Tema: Grønt er sundt for sjælen - Frisk i naturen

Af Helle Brønnum Carlsen
20
SMAGEN ER BARE
HELT UD I SKOVEN
Kan der ske ændringer i vore smagspræferencer,
når vi går ud i uventede naturoplevelser,
hvorfor det og hvad sker
der mere rundt om lejrbålet?
Ph.d og underviser Helle Brønnum
Carlsen beskriver i denne artikel lidt om
hvad der sker i menneskets æstetiske tilgang
til fødevarer, når de præsenteres i
overraskende nye sammenhænge og
sammen med mennesker, man er afhængig
af samarbejdet med.
Hvorfor sker der noget med vores lyst til
at turde overskride normale smagspræferencer
og normer, når vi tilbereder
maden over bål, eller selv har fanget fisken
og plukket æblerne? Det er ikke
bare en romantisk forestilling om at
selvgjort er velgjort, eller at naturen kalder
det bedste frem i os. Svaret kan søges
i de grundlæggende filosofiske og
didaktiske modeller.
Lyst og ulyst som motivation
Når mennesket går ud i verden og lader
verden åbne sig og dermed selv åbner
sig for verden (den måde man gennem
hele livet dannes og udvikles på) sker
det med forskellige interesser og dermed
forskellige måder at være virksom i
verden på. Den måde vi er i verden på,
når vi skal sanse vore konkrete omgivelser,
styres i høj grad af lyst og ulyst. Og
denne lyst (eller ulyst) kommer ikke
bare ud af det blå. Den opstår i en ”filtreret”
konstruktion af det vi oplever. I
dette filter, der også kaldes forforståelsen,
ligger der en række kulturelle koder,
personlige erfaringer, viden om
genstanden vi forholder os til og ikke
mindst en vurdering af genstandens
værdi i moralsk forstand.
Ændring af forforståelsen
Forforståelsen er ikke sådan lige til at
ændre på kommando. Faktisk kan sociologer
beskrive, at det er noget af det
sejeste at ændre i mennesker liv. Det er
derfor vi bliver ved med at gøre som før
uagtet en masse sunde eller moralske
råd. Men forforståelsen kan godt ændres
også med pædagogisk sigte og didaktisk
rammesætning. Så lad os se lidt
på hvad denne forforståelse er for noget.
Den er en slags briller eller optik sammensat
af vores kulturelle bagage, vores
personlige erfaringer og vores viden.
Genstanden – her et levnedsmiddel –
har altså både kulturel, personlig og
kognitiv værdi, når det tolkes ind i forforståelsens
optik.
Man kan også sige, at forforståelsen er
subjektiv. Det er den, der karakteriserer
et subjekt (en person) i en given situation.
Personen stilles over for et objekt,
f.eks en nyfanget fisk. Fisken har nogen
objektive egenskaber uanset om personen
kender disse eller ej. Måske vover
hun at røre ved, smage osv. på fisken.
Nogle af fiskens objektive kvaliteter vil
da fortolkes og mødes med subjektets
forventninger. Det er i selve fortolkningen,
at vi har muligheder for at ”blande
os” pædagogisk (se figur).
Den sociale betydning
Når vi går ud i naturen, er der knyttet
en række fælles symbolværdier til de
genstande, vi arbejder med. Ild er f.eks.
symbol på styrke og derfor kommer
maden over bål til at smage dobbelt så
godt. I måltidet er vi sammen med
mennesker, og det fællesskab, der bygges
op, kan fremme eller hæmme vores
lyst til at ville åbne os. Er vi sammen
med nogen vi gerne vil socialiere med,
spiser vi, lige som de gør. Derfor har
skolen nogle klare fortrin frem for fami-
NATUR vejleder • 20. årg. • nr. 1 • 2011