofiske, politiske og videnskabelige 

livsanskuelser. 

I takt med denne udvikling af livsanskuelsernes 

mangfoldighed på bekostning 

af religionernes monopoler opstår 

diskussioner mellem livsanskuelserne. 

I denne situation er religionsfrihed et 

for snævert begreb. Det kan ikke kun 

være religiøse, der skal sikres frihed til 

at vælge deres religion. Friheden skal 

også sikres for tilhængere af andre livsanskuelser. 

FN’s Menneskerettighedskomité erkendte 

problemet ved i 1993 at fortolke 

religionsfriheden således: 

Article 18 protects theistic, nontheistic 

and atheistic beliefs, as well 

as the right not to profess any religion 

or belief. The terms ”belief” and ”re- 

ligion” are to be broadly construed. 

Article 18 is not limited in its application 

to traditional religions or to 

religions and beliefs with institutional 

characteristics or practices analogous 

to those of traditional religions. 

If a set of beliefs is treated as official 

ideology in constitutions, statutes, 

proclamations of ruling parties, etc., 

or in actual practice, this shall not result 

in any impairment of the freedoms 

under article 18 or any other rights 

recognized under the Covenant nor 

in any discrimination against persons 

who do not accept the official ideology 

or who oppose it. 

De centrale ord er “religion” og “belief”. 

De skal begge bruges i bred 

betydning. Ordet “religion” skal altså 

også tolkes som ateisme. Under “belief” 

hører også ideologier som demokrati, 

liberalisme, kommu-nisme. 

Komitéen er altså på vej til at forstå, at 

menneskerettighederne skal beskytte 

samtlige livsanskuelser, og at religioner 

ikke er overordnede de andre. 

AFSKAFFELSE AF 

RELIGIONSFRIHEDEN 

Menneskerettighedskomitéen ved 

altså, at den normale betydning af 

ordet ”religion” er for snæver som 

menneskerettighed. Komitéen burde 

derfor have foreslået et mere passende 

ord, f.eks. livsanskuelse. Men det gør 

den ikke og fortsætter med at beskrive 

friheden i religiøse termer som gudsdyrkelse 

og overholdelse af religiøse 

forskrifter. 

Dens opfordring til at opfatte ordet i 

bred betydning vil ikke have nogen 

virkning, da den ikke kan ændre folks 

måde at bruge ordet på. 

18 

Den mener åbenbart ligesom forfatterne 

til menneskerettighederne, at 

religion er noget alle har eller bør 

have. Bemærk også, at der i paragraffen 

står ”frihed til at skifte religion”, ikke 

”frihed til at fravælge religion”. Bag 

religionsfriheden ligger altså hvad man 

kunne kalde religionstvang. 

Menneskerettighederne gælder fundamentale 

forhold for alle, hvad religion 

ikke er. 15% af verdens befolkning 

( 1 milliard mennesker) har ikke en religion 

(FN-tal 1997). Der er også mange 

i verden, der aktivt eller passivt dyrker 

sport. Hvis religion er en fundamental 

rettighed, er sport det også, og der bør 

være ”sportsfrihed” og frihed til så meget 

andet, hvilket klart er absurd. 

Argumenterne for at afskaffe religionsfriheden 

bliver derfor: 

1. den overordner religion over andre 

livsanskuelser; 

2. den indoktrinerer til religion; 

3. den misbruges af religionerne, fordi 

den brede betydning ikke praktiseres. 

I paragraffen med religionsfrihed sikres 

også tankefrihed. Det er sikkert, at 

mennesker også i fremtiden vil tænke 

og stille krav om tankefrihed, som derfor 

i modsætning til religion er en fundamental 

rettighed. 

Enten erstattes ”religionsfrihed” med 

”livsanskuelsesfrihed”, eller den slettes, 

og tankefrihed opfattes som dækkende. 

Under alle omstændigheder skal alle 

ord, der associerer til religion, fjernes 

fra menneskerettighederne. 

OPGAVEBOX 

Diskutér i grupper. 

Derefter i plenum. 

Hvad er forfatterens hovedsynspunkter? 

Er du enig/uenig?

INSTANT KARMA 

Går ned af Strøget 

Den sidste smøg er røget 

Humøret er i top 

Og dagen den er fløjet 

En halvberuset stodder 

Han råber efter mig 

Jeg lukker bare ørene 

Og går min egen vej 

Natten falder på 

Mørket det er koldt 

Humøret er i bund 

Stemningen er ond 

Fyre der vil slås 

Råber efter os 

Kommer op at toppes 

Som ulve der flokkes 

GIV ET SMIL – SMIL TIL MIG MIN VEN 

VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN 

DET ER INSTANT KARMA 

HØSTER HVAD DU SÅR 


DET DU GIR ER DET DU FÅR 


GØR LIVET TIL EN FEST 


VIL DU MED SOM GÆST? 

Solen den står op 

En ny dag begynder 

Går på Kastellet 

Fuglene de synger 

Smiler og er glad 

Tænker på i nat 

Knækkede mig i taxaen 

Men jeg fik rabat 

Timer fyldt med liv 

Drak en masse rom 

Blev måske lidt stiv 

Pludselig faldt jeg om 

Kommer til mig selv 

I dørmandens favn 

Mødes af et smil 

JEG ELSKER KØBENHAVN 

GIV ET SMIL – SMIL TIL MIG MIN VEN 

VIS RESPEKT SÅ FÅR DU DEN IGEN 









OPGAVEBOX 

Skriv din egen sang: 

- Lyt til nogle forskellige sange. 

Snak om hvordan de er bygget 

op (vers, omkvæd, b-stykke, stilart, 

genre, volume, niveau osv.). 

Få inspiration 

- Tænk over hvordan du kunne 

tænke dig din egen sang. 

- Skriv løs, vær´ ikke bange for 

at være personlig 

- ”Kill your darlings” 

- skær ned på din tekst. 

- Sørg for at arbejde med pulsfornemmelse. 

Det er vigtigt 

altid at markere, hvor pulsen 

er i en sang. 

- Lav variationer – prøv at bryde 

formen, så vers og omkvæd ikke 

ligner hinanden for meget. 

Sangtekst fra forestillingen ”Hva´så, Gud?”, skrevet af Lior, Joel og Hannah 

SÆT PRIS PÅ DET DU HAR 

OG DET DU FÅR 

DER ER TING JEG GERNE VIL HA 

I FORSTÅR 

EN GRUNDREGEL SOM I MIT HOVED 

ER INDGRAVERET 

ER - RESPEKTERER DU ANDRE, 

BLIVER DU OGSÅ RESPEKTERET 

DET ER EN STOR VERDEN HVOR VI 

ALLE SKAL VÆRE 

VI HAR IKKE BRUG FOR BOMBER, 

KRIG OG TERROR 

JEG TROR PÅ TOLERANCE 

OG INSTANT KARMA 

PÅ LIGHED OG RETFÆRDIGHED 

LIGESOM DALAI LAMA 









19

I Danmark har der 

de seneste år været 

stor debat og 

polemik omkring 

kvinders ret til at 

bære tørklæde 

i det offentlige 

rum. Som I kan 

læse i dette afsnit 

er meningerne 

mange og ligeledes 

ofte delte 

20 

Tørklædedebatten 

I 

Danmark har der de seneste år været stor 

debat og polemik omkring kvinders ret 

til at bære tørklæde i det offentlige rum. 

Som I kan læse i dette afsnit er meningerne 

mange og ligeledes ofte delte. 

Skal muslimske kvinder have lov at bære 

tørklæde, når de arbejder som kassedamer, 

dagplejemødre eller dommere? Skal muslimske 

piger i folkeskolen have lov at dække sig 

til? Er kvinder, der bærer tørklæde, dårligt 

integrerede? Eller er det tværtimod et tegn 

på vellykket integration, at tørklædeklædte 

kvinder færdes i alle dele af det offentlige 

rum? Spørgsmål som disse er en del af den 

ofte meget følelsesladede debat om muslimske 

kvinders tørklæde. Det er en debat, der 

er præget af meget forskellige syn på islam, 

på religionens rolle i samfundet generelt og på 

sammenhængen mellem påklædning, kønsroller 

og politisk ideologi. Debatten dukker op 

i den danske offentlighed med jævne mellemrum 

- som regel med udgangspunkt i konkrete 

sager eller lovforslag. Senest har en regel om, 

at dommere i danske retssale ikke må bære 

tørklæde, været anledning til debat, ligesom 

det er blevet diskuteret, om man må gå på talerstolen 

i Folketinget med tørklæde på. 

Også i lande som Tyskland, Sverige, Frankrig, 

Tyrkiet og Storbritannien diskuteres 

muslimske kvinders brug af tørklæde, men 

ofte er både udgangspunktet og konsekvenserne 

af debatten anderledes end i Danmark. 

Kilde: iBureauet/ Dagbladet Information

Tørklædedebatten 

er uanstændig 

Af Kristian Ditlev Jensen 

Debatten om danske muslimske 

kvinders ret til at bære tørklæder 

er i strid med Grundloven. 

Enhvers frie ret til at praktisere sin religion 

er ukrænkelig. 

Ideen om at forbyde muslimske kvinder 

at bære tørklæder i skolen eller på 

arbejde er i sin grundform fascistoid. 

Mere klart kan det ikke siges. Det kan 

lyde groft, men når den gængse tone i 

debatten er, at man uden at blinke skal 

forfølge en bestemt etnisk eller religiøs 

befolkningsgruppe - eller ligefrem i debatten 

rask væk omtale race og religion 

som ét fedt - ligner det til forveksling 

de rå fanatismer, jeg egentlig troede, 

at vi havde forholdt os endegyldigt til i 

sidste århundrede. 

For lad os være ærlige. Tørklædedebatten 

drejer sig jo slet ikke om religiøs 

udsmykning af hoveder i mere 

generel forstand. Den handler for 

eksempel ikke om, hvorvidt en hindu 

i en købmandsforretning har en rød 

prik malet i panden. Eller om hvorvidt 

en isenkræmmer har raget sin 

isse til ære for Intetheden. Eller om 

hvorvidt en taxachauffør har fæstnet 

en kalot på sit baghoved med en 

hårnål. Eller om hvorvidt en gymnasieelevs 

hår er stoppet op under en 

agnostisk baseballkasket eller kæm- 

met i en ateistisk sideskilning. 

Tørklædedebatten handler ene og alene 

om, at kræfter i dette samfund ikke 

vil tolerere muslimske indvandrere 

som sådan. Disse kræfter kan ikke acceptere, 

at muslimerne også bor her og 

praktiserer deres religion med en for 

danskere ukendt heftighed. 

Og i sidste ende vil disse kræfter ikke 

anerkende, at denne gruppe af borgere 

faktisk har samme frihedsrettigheder 

som alle andre grupper. Og dét uanset, 

om muslimers religion har et andet 

21 

syn på børn, mænd og kvinder end 

kristendommens. Eller et andet syn 

på, hvordan forholdet mellem gruppe 

og individ er end buddhismens. Eller 

et andet syn på klædedragter end det 

uniformskodeks, man kender fra for eksempel 

scientology. Ja, faktisk er det, at 

forskellige religioners praksis vitterlig 

er væsensforskellige, netop årsagen til, 

at Grundloven skal sikre. 

Den danske grundlov 

slår utvetydigt fast, at 

enhver frit kan prak-

tisere sin religion her i 

landet. Og som moderne 

dansk protestant vil jeg 

således ikke bare have lov til jævnligt at 

snakke med Gud i mit indre, imens jeg 

køber ind i Irma, skønt jeg kun sjældent 

går i kirke, jeg vil også gerne have lov til 

at indrette mit hjem i lys, skandinavisk 

stil. Jeg vil have lov til at frabede mig 

personligt at bære lange kjortler, orange 

turban eller kulørte perler i håret, og jeg 

vil til enhver tid modsætte mig, at mit 

barn bliver skåret med kniv i skridtet 

i forbindelse med diverse mere eller 

mindre bestialske, religiøse ritualer. Jeg 

vil have lov til at bære kulsort habit ved 

begravelser af mine afdøde familiemedlemmer, 

men derudover jeg vil faktisk 

også have lov til stort set ikke at skilte 

med min religion i min klædedragt på 

nogen som helst måde på nogen som 

helst andre tidspunkter. Jeg vil nemlig 

have lov til at være mere blufærdig over 

min kristendom end over mine vaner på 

internettet, thi netop denne inderlige inderlighed 

er praksis for nutidens danske, 

protestantiske lægmand. 

Jeg vil naturligvis tillade mig at blive 

T ørklædedebatten raser også 

uden for Danmarks grænser, 

hvor nogle lande går i retning 

af forbud, mens andre omfavner 

multikulturalismen. Danmark har 

svært ved at vælge retning. 

De sidste par uger er den danske 

tørklædedebat igen blusset op. Men 

det er bestemt ikke kun i Danmark, 

at den muslimske hovedbeklædning 

vækker heftig diskussion. Men 

debatten er speciel i Danmark, for 

den handler slet ikke om Islam, mener 

Rikke Andreassen, lektor i medie 

og kommunikationsvidenskab 

ved Malmøs Universitet og med i et 

EU-forskningsprojekt om europæiske 

tørklædedebatter. 

uhyre krænket, hvis nogen forbyder 

bare én af de ovenstående ting. Og jeg 

ville blive edderspændt rasende, hvis 

nogen forsøgte at tvinge mine børn til 

at bære, eller ikke bære, en bestemt 

hovedbeklædning i skolen. Faktisk 

ville jeg nok opfatte det som indirekte, 

strukturel, psykologisk vold imod mig 

som forælder personligt. For det er jo 

just dét, et forbud, der begrænser familiers 

religiøse praksis, teknisk set er. 

Nøjagtig på samme måde må muslimer, 

jøder, hinduer og buddhister og baptister 

og katolikker have det. Og det har 

de lov til. Det står i loven. Jeg synes 

derfor, at selve »diskussionen« af tørklæderne 

- som i virkeligheden bare er 

at beklikke en for længst konventionssikret 

menneskeret - er et af de mest 

skræmmende eksempler på, at den totale 

mangel på respekt over for de helt 

basale rettigheder, der tilhører enhver 

af dette lands borgere, måske er ved at 

blive gængs kammertone. 

Det kan ikke komme bag på nogen, at 

de mest skingre populister på højrefløjen 

er parate til at gøre og sige snart 

22 

sagt hvad som helst over for de grupper, 

de vil til livs - herunder at posere 

med puddelhund på plakater. Men det 

kan i den grad undre, at også de borgerlige 

partier nu tager del i løjerne 

ude på ekstremisternes overdrev. 

Således skriver de konservative på 

deres hjemmeside, at de sagtens kunne 

finde på at støtte en lov, der forbyder, 

at muslimske piger bærer tørklæder i 

skolen. De konservative skulle stå for 

at bevare traditionens mest urokkelige 

rammer, så som nu f.eks. Grundloven, 

men værsgo - lad os bare indføre lidt 

statsanerkendt chauvinisme, fordi vinden 

blæser i den retning. 

Jeg må tilstå, at jeg er målløs over den 

mangel på almindelig anstændighed og 

især mellemmenneskelig respekt, der 

for tiden hærger i Danmark. Og i en tid, 

hvor mange af de mere outrerede debattører 

over en kam kalder islam for 

en middelalderreligion, virker denne 

enstemmige, verbale stening af muslimer 

godt nok tankevækkende. 

HVAD ER DANSKHED? 

»Debatten om tørklæder handler om danskhed, og hvad den er for noget. 

Dansk Folkeparti siger, at vi ikke kan have en kvinde med tørklæde i Folketinget, 

fordi det ikke er dansk. Samtidig siger De Radikale, at vi ikke kan have 

Dansk Folkeparti til at sige de ting, som de gør, fordi det ikke er dansk. Begge 

partier kæmper om at definere, hvad der egentlig er dansk,« 

Rikke Andreassen, lektor i medie og kommunikationsvidenskab ved Malmøs 

Universitet og med i et EU-forskningsprojekt om europæiske tørklædedebatter.

TØRKLÆDET VISER UNDERDANIGHED 

Af Tobias Havmand 

Man behøver ikke at være sekulær for at være feminist, 

men man svækker sit synspunkt og viser underkastelse 

ved at være iført niqab eller tørklæde, mener 

formanden for Kvinder for Frihed, Liselott Blixt. 

Kvinderetsgruppen, Kvinder for Frihed, er en af de 

aktører, der har markeret sig mest kritisk i debatten 

om islam og kvinderettigheder - ikke mindst i tørklædedebatten, 

hvor den tidligere forkvinde, Vibeke 

Manniche, har plæderet for et tørklædeforbud. I dag 

hedder foreningens forkvinde Liselott Blixt, og samtidig 

med, at hun til daglig sidder i Folketinget for 

Dansk Folkeparti, deltager hun også i en række internationale 

kvindekonferencer, blandt andet i den 

muslimske verden. 

- Kan man føre kvindekamp via islam? 

»Det kommer an på, hvordan man tolker islam. Jeg 

har da set mange muslimske kvinder kæmpe for 

kvinderettigheder i deres hjemlande og ofte betale 

en høj pris for det, og i Kvinder for Frihed har vi 

også muslimske medlemmer, og jeg ser også religiøse 

deltage aktivt i debatten andre steder. Man har sin 

tro, og det kombinerer man så. Man har religionen i 

sit private rum, og man lægge den så fra sig, når man 

bevæger sig ud i det offentlige rum.« 

- Men vil det ikke altid være mere ligestillende for 

kvinder at give dem et valg om at tilvælge eller fravælge 

tørklædet, som Omaima Abou-Bakr siger? 

»Tørklæde og niqab hører ikke til i det offentlige 

rum, fordi de viser, at du er underdanig. Der er kvinder, 

der mener, at de kæmper for de samme rettigheder 

og de udviser frihed på den måde. Men det er 

jo en måde at vise underkastelse, og jeg mener ikke, 

det er den type frihed, kvinder skal udstråle.« 

- Heller ikke, når det er overbeviste feminister, der 

vælger at gøre det? 

»Det er jo klart, at det er svært at smide, når man 

er opdraget til det, når man er indoktrineret til det 

gennem hele sin barndom. Det kræver meget at 

smide det, også selv om man er en stærk kvinde, og 

min erfaring er, at de kvinder, der smider det, i sidste 

ende føler en større frihed.« 

OPGAVEBOKS: 

Diskuter i grupper, hvad I mener om, at kvinder 

bærer tørklæde i det offentlige rum? Synes I, som 

nogen politikere mener, at det symboliserer 

kvindeundertrykkelse? 

23 

MIG & MIT TØRKLÆDE 

Af Sara El-Adawi 

15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men 

jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, 

det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor 

føler jeg mig så ikke som en dansker? 

Grunden er ikke mit tørklæde, for jeg kan føle mig dansk med 

eller uden tørklædet det tørklæde jeg har båret helt frivilligt 

siden 10-års alderen. Nej, grunden er folks reaktioner. Når jeg 

går på gaden, kigger folk på mig, og man kan se de tænker: Hun 

er ikke herfra. Sender du et smil, får du enten et tvunget smil 

tilbage eller en ignorance. Sjældent et normalt smil. 

Ja, Sara er navnet. Navnet er der intet galt med. Men hvad 

siger medierne? Bærer man tørklæde, er man ikke dansk, det er 

kvindeundertrykkelse, det hører ikke til her! 

Når jeg kigger mig omkring i f.eks toget, tænker jeg: er han/ 

hun mon enig? Har de noget imod mig? Skal jeg gå hen og 

snakke med folk, der ser dømmende ud, så de kender min personlighed 

og ved, jeg er god nok? Men jeg giver op, hvad kan en 

15-årig gøre? 

Det ser ikke ud til, at jeg kan redde verden fra racismen. 

Tørklædet, burkaen, niqaben, hvis der kommer et forbud mod 

det, hvordan skal man kunne være sig selv? Skal der også til at 

være forbud mod hængerøvsbukser? 

Hele mit danske liv er der blevet sagt: »Vær dig selv«. Det har 

jeg lært af danske lærere og pædagoger. Hvordan kunne de gøre 

det? Man skal være sig selv, men stadig er der så meget imod 

muslimsk påklædning i Danmark?! 

Min dansklærer gav mig mod til mit tørklæde; hvordan kunne 

Danmark forråde mig! 

Jeg kom op i 9.klasse, hvor jeg er nu. Jeg lærte endnu mere, 

diskuterede med alle, der var villige. Men det var ikke nok, at et 

par personer ændrede synspunkt. Jeg ville høres, men ikke på 

den forkerte baggrund, ikke ved oprør. Men hvordan ellers? 

Sådan her; ved at skrive dette brev. Det er en lille ting, men et 

stort skridt for mig. 

En gammel dame gik forbi mig en dag, hvor jeg stod og snakkede 

i telefon. Hun stod og mumlede en masse. Pludselig havde 

hun revet tørklædet af mig. Jeg var i chok, kiggede på hende 

med et skuffet blik, tog hurtigt tørklædet på igen og skyndte 

mig hjem. Der opdagede jeg, at jeg havde et bevis: Jeg har altid 

vidst, at tørklæde ikke er kvindeundertrykkelse, men dér kunne 

jeg virkelig føle det, jeg kunne mærke det i kroppen! Jeg følte 

mig trådt på, som hvis hun havde revet bukserne af mig foran 

hele skolen! 

Jeg har følt mig undertrykt, hver gang jeg ikke kunne få et job 

pga. mit tørklæde, men hver gang har det gjort mig mere stolt af 

mit tørklæde. Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller 

ikke arabisk, jeg føler mig som Sara! Jeg vil have, at alle forstår, 

at tørklæde ikke er undertrykkende at tage på, tværtimod, det 

er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som 

hun bærer om det er tørklæde, burka eller bare bukser!

VIDSTE DU AT… 

• I 2004 vedtog Frankrig en lov 

om forbud mod religiøse symboler 

i det offentlige rum. Det kontroversielle 

forbud skabte store 

protester overalt i verden og 

blev af flere kaldt ”et grundlæggende 

angreb på den personlige 

tros- og ytringsfrihed”. Den franske 

præsident Jacques Chirac 

forsvarede loven og kaldte det 

derimod ”et forsvar for sekularismen” 

• Tyrkiet siden 1989 har haft et 

forbud mod tørklæder på universiteter, 

og at det stadig er forbudt 

for kvinder, der arbejder i det 

offentlige, at tildække hovedet. 

Mange kvindelige studerende 

bærer i protest mod forbuddet 

parykker udenpå deres tørklæde. 

• I England, Sverige, Spanien og 

Tyskland har domstolene eller 

parlamenterne fastsat, at muslimske 

elever godt må bære det 

islamiske tørklæde. I England 

er det dog et krav, at tørklædet 

passer til skoleuniformen. 

OPGAVEBOKS: 

Hvad er danskhed? 

Tag udgangspunkt i Rikke Andreassens 

citat om danskhed. 

Hvad er hendes pointe? 

Sid i 10 min. hver for sig og skriv ned, 

hvad ”danskhed” er for dig. Sammenlign 

med resten af klassen. Er I enige 

om, hvad danskhed er? 

OPGAVEBOKS: 

SKAB EN TV-DEBAT 

Vælg et af synspunkterne i debatten om tørklæder og religiøse 

symboler i det offentlige rum. Sørg for at der er nogen 

som repræsenterer alle de forskellige synspunkter, der er. 

Søg mere viden og flere argumenter for dit synspunkt. 

Udvælg en TV-vært som er ordstyrer og lav i klassen en 

paneldebat under overskriften: ”Religiøse symboler i det offentlige 

rum – for og imod?”. Resten af klassen er publikum i 

studiet, som kan stille spørgsmål til panel-deltagerne. 

OPGAVEBOKS: 

24 

Diskutér i grupper. Derefter i plenum. 

Skriv stikord ned undervejs. 

Hvad er forfatternes hovedsynspunkter 

i de tre artikler? 

Er I enige/uenige? 

Hvad mener I selv om religiøse symboler 

i det offentlige rum? 

panel-deltagerne.

OPGAVEBOKS: 

·Hvad fortæller Joels raptekst 

om hans syn på konflikten? 

· Søg mere information om 

Israel-Palæstina konflikten. 

· Lav en Israel-Palæstina-væg 

·Find argumenter fra forskellige 

mennesker, som 

understøtter både den 

jødiske og den palæstinensiske 

side af konflikten. 

· Skriv argumenterne op 

i punktform på plancher 

som hænges op i klassen. 

· Lav både en side til radikale 

argumenter og mere 

moderate argumenter. · 

· Lav et område i midten 

hvor både israelere og palæstinensere 

kommer med 

forslag til løsning af konflikten. 

· Undersøg bl.a. 

hvilke fredsbevægelser og 

organisationer, der findes 

både i Israel og Palæstina. 

· Kan I selv komme med 

eksempler fra jeres eget 

liv, hvor I ligesom de unge 

i forestillingen, uretfærdigt 

bliver ”sat i bås” på 

baggrund af en hel gruppe 

mennesker, I tilfældigvis 

deler hudfarve, religion, 

social baggrund, kulturel 

baggrund eller andre former 

for fællesskab med? 

OPGAVEBOKS: 

Hvad handler teksten 

om? 

Hvordan er sangens 

form? (vers, omkvæd, 

stilart, genre, ordtyper 

osv.) 

Hvad tror du sangens forfattere 

vil sige med den? 

17 ÅR 

OG 

63 KILO 

Sangtekst fra forestillingen 

»Hva´så, Gud?«, skrevet af Joel 

DENGANG BRITERNE OPGAV PALÆSTINA SOM MANDAT 

OVERLADT TIL FN SOM OPRETTEDE EN JØDISK STAT 

PALÆSTINENSERE BLEV SMIDT VÆK FRA DERES JORD 

ALLE JØDER SKAL STÅ TIL ANSVAR FOR ALLE ISRAELS MORD 

DER BLEV FORSØGT FLERE GANGE AT DELE LANDET I TO 

MEN DET GÅR ENDNU VÆRRE END INTEGRATION PÅ NØRREBRO 

(DER MÅ KU’ SLUTTES FRED, DET MÅ DA KUNNE SKE 

RÅB ENDELIG HØJT HVIS I HAR EN IDE 

EN NY VERDENSKRIG MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER 

USKYLDIGE BLIVER FØRT VÆK OG DRÆBT, ELLERS ER DE FANGER. 

MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER, GADERNE ER FYLDT MED LIG 

OG FOR DØREN STÅR TREDJE VERDENSKRIG 

ER DU FRA ISRAEL, ER DU ET KLAMT JØDESVIN 

LYT NU EFTER MINE ORD OG FORSTÅ MINE RIM 

ER DU FRA PALÆSTINA, ER DU ET DUMT PERKERSVIN 

LYT NU EFTER MINE ORD OG FORSTÅ MINE RIM 

DER BLIVER GENERALISERET FOR MEGET I DENNE VERDEN 

JEG ER ISRAELER MEN FORØGER IKKE SMERTEN 

DENNE VERDEN ER FYLDT MED FORDOMME OG HAD 

SÅ LÆNGE DET VARER VED KOMMER DER IKKE FRED 

DET KAN VÆRE ALT JØDER HAR STORE NÆSER OG ER NÆRIGE 

OG ENHVER MUSLIM ER TERRORRIST SELV DEM FRA SVERIGE 

DET ER ET PROBLEM HVIS DER ALDRIG ER NOGEN 

SOM FORSTÅR AT VI ER ENDT I EN GRÅZONE 

EN NY VERDENSKRIG MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER 

USKYLDIGE BLIVER FØRT VÆK OG DRÆBT, ELLERS ER DE FANGER. 

MELLEMØSTEN STÅR I FLAMMER, GADERNE ER FYLDT MED LIG 

OG FOR DØREN STÅR TREDJE VERDENSKRIG 

OPGAVEBOKS: 

Diskuter teksten i forhold 

til teksten om Israel-Palæstina-konflikten 

og den research, I selv 

har lavet om konflikten. 

25

Israel-Palæstina 

konflikten 

I forestillingen »Hva´så, Gud?« medvirker både jødiske og palæstinensiske unge. De giver 

udtryk for, at de er dødtrætte af hele tiden som jøder at skulle stå til regnskab for de jødiske 

bosættelser i de besatte områder og den israelske regerings måde at behandle palæstinenserne 

på, og som palæstinensere at skulle forsvare Hamas´selvmordsbomber i 

Israel. Men hvad går konflikten egentligt ud på? 

En over 50 år gammel konflikt dominerer 

i Israel og Palæstina og har skabt dybt 

fjendskab mellem israelere og palæstinensere. 

Samtidig er den blevet omdrejningspunkt 

for en række andre konflikter i regionen 

og for storpolitiske magtspil på internationalt 

plan. Selv om der er gjort mange forsøg på at 

skabe fred, er det endnu ikke lykkedes. . 

Konfliktens baggrund 

Både jøder og palæstinensere mener at nedstamme 

fra folk, som boede i området fra 

omkring 3000-4000 år før vor tidsregning. 

Disse folk kom fra Den Arabiske Halvø og var 

nomader. Omkring år 1000 før vor tidsregning 

opstod en jødisk stat i området under 

kongen David, som nævnes i Bibelen. Den 

26 

blev dog underlagt først græsk og siden romersk 

herredømme, og efter en jødisk opstand 

blev det jødiske tempel i Jerusalem 

i år 70 ødelagt, og den jødiske befolkning 

tvunget på flugt. I århundreder herefter var 

området domineret af kristne herskere, men 

det ændrede sig i 600-tallet, da islam med 

arabiske stammefolks ankomst blev den dominerende 

religion. Siden blev området fra 

1500-tallet underlagt Osmannerriget, som 

eksisterede frem til 1. verdenskrig. 

Både jøder, kristne og muslimer, palæstinensere 

og israelere har altså grundlag for at føle 

en historisk tilknytning til Palæstina, og den 

historiske tilknytning spillede da også en vis 

rolle, da den jødiske indvandring til området 

tog fart fra slutningen af 1800-tallet. 

I slutningen af 1800-tallet opstod der en jødisk 

bevægelse, zionismen, som ønskede at oprette 

et jødisk hjemland i Palæstina. Zionisterne 

henviste bl.a til talemåden ”Et land uden folk 

til et folk uden land”, når de skulle forklare, 

hvorfor der skulle etableres en jødisk stat i Palæstina. 

Palæstina var dog ikke et land uden 

folk, for på det tidspunkt boede formodentlig 

omkring en halv million arabiske beduiner 

og fattige daglejere i området. Theodor Herzl 

regnes med sin bog fra 1896 for Zionismens fader 

og argumenterede i starten for, at jøderne 

kunne få et hjemsted i Uganda. 

Efter 1. verdenskrig, hvor England og Frankrig 

havde koloniseret området, 

begyndte araberne i området 

ligesom de indvandrede jøder

at tale om at etablere deres 

egen stat. Folkeforbundet (forløberen 

for FN) mente, at de lokale folk burde 

have deres egne stater i området som afløsning 

for Det Osmanniske Rige, som var brudt 

sammen under 1. verdenskrig. Den britiske 

udenrigsminister støttede med Balfourerklæringen 

i 1917 at jøderne kunne få et hjemsted 

i Palæstina. Det var på den baggrund, 

at først Jordan, siden Irak og derefter Syrien 

og Libanon blev skabt. Tilbage var landområdet 

Palæstina, og her var der begyndt at 

opstå stridigheder mellem de arabiske indbyggere 

og de jødiske indvandrere. Under 2. 

verdenskrig forsøgte englænderne derfor at 

mindske den jødiske indvandring, men efter 

krigens afslutning rejste tusindvis af jøder 

ind i området. De havde overlevet nazismens 

jødeudryddelser i Europa, og der var stor forståelse 

for, at de ønskede at begynde et nyt 

liv i et andet område. FN vedtog herefter den 

delingsplan, som medførte oprettelsen af sta- 

Af mennekerettighedsorganisationen Media Roots 

er palæstinensernes geografiske status bl.a. blevet 

illustreret således: 

27 

ten Israel 14. maj 1948, og som betød et reelt 

krigsudbrud dagen efter. 

I 1948 vedtog FN at anerkende en israelsk stat 

i dele af det område, der i dag er Israel. FN 

lavede allerede i 1947 en delingsplan, der opdelte 

Palæstina i en jødisk og en arabisk del. 

Jøderne, som udgjorde 33% af befolkningen og 

ejede mindre end 10 procent af jorden, skulle 

have omkring 56% af Palæstina, mens palæstinenserne 

skulle have de resterende cirka 44 

procent. Israelerne var tilfredse med denne 

fordeling, men palæstinenserne mente, at de 

havde ret til en stat i hele Palæstina, og derfor 

afslog de FN’s forslag. Palæstinenserne blev 

bakket op af de arabiske nabolande, hvilket 

førte til en række krige op gennem de kommende 

årtier. I dag er palæstinensernes selvstyreområder 

blevet betragteligt formindkede 

pga flere forskellige politiske faktorer, som 

kan anskues både fra den israelske og den palæstinensiske 

side af konflikten. 

(kilde: www.emu.dk)

Uddrag fra regeringens 

rapport om 

forebyggelse af radikalisering, 

2009 

Danmark er et godt og trygt 

samfund, som rummer mange 

udfoldelsesmuligheder for den 

enkelte borger. Et samfund med en 

sund økonomi, et dynamisk arbejdsmarked 

og et veludviklet socialt sikkerhedsnet. 

Et åbent samfund med 

frihed til forskellighed. Demokrati, 

ånds-, ytrings- og trosfrihed, lige 

pligter og rettigheder for alle uanset 

køn og hudfarve og respekten for lovgivningen 

i almindelighed er nogle af 

de grundlæggende værdier og spilleregler, 

som sikrer, at vi kan trives 

Radikalisering, 

marginalisering og 

»the single narrative« 

sammen på en god måde. Det er også 

en grundlæggende værdi, at alle skal 

opleve, at de kan gøre brug af deres 

ressourcer som mennesker og tage del i 

de mange muligheder, som det danske 

samfund rummer. Danmarks anseelse i 

verden er høj. Vores samfund bliver af 

mange set som et forbillede, og vores 

internationale indsats for en verden 

med frihed, tryghed og muligheder 

for stadigt flere mennesker bliver i høj 

grad værdsat. Men vi oplever desværre 

også, at negative kræfter som kriminalitet, 

ekstremisme og diskrimination 

er på spil. Disse kræfter skal fortsat bekæmpes 

aktivt, så de ikke undergraver 

fællesskabet, trygheden og den gensidige 

tillid i vort samfund eller i verden 

omkring os. 

De negative kræfter kommer både 

indefra og udefra, for Danmark er på 

28 

På baggrund af mediernes dækning kan det ofte 

virke som om, at terrortruslen i Danmark aldrig har 

været større. Hertil er det samtidigt yderst sjældent, 

at der bliver fortalt historier med en positiv vinkel, 

uanset religiøst tilhørsforhold, om personer, der er meget 

troende men ikke har en form for ekstrem tankegang. 

Derimod får rabiate eller radikale personer ofte 

taletid via medierne. Er det fordi disse historier sælger 

flere aviser? Hvor stort et problem er den religiøse radikalisering 

i Danmark egentlig? Og hvad kan være grundene 

til, at radikalisering i det hele taget opstår? 

godt og ondt en del af verden. Der er 

en generel terrortrussel mod Danmark 

og danske interesser i udlandet, og 

en del almindelige mennesker rundt 

om i verden har via myter og misinformation 

fået en negativ og fordrejet 

opfattelse af Danmark. Vi skal både 

indenrigspolitisk og udenrigspolitisk 

samarbejde med de kræfter, der vil 

fremme de grundlæggende værdier 

om frihed, tryghed og muligheder for 

det enkelte menneske, og bekæmpe 

de kræfter, der ønsker vold, had og 

undertrykkelse. Regeringen arbejder 

for disse værdier på mange forskellige 

områder – både hjemme og ude. Det 

gælder f.eks.: Terrorbekæmpelse, Indsats 

mod bander og ungdomskriminalitet 

og indsats mod diskrimination og 

intolerance.

Hvad er ekstremisme 

og radikalisering? 

Ekstremismen er præget af totalitære 

og antidemokratiske ideologier, intolerance 

over for andres synspunkter, 

fjendebilleder og opdeling i ”dem og 

os”. Ekstremistiske idéer kan komme 

til udtryk på forskellig vis og kan i 

deres yderste konsekvens medføre, 

at personer eller grupper anvender 

voldelige eller udemokratiske metoder 

for at opnå et bestemt politisk formål, 

søger at undergrave den demokratiske 

samfundsorden eller udøver trusler, 

vold eller nedværdigende chikane 

mod grupper af mennesker på grund 

af for eksempel deres hudfarve, seksualitet 

eller tro. 

Radikalisering kan beskrives som en 

proces, hvori en person i stigende grad 

accepterer anvendelsen af udemokratiske 

eller voldelige midler, herunder 

terror, i et forsøg på at opnå et bestemt 

politisk/ideologisk mål. Radikalisering 

er ikke udelukkende et islamistisk 

fænomen og kan også foregå i andre 

ekstremistiske miljøer, f.eks. blandt 

højre- og venstreekstremister, militante 

dyresagsaktivister mv. 

(kilde: PET Center for Terroranalyse) 

Personer, der gennemgår en radikaliseringsproces, 

har typisk en stærk 

”os” og ”dem” holdning, hvor medlemmerne 

i gruppen i stigende grad 

bekræfter hinanden i, at de har ret og 

andre tager fejl. Det er som regel i denne 

proces, at medlemmerne hærdes og 

begynder at se fjenden som umenneskelig 

og dermed noget, man legitimt 

kan angribe med voldelige midler. (En 

fælles og tryg fremtid. Ministeriet for 

Flygtninge, Indvandrere og Integration, 

juni 2008) 

OPGAVEBOKS: 

Diskutér i grupper følgende 

spørgsmål. Derefter i plenum. 

Hvad betyder radikalisering? 

Hvor ser du eksempler på radikalisering 

i din hverdag? 

Hvad betyder marginalisering? 

Hvor ser du eksempler på marginalisering 

i din hverdag? 

Har du selv mødt nogen, som 

har været radikaliserede eller 

marginaliserede? 

Hvad kan grundene være til, at 

marginalisering og 

radikalisering opstår? 

Hvad mener I, man kan gøre 

for at forebygge radikalisering? 

Lav punkter og fremlæg for 

klassen. Prøv at være meget 

konkrete i forhold til initiativer 

og idéer. 

Hvad lægges i udtrykket ”The 

single narrative”? Hvor ser 

du eksempler på ”single narratives” 

i din hverdag? Kan du 

komme i tanke om perioder eller 

situationer i dit liv, hvor du 

selv har anskuet verden ud fra 

mildere grader af ”the single 

narrative”? Hvorfor tror du, 

dette sker? 

Hvad mener du, det vil sige 

at være ekstrem? 

Hvilket samfund beskriver 

regeringens rapport? Hvordan 

kan I se, at teksten er en ”politisk 

tekst”? Kom med eksempler. 

Er I enige i beskrivelsen 

af samfundet? 

Hvordan ser I på mediernes betydning 

for integrationsdebatten 

i Danmark? 

Hvad betyder 

marginalisering? 

29 

Grupper af mennesker der står på grænsen 

mellem to sociale grupper uden rigtigt 

at høre til nogen af dem. Catharina 

Juul Kristensen har udviklet en overordnet 

definition af begrebet marginalisering. 

Hun skriver, at marginalisering 

indeholder fire vigtige elementer: 

- at marginalisering er en proces 

- at denne proces er uønsket for den 

enkelte 

- at der er tale om udelukkelse fra 

deltagelse væsentlige områder af 

samfundslivet 

- at der ikke nødvendigvis er tale om 

fuldstændig udelukkelse fra delta 

gelse i et område. 

Det betyder, at der kan tales om forskellige 

grader af marginalisering og hvor 

mange livsområder, det enkelte menneske 

er marginaliseret i forhold til (Katharina 

Juul Kristensen: “Marginalisering 

- en begrebsudredning). 

Hvad betyder 

”The single narrative”? 

I en direkte oversættelse af begrebet til 

dansk, betyder ’single’ enkel eller eneste 

og ’narrative’ betyder fortælling eller 

historie. 

Begrebet bliver brugt i forskellige sammenhænge 

til at forklare det verdenssyn, 

som ofte bliver skabt i og er kendetegnende 

for radikaliserede grupper og 

organisationer. I disse grupper skabes 

en enstrenget og snæversynet fortælling 

om, hvordan verden hænger sammen. 

Man bekræfter i gruppen hele tiden hinanden 

i, at man har den absolutte sandhed. 

På den måde distancerer man sig 

fra resten af det omgivende samfund og 

skaber en ”Dem-og-os-mekanisme”.

Forestillingsanalyse af 

»Hva´så, Gud?« 

Første indtryk af forestillingen 

Hvad havde du forventet? Hvordan reagerede du? Hvordan 

reagerede det øvrige publikum? Hvad var det bedste 

øjeblik? Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvilke 

billeder fra forestillingen kan du stadig huske? 

Beskrivelse af forestillingen 

Lys: Hvordan ser lyset ud? Hvordan bruges lyset? Hvilke 

forskellige stemninger er lyset med til at skabe? 

Lyd: Hvilke lyde er der brugt i forestillingen? (tale, musik, 

lyde fra ting sov.). Hvilken stemning er lydene med til at 

skabe? 

Scenografi: Hvordan ser scenografien ud? Hvordan ser 

scenen ud? Hvordan er rummet indrettet? (farver, materialer, 

ting på scenen, kostumer). Hvorfor tror du, at 

scenografen har valgt at lave scenografien lige præcis 

sådan? Hvad vil han gerne vise, tror du? 

Genre: Hvordan kan spillestilen karakteriseres? ( Naturalistisk 

skuespil, cirkusagtig, mimisk, teatralsk, dansepræget/kropsligt) 

Hvordan foregik rolleskiftene? Hvordan 

spillede de i forhold til hinanden? Hvordan var deres 

kropssprog, stemmebrug, gestik (arm- og håndbevægelser) 

og mimik (ansigtsbevægelser)? Hvilke skuespillere 

synes du, var gode? og hvorfor? 

Prøv at bruge denne lille model til at bearbejde og analysere forestillingen 

»Hva´så, Gud?«. Tal om punkterne inden I går i teatret og 

ser forestillingen. Tag evt. en lille blok med og tag små noter og stikord 

undervejs, når der er noget særligt, I lægger mærke til og bliver 

fascinerede af. I kan også tage noterne umiddelbart efter forestillingen, 

hvor den stadig er frisk i erindringen. Det er vigtigt også bare 

at kunne lade sig forføre af forestillingen og nyde den og de mange 

æstetiske udtryk, som netop er teater-genrens kraft. 

Forestillingens 

tematiske 

sammenhænge 

Handling: Hvad handler forestillingen om? 

Plot: Hvad er historiens plot/konflikt? 

Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen? 

Forestillingens samfundsrelevans 

Spejling: Hvordan kan forestillingen spejles i forhold 

til det samfund, vi lever i? 

Nødvendighed: Hvorfor tror du, at C:NTACT har valgt 

at lave forestillingen? 

Budskab: Hvad fik forestillingen dig til at tænke over? 

Hvilken mening/budskab får du ud af forestillingen? 

30

HVAD 

TROR 

DU 

SELV? 

MØD 

DE MED- 

VIRKENDE 

FRA »HVA SÅ GUD?« 

OPGAVEBOKS: 

Lad dig inspirere af interviewsene på de næste par sider til 

selv at gå ud og lave en mini-undersøgelse om tro. 

Lav interviews med folk du kender (bedsteforældre, forældre, 

venner, klassekammerater el.lign.) eller møder på gaden. 

Hvad fortæller dine interviews om tro i dit lokalsamfund? 

Hvor mange var religiøse? 

Hvor mange var en del af et religiøst fællesskab? 

Er der en sammenhæng mellem religiøsitet og alder? 

OPGAVEBOKS: 

31 

Hvad er dit forhold til tro? 

Skriv en stil om dit eget 

forhold til tro. Du kan 

finde inspiration i interviewsene 

og i resten af 

dette materiale. Start evt. 

med at stille dig selv de 

spørgsmål, der er stillet til 

de unge fra »Hva´så, Gud?«

»Det er lidt ligesom 

med mange 

danskere, der 

holder jul, men 

måske alligevel 

ikke tror på gud 

og er kristne.« 

JOEL 

17 ÅR 

FØDT 

JØDE 

Hvad er dit forhold til din tro? 

Umiddelbart vil jeg sige, at jeg er hyggejøde. 

Det lyder måske lidt mærkeligt, men jeg er 

altid vokset op med de jødiske traditioner. 

Vi har for eksempel aldrig holdt jul, påske 

osv. Det har været Hanukkah i stedet, hvor 

vi har været i Israel og besøge familien. Vi 

har nogen gange kosher, men det er ikke 

fordi, at jeg tror på noget af det. Det er lidt 

ligesom med mange danskere, der holder jul, 

men måske alligevel ikke tror på gud og er 

kristne. Det er bare traditioner og hygge. Så 

jeg er hyggejøde! 

Har din tro nogensinde forhindret dig i at 

gøre noget du gerne ville? 

Mange af de ting jeg måske har afholdt mig 

fra skyldes mere det fællesskab, jeg har haft 

via den jødiske skole, som jeg har gået på, 

hvor jeg har haft mange jødiske venner. Der 

gjorde vi alle sammen det samme af 

respekt for hinanden. 

Hvilke fordomme møder 

du i forhold til din religion? 

Fordomme? Der er jo de helt klassiske med, 

at jøder har store næser og er nærige. Ofte 

er reaktionen meget blandet, når jeg møder 

folk og fortæller dem, at jeg er jøde. Nogen 

synes det er rigtig spændende og spørger 

ind til det, men jeg har da også oplevet, at 

jeg føler, at jeg lige pludselig skal stå til ansvar 

for alt det, Israel har gjort, og det synes 

32 

jeg er mærkeligt. Men det er vel fordi, der 

er nogen, som bare er indebrændte og tænker, 

at alle jøder bare er nogle svin og sådan 

er der jo også nogle jøder, der har det med 

muslimer. Så det er meget den fordom jeg 

bliver mødt med, at hvis du er jøde bakker 

du hundrede procent op om Israels politik. 

Har du været i Palæstina? 

Nej jeg har ikke været i Palæstina, men mange 

gange i Israel, hvor jeg har været i Jerusalem, 

Tel Aviv og Netanya, men det har været for at 

besøge min familie. Derudover har jeg været 

tre uger i Israel med min skole. 

Hvad håber du publikum får ud af at gå ind 

og se forestillingen? 

Jeg håber, at vi på en eller anden måde kan 

nedbryde nogle af de fordomme, folk fra 

publikum sikkert også har. Og så håber jeg, 

at vi får gjort det klart, at nogle ting i forhold 

til folks religion ikke giver så meget mening. 

Jeg forstår fx ikke, at en muslimsk kvinde 

ikke kan blive gift med en jødisk mand. De 

kan jo sagtens have forskellige trosopfattelser, 

men hvis de er forelskede, burde dét jo 

være det altafgørende og ikke, hvorvidt de 

kan blive gift eller ej. Bare fordi den ene tror 

på en gud, der har et navn og den anden tror 

på en gud, der har et andet navn, og de hver 

især tror på forskellige profeter, burde det 

jo ikke afholde dem fra at vælge hinanden.

»Min mor er opvokset 

et sted, 

hvor jøderne ikke 

gad og lege med 

hende da hun 

var halvt muslim 

og muslimerne 

gad ikke og lege 

med hende, da 

hun var halvt 

jødisk.« 

SASHA 

18 ÅR 

JØDE 

Hvilket forhold har du til din religion? 

Jeg har et rigtig godt forhold til min reli-gion. 

Jeg er godt nok vokset op i en lidt speciel familie 

i forhold til religion, da min far er muslim 

og min mor er jøde. Så jeg har haft et lidt 

kringlet forhold til religion, men det er gået 

hen og blevet ret stærkt for mig i takt med, at 

jeg er blevet ældre. Jeg har selv valgt, at jeg 

gerne vil være jøde. Jeg er blevet jødisk konfirmeret, 

og det har jeg sat pris på efterfølgende. 

Jeg har selv en Hanukkah stage i mit 

hjem, og der er ikke svinekød i mit hjem, så 

det er noget jeg går op i. 

Kan du fortælle om en episode, hvor 

du har været rigtig glad for din religion? 

Det er der hvert år til Hanukkah – vores juleaften. 

Jeg er glad, når vi holder shabbat middage, 

eller når familien er samlet. Jeg holder 

meget af at være sammen med min familie. 

Mange af vores samtaler handler om antisemitisme 

i Danmark og i verden, og hvad man 

kan gøre for at stoppe det. 

Du siger selv det der med at din familie har 

været lidt splittet, da din far er jødisk og din 

mor er muslim? 

Min mor har taget vildt meget afstand fra 

33 

selve religionen, da hun er opvokset i Yemen 

og i Israel. Hun er opvokset et sted, hvor jøderne 

ikke gad og lege med hende, da hun 

var halvt muslim og muslimerne gad ikke og 

lege med hende, da hun var halvt jødisk. Jeg 

tror inderst inde, at hun hader begge religioner. 

Hun vil i hvert fald ikke identificere 

sig med jødedommen og synes israelerne 

opfører sig forfærdeligt i forhold til Israel- 

Palæstina konflikten, og at Netanyahu er en 

kæmpe idiot. 

Er dine forældre stadig sammen? 

Ja ja, de har været sammen siden de var 19 

år gamle, og de elsker hinanden overalt på 

jorden. 

Hvad håber du, at publikum får ud af, at se 

denne forestilling? 

Jeg synes, det er fedt at vise, at palæstinensere, 

jøder, kristen, ateister osv. kan arbejde 

sammen og have det vildt sjovt og rart med 

hinanden. Vi har kun lavet teater sammen i 

nogle uger, men vi er allerede blevet så gode 

venner alle sammen. Det er virkelig nogle 

venskaber, der er blomstret i raketfart. Vi 

står sammen uanset religiøst tilhørsforhold!

»Nå, hvor kommer 

du fra, min 

ven?” og jeg siger: 

”Jeg kommer 

fra Israel,” så kan 

det godt være 

de lige pludselig 

ikke er så søde 

længere og ikke 

ligeså venlige.« 

LIOR 

19 ÅR 

JØDE 

Hvad er dit forhold til din religion? 

Jeg er jøde; måske man kan kalde det for 

hyggejøde. Min mor er jøde, og min far er 

jøde, men vi holder ikke fast i alle ritualerne, 

det er mere for hyggens skyld. Vi tænder 

dog de otte lys i december måned, og vi spiser 

det flade brød i den og den periode og 

sådan noget. Så jeg er bare lidt hyggejøde. 

Er der nogen ting fra din religion, der har 

været med til at gøre dig til den, du er? 

Jo, selvfølgelig, de ti bud fx. De er så fra 

kristendommen… Men de er med til at gøre 

alle os mennesker, til dem vi er. For der står 

der, hvad vi ikke må gøre, og hvad vi må 

gøre, som giver mening for os alle sammen; 

selvfølgelig må man ikke slå ihjel, selvfølgelig 

må man ikke stjæle og så videre. Det har 

været med til at forme mig. Det med at man 

skal være god ved andre, for så er de gode 

mod en selv, det er sådan set dét jeg lever 

efter. Og det er jo taget ud fra Biblen, at det 

skal være sådan. 

Hvilke fordomme møder du 

på grund af din religion? 

Det er selvfølgelig svært at sige, at man er 

fra Israel, når der er den her krig mellem Pa- 

34 

læstina og Israel. Hvis jeg går på en shawarma-bar 

og de spørger: ”Nå, hvor kommer du 

fra, min ven?” og jeg siger: ”Jeg kommer fra 

Israel,” så kan det godt være, de lige pludselig 

ikke er så søde længere og ikke ligeså 

venlige. 

Hvad håber du folk får ud 

af at se forestillingen? 

Jeg håber, den nedbryder nogle fordomme. At 

jeg kan få lov til at sige, at jeg er fra Israel uden 

folk med det samme siger: ”Nå, så er han ekstrem 

jøde, der mener Jerusalem er det bedste 

og palæstinenserne bare skal fucke af.” For 

det mener jeg ikke. Jeg håber det åbner øjnene 

op på folk, og viser at selvom man er troende 

og har den religion, man har, kan man godt 

være logisk tænkende. Min religion skal ikke 

ødelægge forholdet mellem mig og ham, der 

sælger mig en kebab. Det håber jeg den her 

forestilling kan gøre! 

Hvor tror du de her fordomme kommer fra? 

Jeg tror det kommer fra medierne. Man hører 

aldrig om at to indvandrere på Nørrebro 

hjælper en gammel dame over vejen, for det 

er ikke sjovt at læse om og sælger ikke aviser.

»Jeg vil gerne 

have folk går herfra 

og tænker: Vi 

er sgu ikke 

så forskellige 

alligevel – og der 

er ikke nogen, der 

er bedre end 

andre!« 

REEM 

18 ÅR 

MUSLIM 


Jeg betragter mig selv som religiøs, men 

ikke sådan sindssygt religiøs. 

Hvad er din families forhold til religion? 

Min mor er meget religiøs, og min far er lidt 

mere laid back. Jeg er lidt en mellemting. 

Er du med i nogen fællesskaber 

omkring din religion? 

Jeg har tidligere været medlem af Muslimer i 

Dialog. Det skyldtes, at de har nogle foredrag, 

som jeg syntes var rimelig interessante. 

Kan du give eksmpler på emner, 

hvor du har brugt Koranen? 

Jeg kan huske, at jeg var meget i tvivl om det 

der med tørklædet på et tidspunkt. Og jeg 

ville godt vide helt præcist, hvad det var der 

stod i Koranen, for der er jo også forskellige 

fortolkninger af, hvad tørklædet indebærer. 

Så læste jeg det. Det læser jeg faktisk tit, for 

jeg synes, at hver gang jeg læser det forstår 

jeg det på en ny måde. Første gang jeg læste 

det tænkte jeg, at man skal bære tørklæde og 

dække sig til. Anden gang jeg læste det, tænkte 

jeg over, hvad det egentlig handler om, når 

man skal dække sig til? Jamen det handler vel 

om, at man ikke skal tiltrække sig for meget 

opmærksomhed. Jeg synes, man opfatter tingene 

forskelligt hver gang man læser det, og 

derfor kan jeg godt gå tilbage. Det med tørklædet 

har interesseret mig meget, for i dag 

er det svært, for hvis det handler om at skulle 

dække sig, jamen så helt klart, men hvis det 

handler om ikke at tiltrække sig opmærksom- 

35 

hed, har det jo den omvendte effekt i et samfund, 

hvor muslimer er en minoritet. 

Hvad håber du publikum 

får ud af forestillingen? 

Jeg håber, folk bliver mere tolerante over 

for andre mennesker. Jeg er så træt af, at 

man bliver sat i bås. Jeg kom også herind 

med nogle fordomme om jøder, kristne og 

ateister. Man ved jo godt, at fordomme nogle 

gange er det dummeste, der findes i ens 

tanker. Jeg vil gerne have folk går herfra og 

tænker: ”Vi er sgu ikke så forskellige alligevel 

– og der er ikke nogen, der er bedre end 

andre!” Vi er alle sammen lige gode lige meget, 

hvad vi tror på, og om vi tror på noget 

overhovedet. Vi er alle sammen mennesker, 

og der skal være plads til os alle sammen. 

Hvilke fordomme har du mødt 

omkring din religion? 

Det er meget forskelligt. Hvis jeg går i byen 

og møder nogen med anden etnisk baggrund, 

så har de været sådan: ”Hvad laver 

du her? Du bør ikke være her.” For det gør 

man ikke som muslim. Og det er nogen, der 

selv er muslimer. Men hvis jeg sidder til en 

skolefest, så har jeg da også fået at vide af etniske 

danskere, som er kristne eller ateis-ter, 

at jeg ”da ikke kan være en særlig god muslim, 

når du sidder sammen med os. Vi drikker 

jo.” Det er jo det rene B.T.-overskrifter og 

Pia Kjærsgaard retorik i fjernsynet. Det er så 

ignorant. Muslimer er som alle andre mennesker. 

Ligesom kristne er der nogen, som er 

mere religiøse end andre.

»Man kan sige 

med Gud, at det 

er ligesom luft. 

Kan man se luft? 

Nej, men man 

ved, den er der. 

Sådan har jeg 

det også med 

Gud.« 

MAZ- 

LUM 

16 ÅR 

MUSLIM 


Den betyder meget. Den giver mig ro, den 

støtter mig. Jeg sætter stor pris på den, og 

den fylder meget i min hverdag og i mine 

omgivelser. 

Hvilke ritualer har du? 

Jeg kan gå i fredagsmoske nogle gange, hvis 

jeg gerne vil finde mig selv og finde ro efter 

en travl uge. 

Hvad med dine forældre, 

er de praktiserende muslimer? 

Ja, det er de. Det er sådan de har opdraget mig. 

Er der noget der kunne få dig 

til at droppe din religion? 

Nej. Jeg vil ikke sige, at jeg er religiøs på 

den måde, at jeg beder 5 gange om dagen, 

for det gør jeg ikke. Men jeg følger stadig 

min tro. Jeg vil aldrig droppe den på nogen 

måde. Den vil altid være der, for det er den 

jeg er vokset op med. 

Kan du bruge den, når du er ked af det? 

Jeg har min lille perlekæde. Den bruger jeg, 

36 

når jeg er lidt stresset. Så tager jeg den frem 

og stresser lidt af. Ellers synes jeg ikke der 

noget. Nogle gange beder jeg. Det er bare 

om at passe på dem, jeg holder af. Hvis der 

er nogen, der dør i familien, så åbner man 

øjnene, og sætter lidt mere pris på livet. Det 

er der religion åbner øjne. 

Hvornår føler du dig tættest på Gud? 

I moskeen. Man kan sige med Gud, at det er ligesom 

luft. Kan man se luft? Nej, men man ved 

den er der. Sådan har jeg det også med Gud. 


får ud af at se forestillingen? 

Jeg håber, de får rigtig meget med sig. Det er 

rigtig dygtige folk, der er med i forestillingen. 

Hver person har hver deres fortælling 

og hver deres holdning til religion. I løbet 

af én forestilling får man rigtig meget viden 

om emnet. Nu er religion et rigtig stort 

emne. Andre kulturer har jeg ikke vidst så 

meget om før. Jeg hører om, hvordan andre 

har set på Gud og man har hørt om deres 

fordomme. Man finder ud af, man har meget 

tilfælles.

»Terroristerne… 

Jeg ved ikke, hvilken 

bog de har 

læst, men det er i 

hvert fald ikke 

Koranen« 

SALLY 

18 ÅR 

MUSLIM 

Hvordan er dit forhold til din tro? 

Jeg er ikke ultra-religiøs, men jeg tror på Koranen, 

Muhammed og Allah. 

Hvad kunne få dig til at droppe din religion? 

Intet. Ikke noget. Selvom man på en eller 

anden måde kunne bevise, at der ikke er en 

Gud. For jeg tror, der er én. Der er intet, som 

kan stoppe mig fra at være muslim. 

Har du oplevet nogen fordomme 

for din religion? 

At vi er terrorister, alle sammen. Kvinderne 

bliver undertrykt derhjemme. Islam er lig 

med, at du ikke spiser svin og har tørklæde 

på. Sådan er det jo ikke. Jeg har ikke tørklæde 

på. Jeg spiser ikke svin, men jeg har 

ikke tørklæde på. Jeg bliver ikke undertrykt 

derhjemme, og det gør min mor overhovedet 

heller ikke. Terroristerne… Jeg ved ikke, 

hvilken bog de har læst, men det er i hvert 

fald ikke Koranen. Jeg vil ikke kalde dem 

muslimer, tværtimod; de kalder dem, de 

dræber, vantro. Jeg vil hellere sige, at det er 

dem, der er de vantro. 

Hvor er det du møder de her fordomme? 

Det er tit i klassen, når vi har religion. Når vi 

37 

har om Islam, er der altid en eller anden, der 

hvisker i baggrunden: ”De er alle sammen 

nogle terrorister…” Der vender jeg mig om 

og siger: ”Prøv lige at hør! Jeg sidder i klassen, 

jeg er muslim – og jeg har ikke bombet 

dig! Jeg har ikke engang rørt dig.” 

Har der været episoder, hvor du har været 

glad for at være religiøs? 

Ramadan. Ramadan er noget af det bedste 

ved vores religion. Det er bare hyggeligt! 

Når jeg tager tilbage til Syrien, hvor jeg er 

fra, er det bedetid om natten kl. fire, og så 

kan man høre fra moskeen, at der er en, der 

beder og kalder én til bøn. Det er bare så 

behageligt. 

Hvad er det, der sker med 

én under ramadan? 

Under ramadan føler jeg mig tættere på 

Gud. Der tænker jeg virkelig på, at jeg er 

muslim og jeg skal faste. Jeg er meget rolig 

i den måned. Af en eller anden grund giver 

den mig ro. Det gør mig også til en mere rolig 

person, og jeg behandler mine medmennesker 

bedre.

»Jeg tror vores 

sjæl bliver her på 

jorden efter 

du er død. 

Det er, hvordan 

andre tænker 

på dig, der er 

din sjæl« 

OMAR 

24 ÅR 

HVER- 

KEN ATE- 

IST ELLER 

RELIGIØS 


Jeg tror på mennesket. Jeg tror ikke på Gud, 

jeg tror ikke han findes. Jeg tror simpelthen 

ikke på Gud. Jeg tror Gud er noget folk har 

brug for at tro på for at prøve at få en forklaring 

på noget de ikke har styr på. 

Er din familie troende? 

Min familie er muslimer. De forventer også, 

at jeg er muslim. Nogle af dem tror stadig jeg 

er muslim og nogen af dem ved godt jeg ikke 

tror på noget. Sådan er det. Gud er, i min 

verden, noget man ikke har en forklaring 

på. Jeg er opvokset med Islam og jeg gik på 

en muslimskole og på en katolsk skole. Jeg 

har lært at tale arabisk. Jeg kan ikke tale det 

længere, men jeg kan godt læse det. 

Selvom du siger du ikke er religiøs, hvordan 

har din religiøse baggrund så formet dig? 

Jeg har stor respekt for Koranen. Jeg synes 

det er nogle af de smukkeste ord, der er skrevet 

i menneskets historie. Det der står i bogen 

er så fantastisk. Det er, hvordan man skal leve 

et flot liv. Jeg tager Koranen som en guideline 

for, hvordan man skal leve. Og jeg synes det 

er virkelig godt skrevet. Det er bare lidt ærgerligt, 

at folk misforstår den og bruger den 

til noget andet end den er beregnet til. Det er 

det samme med Biblen, det er også en guideline. 

Men jeg synes ikke særlig meget om den, 

da den er blevet ændret så meget. 

Så du har læst Koranen? 

Ja, jeg gik til arabisk efter skole, hvor jeg 

lærte arabisk. Der lærte jeg at læse og skrive 

38 

arabisk og læse Koranen og prøve at forstå 

den. Jeg har også gået i moske 2-3 gange om 

dagen. Det var i Sierra Leone, hvor jeg voksede 

op. 

Du har slet ikke været i moske i Danmark? 

Nej. Sidste gang jeg var i kirke, var på grund 

af en pige. Hun var meget religiøs. Jeg synes 

rigtig godt om hende, og så tænkte jeg: 

”Det ville ikke skade at gå i kirke” (griner). 

Det var i Vor Frue Kirke, men jeg synes det 

var så latterligt, at folk skulle stå og råbe til 

noget, der ikke er der. Det fungerede ikke 

for mig. 

Så du tror mere på et moralsk sæt? 

Det er det jeg tror på. Nogle siger, når du dør 

ender du i helvede eller i himlen. Det tror jeg 

slet ikke på. Jeg tror vores sjæl bliver her på 

jorden efter du er død. Det er, hvordan andre 

tænker på dig, der er din sjæl. 

Så vil du betegne dig selv som ateist? 

Nej. Det gør jeg slet ikke. Jeg synes ateismen 

er latterlig. Ateister har selv formuleret noget, 

der bliver til en religion. Det giver ikke 

mening. 

Hvad synes du det kan, 

det med at fortælle jeres egne historier? 

Når jeg skal fortælle personlige historier 

behøver jeg næsten ikke at spille det; jeg 

skal bare være mig selv. Det synes jeg er det 

stærke ved dette stykke, og det vi laver i 

C:NTACT. Vi spiller os selv, vi skal ikke være 

nogen andre. Det er personligt!

»Så sagde jeg 

bare, at hvis gud 

kom igen imens 

jeg er fuld, er jeg 

sikker på, at 

han nok skal 

tage mig med 

alligevel.« 

STE- 

PHA- 

NIE 

21 ÅR 

KRISTEN 

Hvordan er dit forhold til din tro? 

Mit generelle forhold til tro er, at jeg synes det 

er utroligt spændende. Mit forhold til min egen 

tro er, at jeg ved, at jeg tror på gud, og jeg er 

blevet utroligt sikker i forhold til min tvivl, som 

jeg tidligere har haft. Engang blev jeg hylet helt 

ud af den, når nogen sagde, at jeg ”troede på 

en forkert måde”. Men nu har jeg det bare sådan: 

der er ikke nogen, som skal fortælle mig, 

om jeg tror på den rigtige eller forkerte måde. 

Jeg samtaler med rigtig mange mennesker og 

blandt andet på den måde, bliver jeg styrket i 

min tro på gud. Jeg tænker meget på min tro, 

når jeg har det godt og laver ting, jeg er glad 

for. Jeg beder også indimellem, hvis jeg ikke 

kan sove. Så beder jeg Fadervor. Det hjælper 

mig til at falde til ro. 

Er du en del af nogen fællesskaber, 

der er forbundet med din tro? 

Jeg været en del af noget, der hedder DKG 

(Danmarks kristne gymnasiebevægelse). Det 

var mest, da jeg gik i gymnasiet. De har sådan 

en meget kritisk-litterær tilgang til religion. 

Vi havde en gang en foredragsholder 

ude, som sagde, at Gud var en parasit i hjernen. 

Og det var jo vildt provokerende, men 

faktisk havde jeg det sådan: ”Ha ha, jeg tror 

bare på Gud alligevel!”, så jeg blev faktisk 

styrket i min tro af det. 

Hvilke fordomme oplever du til din religion? 

Jeg har oplevet mange forskellige fordomme. 

Jeg har oplevet, at folk tror at jeg fx ikke må 

flytte sammen med nogen, før jeg er gift. Men 

den fordom jeg har oplevet mest er, hvordan 

jeg skal opføre mig, nu når jeg er kristen. Jeg 

har ofte oplevet, at folk tror, jeg ikke må feste, 

drikke mig fuld og gå i byen på grund af min 

religion. Det må jeg gerne, ligesom alle andre. 

39 

Dog er det ikke så ofte, at jeg gør det, men det 

skyldes mere, at jeg ikke gider at have tømmermænd 

hele dagen efter. 

Er der noget du nogensinde 

har afholdt dig fra grundet din religion? 

Nej, fordi jeg tror på den frie vilje. Jeg ved at de 

valg, jeg har, er nogen som gud giver mig og stiller 

mig overfor, og så skal jeg selv vælge, hvad 

jeg mener er det rigtige at gøre. Jeg vælger selvfølgelig 

at tro på, at det jeg gør er det rigtige, 

men der har aldrig været noget, hvor jeg tænkte, 

at det her gør jeg ikke på grund af, at jeg er 

troende. Der var én af mine venner, der engang 

sagde til mig; ”jeg kan jo ikke drikke mig fuld, 

for hvad nu, hvis gud kommer igen, imens jeg 

er fuld.” Så sagde jeg bare, at hvis gud kom igen 

imens jeg er fuld, er jeg sikker på, at han nok skal 

tage mig med alligevel. 

Hvad håber du, at folk 

får med fra jeres forestilling? 

Jeg har faktisk tænkt meget over det i dag. Jeg 

glæder mig helt vildt til at fortælle min historie. 

Jeg håber, at hvis der er nogen som sidder 

og tænker: ”Hey, du er da ikke rigtig kristen!”, 

at de forstår, at det er vildt irriterende, at blive 

vurderet på den måde. Og så håber jeg, at der 

er nogen, som vil tænke efter de har set vores 

forestilling; ” Jeg er faktisk også ret stolt af 

at være troende…og jeg tør godt at sige det”. 

For jeg har også haft en lang periode, hvor jeg 

ikke turde at sige, at jeg var troende, fordi jeg 

mødte alle de der fordomme. Det var lige i 

sådan en periode, hvor jeg opdagede, at folk 

ikke troede på Gud. Jeg var på en eller anden 

måde flov over det. Nu er jeg ikke bange for 

at sige: ”Ja, jeg er kristen” og jeg er heller ikke 

bange for tvivl. Det er en naturlig ting, at man 

tvivler nogen gange.

»Jeg skulle se, 

hvad fanden det 

var alle mennesker 

snakkede 

om hele tiden. 

Hvordan kan 

man vie sit liv 

til en bog, der er 

skrevet for så 

lang tid siden?« 

JONAS 

18 ÅR 

JØDE/ 

AGNOS- 

TIKER 


Jeg er opvokset i en jødisk familie, dvs. jeg 

føler mig som en del af det jødiske folk, hvis 

man kan sige det sådan, men jeg tror ikke på 

det rent religionsmæssigt. Jeg vil kalde mig 

selv for… ikke ateist men, hvad man kalde for 

en agnostiker. Hvor man tror på et eller andet 

men, hvor man ved ikke helt, hvad det er. Jeg 

ved ikke helt om jeg tror på én gud, men jeg 

tror der er noget mellem liv og død. Jeg tror 

der er et eller andet overnaturligt på en eller 

anden måde. 

Hvad har det fællesskab du er 

en del af – det jødiske folk – givet dig? 

Jeg ser det ikke som en race, og jeg er ikke 

speciel social i jødiske kredse, men jeg er alligevel 

opvokset i en jødisk familie, og jeg gik i 

jødisk skole. Jeg havde dog rigtig mange venner 

udefra, selv da jeg gik på den skole, og 

jeg så egentlig ikke dem fra min egen skole 

så meget. 

Er der en specifik oplevelse, 

som har fået dig til at holde op med at tro? 

Nej, det har været en række forskellige ting. 

Det er noget jeg har prøvet at sætte mig ind 

i. Jeg skulle se, hvad fanden det var alle mennesker 

snakkede om hele tiden. Hvordan kan 

man vie sit liv til en bog, der er skrevet for så 

lang tid siden? Så prøvede jeg at læse lidt på 

det, og det fangede mig slet ikke. En brændende 

busk og sådan nogle ting. Hvorfor skal 

jeg lide for deres skyld? Hele grundlaget for 

40 

at faste, fx fasten til ramadan. Er det for at 

vise min respekt, ved at sidde og lide hele dagen? 

Jeg ville hellere gøre det for at spare på 

ressourcerne i en dag, for alle de mennesker, 

der ikke har noget spise. 

Hvor møder du fordomme? 

Jeg har mødt så mange fordomme på min vej. 

Og det, der irriterer mig mest er, at det ikke er 

noget, der bliver spyttet i hovedet på én. Det 

er noget, som bliver snakket om i krogene. 

Jeg har nogle få jødiske venner, jeg stadig ser, 

som også er en del af min nuværende vennekreds. 

Og de er super cool. Men så er der også 

de lidt mere religiøse, der går i krogene og 

siger: ”Jonas, han er ude og feste hele tiden 

og han drikker alkohol og har fået lavet tatoveringer” 

– puha! ”Han kommer ikke engang 

i synagogen på en helligdag! Han spiser svin! 

Uh, hvor er det farligt!” 


får ud af forestillingen? 

Jeg synes, det fedeste ved den her forestilling 

er, at den sætter gang i en provokation. 

Et er at komme med klichéen om, at vi alle 

sammen er lige og har det godt. Det er meget 

let, og det er der sikkert også mange, som 

forstår og så er der måske nogle, der er uenige. 

Jeg synes, det er godt at være grænsesøgende 

på en eller anden måde. Jeg har meget 

god erfaring med, at hvis noget skal bringes 

ud til et publikum, skal det være meget markant 

og meget stærkt.

»Jeg håber generelt, 

at folk 

kan se, at bare 

fordi man er 

muslim eller 

jøde, så kan 

man stadig godt 

kommunikere 

og være sammen 

med hinanden 

og andre.« 

HAN- 

NAH 

18 ÅR 

JØDE 


Min mor er jøde, men jeg er overhovedet ikke 

opdraget specielt religiøst eller ortodoks. 

Min mor spiser svinekød, og vi har ikke holdt 

nogen af helligdagene. Det var mig selv, der 

opdagede religionen via en anden. Der blev 

jeg introduceret til Carolineskolen, som er en 

jødisk privatskole, hvor jeg startede og derefter 

blev bekendt med jødedommen og blev 

inspireret til at forme min tro. Det inspirerede 

mig til at tro på Gud. Det var ikke noget, 

der blev indlært, men noget jeg selv valgte. 

Det har været mig eget valg at blive religiøs. 

Min mor er ikke religiøs, og min far er ateist. 

Jeg er opvokset med jul pga. tradition og ikke 

pga. religion, så jeg har ikke haft så mange 

jødiske ting inde på livet. Det fik jeg, da jeg 

startede på Carolineskolen. Jeg føler, at man 

først er religiøs, når man tror på Gud, og det 

er også det eneste, der skal til. Jeg tror, jeg er 

én af de få fra dengang, der tror på Gud, bortset 

fra en ortodoks pige og nogle få andre, 

der efterhånden har fravalgt det. Jeg formede 

bare min egen lille idé om, hvad Gud var, og 

hvordan jeg ville agere i forhold til det. Men 

jeg har aldrig gået specifikt efter det med at 

være en god jøde, men mere efter det at være 

et godt menneske. 

Har du venner, der er 

af anden religiøs overbevisning? 

Jeg har venner, der er muslimer og kristne. 

Nu kan jeg godt mærke, det er lang tid siden, 

jeg har været blandt så mange muslimer som 

nu, men jeg tror aldrig, jeg har oplevet så stor 

tolerance, som der er i det her forum. 



41 

Det der var mit motiv for at være med er at 

gøre folk opmærksomme på den anti-semitisme, 

der eksisterer herhjemme. Jeg synes ikke 

det kan være rigtigt, at jeg ikke kan få lov til 

at vise min Davidstjerne, når der er så mange 

andre kvinder, der kan få lov til at gå med 

tørklæde. Nogle af mine jødiske veninder tør 

dårligt nok skilte med deres Davidstjernehalskæde 

eller noget som helst. Det bliver 

pakket væk. Det er der ikke særlig mange 

herhjemme i Danmark, der er opmærksomme 

på. Det er heller ikke noget, jeg vil skælde ud 

over. Jeg synes, det er fint, at der er så meget 

debat og fokus på, at muslimer føler sig truet, 

og der eksisterer den her racisme herhjemme. 

Jeg vil også bare ønske, at flere blev opmærksomme 

på, at det også kan være svært at være 

jøde. Det kan godt være vi har ytringsfrihed, 

men jeg føler ikke jeg kan ’ytre’ min tatovering, 

som jeg har lyst til. Jeg kan ikke stå frem 

og vise, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra, 

og hvad min religion er uden at nogen føler 

sig stødt, eller ligefrem skal angribe mig og 

spytte efter mig eller råbe dårlige ord efter 

mig. Jeg håber generelt, at folk kan se, at bare 

fordi man er muslim eller jøde, så kan man 

stadig godt kommunikere og være sammen 

med hinanden og andre. Det er der mange, 

der ikke tror muslimer og jøder kan og at der 

kun er had. Og sådan er det ikke. 

Jeg føler mig ikke godt tilpas, når jeg går 

rundt i Jerusalem i de ultra-ortodokse jødiske 

kvarterer, for dem kan jeg slet ikke relatere 

til. Jeg synes, de er hjernevaskede. Og 

sådan er det jo, der findes idioter indenfor 

alle religioner, alle racer, alle aldre, alle nationaliteter.

»Tak for det, tak 

for lortet! Jeg er 

god nok, men alle 

de andre – min 

familie, mine 

fætre, mine 

venner – de er 

ikke gode nok?« 

FOUAD 

27 ÅR, 

MUSLIM 


Min religion fylder meget i mit liv. Jeg bruger 

den til mange ting i min hverdag. Jeg synes 

det er sund fornuft. Jeg gør nogle ting, som er i 

mod min religion, men min religion fylder meget 

i mit liv. Den gør mig til den jeg er. 

Er der perioder, 

hvor du er mere religiøs end til daglig? 

Det er en pligt at faste som muslim, så jeg holder 

ramadan i den måned. Så føler jeg, at jeg 

gør noget godt for Gud. Det er også der, hvor 

jeg holder den fuldt ud. Der går jeg næs-ten i 

vinterhi, kan man sige. Der fik jeg også fuldskæg. 

Jeg passer mig selv. Jeg går ikke op i mit 

udseende og praktiserer troen lidt mere end 

jeg normalt gør. Det er der, hvor man mærker, 

at man kommer tættere på Gud. 

Kan du nævne nogen episoder, udover ramadan, 

hvor du føler din religion har styrket dig? 

Jeg bruger min Gud hver dag til alting. Hvis 

jeg kører bil og er ved at køre galt, og der ikke 

sker noget, så takker man Gud for det. Når jeg 

er til eksamener og sådan noget, så beder jeg 

også til Gud om at jeg består. Jeg har endnu 

ikke mistet nogen, der var rigtig tæt på, men 

der ville man også automatisk bruge det. Hvis 

jeg mistede min far, min mor eller min bedste 

ven, så ville man mærke det som et tegn på, at 

jeg skal begynde at praktisere det mere, og i 

det hele taget passe mere på mig selv, og ikke 

bare være ligeglad med mit liv. 

Er der noget, der kunne 

få dig til at droppe din religion? 

Nej, faktisk ikke. Og hvis jeg endelig tvivler, 

så er det fordi, jeg ikke har forstået det rigtigt. 

Så får jeg noget viden af nogle andre. Så 

snakker vi om det. Så får man det ind på et 

42 

niveau, hvor man kan forstå det. Så nej, jeg 

tvivler ikke sådan rigtig på det. 

Hvilke fordomme møder du i hverdagen? 

De fordomme jeg møder, det er nok ikke 

fordi jeg er muslim, det er fordi jeg ikke ser 

dansk ud. Hvis jeg bliver spurgt om mit navn 

og præsenterer mig selv, får de ikke fat i det 

og skal lige have det én gang til. Og det er 

også forståeligt nok, mit navn er svært på 

dansk. Men lige efter det kommer spørgsmålet: 

”Hvor er du fra?” Selvom jeg er født og 

opvokset i Danmark og det hele. Er jeg ikke 

dansk nok? Man bliver altid spurgt.Så siger 

jeg ”Jamen ok, så er jeg araber!” ”Nå, så skal 

du giftes med din kusine!” Hvis man drikker 

med nogen, får man at vide at man er god 

nok. Man er ikke ligesom alle de andre. Tak 

for det, tak for lortet! Jeg er god nok, men alle 

de andre – min familie, mine fætre, mine venner 

– de er ikke gode nok? Det er jo ligesom 

at spytte mig i ansigtet. 



Jeg håber, at nogle af de fordomme de havde 

inden forestillingen vil forsvinde. At de ikke 

vil generalisere. Man skal bare se på folk som 

de er. Vi ser også forskelligt på Islam. Selvom 

man er muslim, findes der også mange forskellige 

slags muslimer. Der er nogen, som er 

dummere end andre – og sådan er det bare! 

Det er ikke ensbetydende med, at alle er 

dumme. Så er der nogen, som er klogere end 

andre, det er heller ikke ensbetydende med, 

at alle er kloge. Man skal tage personen for 

hvad personen er, og ikke generalisere. Jeg 

håber det bliver nemmere for folk at forstå 

det, når de har set forestillingen.

»Hvis min mor 

fx havde været 

troende, og vi 

havde været i 

kirke, så havde 

jeg måske også 

haft en lidt anden 

opfattelse 

af Gud.« 

ANDERS 

2O ÅR 

ATEIST 

Hvorfor er du ateist? 

Det er nok noget, jeg har fået fra min familie. 

De er heller ikke troende, og det har nok påvirket 

mig en del. Jeg tror på det, man kan se 

og forholde sig til. Darwins teori fx. 

Hvad tænker du, 

når du hører ordet religiøsitet? 

Så tænker jeg: Gud er noget, der er opfundet 

for at finde svar på ting. Nogen har sagt: 

”Hvorfor har vi fået godt korn den her sommer?” 

”Det er Solguden!” De havde ikke noget 

svar på, hvorfor det skete. Religion er noget, 

der er fundet på for at finde tryghed og finde 

svar. Jeg tror også, at der er flere og flere, der 

bliver ateister, fordi man finder svaret på flere 

og flere ting. 

Men hvad med dem du kender, der erreligiøse? 

De lever jo også i denne moderne verden. 

Hvorfor er de religiøse? 

Det er også noget med arv igen, tror jeg. Jeg 

tror det går i generation. Hvis jeg skulle være 

troende, hvor skulle det så komme fra? Det er 

jo noget, der går i generation. Ellers kunne jeg 

ligeså godt starte en ny tro lige nu. Hvis min 

mor fx havde været troende, og vi havde været 

i kirke, så havde jeg måske også haft en lidt 

anden opfattelse af Gud. 

Du tror simpelthen ikke på noget? 

Jo. Skæbnen. 

43 

Det er jo også noget, der ikke er. 

Det er jo ikke videnskabeligt. 

Nej. Men det er ikke en tro, for jeg kan godt 

se, at det med, at have en Gud er super 

smukt, for så er der en mening med livet og 

man er tryg ved, hvad der sker efter døden, 

hvis man virkelig er ortodoks. Jeg kan godt 

se det smukke i det. Men når jeg siger, jeg 

tror på skæbnen, så mener jeg, at det er forudbestemt, 

hvad der vil ske. 

Hvem har bestemt det? 

Det er man med til selv at bestemme. Jeg kan 

selv bestemme min skæbne. Hvis jeg havde 

sagt nej til det her interview – hvad ville der 

så være sket? Jeg er selv med til at bestemme 

den, men det er forudbestemt, det der sker. 

Hvad synes du om temaet? 

Jeg synes, temaet er super fedt. Der skal skabes 

mere omtale om de problemstillinger, der 

findes omkring tro. Der er så meget latterligt, 

som sker rundt omkring i verden, synes 

jeg, som skal løses. Der skal skabes debat om, 

hvorvidt man kan hade én, fordi han har en 

anden tro. Der skal sættes nogle tanker i gang 

hos folk. Alt det forkerte, der sker, sker fordi 

man ikke er oplyst. Noget andet som jeg håber, 

kommer frem, er næstekærlighed, som findes i 

alle trosretninger.

Kulturforstaeelse/Religion og fundamentalisme/uv.materiale.hva.så ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?