Håndbog for støttepersoner - ADHD: Foreningen

DiagnoSe og beHanDling
DIagnose
ADHD diagnosticeres af en speciallæge - enten en privatpraktiserende psykiater eller på psykiatrisk afdeling. Man henvises til speciallæge
af sin praktiserende læge. Diagnosen stilles ud fra en klinisk vurdering, hvor lægen gennem samtale med patienten vurderer, om
patienten opfylder kriterierne for en diagnose.
Diagnosekriterierne kræver bl.a., at vanskelighederne skal have været til stede før 7 års alderen, at vanskelighederne optræder i
mere end én sammenhæng (fx både hjemme og på arbejde), at der er tale om en alvorlig funktionsnedsættelse socialt, udannelsesmæssigt
eller beskæftigelsesmæssigt og at symptomerne ikke kan tilskrives en anden psykisk udviklingsforstyrrelse.
BeHanDlIng
medicin
De fleste vil få tilbudt medicinsk behandling hos psykiateren. Der findes en række præparater med forskellige virkningsstoffer. Nogle
kan eventuelt kombineres med anden medicin, fx for angst, depression eller andet. Nogle gange skal man gennem en længere afprøvning,
før man finder det præparat, den dosis og evt. kombination, der giver den bedste virkning og færrest bivirkninger. I den forbindelse
er det vigtigt at følge psykiaterens anvisninger nøje og have tålmodighed.
Mange har stor glæde af medicinen og oplever en bedring i forhold til kernesymptomerne, men ikke alle har udbytte af medicinen, og
nogle oplever så store bivirkninger, at de ikke ønsker at fortsætte.
Medicin kan ikke fjerne alle symptomer, og den kan heller ikke kompensere for oplevelser af nederlag og manglende indlæring, som
ligger før diagnose og medicin. Mange oplever, at de får nemmere ved at lære ting og gennemføre strategier, men at der er meget,
som de først nu skal lære at gøre på en hensigtsmæssig måde.
ADHD | Håndbog for støttepersoner | Side 15 |