Farmaci - Elbo

farmaci 

Nr. 2 – Februar 2010 

14 apoteker akkrediteret til 

Den Danske Kvalitetsmodel 

Side 6 - 11 

Over 1 million huske-SMS’er 

Side 26 - 27

OP190-09/06 

Oculac ® 

(povidon) og Viscotears ® 

(carbomer) 

– et stærkt par – 

både for dig og for kunden med tørre øjne 

Med Oculac ® og Viscotears ® har du to lægemidler, der tilsammen dækker 

alle sværhedsgrader af tørre øjne, og som derudover har følgende fordele: 

Fås uden konserveringsmidler – en fordel da lang tids brug af 

konserveringsmidler kan skade cellerne på cornea. 1-3 

Er lægemidler – din garanti for sikkerhed og effekt. 

Kan udløse tilskud – holder behandlingsprisen nede for kunden. 

Novartis Healthcare A/S · Ophthalmics, Lyngbyvej 172, 2100 København Ø, tlf. 39 16 84 00, www.novartis.dk 

Forkortet produktinformation for Oculac øjendråber, opløsning & Oculac øjendråber, opløsning i enkeltdosisbeholdere 50 mg/ml (povidon) samt Viscotears, øjengel i 

enkeltdosisbeholdere (carbomer 2 mg/g) & Viscotears, øjengel (carbomer 2 mg/g og sorbitol 40 mg/g). Terapeutiske indikationer: Oculac: Symptomatisk behandling af 

tørre øjne. Viscotears: Nedsat tåre- og slimproduktion. Dosering og indgivelsesmåde: Oculac: 1 dråbe i konjunktivalsækken 4 gange daglig eller efter behov afhængig af tilfældets 

sværhedsgrad. Viscotears: 1 dråbe 3-4 gange daglig i hvert øje eller efter behov. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne 

(f.eks. konserveringsmidlet). Bivirkninger: Lejlighedsvis kan der forekomme let forbigående svie, tilklistring af øjenlåg og sløret syn. Interaktioner Oculac: Hvis en patient er i behandling 

med et andet øjenpræparat, skal der være et interval af mindst 5 minutter mellem behandlingerne. Oculac bør altid administreres sidst. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende 

brugen: Oculac: Ved brug af Oculac i 10 ml plastflaske bør kontaktlinserne tages ud og først isættes igen ca. 30 minutter efter drypning. Viscotears: Brugere af kontaktlinser bør 

kun bruge Viscotears, når kontaktlinserne ikke bæres. Kontaklinserne isættes 30 minutter efter inddrypning. Trafikfarlighed: Hvis synet bliver sløret efter at have dryppet øjnene, bør 

patienten ikke føre bil eller betjene maskiner. Graviditet og amning: Oculac: Der er ingen erfaring vedrørende sikkerheden af Oculac øjendråber i forbindelse med graviditet og amning. 

Anvendelse i forbindelse med graviditet og amning bør derfor kun ske efter aftale med lægen. Viscotears: Kan anvendes. Pakninger: Vnr. 137513 Oculac øjendråber 10 ml Vnr. 137521 

Oculac øjendråber i enkeltdosisbeholdere 20 x 0,4 ml Vnr. 071555 Viscotears øjengel 10 g Vnr. 466227 Viscotears øjengel 3 x 10 g Vnr. 002140 Viscotears øjengel i enkeltdosisbeholdere 

30 x 0,6 ml Udleveringsgruppe: HF. Tilskud: Tilskudsberettiget såfremt lægen har anført tilskud på recepten. Produktresumé dato for Oculac: 10.10.2006. Produktresumé dato for 

Viscotears: 08.04.2008. 

For yderligere information kan hele produktresuméet rekvireres hos Novartis Healthcare A/S. 

Novartis tager sit sociale ansvar alvorligt. I 2008 gennemførte Novartis patientprogrammer i 3. verdenslande til en værdi af 7,4 mia. kr. Læs mere på www.corporatecitizenship.novartis.com

FARMACI 02 – 2010 

ARCHIV FOR PHARMACI OG CHEMI 

116. bind – 166. årgang – Nr. 2 

Udgivet den 5. februar 2010 

af Danmarks Apotekerforening 

FARMACI 

Danmarks Apotekerforening 

Bredgade 54 

DK - 1260 København K 

Tlf.: 33 76 76 00 

Fax: 33 76 76 97 

E-post: farmaci@apotekerforeningen.dk 

Redaktion 

Ansv. redaktør Erik Harr 

Faglig redaktør Ralf Ernst 

Journalister: 

Iben Nielsen (ini) 

Lise Møller Aarup (lma) 

Anders Høj Eggers (ahe) 

Redaktionelle 

medarbejdere 

Lise Alfelt (la) 

Redaktionsudvalg 

Erik Meldgaard Andersen 

Tue Askaa 

Helle Kristensen Baunmøller 

Lise Larsen 

Susanne Normann 

Grafisk produktion 

Layout: Merete Warming Heldt 

Tryk: Elbo Grafisk A/S 

7000 Fredericia 

Forside 

Fotograf Peter M. Madsen 

Annoncesalg 

DG Media 

Gammeltorv 18 

1457 København K 

Tlf.: 70 27 11 55 

Fax: 70 27 11 56 

www.dgmedia.dk 

Medlem af 

Kontrolleret af 

Kontrolleret oplag 1.505 

i perioden 1.7.2008 - 30.6.2009 

ISSN 0903-9198 

FARMACI nr. 3 - 2010 

udkommer 

den 5. marts 2010. 

www.farmaci.dk 

AKTUEL KOMMENTAR 

5 Apotekerne er de første 

DEN DANSKE KVALITETSMODEL 

6 Kvalitetsstempel til apotekerne 

10 Kunderne skal kunne mærke kvaliteten 

11 Forankring i sundhedssektoren er afgørende 

KORT VENTETID 

12 Hele værktøjskassen i brug 

14 Vestjysk styr på ventetid 

ETIK 

16 Den svære dialog – det daglige dilemma 

19 Lynfortolkning ved skranken 

20 Indberet mistanke om misbrug 

SMERTE 

21 Smerter er ikke kun din egen hovedpine 

APOTEKET I SNEEN 

22 Landets apoteker blev klædt i hvidt 

HUSKE-SMS 

26 Stor succes med huske-sms 

LÆGEPLANTER 

28 Klinte og spedalskhed: En giftig coctail 

STATUS FOR MEDLEMSNET 

30 God start for det nye medlemsnet 

RUBRIKSTOF 

32 – 36 

I N D H O L D 

farmaci 02 – 2010 

3

Fås på 

apoteket 

Lusefri på kun 15 min! 

Linicin 

• Virker på kun 15 minutter! 

• Kan benyttes til børn, gravide og ammende 

• Ingen risiko for resistens 

• Pakningen indeholder applikatorflaske og ståltættekam 

• Indeholder ikke cyclomethicone 

® 

15 min 

TEKNISKE DATA – Produktnavn: Linicin ® Indholdsstoffer: Dimethicone, Tocopheryl acetate (E-Vitamin), Prunus armeniaca og Prunus dulcis (abrikoskerne- og mandelolier) Anvendelsesformål: Behandling 

i forbindelse med hovedlus. Indhold: 100 ml. Registrering: Linicin ® er klassificeret og registreret som Medicinsk udstyr klasse 1 i henhold til direktiv 93/42/EEC om medicinsk udstyr. Opbevaring: Opbevares et 

tørt sted ved stuetemperatur. Må ikke anvendes efter udløbsdatoen, opbevares utilgængeligt for børn. Bemærk: Hold altid håret væk fra åben ild, cigaretter og andre antændingskilder. Skulle Linicin ® liniment komme 

i øjnene, skyl med lunkent rent vand. Skulle en irritation vedvare, søg da rådgivning hos læge. Producent: Unigroup ApS, Diplomvej 373,DK-2800 Lyngby, Danmark. Servicetelefon: 70222818 Information 

opdateret: 07/2009.

Jeg synes, det er på sin plads at sige til lykke! For som 

de allerførste i sundhedsvæsenet, har en række danske 

apoteker nu bevis for at de lever op til kravene i 

Den Danske Kvalitetsmodel. Foreløbig er 14 apoteker 

blevet akkrediteret. Yderligere cirka 130 står på 

spring til at blive omfattet. 

Det er flot og meget tilfredsstillende, at vi apotekere 

lægger os i front og vil bruge modellen til at styrke 

kvaliteten af vores arbejde. 

Den Danske Kvalitetsmodel indeholder 42 konkrete 

standarder fordelt på 10 forskellige temaer og er resultatet 

af et samarbejde, som både Apotekerforeningen 

og apotekerne selv har bidraget til. På den måde 

har vi sammen med Institut for Kvalitet og Akkreditering 

i Sundhedsvæsenet (IKAS), der står bag modellen, 

været med til at sikre, at modellen er anvendelig 

og kan bidrage til udviklingen af apotekerne. 

Styrken ved Den Danske Kvalitetsmodel er, at standarderne 

er konkrete, og at modellen eksempelvis 

også har fokus på drift og ledelse. Det er en model, 

der på den måde omhandler hele den virksomhed, 

som et apotek udgør. 

Det er en krævende proces at blive akkrediteret. Men 

det lønner sig. Modellen er et godt udgangspunkt for 

at få kvalitetsudviklet sit apotek. Hvad enten man er 

Apotekerne 

er de første 

A K T U E L K O M M E N T A R 

nyetableret apoteker, eller man har været det i mange 

år, er det en fordel at få kigget sit apotek godt efter 

i sømmene. Og husk, at arbejdet med Den Danske 

Kvalitetsmodel også kan være med til at frigøre ressourcer. 

Ved at gøre tingene bedre og smartere, kan 

der blive tid og overskud til andre ting. 

Grundlæggende har vi som sektor den fordel, at 

mange apoteker er vant til at arbejde med eksempelvis 

ISO-standarder og på den måde er velforberedt til 

opgaven. Som Vinnie Krogh, apoteker i Albertslund 

og Vallensbæk, selv er inde på her i Farmaci ligger 

Den Danske Kvalitetsmodel i forlængelse af det kvalitetsarbejde, 

som hidtil er foregået på apotekerne. 

Den Danske Kvalitetsmodel er unik, fordi den er udviklet 

til sundhedsvæsenet – og til hele sundhedsvæsenet, 

vel at mærke! Foruden apotekerne skal også 

sygehuse, kommunerne og hele det præhospitale 

område herunder de praktiserende læger inddrages. 

Derfor er der kun at se frem til, at de øvrige områder 

følger trop og ét efter ét bliver en del af den model, 

som apotekerne nu er de første til at implementere. 

Niels Kristensen, Formand for Danmarks Apotekerforening 

farmaci 02 – 2010 

5

farmaci 02 – 2010 

6 

D E N D A N S K E K V A L I T E T S M O D E L 

Kvalitetsstempel 

til apotekerne 

14 apoteker er som de første i det dan- 

ske sundhedsvæsen blevet en del af Den 

Danske Kvalitetsmodel. Yderligere ca. 130 

apoteker har meldt sig i køen for at blive 

de næste til at implementere modellen på 

deres apotek 

Af Lasse Borgwardt Schmidt, freelancejournalist 

På 14 apoteker landet rundt fejrer apotekere og medarbejdere, 

at de som de første i sundhedsvæsenet er 

blevet akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel, 

DDKM. Apotekerne har en lang tradition 

for at kvalitetssikre deres job med håndtering og 

udlevering af lægemidler til danskerne. Den Danske 

Kvalitetsmodel skal sikre ensartet kvalitet på tværs af 

sundhedsvæsenets aktører og skal på sigt udbredes til 

også at omfatte hospitaler, det præhospitale område 

(eksempelvis ambulancetransport), kommuner og de 

privatpraktiserende læger. 

”Vi er meget stolte af, at de første 14 apoteker som de 

allerførste i sundhedsvæsenet er blevet akkrediterede. 

Det viser, at apotekerne går forrest med høje mål for 

en samlet sundhedssektor, der i sidste ende gavner patientsikkerheden. 

Kvaliteten i apotekernes arbejde har 

altid været høj, men de nye standarder vil komme hele 

sundhedsvæsenet til gavn. Det betyder, at vi i højere 

grad kan komme de kvalitetsbrister til livs, der forekommer 

i overgangene mellem den primære sektor 

og hospitalerne, og derved skabe grundlag for bedre 

samarbejdsmuligheder på tværs,” siger Niels Kristensen, 

formand for Danmarks Apotekerforening. 

Jesper Fisker, bestyrelsesformand i IKAS og direktør 

i Sundhedsstyrelsen 

Godt begyndt - halvt fuldendt 

DDKM er et nationalt og tværgående kvalitetssystem, 

som på sigt skal omfatte alle aktører, der leverer ydelser 

til det offentlige sundhedsvæsen. Der udvikles en 

version af DDKM for hver enkelt sektor i sundhedsvæsenet, 

men den fælles model sikrer sammenhæng 

og fokus på overgange i sundhedsvæsenet. 

Akkreditering er både et ledelsesværktøj og et kvalitetsudviklingsværktøj, 

som bygger på, at man beskriver 

standarder for god kvalitet. Disse kaldes akkrediteringsstandarder. 

Når apotekerne har indført standarderne, 

skal det løbende vurderes, om apotekerne

lever op til standarderne, og om man lærer af de kvalitetssvigt, 

der eventuelt konstateres. 

Forberedelserne har været længe undervejs, og 

mange apoteker har stået i kø for at være med som 

de allerførste i Den Danske Kvalitetsmodel. Den nye 

akkreditering synliggør nemlig apotekssektoren som 

et sted, hvor kvaliteten i arbejdet står i første række, 

samt at der ude på landets apoteker bidrages til 

patientsikkerhed på tværs af de forskellige aktører i 

sundhedsvæsenet. 

Udviklingen af DDKM blev påbegyndt af Sundhedsministeriet, 

Sundhedsstyrelsen, den daværende Amtsrådsforening 

og Hovedstadens Sygehusfællesskab – H:S. 

Styregruppen udarbejdede i 2004 den modelbeskrivelse, 

som er grundlaget for udviklingen af DDKM. Formålet 

var, at det danske sundhedssystem skulle sikre bedre 

kvalitet for patienterne i deres møde med apoteker, hospitaler, 

kommuner og praktiserende læger. På den baggrund 

blev standarderne udviklet i samarbejde med Institut 

for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 

– IKAS. Jesper Fisker, der er bestyrelsesformand i IKAS og 

direktør i Sundhedsstyrelsen, glæder sig over, at det første 

store skridt er taget mod et mere sammenhængende 

sundhedsvæsen. 

Ønsker Ketchup-effekt 

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu er kommet så langt, at 

de første apoteker er blevet akkrediteret. Apotekerne 

og Apotekerforeningen har vist et meget stort engagement 

i bestræbelserne på, at apotekerne kunne 

blive de første til at være en del af Den Danske Kvalitetsmodel,” 

siger Jesper Fisker. Han har tidligere udtrykt 

forventning om, at der om fem år er versioner 

af DDKM for alle relevante aktører og alle sektorer 

inden for det danske sundhedsvæsen. 


”Jeg er ikke i tvivl om, at DDKM 

er et meget vigtigt skridt på vej 

mod at hæve den generelle kvalitet 

for alle patienter. Både borgere 

og personale har ret til det 

bedst mulige sundhedsvæsen. 

Det får vi kun, hvis vi er villige 

til fordomsfrit at undersøge, 

hvad der går godt, og hvad der 

går mindre godt. Derfor skal vi 

måle på kvaliteten.” 

Det sagde Jakob Axel Nielsen, sundhedsminister (K) ved 

den Første Nationale DDKM-konference på Christiansborg 

den 19. august 2009. 

”Næste skridt bliver at få hospitalerne i gang, og 

jeg satser på, at apotekernes indsats kan give en form 

for ketchup-effekt på de øvrige aktører i sundhedsvæsenet. 

Det vil være meget mærkeligt som ansvarlig 

aktør at stå uden for DDKM eller sagt med andre ord: 

Det vil ikke se godt ud, hvis man ikke er med,” lyder 

opfordringen fra Jesper Fisker. 

Tilfredshed med apotekernes kvalitet 

Kvalitet har altid været i højsædet hos landets apoteker. 

Og at det betaler sig at have fokus på kvaliteten 

i lægemiddelforsyningen, viser en undersøgelse 

af danskernes tilfredshed med apotekerne, foretaget 

af analysebureauet Megafon i maj måned 2009. Den 

giver apotekerne en af de højeste tilfredshedsgrader i 

sundhedssektoren, hvor 96 procent er tilfredse med 

apotekets rådgivning om medicin. 97 procent finder 

det trygt og sikkert at få udleveret lægemidler på apoteket, 

og samtidig har 98 procent af danskerne tillid 

farmaci 02 – 2010 

7

farmaci 01 – 2010 

8 


til, at apoteket udleverer den rigtige medicin. 

Men selv om apotekerne ligger forrest i kvalitetssporet, 

hvad rådgivning og troværdighed angår, hviler 

apotekerne ikke på laurbærrene. 

”Vi kan altid blive bedre, og det er bestemt også 

hensigten med blandt andet implementeringen af 

Den Danske Kvalitetsmodel. Vi skal dagligt gøre vores 

til, at en god apotekssektor bliver bedre. Ikke mindst 

af hensyn til borgerne og den samlede patientsikkerhed 

i sundhedsvæsenet,” siger Niels Kristensen, formand 

i Danmarks Apotekerforening. 

Læs mere på www.apotekerforeningen.dk, www. 

ikas.dk og www.sundhedsstyrelsen.dk 

Eksempler på de i alt 

41 akkrediteringsstandarder 

• Ledelse: Placering af ledelsesansvar, ventetid, 

planlægning og drift 

• Dokumentation og datastyring: Datasikkerhed 

og fortrolighed 

• Lægemidler og lægemiddelrådgivning: Recepthåndtering, 

forsendelse, overvågning 

af euforiserende midler 

• Information og kommunikation: Kommunikation 

med kunder 

• Koordinering, kontinuitet og overgange: Leverandørsamarbejde 

• Sundhedsydelser: Medicingennemgang, kvalitetssikring 

og undervisning på plejehjem, 

Tjek på inhalation, rådgivning om rygestop 

De 14 akkrediterede apoteker 

Albertslund og Vallensbæk Apotek 

Asnæs Apotek 

Glostrup Apotek 

Horsens Løve Apotek 

Horsens Svane Apotek 

København Sønderbro Apotek 

Næstved Svane Apotek 

Nørre Alslev og Stubbekøbing Apotek 

Rudkøbing Apotek 

Rødovre Apotek 

Stege Apotek 

Svendborg Løve Apotek 

Århus Løve Apotek 

Århus Marselisborg Apotek 

I alt 24 apoteker har haft survey i 2009. Akkrediteringsnævnet 

mødes næste gang i slutningen 

af januar, hvor de sidste 10 apoteker, som 

modtog survey i 2009, forventes behandlet. 

Det sker efter redaktionens slutning.

farmaci 02 – 2010 

10 


Vinnie Krogh, 

apoteker i Albertslund og Vallensbæk: 

”Kunderne skal kunne 

mærke kvaliteten” 


På Albertslund og Vallensbæk apoteker handler kvalitet 

ikke kun om den kontrol og opfølgning på kontrollen, 

der nødvendigvis må være en del af dagligdagen 

på et apotek. Kvaliteten handler i lige så høj grad 

om det samspil, der er mellem de apoteksansatte og 

borgerne. 

”I det øjeblik, kunderne træder ind på apoteket, skal 

de fornemme kvaliteten. Den skal være levende og 

virksom gennem fagligt nærvær, godt humør og gode 

råd. Det handler om hurtigt at få en fornemmelse for 

kundens individuelle behov og tage udgangspunkt 

i det,” lyder det umiddelbare svar fra Vinnie Krogh, 

apoteker på Albertslund og Vallensbæk apoteker på 

spørgsmålet om, hvad der er kvalitet for hende. 

Kvalitet, hun blandt andet sikrer ved, at hun altid 

har arbejdet med kvalitetsudvikling på sine apoteker. 

Vinnie Krogh oplever, at en af de helt store udfordringer, 

når man arbejder med kvalitetsudvikling er at 

følge op på de planer, der bliver lagt. Men den nye akkreditering 

efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) 

er med til at sikre, at der bliver fulgt op på planerne. 

”Af og til er det nødvendigt at stoppe op og se på 

de løsninger, vi har. Vurdere, om vi kan finde nogle 

bedre og smartere løsninger. Er planerne nået, og hvis 

ikke, hvordan sikrer vi så kontinuerlige forbedringer? 

DDKM tvinger os til at tænke over, om der kan være 

bedre løsninger,” siger Vinnie Krogh. Hun finder, at 

DDKM er en naturlig forlængelse af det kvalitetsarbejde, 

hun hidtil har haft på apotekerne. 

Men i modsætning til andre kvalitetssystemer har 

DDKM den særlige styrke, at det er apoteksfaglige 

medarbejdere, der udfører survey på apotekerne. 

”Det gør, at der bliver taget større udgangspunkt i 

arbejdsrutiner og det enkelte apoteks præmisser frem 

Det er ikke kun akkrediteringen til DDKM, som medarbejderne og 

apoteker Vinnie Krogh fra Albertslund Apotek og Vallensbæk Apotek 

kan fejre. Dette billede er fra fejringen af kåringen som landets 

næstbedste, mindre arbejdsplads. 

for en standardløsning. Andre kvalitetssystemer har 

tendens til at presse en standardskabelon ned over 

apoteket, og det giver ikke nødvendigvis bedre kvalitet 

på alle apoteker,” siger Vinnie Krogh. 

”En af udfordringerne på apotek er, at arbejdet 

i skranken kan blive rutinepræget på grund af stor 

kundestrøm, og den fælde gør vi alt for ikke at falde i. 

Kunderne har krav på en professionel og servicepræget 

ekspedition, og medarbejdernes jobglæde er afhængig 

af, hvor godt de selv synes, de løser opgaven. 

Tilfredse og loyale kunder giver glade medarbejdere 

– og omvendt. Det må aldrig blive rutine at hjælpe 

kunderne, der søger apotekets viden og kompetencer,” 

siger Vinnie Krogh. 

Albertslund og Vallensbæk apoteker får rigtig flotte 

evalueringer, når de bliver målt i pseudokunde- og 

ventetidsundersøgelser, men også ved apotekets egne 

kundetilfredshedsmålinger. På baggrund af resultaterne 

bliver arbejdsgange tilpasset, i overensstemmelse 

med standarderne i DDKM. 

”Vi kan se, at kunderne værdsætter os og er tilfredse 

med vores service, men kvaliteten og vores faglige 

indsats kan altid forbedres. Hele indsatsen er jo, når 

alt kommer til alt, for kundernes skyld,” slutter Vinnie 

Krogh.

Hanne Mouritsen, 

apoteker, Rudkøbing Apotek: 

”Forankring i 


Hanne Mouritsen, apoteker på Rudkøbing Apotek, har 

i mange år arbejdet med kvalitetssystemer på sit apotek. 

Kvalitet i arbejdet betyder for hende, at kunderne 

oplever bedre patientsikkerhed, og at medarbejderne 

præcis kender kravene til den måde, de udfører arbejdet 

på. På den måde sover apotekeren i Rudkøbing 

bedst om natten. 

Derfor er der ikke noget at sige til, at apotekeren i 

Rudkøbing er glad for, at apoteket er blevet akkrediteret 

i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Ikke fordi 

apoteket er blandt de første i Danmark. Men ud over, 

at mere fokus på kvalitet giver apotekeren en dybere 

søvn, mener Hanne Mouritsen, at DDKM’s største 

styrke skal ses i den tætte forankring til den øvrige 

sundhedssektor. 


sundhedssektoren er 

afgørende” 

Tjek på kvaliteten på Rudkøbing Apotek. Til venstre er farmakonom 

Anders Reffstrup og til højre souschef og kvalitetsansvarlig Leif Nørgaard. 

Foto: Leif Nørgaard 

”Sammenhængen i sundhedssektoren er meget vigtig, 

og jeg ser frem til, at de andre aktører bliver koblet 

på. Når først modellen bliver indarbejdet i andre 

dele af sundhedsvæsenet, tror jeg, vi får det fulde udbytte 

af modellen,” vurderer Hanne Mouritsen. 

De kvalitetssystemer, som Rudkøbing Apotek tidligere 

har arbejdet med, var mere procesorienterede. 

Et system, som man groft sagt kan presse ned over 

hvilken som helst branchevirksomhed. DDKM er derimod 

skræddersyet til hele sundhedssektoren, og en 

del af modellen er faconsyet til apotekssektoren. Den 

egenskab er ifølge Hanne Mouritsen en af DDKM’s 

største styrker. 

”DDKM er langt mere fokuseret og målrettet på 

apotekspraksis end andre systemer, jeg har arbejdet 

med. Men, at det er apoteksfagligt personale, der har 

været med til at strukturere modellen, gør modellen 

langt mere anvendelig og operationel for apoteket,” 

siger Hanne Mouritsen. Hun synes, at det har været 

enormt spændende at være blandt de første akkrediterede 

apoteker, fordi apoteket i processen har været 

med til at definere de ben, Den Danske Kvalitetsmodel 

for apotekssektoren skal stå på. 

Den proces har alle medarbejdere deltaget i, og 

Hanne Mouritsen er overbevist om, at medarbejderne 

har det godt med øget fokus på kvalitet, fordi de 

nu har sikkerhed for, at alle procedurer er beskrevet 

og veldefineret. På sigt giver det naturligvis fokus på 

øget patientsikkerhed, men Hanne Mouritsen føler 

sig overbevist om, at kunderne på Rudkøbing Apotek 

ikke sådan lige fra den ene dag til den anden kan 

mærke, at apoteket er akkrediteret i DDKM. 

”Dybest set håber jeg ikke, at kunderne kan mærke, at 

vi nu er akkrediteret. Vi har længe haft fokus på kvalitet, 

og jeg ser modellen som en ny måde til at forbedre arbejdsprocesser,” 

siger apoteker Hanne Mouritsen. 

farmaci 02 – 2010 

11

farmaci 02 – 2010 

12 

K O R T V E N T E T I D 

En ny undersøgelse fra Danmarks Apotekerforening 

– baseret på 1,1 million kunders 

ventetid – viser, at den gennemsnitlige ventetid 

er på lige under fem minutter. Tiden er 

Hele værktøjskassen 

i brug 

Stort set samtlige værktøjer var i brug, da 

den nyudnævnte Esbjerg Jerne-apoteker 

ville have bugt med ventetiden. Og det gav 

bonus. Apoteket er strøget over 200 pladser 

op i den seneste pseudokundeundersøgelse 

Af Lise Møller Aarup 

Ikke én eneste lille flig stod urørt tilbage, da Anne Helene 

Kahns satte som mål, at hun ville have tilfredse 

kunder. Ventetiden skulle markant ned, så ærmerne 

blev smøget op, og hun gik i gang. 40 år gamle rutiner 

bag skranken skulle støves af, og Anne Helene Kahns 

var indstillet på, at det ville blive en større omgang, 

da hun overtog stedet i marts 2008. Og det blev det. 

”Jeg er selv fra området, så jeg kendte på forhånd 

apoteket og vidste ret præcist, hvad jeg som ny apoteker 

havde lyst til at ændre. Ventetiden stod øverst 

på listen, for efter min mening stod for mange mennesker 

i kø i for lang tid,” siger apotekeren. 

I første hug tog hun fat på at indrette kunderummet, 

så selve lokalet blev fem gange større, da hun 

så en klar linje mellem et lyst og luftigt rum og en 

mere positiv oplevelse for kunderne. Der blev derfor 

målt fra det øjeblik, kunden trækker sit nummer, 

til vedkommende bliver ekspederet. Følg 

her en serie om apotekernes arbejde med at få 

ventetiden bragt ned. 

også ofret meget på en solid lyssætning, og ud over 

ny indretning i rummet ændrede hun også de meget 

høje skranker, så distancen mellem kunderne og personalet 

blev mindre. 

Nyt liv i gamle laboratorier 

Umiddelbart før den første ombygning krakkede det 

firma, som ejede apoteksbygningen. Trods den uafklarede 

ejendomssituation var Anne Helene Kahns 

dog fast besluttet på at gennemføre forbedringerne 

for kunderne. To gamle laboratorier blev inddraget, 

så der nu blev plads til hele seks ekspeditionssteder 

mod tidligere to. Varesortimentet blev udvidet kraftigt, 

men samtidig også gjort mere overskueligt, fordi 

Anne Helene Kahns valgte at satse på et enkelt inventar 

med tydelig opdeling af varekategorier. 

Ventetiden er knap på Esbjerg Jerne Apotek

Apoteker Anne Helene Kahns 

bag skranken på Esbjerg Jerne Apotek 

Derudover var der opgaven med at omlægge de 40 

år gamle ekspeditionsrutiner til direkte ekspedition. 

Det blev muligt, efter at antallet af ekspeditionssteder 

steg til seks. Og alene den operation gjorde med ét 

hug ventetiden meget kortere, fortæller apotekeren. 

”Det blev taget vel imod. Kunderne fik meget hurtigt 

forandringer at se, og for mange af dem var det 

en stor omvæltning, og vi fik undervejs i hele processen 

mange positive kommentarer. Det var også med 

til at give noget energi og god stemning for os at køre 

videre på,” siger hun. 

Coach med om bord 

Også på de indre linjer blev der lagt om. En coach 

blev involveret med det formål at tale om adfærd - 

altså hvordan kunderne bliver venligt modtaget, og 

hvordan personalet bevarer en positiv stemning. 

”Det var meget vigtigt for mig, at vi som nyt hold 

skulle have fælles referencer. For jeg kom jo helt udefra 

og ville gerne have tingene på en ny måde. Så med 

en coach ville jeg sikre, at ingen skulle køre sur i det. 

Og jeg ville sikre, at alle var involveret i forandringerne 

og i formuleringen af nye fælles ’grundregler’,” 

siger Anne Helene Kahns. 

Apotekeren har også gjort brug af Apotekerforeningens 

tilbud om supervision af standarder for skrankerådgivning. 

Et tilbud, som Anne Helene Kahns valgte 

til for at få både det rette indhold, men også den ”rigtige” 

tid på de enkelte ekspeditioner. 


Robot bag skranken 

Det var først efter to tvangsauktioner, at Anne Helene 

Kahns i januar 2009 kunne overtage apoteksbygningen, 

og det gav mulighed for at bygge resten af apoteket 

om. Denne gang med plads til en robot og med 

bedre indretning af arbejdspladser og personalerum 

til stor glæde for personalet. 

”Jeg kom til Esbjerg Jerne Apotek fra sygehusapotekssektoren. 

Det var et markant skift, hvor jeg hurtigt 

blev mødt med mange krav fra blandt andet 

myndigheder og kunder, og i samme hug skiftede jeg 

også indkøbskæde. Personalet har været med i alle 

ændringerne i hele processen, og det betyder rigtig 

meget. Og i det hele taget er de virkelig vokset med 

opgaven,” siger apotekeren. 

Fem ansatte gik på pension i forbindelse med apotekerskiftet, 

så der var behov for ændringer på alle 

fronter. Det var ifølge Anne Helene Kahns en voldsom 

proces med mange møder og mange morgenbriefinger, 

da kongstanken var at holde informationsniveauet 

højt. På bare godt halvandet år er Esbjerg 

Jerne Apotek sprunget over 200 pladser op i den seneste 

pseudokundeundersøgelse. 

”Ja, det lyder helt mærkeligt, men nu må ventetiden 

faktisk ikke blive lavere. Kunderne skal også lige 

have tid til at komme indenfor og forberede sig på 

ekspeditionen,” siger Anne Helene Kahns. 

Ventetiden er i dag for op til 90 procent af kunderne 

på under fem minutter. 

farmaci 02 – 2010 

13

farmaci 02 – 2010 

14 


Vestjysk styr på ventetid 

Blandt de ældre i Esbjerg og omegn er ven- 

tetid på apotekerne ikke det store problem, 

fortæller den lokale formand for Ældre 

Sagen 


Når telefonen ringer hos Hanne Meyer, er det ofte ældre, 

der vil lette hjertet over noget, der gør deres liv 

mere besværligt. Og det er ikke sjældent, telefonen 

ringer, for hun er både formand for Ældre Sagens lokalkomité 

i Esbjerg og for koordinationsudvalget mellem 

Bramming, Ribe og Esbjerg, så der er potentiale 

for i alt 11.000 opkald. Og ikke ét eneste af dem har 

hidtil været om ventetid på apoteket, fortæller hun. 

”Ældre er generelt meget optaget af deres medicin, og 

af at få den hentet. Men ventetid på byens apoteker 

er tilsyneladende ikke noget, der trykker dem, for jeg 

har ærlig talt ikke hørt én eneste beklage sig,” siger 

Hanne Meyer. 

Det er hendes personlige oplevelse, at apotekerne 

generelt er meget servicemindede og har et godt niveau 

for, hvordan man bedst ekspederer og rådgiver 

de ældre medborgere ved skranken. Og Hanne Meyer 

Apoteket efter lukketid. 

Seks ekspeditionssteder er med 

til at holde ventetiden nede. 

har også en fornemmelse af, at der er sket en udvikling 

mod det bedre på apotekerne. 

”Det er blevet nemmere, efter at man mange steder 

har indført, at man kan aflevere recepter uden at få et 

kø-nummer. For på den måde slipper man for at stå i 

kø to gange,” siger hun. 

Hun minder også om, at mange ældre er dårligt gående. 

Derfor er det meget påskønnet, når der er stole 

på apoteket. Og at der er nok af dem. Desuden vil 

personalet kunne indkassere ekstra smil, hvis der er 

rindende vand og rene glas tilgængeligt, så de ældre 

straks kan tage deres medicin, hvis de har behov for 

det. 

”Det er også vigtigt, at personalet taler højt og tydeligt, 

når de fortæller om medicinen, og hvordan den 

skal tages. Og hvis der er stress bag skranken, så smitter 

det af på kunderne,” siger Hanne Meyer.

(orlistat) 

 

 

 

 

 

≥ 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

≥

farmaci 02 – 2010 

16 

E T I K 

Den svære dialog – 

det daglige dilemma 

Mange ansatte på landets apoteker står af 

og til i situationer, hvor de har mistanke 

om, at kunden misbruger et håndkøbslæ- 

gemiddel. Og det kan være svært at tage en 

dialog med kunden. Men det er nødvendigt, 

mener apotekere 

Af Lise Møller Aarup. Illustration Lars-Ole Nejstgaard 

Den unge, meget slanke pige beder om en stor kasse 

afføringspiller, og det samme gjorde hun for bare to 

uger siden. Den midaldrende mand vil med få dages 

mellemrum købe mange antihistaminer, der kan 

virke beroligende. Eksemplerne er hentet direkte fra 

skranken på København Apoteket Trianglen, og de er 

fortalt af souschef Birgitte Skov Hansen, som ofte oplever 

at måtte invitere modstræbende kunder til dialog. 

”Det er svært at stå ved en skranke og mistænke 

folk for et misbrug. Tit har man lyst til at tale meget 

direkte til de kunder. Men så ville de fleste jo nærmest 

flygte ud af butikken. Så vi pakker det ind i rådgivning 

om brugen af lægemidlet og oplysninger om 

risici, hvis det for eksempel bliver brugt for tit,” siger 

Birgitte Skov Hansen. 

Forsøg med dialog 

Tit tænker hun, om det overhovedet er apotekets 

opgave at stå indirekte og diskutere misbrug ved en 

skranke, hvor mange kan lytte med. Men hun er også 

af den holdning, at selvom det kan virke forgæves, så 

inviterer man til dialog og gør det bedste, man kan. 

For det kan jo være netop den snak, der får vedkommende 

til at tænke sig om en ekstra gang. 

”Vi informerer altid og forsøger at indlede en snak 

- også selvom langt de fleste reagerer med at sige, at 

det slet ikke er til dem selv. Andre venter bare pænt, 

til vi har talt ud,” siger hun. 

Risiko for at stemple folk 

Det nikker apoteker Per Wisbech fra Svendborg Sct. 

Nicolai Apotek genkendende til. Han skelner mellem 

fejlbrug af for eksempel Kodimagnyl, hvor apotekets 

rolle er at sikre, at kunden får den rigtige behandling 

af sit problem - og så decideret misbrug, hvor man 

kan opnå en euforiserende virkning ved at spise store 

mængder af visse typer håndkøbsmedicin. Men uanset 

type, så inviteres der til en snak. 

”Man kan godt være bange for at komme til at 

stemple folk, og man kan jo ikke nødvendigvis se,

om det er et meget sygt menneske, der rent faktisk 

har behov for de mængder,” siger han. 

Netop den balancegang er ofte til diskussion blandt 

hans personale, og på aftenmøderne er emnet tit 

oppe at vende. Men selvom de konkrete eksempler er 

vidt forskellige, så bliver konklusionen ofte ens. 

”Vi kan ikke redde verden, men vi kan prøve. Det 

E T I K 

gør vi altså ved altid at invitere til en snak, uanset 

hvor ubekvemt det føles,” siger Per Wisbech. 

Kanylesalg 

Han har ikke tal på, hvor ofte de støder ind i dilemma-situationer, 

men det har stud.pharm. Laura 

Hyrup Rasmussen og Martha Kampp Thomsen. De to 

studerende har lavet en spørgeskemaundersøgelse 

blandt ansatte på apotekerne Albani, Bolbro og Ørnen 

i Odense, hvor de har spurgt til steroidmisbrugere, 

som køber kanyler på apoteket. Spørgeskemaundersøgelsen 

viser, at 96 procent af de adspurgte har 

solgt kanyler til en potentiel steroidmisbruger. De to 

studerende mener, at der er behov for en debat om 

området, så der kommer flere synlige løsninger på 

bordet, da steroidmisbrugere opfattes som afstandstagende 

og ikke indbyder til dialog. I langt de fleste 

tilfælde er svaret undvigende, for eksempel at det er 

til en kammerat eller til insulin. Dialogen omhandler 

derfor oftest praktiske informationer som størrelse og 

pris, fortæller personalet i Laura Hyrup Rasmussen og 

Martha Kampp Thomsens undersøgelse. 

Find lokal praksis 

Sådan vil det ofte være, er Helle Jacobsgaards erfaring. 

Hun er farmaceut i Team Klinisk Farmaci, Danmarks 

Apotekerforening, og hun kender godt til de mange 

eksempler og problemerne med at tage hul på en vanskelig 

snak. 

”Vi skal invitere til dialog, og så kan vi jo bare håbe, 

at det netop er dén snak med de rigtige informationer, 

der får folk til at tænke sig om,” siger hun. 

Helle Jacobsgaard råder til, at man i kunde-dialogen 

altid taler generelt, så man undgår at støde folk fra 

sig. Og desuden minder hun om, at det kan være en 

god idé at beslutte sig for, hvordan praksis er i forskellige 

situationer. 

”For eksempel kan man aftale, at man ikke sælger 

kanyler uden et lægemiddel. Og når en 15-årig vil 

købe store mængder Marzine (som har en euforiserende 

virkning, red.), som han siger, han køber på 

vegne af sin skoleklasse, som skal på sejltur, så kan 

man vælge kun at sælge til én person. Eller man kan 

sige, at man gerne vil snakke med læreren,” lyder rådene 

fra Helle Jacobsgaard. 

farmaci 02 – 2010 

17

farmaci 02 – 2010 

18 

E T I K 

Ingen kanyler på Steno 

På Steno Apotek i København har man valgt sådan 

en lokal løsning på problemet med kanylesalg, fortæller 

apoteker Jesper Gulev. Det er nemlig ikke sjældent, 

at han eller de øvrige ansatte oplever kunder, 

der spørger efter kanyler. Derfor har han sammen 

med personalet besluttet, at de ikke vil sælge 

kanyler til åbenlyse steroidmisbrugere. Og 

narkomaner må også gå forgæves, for apoteket 

har beholdt den praksis, som den 

forhenværende apoteker havde, nemlig 

ikke at udlevere kanyler. 

”Jeg ser det ikke som vores opgave at 

udlevere kanyler til et åbenlyst misbrug. 

Dét er holdningen hos os, og jeg synes 

ikke, at det er svært at forvalte,” siger Jesper 

Gulev. 

Han spørger altid, hvad kunderne skal 

bruge kanylerne til, og hvis de påstår, at 

de er diabetikere, slår han dem op i systemet 

for at tjekke det. I det hele taget 

er misbrug et meget diskuteret emne på 

apoteket, for på Vesterbro møder personalet 

også piger, som køber store mængder 

afføringspiller eller Panodil. 

”Selvfølgelig er netop de dialoger ofte 

svære, men vi oplyser altid om risikoen, 

og de får lektionen under alle omstændigheder. 

Og i erkendelse af, at unge piger 

ofte begår selvmord med de piller, de 

finder derhjemme, er vi begyndt i højere 

grad at appellere til mødre, som af praktiske 

årsager køber større mængder,” fortæller 

apoteker Jesper Gulev. 

Den Danske Kvalitetsmodel 

I det retningsgivende dokument for Standard 

2.1.6. (Rådgivning om lægemidler og om egenomsorg 

til enkeltpersoner) skal apotekerne beskrive, 

hvornår salg af håndkøbslægemidler 

kan afslås.

Lyn-fortolkning 

ved skranken 

Apotekerne skal lave en hurtig fortolkning 

af lovens bogstav, hvis de ved skranken 

overvejer at nægte at sælge et håndkøbslæ- 

gemiddel til en kunde 


Er man ”sikker” og har en ”velbegrundet” mistanke 

om misbrug? Er det ”sundhedsskadeligt”? Det er disse 

spørgsmål, som ansatte på landets apoteker skal overveje, 

hvis de står i en situation, hvor de mener, at 

kunden vil købe lægemidler med henblik på misbrug, 

forklarer Merete Kaas, jurist i Danmarks Apotekerforening. 

Det er hende, der er i den anden ende af røret, når 

apotekerne ringer ind og beder om råd i dilemma-situationerne. 

Og ofte er det samme råd, hun må give. 

”Det er jo ikke et sort/hvidt område. Så jeg oplyser 

om muligheden og betingelserne for at nægte at sælge, 

og så opfordrer jeg til, at man bruger sin erfaring 

og faglighed, når man skal vurdere, om der er tale om 

et misbrug, og om dette misbrug kan indebære sundhedsskade,” 

siger hun. 

Behov for vide rammer 

Hos Lægemiddelstyrelsen forklarer kontorchef Karsten 

Jørgensen, at netop fordi det beror på en hurtig 

vurdering i den konkrete situation, så må der være et 

vist spillerum for apotekerne. 

”Det afhænger selvfølgelig af de konkrete omstændigheder, 

men det er klart, at apotekere ikke skal stå 

og spekulere på, om de bliver straffet, fordi de forsøger 

at forhindre et misbrug. Derfor skal de have skønnet 

åbenlyst forkert, før jeg overhovedet kan forestille 

mig, at det kan blive til nogen sag,” siger Karsten 

E T I K 

Jørgensen og tilføjer, at han ikke kan komme i tanke 

om ét eneste tilfælde, som har udløst en sanktion fra 

Lægemiddelstyrelsen. 

Hans bedste eksempel på en situation, hvor apotekere 

bør overveje at afvise salg, er den unge pige, 

som beder om 100 Panodil og samtidig ligner en med 

ondt i sjælen. 

”Apoteket skal altid foretage en konkret vurdering, 

og derfor kan vi ikke på forhånd anvise, hvad apoteket 

skal gøre. Men med en vis formodning kunne 

man her frygte, at pigen ville bruge panodilerne forkert 

og komme til skade, så det er nærliggende at 

nægte et salg,” siger Karsten Jørgensen. 

Lægemiddelstyrelsen: 

Apotekerne har pligt til at sælge apoteksforbeholdte 

lægemidler. Hvis de har mistanke om 

misbrug, kan de med henvisning til almindelige 

nødretsbetragtninger afvise et salg, hvis 

”apoteket har en sikker og velbegrundet formodning 

om, at lægemidlet købes med henblik 

på misbrug, og dette misbrug kan være 

sundhedsskadeligt”, som Lægemiddelstyrelsen 

skriver i et svar til Danmarks Apotekerforening. 

farmaci 02 – 2010 

19

farmaci 02 – 2010 

20 

E T I K 

Indberet mistanke 

om misbrug 

Apotekere kan indberette til Lægemid- 

delstyrelsen, hvis der er mistanke om, at 

visse håndkøbslægemidler bliver misbrugt. 

Endnu har kun få apotekere meldt ind 


En ung mand med en pose øl i hånden beder fredag 

eftermiddag om Phenergan. Hvis den ansatte, som 

ekspederer denne kunde, synes, at det virker lidt mistænkeligt 

– og at hun i ugerne forinden har haft besøg 

af samme unge mand i samme ærinde, så kan det 

indberettes. Siden 2004 har apotekerne nemlig haft 

mulighed for at indberette usædvanlige salg eller tendenser, 

som kan tyde på, at lægemidlet bliver misbrugt, 

fortæller overlæge i Forbrugersikkerhed hos 

Lægemiddelstyrelsen, Doris Stenver. Men det er kun 

ganske få apotekere, der har benyttet sig af e-blanketten 

på styrelsens hjemmeside. 

”Der går jo mode i at bruge - eller misbruge - lægemidler, 

og vi oplever, at misbrugerne inspirerer hinanden 

på hjemmesider og forskellige blogs. Personligt 

har jeg svært ved at se, hvordan de tør eksperimentere 

uden respekt for lægemidler,” siger Doris Stenver. 

Vigtig videndeling 

I kølvandet på en række sager om det hostestillende 

håndkøbslægemiddel Dexofan i 2004 oprettede styrelsen 

derfor en mulighed for videndeling mellem 

apotekerne og styrelsen. For apotekernes direkte kontakt 

til brugerne af medicin giver nemlig mulighed 

for at opfange nye signaler om et voksende misbrug 

eller uhensigtsmæssig brug af håndkøbsmedicin, forklarer 

Doris Stenver. 

Og selvom det endnu kun er enkelte apotekere, der 

har indberettet på hjemmesiden, så er indberetningsmuligheden 

ifølge overlægen et nødvendigt tiltag. 

”Der har kun været få henvendelser, men jeg ville 

alligevel ikke turde nedlægge det. For det giver os en 

unik mulighed for at se mønstre og tendenser, som vi 

hurtigt ville kunne behandle i Sikkerhedskomiteen. 

Og i yderste konsekvens ville vi kunne lave restriktioner 

på tilgængeligheden,” siger hun. 

Brug systemet 

I Danmarks Apotekerforening opfordrer sundhedsfaglig 

direktør, Lotte Fonnesbæk, apotekerne til at bruge 

systemet. 

”Det er et meget enkelt system, hvor man kun skal 

beskrive lægemidlet, problemstillingen og sit eget 

navn, så ingen kunder hænges ud. Jeg synes, at apotekerne 

skal benytte sig af muligheden for at tage et 

medansvar for uhensigtsmæssig brug af håndkøbslægemidler,” 

siger hun. 

Indberetninger 

Apotekerne har siden 2004 indberettet 22 tilfælde. 

Syv af dem drejer sig om det hostestillende 

middel Dexofan. Tre af dem er om midlet mod 

søsyge, Marzine, mens to af indberetningerne er 

om afføringsmidlet Dulcolax. Derudover er der 

indberetninger om Phenergan (et antihistamin, 

red.) og om forskellige næsedråber. 

Sådan indberetter du misbrug 

www.laegemiddelsyrelsen.dk - forside - detailforhandlere 

- apoteker 

Når der indberettes, skal man beskrive følgende: 

Hvilket lægemiddel er der problemer med? 

Beskriv problemstillingen og påfør apoteksnavn 

og eget navn.

Ny kampagne: 

Smerter er ikke kun 

din egen hovedpine 

På apoteket kan smerteplagede danskere få 

gode råd til den bedste behandling 

Af Iben Nielsen 

Mange danskere døjer med akutte smerter i muskler 

og led, spændingshovedpine og smerter på grund af 

sportsskader eller menstruation. Dagligdagsskavanker, 

som typisk behandles med smertestillende medicin 

i håndkøb. Der er dog stor forskel på, hvordan 

de smerteplagede danskere bruger de smertestillende 

midler. Det er baggrunden for, at apotekerne nu sætter 

fokus på smerte med en kampagne, der kører fra 

den 25. januar til den 28. februar 2010. 

Rådgivning spiller en vigtig rolle 

”Nogle bruger mere medicin, end godt er, mens andre 

helt undlader at tage smertestillende medicin, selvom 

de kunne have gavn af det. Forkert brug af smertestillende 

håndkøbsmedicin kan skyldes misforståelser, 

manglende viden og motivation. Derfor spiller apotekets 

rådgivning om smertestillende midler en særlig 

vigtig rolle,” siger sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen, 

Lotte Fonnesbæk. 

Kampagnen har fokus på behandling af lette til 

moderate smerter, som ikke har varet i mere end tre 

måneder. Den er målrettet unge og midaldrende, der 

kommer på apoteket og beder om store pakninger af 

smertestillende lægemidler i håndkøb. I skranken vil 

de opleve, at apotekets medarbejdere spørger ind til 

symptomer og årsagen til smerten og giver individuelle 

råd om behandling og egenomsorg. 

Bidrager til egenomsorg 

”På apoteket kan vi rådgive om, hvilke typer af smertestillende 

der egner sig bedst til den konkrete smerte, 

og hvad man skal være opmærksom på ved de 

Smerte 

 

 

 

 

S M E R T E 

Alle apoteksenheder modtager i forbindelse med kampagnen om 

smerte to eksemplarer af denne plakat 

forskellige lægemidler. Vi kan også bidrage til kundens 

egenomsorg, for både ved hovedpine, smerter i 

muskler, led og sener og menstruationssmerter er der 

rigtig meget, man selv kan gøre for at afhjælpe eller 

mindske generne,” siger Lotte Fonnesbæk. 

Er man som kunde i tvivl om årsagen til eksempelvis 

hovedpine, kan man få udleveret en hovedpinedagbog, 

der kan være et godt grundlag for en dialog 

med lægen om en relevant behandling. Kunderne 

kan også få brochuren ”Smerte”, der er revideret med 

blandt andet paracetamol som førstevalg ved lette til 

moderate smerter. 

Systematisk afdækning 

”Vi opfordrer apoteket til fortsat at bruge kampagnerne 

til et fælles kompetenceløft og til at træne de forskellige 

niveauer i Standard for skrankerådgivning,” 

siger Lotte Fonnesbæk. 

Kunder, som kommer på apoteket med lette til moderate 

smerter, skal have rådgivning på avanceret niveau. 

Det betyder blandt andet, at apoteket systematisk 

skal afdække alarmsignaler, symptomer og kundeoplevede 

problemer, som rådgivningen derefter 

kan tilpasses. 

farmaci 02 – 2010 

21

farmaci 02 – 2010 

22 

S N E V E J R 

Apoteket i sneen 

Indtil videre har det været en hvid vinter, 

og mange af landets apoteker er blevet 

klædt i hvidt. Farmaci bringer her nogle af 

de mange billeder, apotekerne har sendt, og 

takker for de indsendte billeder. 

Hvalsø Apoteks våben mod sneen står klar til kamp. 

Foto: Apoteker Lars Frede Pedersen.

Hesselager Apotek med 

istapper hængende ned 

fra tagrenderne. 

Foto: 

Apoteker Allan Kelbæk 

S N E V E J R 

Snenostalgi i Sønderborg, hvor 

der skovles på livet løs foran blandt 

andet Sønderborg Løve Apotek. 

Foto: 

Apoteker Helwig Walløe Hansen 

farmaci 02 – 2010 

23

farmaci 02 – 2010 

24 

S N E V E J R 

Julehygge både indenfor og udenfor Horsens Søndergade Apotek. 

Foto: Apoteker Bente Wittrup Præstbrogaard

Hjørring Svane Apoteks budbil med ”hvidsuel identitet”, 

forlyder det fra apoteker Henrik Lintner, der også er fotografen. 

S N E V E J R 

farmaci 02 – 2010 

25

farmaci 02 – 2010 

26 

H U S K E – S M S 

Stor succes 

med huske-sms 

Apotekernes kunder har taget så godt imod 

huske-sms’erne, at der siden begyndelsen er 

sendt mere end 1 million sms’er 


Det er nemt, hurtigt og samtidig gratis. Kunderne har 

for alvor taget apoteket.dk’s sms-service til sig og har 

opdaget, hvor let det nu er at huske sin vigtige medicin, 

når en huske-sms tikker ind. Siden april 2008, 

hvor tilbuddet blev etableret, er der i alt sendt mere 

end 1 million sms’er. Ordningen er stadig gratis, og 

samtidig er den rykket over på apoteket.dk. Kunderne 

skal derfor ikke længere bevæge sig ned på apoteket 

for at tilmelde sig, men kan gøre det hjemme fra stuen. 

”Vi får mange positive reaktioner fra brugerne, og 

det er jo virkelig tilfredsstillende at have været med 

til at skabe noget, der har værdi for andre - en succes,” 

siger farmaceutisk redaktør i Danmarks Apotekerforening, 

Helen Smed, der har været med til at udvikle 

sms-løsningen. 

Tallet på 1 million afsendte sms’er er højere end forventet, 

fortæller en tilfreds Helen Smed. Hun forklarer 

blandt andet succesen med, at brugerne i ordningen 

nu kan tilmelde flere abonnementer på samme 

mobilnummer, så de får en sms for hvert lægemiddel. 

Det er praktisk, hvis midlerne skal tages på forskellige 

tidspunkter om dagen eller hen over ugen. Der er 

desuden mulighed for at vælge skæve doseringer, der 

nøjagtigt afspejler medicinbrugernes hverdag. 

Trygge forældre 

Når man tilmelder sig ordningen, skal man selv formulere 

den tekst, man senere vil modtage som en huske-sms. 

Den mulighed er særligt forældre glade for, 

for nu kan de skrive i børnesprog. 

”Vi hører ofte fra tilfredse forældre, der er meget 

trygge ved, at deres børn nu rent faktisk husker at 

tage medicinen på det rette tidspunkt. Samtidig har 

vi også folk, der modtager op til ni daglige beskeder. 

Så vi er ret stolte af at have en løsning, der kan tilfredsstille 

så mange forskellige kunder med så mange 

forskellige behov. Og uden, at det er kompliceret at 

være med,” siger hun. 

Net-succes 

Også på apoteket.dk er der stor kundestrøm. Mere end 

55.000 danskere var i årets første uge inde på hjemmesiden 

www.apoteket.dk. I Team Web hos Apotekerforeningen 

bliver den seneste succes med hjemmesiden 

blandt andet tilskrevet de mange ekstra oplevelser, 

brugerne får. Altså, at de altid får lidt mere viden, end 

de lige havde regnet med. Udgangspunktet er de faglige 

kampagner, der i forvejen foregår på apotekerne, 

for eksempel kampagnerne om prævention, rygestop 

og senest smerter.

Det siger kunderne 

”Tak for skøn sms-service.” 

”Jeres sms service er en god ting, var slem 

til at glemme Crestor kl 22:00 men ikke efter 

jeg tilmeldte mig sms service” 

”Hvilken glimrende service. Min datter på 

15 er på efterskole, hun har epilepsi og skal 

tage medicin 2 gange dagl. Jeres service 

hjælper os meget!!!” 

H U S K E – S M S 

”Det er jo selvfølgelig rart, at folk rent faktisk kan 

bruge det, man laver, til noget. Men ud over, at det er 

en stor tilfredsstillelse for os, så er det også nødvendigt, 

at vi har så bred en palet af faglige, seriøse tilbud 

som overhovedet muligt. Man kan sige, at vores ambition 

er, at på apoteket.dk skal folk få den mest valide 

information hurtigst muligt,” siger Helen Smed. 

Brugbart værktøj 

Der er desuden sørget for, at brugerne kan få mere information 

via eksempelvis quizzer, links til brochurer 

og illustrationer og i det hele taget links til andre relevante 

artikler på siden. Og når de klikkende gæster 

så er kommet ind på hjemmesiden, så viser statistikken, 

at de mest søgte elementer er ”Find det lokale 

apotek”, ”Sygdomsleksikon”, ”Medicinhåndbogen” 

og indgangen til e-handel. 

”Vi er meget glade for, at folk har fået øjnene op 

for, at vi med apoteket.dk har en brugervenlig hjemmeside 

med et indhold af høj faglig kvalitet, akkurat 

som på apoteket. Vi lægger meget vægt på, at brugerne 

også bliver tilbudt værktøjer, der i det daglige 

hjælper dem til en bedre lægemiddelcompliance, 

som for eksempel vores sms-service. Og så arbejder vi 

da selvfølgelig på at øge besøgstallet på siden,” siger 

Helen Smed. 

farmaci 02 – 2010 

27

farmaci 02 – 2010 

28 

L Æ G E P L A N T E R 

Klinte og spedalskhed: 

En giftig cocktail 

Et historisk tilbageblik på en populær 

sommerblomst med giftige frø 

Af museumsgartner Anemette Olesen 

Klinte er en sommerblomst med violetrøde blomster, 

og frø af planten kan i dag bestilles hjem fra diverse 

frøfirmaer og dyrkes i havens bede som afskæringsblomst. 

Klinte som sommerblomst er blevet mere og 

mere populær i de senere år, hvor interessen for vilde 

blomsterenge er slået igennem. Klinte vil gladelig så 

sig selv, og den trives på al slags jord. Klinten bliver 

ca. 90 cm høj og genkendes på blomsterbægerets fem 

lange flige, der rager ud over de rosaviolette kronblade. 

Den har ranke gaffeldelte stængler og kommer til 

blomstring i juni og juli. 

Ukrudt fra Middelhavslande 

Egentlig var klinten en ukrudtsplante, der kom til 

Danmark med urent såsæd fra Middelhavslandene 

engang i stenalderen, altså samtidig med kornavlens 

begyndelse i Danmark. Kapsel og frø er fundet ved 

udgravninger fra romersk jernalder, og ifølge en florabog 

fra 1925, var den stadig på det tidspunkt et ganske 

almindeligt ukrudt i den danske vintersæd. 

Giftige frø 

Klintefrø var så giftige, så smågrise, høns og ænder, 

der fik frøene i foderet, døde af at spise dem. Klintefrø 

blev blandt andet brugt til tøjvask på grund af 

saponinerne i frøet, men frøene måtte graves ned 

bagefter. Som sæd til fremstilling af brændevin blev 

klinte betragtet som værende lige så god som hvede, 

og snapsebrændere betalte gerne for klinteinficeret 

rug, fordi det gav en stærkere og mere berusende 

brændevin. At klinten nogle gange kunne tage over 

på marker, mente man, skyldtes dårligt vejr. Bladene 

af klinte blev af og til syltet i eddike og brugt som tilbehør 

til kødretter. Til farvning af hvide sokker blev 

ulden vasket i klintelud. Og i lang tid var der i Danmark 

tradition for at vaske i en lud fra bøgeaske og 

klintefrø. Da klinte var et plagsomt ukrudt, blev det 

med tiden udryddet fra markerne. De små sorte klintefrø 

var nemlig giftige. Hvis de blev formalet og bagt 

med i hvedebrød, kunne de rette stor skade idet klintefrø 

indeholder githagin, der kan give beskadigelser 

af binyrebarken. Githagin er et letoptageligt saponin, 

der især findes i frøkimen, og ved forgiftning får man 

hovedpine, svimmelhed og kramper og eventuelt åndedrætslammelser. 

Udsat for spedalskhed 

En beskadiget binyrebark svækker immunforsvaret, 

og på denne måde var danskere mere udsatte for en 

spedalskhedsinfektion. Efter at klinten blev bekæmpet 

som ukrudt i kornmarker, bemærkede man, at 

spedalskhed også blev udryddet. Når man i Bibelen 

advarer imod klinten blandt hveden, er det ikke denne 

omtalte plante med beskrivelsen af giftigt rajgræs. 

Spedalskhed er en sygdom som var kendt i Ægypten 

mange tusinde år før Kristus, og tidligt bredte sygdommen 

sig herfra til Kina og Indien. Da romerne 

erobrede store dele af verden, blev de også smittet 

med spedalskhed, og fra Rom bredte sygdommen sig 

så ud i Europa. Da slavehandelen kom i gang i Amerika, 

kom spedalskhed også til Staterne, og den nåede

Australien, da kinesiske kulier blev sejlet dertil. Spedalskhed 

blev i datiden brugt som samlet begreb for 

flere alvorlige hudlidelser, men den egentlige sygdom 

skyldes bakterien Mycobakterium leprae, der først 

blev opdaget år 1873 af en norsk læge. Det lumske 

ved denne sygdom er, at den har en lang inkubationstid; 

få måneder til mange år. Sygdommen viser sig 

ved knuder i huden, der ofte kommer i ansigtet, og 

sygdommen kan gribe om sig, så der går koldbrand i 

inficerede lemmer, der visner og falder af, eller i værste 

fald medfører døden. 

Urter og besværgelser 

I middelalderen var spedalskhed en ganske almindelig 

sygdom i Norden, og munkene forsøgte med mange 

urter og besværgelser at helbrede smittede, men de 

måtte give op. De vidste, at sygdommen smittede, og 

derfor måtte de isolere de spedalske. Spedalske blev 

derfor ført udenfor byerne eller skibet ud på øer, og 

man iførte dem spedalskhedsdragter og en skralde, 

så raske kunne se og høre, hvor de var, og skynde 

sig væk. Denne skralde blev kaldt for Lazarusskralde, 

fordi den hellige Lazarus, der blev opvakt af de døde, 

blev skytshelgen for de spedalske. Omkring større 

byer blev der oprettet såkaldte leprosarier, hvor spedalske 

kunne finde husly og få føde. I Danmark har 

der været 35 af disse opholdssteder. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

L Æ G E P L A N T E R 

Ikke udryddet 

Spedalskhed er desværre ikke helt udryddet i troperne, 

og det skyldes blandt andet dårlig ernæring, 

dårlig hygiejne og et alt for primitivt landbrug og et 

manglende kendskab til sygdommens opståen. Man 

regner med, at der er flere tusinde spedalske i Afrika, 

og det samme i Indien. Officielt er der ifølge WHO 

over 200.000 smittede, og hertil kommer de uregistrerede. 

Også i Sydeuropa kan der af og til konstateres 

spedalskhed, men i Danmark blev sygdommen 

udryddet sammen med klinten. Når klinten nu vender 

tilbage til vore haver, er der ikke fare for, at den 

skal blive et besværligt ukrudt i markerne igen. Det 

sørger bedre landbrugsmaskiner for, og frøene er lette 

at sigte fra med vores udbyggede og meget forbedrede 

landbrugsmaskiner. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

farmaci 02 – 2010 

29

farmaci 02 – 2010 

30 

S T A T U S P Å M E D L E M S N E T T E T 

God start for 

det nye medlemsnet 

Det nye medlemsnet blev vel modtaget, 

både i testfasen og i det halve år, nettet har 

eksisteret. Mellem 400-600 brugere besøger 

medlemsnettet hver dag. Webredaktør Julie 

Brogaard gør status på ris, ros og forslag til 

forbedringer af medlemsnettet 

Af Julie Brogaard, webredaktør 

Der var store forventninger til det nye medlemsnet 

forud for lanceringen, så det var spændende, da 

det endelig skete i juli sidste år. Det nye medlemsnet 

er heldigvis blevet meget vel modtaget, og apotekerne 

har vist stor interesse og engagement i det. 

Vi har lige fra starten kunnet se på statistikkerne, at 

medlemsnettet bliver flittigt brugt. Mellem 400-600 

brugere besøger medlemsnettet hver dag, og på de 

fleste hverdage bliver der vist mere end 4.000 sider. 

Langt den største trafik har vi om mandagen, hvor 

næsten 6.000 sider i gennemsnit bliver kaldt frem. 

Gode input fra apotekerne 

Den store interesse har vi også kunnet mærke på de 

meldinger, vi løbende får fra medlemmerne til den 

postkasse, som er oprettet specielt til medlemsnettet – 

medlemsnettet@apotekerforeningen.dk.Meldingerne 

viser, at den overordnede oplevelse af medlemsnettet 

fortsat er positiv, akkurat som i løbet af pilottesten. 

Nogle af roserne fra pilottesten var ”Godt med direkte 

adgang til dokumenter,” ”Mange gode, relevante 

links” og ”Søgefunktionen ekstrem hurtig og god.” 

Den linje er fortsat med disse roser fra medlemsnetpostkassen: 

”ros for at kunne printe sidste uges nyheder 

og bilag på en overskuelig måde” og ”overskueligt 

og nemt at gå til.” Vi har også fået mere konkrete 

input som at sortere menupunkterne under Apotek 

i alfabetisk rækkefølge og at vise link til Lægetjek og 

Lægemiddelstyrelsen på forsiden. 

Større synlighed med det nye net 

Der er også kommet væsentlig større synlighed i forhold 

til de ansatte i sekretariatet med det nye medlemsnet. 

Det var noget, som flere apotekere og ansatte 

efterspurgte. Gennemsigtigheden skal forstås på 

den måde, at det er nemmere at overskue, hvem man 

kan kontakte om hvilke emner, på hvilket telefonnummer 

eller på hvilken e-mail-adresse. På hver side 

er der kommet en ansvarlig person på med billede og 

Fremtidens medlemsnet 

Vi vil fortsat meget gerne have gode ideer til den 

videre udvikling af medlemsnettet. Har du input, 

ris eller ros til medlemsnettet, så skriv til: 

medlemsnettet@apotekerforeningen.dk

kontaktdata, og på hvert enkelt dokument er det også 

muligt at se, hvem der er ansvarlig for indholdet. Et 

af kritikpunkterne fra det gamle medlemsnet var, at 

man ikke kunne se, hvilke dokumenter der var opdateret 

for nylig. Det har vi løst med funktionen ”Seneste 

dokumentændringer”, som man kan se på de forskellige 

områders forsider under fanebladet Apotek. 

Forbedrede søgefunktioner 

Mange brugere er glade for de mange søgemuligheder, 

det nye medlemsnet har givet. Statistikken viser, 

at søgning fra forsiden og avanceret søgning er 

nogle af de mest brugte funktioner. Desuden er det 

mit indtryk, at de forbedrede muligheder for at kunne 

søge specifikt i tidligere Bolbro-indlæg og specifikt 

på nyheder har gjort hverdagen lettere for mange på 

apotekerne. Her kan man både søge tilbage i tiden 

på gamle Kort Fortalt-nyheder og søge på nyheder, 

der er skrevet for nylig. Vil man eksempelvis gerne se 

alt, hvad der er skrevet af nyheder om Apotekerkonferencen 

i november måned, har man mulighed for 

at afgrænse sin søgning fra 01-11-2009 til 30-11-2009 

og så søge på Apotekerkonferencen. 

Visuelt net 

Skiftet til ny visuel identitet har rent grafisk også haft 

en stor betydning for medlemsnettets udtryk og brugervenlighed, 

dels med den gennemgående topbar på 

alle sider, de nye farver og dels muligheden for at arbejde 

mere med billeder rundt omkring på medlemsnettet. 

Det giver sitet mere liv og dynamik. Desuden 

S T A T U S P Å M E D L E M S N E T T E T 

er presseklip blevet en integreret del af medlemsnettet 

med sin egen side i stedet for på den gamle måde, 

hvor man skulle over på et separat site. Samtidig vises 

de nyeste presseklip på forsiden via et RSS Feed, så 

apotekerne løbende kan følge med i, hvad der bliver 

skrevet om apoteksbranchen i landets medier. 

Telefonbog og søgefunktion 

Til foråret har vi en helt ny telefonbog klar, hvor man 

ud over at kunne søge på apotek, apoteker og kredse 

også har en fane om DA-ansatte. Her kan man søge 

på navn og titel, men også på arbejdsområde. Det vil 

forhåbentlig give en endnu større synlighed og dermed 

gøre medlemsnettet til et endnu mere brugervenligt 

værktøj i hverdagen. 

Brugerundersøgelse på vej 

Til foråret er planlagt en brugerundersøgelse, hvor 

vi vil spørge vores brugere, hvad der fungerer godt, 

og hvad der fungerer knap så godt. Det bliver enten 

i form af et elektronisk spørgeskema, som man kan 

besvare på medlemsnettet, eller i form af interviews. 

Der kan være funktioner, der slet ikke bliver brugt 

og omvendt også ting, brugerne savner på det nye 

site, som vi ikke har tænkt på. I udviklingen for det 

næste år planlægger vi at søsætte en KPI-graf, som 

gør, at hver apoteker grafisk på medlemsnettet kan 

se sin samlede omsætning, recepter, håndkøbsvarer 

og frihandelsvarer. Det skal også være lettere at se, 

hvad medlemsnettets mange dokumenter indeholder, 

inden man klikker sig ind på dem. Vi har derfor 

en funktion i kikkerten, hvor man, ved at holde 

musen hen over dokumentets titel, får vist første side 

af dokumentet. Medlemmerne kan også glæde sig til 

funktionen ”Giv mig besked”. Her kan man tilmelde 

sig og få en mail, hver gang der er nyt indhold inden 

for et område, man gerne vil følge med i. 

farmaci 02 – 2010 

31

farmaci 02 – 2010 

32 

R U B R I K S T O F 

Lifs medlemmer vedtager 

nyt etisk lobbykodeks 

Et nyt etisk kodeks for lobbyarbejde skal sikre åbenhed, 

skriver Lif i sin netavis Medicin & mening. ”I 

Lægemiddelindustriforeningen er vi af den opfattelse, 

at alle lægemiddelindustriens samarbejds- og 

kommunikationsaktiviteter – også dem, der vedrører 

dialog og forhandlinger med myndigheder og 

politikere – skal være transparente,« siger koncernchef 

Ida Sofie Jensen og fortsætter: »Med afsæt i det 

ønske har Lifs medlemmer vedtaget et etisk kodeks, 

som understøtter, at dialogen altid foregår på en 

åben, ærlig, redelig og troværdig måde.” 

Lægemiddelindustriens lobbykodeks skal sikre, at 

lægemiddelindustrien på den ene side og myndigheder 

og politikere på den anden side er økonomisk 

uafhængige af hinanden, og at samarbejdet og dialogen 

altid foregår åbent, således at pressionsmuligheder 

parterne imellem er udelukket. Lobbykodekset 

forpligter virksomhedernes egne aktiviteter 

og skal også overholdes, hvis en tredje part som et 

pr-bureau, advokater eller lignende repræsenterer 

lægemiddelvirksomheden overfor politiske beslutningstagere. 

Lifs medlemmer er forpligtet til at offentliggøre 

navnene på disse repræsentanter på deres 

hjemmesider, hvor det også skal fremgå, at den 

eksterne konsulent kender reglerne. ahe 

Lars Løkke topper 

sundhedsvæsenets magtliste 

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ligger nummer 

1 på Dagens Medicins ”Magtens Top 100”. 200 

sundhedspersoner er vurderet på en skala fra et til 

fem (hvor fem er bedst) på i alt seks områder: formel 

position, egen indsats, faglig anseelse, personlige 

kontakter, gennemslagskraft i offentligheden og endelig 

den samlede vurdering. De enkelte parametre 

er vægtede. Aktørerne er vurderet i den stilling, de 

har beklædt i størstedelen af det forgangne år, skriver 

Dagens Medicin. 

Apotekerforeningens formand Niels Kristensen ligger 

nummer 59, og er dermed sprunget 23 pladser 

op på listen i forhold til sidste år. Bent Hansen, (S), 

formand for Danske Regioner og regionsrådsformand 

i Region Midtjylland, er nummer to på listen, 

mens Sundhedsstyrelsens direktør Jesper Fisker er 

nummer 3. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) 

ligger på en 19. plads. ahe 

USA: Farmaceuter overtager 

opgaver fra læge og sygeplejersker 

Apoteksfarmaceuter i de store amerikanske apotekerkæder 

overtager i stigende grad meget forskelligartede 

opgaver fra andre professioner. Det skriver 

The Washington Post sidste uge i en specialreportage 

om farmaceuters arbejdsopgaver ifølge Fredag 

Formiddag. Screening for kroniske sygdomme som 

diabetes, vaccination mod influenza H1N1, vejledning 

om det stigende antal receptpligtige midler, 

navigering i tilskuds-junglen af privat og offentlig 

sygeforsikring samt basal medicinsk rådgivning er 

bare nogle af de opgaver, der får avisen til at fremstille 

farmaceuterne som ’lægens forlængede arm’ 

på hospitalet og på apotekerne. ahe 

Udsigt til blodbad i Medicon Valley 

Op mod halvdelen af de mindre og mellemstore 

biotekselskaber i Øresundsregionen – den såkaldte 

Medicon Valley - er på fallittens rand. Sådan lyder 

den dystre konklusion i en ny undersøgelse blandt 

49 danske og svenske ikke-børsnoterede biotekselskaber 

i Øresundsregionen, som interesseorganisationen 

Medicon Valley Alliance har gennemført, 

skriver Berlingske Tidende. Selskaberne vil i 2010 

mangle samlet 975 millioner kroner i kapital for at 

opretholde deres nuværende aktivitetsniveau. For 

halvdelen af selskaberne er situationen så kritisk, at 

de vil lukke, hvis ikke de får tilført 130 millioner 

kroner akut - det vil sige inden for seks måneder. 

Fælles for selskaberne er, at de alle har lægemiddelkandidater, 

der er så langt fremme i udviklingen, at 

de testes på mennesker. ”Biotekselskaberne i regionen 

står over for en række alvorlige udfordringer, 

som der ikke findes hurtige løsninger på. Et er at 

holde selskaberne i live. Noget andet er at finansiere 

den udvikling og kommercialisering, som er nødvendig, 

hvis vi skal få gavn af de mange gode projekter, 

som er blevet søsat gennem årene,” siger Stig 

Jørgensen, direktør for Medicon Valley Alliance. 

Han ser dog meget negativt på situationen. ”Vi er 

der henne, hvor løbet er kørt for mange af dem. De 

kan håbe på at få solgt deres lægemiddelkandidater 

til de store internationale virksomheder, som står 

på spring for at købe dem billigt, men ellers må de 

lukke, og forskning for millioner vil være gået tabt,” 

siger Stig Jørgensen. ahe

GSK beskyldt for urent trav 

Under stor mediebevågenhed satte medicinkoncernen 

GlaxoSmithKline i december fokus på unge 

kvinders selvmordsforsøg med de smertestillende 

piller med paracetamol, hvor GSK’s eget mærke Panodil 

er det mest kendte. 

Koncernen krævede, at det bliver receptpligtigt at 

købe større mængder af pillerne på apoteket, for det 

vil nedbringe selvmordsforsøgene, var logikken. 

Men snarere end en medmenneskelig bekymring 

for patienterne, var der også kolde økonomiske 

overvejelser bag, mener Sophie Løhde, forebyggelsesog 

psykiatriordfører fra Venstre, skriver Jyllands-Posten. 

I hvert fald vil det formentlig gavne GSK’s salg 

af piller, hvis der bliver solgt mere i detailhandlen. 

»De kommer med et budskab, som ingen kan være 

uenige i. Det stigende antal selvmord med håndkøbsmedicin 

skal bremses. Men det er urent trav, 

når de ikke fortæller, hvilken interesse de selv har 

i at gøre piller i større mængder receptpligtigt. Det 

er ikke en fair præmis for debatten,« siger Sophie 

Løhde. Ræsonnementet er, at hvis folk skal have en 

recept for at købe større mængder paracetamol på 

apoteket, vil mange vælge at købe de små pakker 

i butikkerne i stedet. Hvis man spørger efter Panodil 

i et supermarked, får man udleveret netop dette 

mærke, mens en apoteker er forpligtet til at gøre opmærksom 

på, at der er betydeligt billigere kopiprodukter 

som Pinex og Pamol. Derfor er mistanken 

mod GSK reel nok, siger Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom 

i Dansk Sundheds Institut. I GSK afviser 

marketingdirektør Claus Kjærsgaard, at der lå økonomiske 

overvejelser bag kampagnen. »Det må jeg 

klart afvise, og det er trist, at motivet bliver drejet 

den vej. Vi forventer faktisk ikke, at dette er specielt 

smart for os økonomisk. Det er alene, fordi vi vil 

standse den forkerte brug af pillerne,« siger Claus 

Kjærsgaard. ahe 


farmaci 02 – 2010 

33

farmaci 02 – 2010 

34 


Bevillinger 

Apoteksbevillinger 

opgivet 

Vejle Løve Apotek: Apoteker Annelise 

Sindahl Nielsen fra udgangen 

af maj måned 2010. 

Herlev Apotek: Apoteker Anne 

Bagger Hansen fra udgangen af 

juni måned 2010. 

Karise Apotek: Apoteker Birthe 

Christensen fra udgangen af juni 

måned 2010. 

Apotek omdannet til 

lial 

Løgumkloster Apotek blev 1. januar 

2010 omdannet til filial af 

Aabenraa Løve Apotek. 

Apotek nedlægges 

Ørsted Apotek nedlægges pr. 1. 

februar 2010. Apoteksudsalget i 

Auning omdannes samtidig til 

filial under Hornslet Apotek, ligeledes 

1. februar 2010. 

Fødselsdage 

70 år 

25. februar 2010: Apoteker Poul 

Horsbøl, Nibe, tidligere Ringkøbing 

Løve Apotek. 

1. marts 2010: Apoteker Jens 

Riis, Vamdrup, tidligere Vamdrup 

Apotek. 

Ironman 

Performance Gel forfod 

Forfodsindlæg som giver støtte 

og komfort til forfods-området. 

Den dobbelte densitet 

forbedrer både stødobsorberingen 

og returenergien. 

Den antibakterielle overside 

eliminerer bakterieflora og 

reducerer friktion. 

Varenr. 42-903, Onesize 

Vejl. udsalg kr. 100,00 

Indkøbspris kr.37,00 

Ironman 

Performance Gel helsål 

Sålen med dobbelt densitet 

kombinerer virkelig god stødabsorbering 

og returenergi. 

Hælkop-formen yder ekstra 

stødabsorbering samt stabilitet 

i hælområdet. Den antibakterielle 

overflade reducerer 

friktion og lugtgener. 

Varenr. 39-651, Str. 1 - 6 


Indkøbspris kr. 74,00 

Ironman 

Performance Gel hæl cup 

Hæl cup med ekstra stødabsorbering 

og stabilitet. Er 

fremstillet af polyurethane 

gummi gel i 2 forskellige 

kvaliteter som absorberer tryk 

og er støddæmpende. Kan 

f.eks. anvendes til aflastning 

ved hælspore problemer. 

Varenr. 42-721, S/M, M/L 



Ironman 

Performance Gel sål 

Den anatomiske center-plade 

og den indbyggede svangstøtte 

sørger for stabilitet og 

sikrer en korrekt fodstilling. 

Indlægget absorberer stød 

som påvirker forfod og hæl. 

TPR Gel sikrer bedre returenergi 

ved f.eks. løb eller spring. 

Varenr. 39-719, Str. S, L 



Generalforsamling 2010 

Generalforsamling i Danmarks 

Apotekerforening holdes tirsdag 

den 11. maj 2010 i Dansk 

Design Center, H.C. Andersens 

Boulevard 27, København. 

Dødsfald 

Tidligere apoteker Kaj Skytte 

Aarslev er død den 21. januar 

2010. Kaj Skytte Aarslev var født 

i Thisted den 4. oktober 1925. 

Han blev farmaceutisk kandidat 

i 1950 og fik i 1970 bevilling til 

Nykøbing M. Sct. Clemens Apotek, 

som han overtog 1. august 

1970. Kaj Skytte Aarslev drev 

apoteket indtil 1995. 

Ironman 

Performance Gel hæl 

Hælindlægget er designet 

til at kombinere god stødabsorbering 

og returenergi 

for ultimativ ydeevne. 

Det anatomiske støddæmpningssystem 

absorberer stød 

og tryk, hvor hælen har mest 

brug for det. 

Varenr. 42-804, Onesize 

Vejl udsalg kr. 100,00 


Tennisalbue strop 

med gelpude 

Støttestrop med gelpude i 

neopren og nylonbånd, som 

giver god kompression ved 

tennisalbuesmerter. Dobbeltlukning 

for optimal tilpasning. 

Meget let og slidstærk. Har en 

“overgangsflap”, således at 

huden ikke kommer i klemme. 

Varenr. 4031, Onesize 



Ironman 

Total Support 

Nvanceret helsål med 

ekstra god svangstøtte og 

3-Pod Cushioning System for 

maksimal stødabsorbering og 

returenergi. Forfoden er udstyret 

med Crash Pad der sikrer 

optimalt afsæt. Sålen er foret 

med Antimicrobial-materiale. 

Varenr. 39-313, Str. 1-6 



Knæstrop Professionel 

med gelpude 

Knæstrop med gelpude til 

aflastning af senen under 

knæskallen og symptomer i 

forbindelse med “Springerknæ”. 

Giver ensartet trykfordeling 

på senen og optimerer 

derved et lige og korrekt træk i 

senen under knæskallen. 

Varenr. 4050, Onesize 



Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113

Til dine patienter med primær hyperkolesterolæmi eller kombineret dyslipidæmi 

Ved risici fra fl ere sider, tilføj en 

tresporet lipidbehandling. 

NY TREDAPTIVE ®* 

Sænker LDL-C 

Sænker TG 

Øger HDL-C 1 

www.tredaptive.dk 

Præparatbeskrivelse 

TREDAPTIVE®* (nicotinsyre/laropiprant, MSD) 

() INDIKATION: TREDAPTIVE er indiceret til behandling af dyslipidæmi, især hos patienter med kombineret dyslipidæmi og hos patienter med primær hyperkolesterolæmi. TREDAPTIVE bør anvendes 

sammen med statiner, når den kolesterolsænkende effekt af monoterapi med statiner er utilstrækkelig. () LÆGEMIDDELFORM OG DOSERING: Tabletter med modifi ceret udløsning, 1000 mg/20 mg. 

Startdosis: 1 tablet én gang dagligt. Efter fi re uger bør dosis øges til en vedligeholdelsesdosis på to tabletter én gang dagligt (2000 mg/40 mg). Bør tages p.o. sammen med mad, om aftenen eller ved sengetid. 

Samtidig indtagelse af alkohol eller varme drikke kan forstærke fl ushingeffekten. () KONTRAINDIKATIONER: Overfølsomhed over for de aktive stoffer eller et eller fl ere af hjælpestofferne. Signifi kant eller 

uforklarlig leverinsuffi ciens. Aktivt ulcus pepticum. Arteriel blødning. () INTERAKTION: Forsigtighed bør udvises ved samtidig indtagelse af ganglieblokerende stoffer, vasoaktive lægemidler (såsom 

nitrater, calciumkanalblokkere og adrenerge receptorblokkere), midazolam og galdesyrebindende lægemidler. TREDAPTIVE sammen med acetylsalicylsyre og clopidogrel bør monitoreres tæt pga. potentiel 

forlængelse af blødningstiden. () GRAVIDITET OG AMNING: Bør ikke anvendes. () BIVIRKNINGER OG RISICI: Samlede bivirkninger ved TREDAPTIVE: Meget almindelige (>1/10): Flushing. Almindelige 

(>1/100, 1/1000,

Det er svært at fornemme, 

men foråret er på vej! Det 

bliver gult og dejligt! - især 

når kunderne yellow yellower er mod 

allergi 

At yellowe er at købe god medicin til en god pris. Der findes 

gule Orifarm produkter inden for en række kategorier af håndkøbsmedicin. 

Yellow produkterne fås kun på apoteket, så 

kunderne er sikret den bedste vejledning. 

Mildin (loratadin) 10 mg tabl. 

Anvendelsesområde: Symptomer ved allergisk snue og kronisk nældefeber. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 1 tablet dagligt. Børn 2-12 år over 30 kg: 1 tablet dagligt. Børn 

2-12 år under 30 kg: Behandling ikke hensigtsmæssig til børn under 30 kg. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Til børn under 2 år. Forsigtighedsregler: 

Forsigtighed ved alvorligt nedsat leverfunktion. Indeholder lactose. Behandling bør ophøre to dage før priktest. Graviditet og amning: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning. 

Bivirkninger: Børn 2-12 år: Hovedpine, nervøsitet, træthed. Unge og voksne: Søvnighed, hovedpine, øget appetit, søvnløshed, allergiske reaktioner, svimmelhed, påvirkninger af 

hjerterytmen, kvalme, mundtørhed, mavekatar, unormal leverfunktion, udslæt, hårtab, træthed. Overdosering: Søvnighed, hovedpine, hurtig puls. Læs informationen i pakningen inden 

brug. Pakninger: 10 stk., 30 stk., 100 stk. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf: 63952700. 

Vialerg (cetirizindihydrochlorid) 10 mg tabl. 

Anvendelsesområde: Voksne og børn over 12 år: Symptomer ved allergisk snue, allergisk øjenkatar og kronisk nældefeber. Børn 6-12 år: Symptomer ved allergisk snue og kronisk 

nældefeber. Dosering: Voksne og børn over 12 år: 1 tablet dagligt. Børn 6-12 år over 30 kg: 1 tablet dagligt eller ½ tabl. morgen og ½ tabl. aften. Børn 6-12 år under 30 kg: ½ tablet 

én gang dagligt. Må ikke anvendes: Ved overfølsomhed over for indholdsstofferne. Til børn under 6 år. Ved alvorligt nedsat nyrefunktion. Forsigtighedsregler: God mundhygiejne 

anbefales. Forsigtighed ved alvorligt nedsat leverfunktion og ved samtidig indtag af alkohol og sløvende lægemidler. Indeholder lactose. Behandling afbrydes 3 dag før allergitests. Vær 

særlig opmærksomhed når du kører bil. Graviditet: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning. Amning: Bør ikke anvendes, da cetirizin udskilles i modermælk. Bivirkninger: Døsighed 

og sløvhed, herunder hovedpine og træthed. Mundtørhed. Betændelse i svælget. Uro. Svimmelhed og myrekryb. Snue (hos børn). Mavesmerter, kvalme, diaré og fordøjelsesforstyrrelser. 

Udslæt og kløe. Utilpashed og kraftesløshed. Allergiske reaktioner (herunder hudreaktioner og Quinckes ødem). Stop med at tage Vialerg® og kontakt med det samme lægen, hvis 

dit ansigt, tunge og/eller svælg hæver, og/eller hvis du får svært ved at synke eller får nældefeber og åndedrætsbesvær. Aggression, konfusion, depression og søvnløshed. Kramper. 

Hurtig hjertefrekvens. Abnorm leverfunktion. Nældefeber. Væskeansamlinger. Vægtøgning. Ændringer i blodbilledet. Anafylaktisk shock. Kortvarigt bevidsthedstab. Smagsforandring. 

Leverbetændelse. Vandladningsbesvær. 

Overdosering: Søvntrang, bevidstløshed eller ophidselse (specielt hos børn), manglende koordination af bevægelser, rysten, hovedpine, hallucinationer, kramper, mundtørhed, rødmen, 

feber, udvidelse af pupillerne, manglende evne til at tømme blæren, hurtig puls og ved evt. alvorlig overdosering eventuelt blodtryksfald og hjerterytmeforstyrrelser. Kvalme og opkastning. 

Også symptomer med ufrivillige bevægelser i form af rastløshed, muskelstivhed og øget spytsekretion er mulige. En sløvende virkning kan være et symptom på overdosering og kan 

opstå efter en engangsdosis på mindre end 50 mg. Læs informationen i pakningen inden brug. Pakninger: 10 stk., 30 stk., 60 stk., 90 stk. Registreringsindehaver: Copyfarm A/S, 

Energivej 15, 5260 Odense S, Tlf: 63952700. 

Afs: Danmarks Apotekerforening, Bredgade 54, 1260 København K 

Magasinpost UMM 

Id nr: 46446

Farmaci - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?