Tema: Grønt er sundt for sjælen - Frisk i naturen

Dorrit Hansen
Formand
Naturvejlederforeningen
42
Foreningens LederNATURVEJLEDER
FORENI NGEN
“Frankly my dear, I don´t give a damn…”
Her sidder du med endnu et nummer af vores medlemsblad – med fyldige fortællinger
om, hvordan naturen sammen med gode naturvejlederkompetencer kan fungere som
rum for trivsel, helse og stressrestituering. Men måske har vi også selv brug for kærlig
omsorg – om end jeg ikke ved, hvorvidt naturen i den sammenhæng virker på naturvejledere?
Kan man få en overdosis?
Bestyrelsen har netop lavet en medlemsundersøgelse, der belyser, hvor mange naturvejledere,
der er påvirket af nedskæringer, arbejdspres og omstruktureringer i branchen.
Hele 45% svarer ja til, at de gennem de seneste to år været ramt af nedskæringer, og
26% svarer ja til, at de er, eller har været, stressramte. Det er høje tal, selv om det også
mange steder går rigtig godt. Man kan dels overveje, hvordan vi selv kan lære at tage
den ”medicin”, vi ifølge temaet kan formidle til andre, dels er det værd at tænke over,
hvorfor vi bliver stressede – tilsyneladende i endnu højere grad end andre erhvervsgrupper,
og om vi kan ændre på, at der skæres hårdt på naturvejlederstillinger?
Jeg gætter på, at vi naturvejledere er udsat for at få stress, fordi vi har følelserne med i
projektet. Vi føler vi arbejder for en vigtig sag, opgaverne er utallige og vigtige, og vi
skal selv sætte overliggeren. Måske kan vi undertiden lade os inspirere af replikken i
overskriften, og endda klare os med færre ord, end Clark Gable her gjorde i filmatiseringen
af ”Borte med blæsten” i 1939 – flere af os har været på kursus for at lære blot at
sige PYT – en gang imellem!
Men alligevel kan det jo være lidt barsk at finde ud af, at den sag, man arbejder for, lader
til at være nedprioriteret, hvis ikke helt glemt, af blandt andre dem, der bragte den
til torvs. Vi har som naturvejledere selv opfattelsen af, at opgaven med at knytte befolkningen
til vores fælles naturgrundlag, og skabe forståelse af biodiversitet og veje til bæredygtig
udvikling er lige så vigtig som den var, da naturvejlederordningen blev startet
for snart 25 år siden.
Vi har i bestyrelsen glædet os til gennem et nyt samarbejde med Fællessekretariatet
både at profilere Naturvejlederordningen udadtil og at styrke kommunikationen indadtil.
Men nu lader det til, at vi, inden vi kommer så langt, får temmelig travlt med at
markedsføre ordningen overfor en af dens vigtigste interessenter, nemlig Naturstyrelsen.
I det seneste års tid har vi fra flere vinkler og med stigende styrke fornemmet, at man i
styrelsen spørger sig selv, hvorfor man egentlig er engageret i naturvejlederordningen,
at man her har taget Clark Gables vending til sig, når det gælder tankerne om naturvejledning.
Vi kan desværre ikke forvente, at historien bevares i en foranderlig organisation
som Naturstyrelsen Vi har derfor et stykke seriøst formidlingsarbejde at gøre, når
det gælder at tydeliggørelsen af værdierne i vores samarbejde og hvordan naturvejlederordningens
formål og NST´s mission passer sammen som uglen og det hule træ.
De store udfordringer gør, at der virkelig er noget at tage fat på for den kommende bestyrelse.
Derfor er det rigtig dejligt, nu, hvor jeg har valgt ikke at genopstille som formand,
at kunne aflevere en butik med god økonomi, engagerede kandidater til de vigtige
bestyrelsesposter, ikke mindst Jes Aagaard som kandidat til formandsposten og
senest rekordstor tilmelding til årskonferencen, årets vigtigste begivenhed i foreningen.
Jeg glæder mig til selv at bakse med nye opgaver i foreningen, særligt omkring kommunikation.
PYT må anvendes i andre sammenhænge, I still give a damn!
Tak for fire spændende år!
Dorrit Hansen
Formand for Naturvejlederforeningen i Danmark
NATUR vejleder • 20. årg. • nr. 1 • 2011