Tema: Grønt er sundt for sjælen - Frisk i naturen
Tema: Grønt er sundt for sjælen - Frisk i naturen
Tema: Grønt er sundt for sjælen - Frisk i naturen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Biodiv<strong>er</strong>sitet og økosystem<strong>er</strong><br />
Hvis ikke vi som naturvejled<strong>er</strong>e<br />
kan <strong>for</strong>tælle om hvad<br />
natur <strong>er</strong> og hvordan et økosystem<br />
fung<strong>er</strong><strong>er</strong> hvem kan så ?<br />
I et landskab med kulturpåvirkning<br />
på alle niveau<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
det sværet at skelne kultur<br />
fra natur, men helt basalt så<br />
må alle de art<strong>er</strong> vi henfør<strong>er</strong><br />
til Natur (dvs ikke avlede)<br />
være et resultat af evolutionen<br />
i et økosystem, d<strong>er</strong> <strong>er</strong><br />
ældre end kulturen.<br />
Hvis vi g<strong>er</strong>ne vil bevare disse<br />
art<strong>er</strong>, så ville det også være<br />
mest hensigtsmæssigt hvis vi<br />
kan få økosystem<strong>er</strong>ne til at<br />
fung<strong>er</strong>e. Det <strong>er</strong> faktisk en del<br />
af målsætningen i den just<br />
vedtagne biodiv<strong>er</strong>sitetskonvention.<br />
Af Morten Lindhard<br />
naturvejled<strong>er</strong><br />
Røsnæs Naturskole<br />
40<br />
Jeg vil h<strong>er</strong> især focus<strong>er</strong>e på det t<strong>er</strong>restiske<br />
økosystem, hvor d<strong>er</strong> <strong>er</strong> to kategori<strong>er</strong><br />
af truede art<strong>er</strong>; dem knyttet til dødt ved i<br />
gamle skove og dem knyttet til lysåbne<br />
areal<strong>er</strong>. De <strong>er</strong> hinandens modsætning<strong>er</strong><br />
og dog har de altid sameksist<strong>er</strong>et i en<br />
evig kamp om pladsen. D<strong>er</strong> har også været<br />
et bredt spektrum af planteæd<strong>er</strong>e frit<br />
vekslende mellem begge naturtyp<strong>er</strong> - vilde<br />
som tamme- helt op til skovloven af<br />
1805. De tamme blev <strong>for</strong>budt- de vilde så<br />
vidt muligt skudt væk, <strong>for</strong>di de fremmede<br />
lysåbne areal<strong>er</strong>; enge og ov<strong>er</strong>drev på<br />
bekostning af skoven.<br />
Alligevel men<strong>er</strong> mange de <strong>er</strong> et kulturprodukt<br />
og kun kan bevares ved aktiv<br />
naturpleje med sav og saks. Ikke desto<br />
mindre vil skovdyrk<strong>er</strong>ne ofte mene at<br />
skoven slet ikke kan komme op hvis ikke<br />
de græssende dyr holdes væk- se blot dyrehav<strong>er</strong>ne.<br />
Hvor ligg<strong>er</strong> sandheden mellem<br />
disse to yd<strong>er</strong>punkt<strong>er</strong>- hvad <strong>er</strong> det<br />
naturlige ?<br />
Det <strong>er</strong> klart at mennesket har været skyld<br />
i, at de åbne areal<strong>er</strong> i dag domin<strong>er</strong><strong>er</strong> ov<strong>er</strong><br />
skoven, men begge naturtyp<strong>er</strong> må have<br />
eksist<strong>er</strong>et også før mennesket, ell<strong>er</strong>s ville<br />
d<strong>er</strong> ikke være så komplic<strong>er</strong>et et økosystem<br />
af blomst<strong>er</strong> og insekt<strong>er</strong> knyttet til<br />
ov<strong>er</strong>drevet. Mange af ov<strong>er</strong>drevets insekt<strong>er</strong><br />
og blomst<strong>er</strong> <strong>er</strong> da også fundet fossilt i<br />
lag ældre end mennesket.<br />
Den faglige diskussion går på hvor meget<br />
ov<strong>er</strong>drev d<strong>er</strong> ville være. Pollenstudi<strong>er</strong>ne<br />
peg<strong>er</strong> på meget tætte skove i tiden op til<br />
ag<strong>er</strong>brugets indførelse og mange s<strong>er</strong> denne<br />
tætte skov som den absolutte naturtilstand<br />
i Danmark med det klima vi har.<br />
Jeg men<strong>er</strong> d<strong>er</strong> <strong>er</strong> klare tegn på at jæg<strong>er</strong>stenald<strong>er</strong>skoven<br />
<strong>er</strong> den første selvpåførte<br />
økologiske katastrofe; vi har skudt alt<br />
vildtet så vi ikke kan få kød nok på bordet.<br />
Op igennem jæg<strong>er</strong>stenald<strong>er</strong>en stig<strong>er</strong><br />
havfødens andel i kosten markant.<br />
Manglen på kød <strong>er</strong> selve årsagen til tamdyrenes<br />
indførelse. Det stemm<strong>er</strong> godt<br />
med at de store jagtdyr <strong>for</strong>svind<strong>er</strong> systematisk<br />
først fra Sjælland og Fyn – siden<br />
fra Jylland. Det d<strong>er</strong> kræv<strong>er</strong> en <strong>for</strong>klaring<br />
<strong>er</strong> at bison, elg, hest og urokse ov<strong>er</strong>lev<strong>er</strong><br />
meget læng<strong>er</strong>e andre sted<strong>er</strong> i Europa<br />
både nord og syd <strong>for</strong> os. Ø<strong>er</strong> kan nogle<br />
gange være <strong>for</strong> små til at rumme en levedygtig<br />
bestand ov<strong>er</strong> læng<strong>er</strong>e tid, men<br />
Sjælland og Fyn <strong>er</strong> hv<strong>er</strong>ken små ell<strong>er</strong> isol<strong>er</strong>ede<br />
nok til at almindelige naturligt<br />
hændelige uheld kan <strong>for</strong>klare ekstinktionsmønst<strong>er</strong>et<br />
og Jylland <strong>er</strong> slet ikke en ø.<br />
Elefant<strong>er</strong> har ov<strong>er</strong>levet i 10.000 år på 6<br />
ø<strong>er</strong> mindre end Sjælland uden mennesk<strong>er</strong>.<br />
På Bornholm uddør elg og urokse<br />
på und<strong>er</strong> 500 år. Det gode fisk<strong>er</strong>i kan<br />
d<strong>er</strong>imod <strong>for</strong>klare hvordan en større befolkningstæthed<br />
kunne opretholdes i<br />
Danmark end i områd<strong>er</strong> langt fra kysten.<br />
Hvis man blot antag<strong>er</strong>, hvad nutiden bekræft<strong>er</strong>,<br />
at kød <strong>er</strong> m<strong>er</strong>e eft<strong>er</strong>tragtet end<br />
fisk, så <strong>er</strong> det hell<strong>er</strong> ikke svært at tro på<br />
at den store befolkning har udøvet et<br />
større jagttryk på vildtet end muligt i<br />
områd<strong>er</strong> uden fisk. I de områd<strong>er</strong> uden<br />
fisk har d<strong>er</strong> været en anden økologisk<br />
balance; menneskene døde af sult før de<br />
fik skudt det sidste vildt.<br />
Den væsentlige konklusion <strong>er</strong>, at hvis vi<br />
vil have en alsidig rig natur så <strong>er</strong> d<strong>er</strong><br />
gode chanc<strong>er</strong> <strong>for</strong> at vi i høj<strong>er</strong>e grad kan<br />
få de t<strong>er</strong>restriske økosystem<strong>er</strong> til at fung<strong>er</strong>e<br />
igen, hvis vi vil sætte de økologiske<br />
nøgleart<strong>er</strong> ud igen- de kan trives – de <strong>er</strong><br />
ikke døde af naturlige årsag<strong>er</strong>.<br />
D<strong>er</strong> skal være biodiv<strong>er</strong>sitet også på planteæd<strong>er</strong>niveau.<br />
Hv<strong>er</strong> art har sin egen niche-<br />
ell<strong>er</strong>s var arten d<strong>er</strong> ikke- det <strong>er</strong> basal<br />
darwinistisk logik. Med ov<strong>er</strong>lappende<br />
nich<strong>er</strong> ved vi ikke engang præcist hvordan<br />
dyrene påvirk<strong>er</strong> <strong>naturen</strong> før de optræd<strong>er</strong><br />
sammen og press<strong>er</strong> hinanden ud i<br />
d<strong>er</strong>es nich<strong>er</strong>, men d<strong>er</strong> kan ikke være tvivl<br />
om, at de vil bidrage til en m<strong>er</strong>e lysåben<br />
natur.<br />
Det fantastiske <strong>er</strong>, at det ikke <strong>er</strong> på nogen<br />
politisk synlig dagsorden i den videnskabelige<br />
v<strong>er</strong>den at <strong>for</strong>stå vor egen natur<br />
som økosystem. Ikke engang Makroøkologisk<br />
afdeling på KU ell<strong>er</strong> DMU Kalø<br />
har <strong>for</strong>mul<strong>er</strong>et det som et centralt mål, at<br />
få etabl<strong>er</strong>et naturområd<strong>er</strong> hvor disse ma-<br />
NATUR vejled<strong>er</strong> • 20. årg. • nr. 1 • 2011
Change language