Klik her for at hente materiale (.pdf)

7LOVpWQLQJVVWRIIHU L FLJDUHWWHUQH
7LOVpWQLQJVVWRIIHU
L FLJDUHWWHUQH
Ved produktionen af cigaretterne bliver der tilsat forskellige stoffer, som skal ændre
smag, forbrænding m.m. USA og flere af de store EU-lande har positivlister med omkring
600 stoffer, som industrien må tilsætte cigaretterne. Danmark har ingen regler for
tilsætningsstoffer i tobak, da tobakken ikke er under dansk levnedsmiddellovgivning.
Nogle af tilsætningsstofferne er med til at forøge optagelsen af nikotin, og andre mistænkes
for at være giftige og kræftfremkaldende.
For at give cigaretten en sødere smag eller anden aroma tilsættes der forskellige stoffer.
Det kan være aromatiske ekstrakter af naturstoffer og sukkerstoffer, f.eks. frugtekstrakter,
vanille, lakrids, kakao, honning, sirup og sukker. Sødestofferne bruges ofte til regulering
af sukkerindholdet i råtobakken. Smagsstofferne regulerer smagen i forhold
til det enkelte cigaretmærke, men har også andre virkninger i røgen. Kakao og lakrids
indeholder stoffer, der udvider luftvejene, så der inhaleres mere af røgen. Stoffet glycyrrhizin
i lakrids menes at være kræftfremkaldende, når det bliver forbrændt.
Sukker omdannes til ethanal ved forbrændingen. Ethanal forøger nikotins vanedannende
virkning og har vist sig at være kræftfremkaldende ved forsøg på hamstere.
For at ændre på tobakkens struktur, „binde“ cigaretten sammen og fæstne papiret bruges
forskellige klæbe- og fortykkelsesmidler som f.eks. shellak, gummi arabicum,
gelatine, alginsyre, johannesbrødkernemel, polyvinylacetat, polyvinylalkohol og cellulose.
Ved at tilsætte f.eks. 1,2,3-propantriol (glycerol), 1,2 propandiol, 1,3 butandiol og
phosphorsyre som fugtighedsbevarende stoffer bliver cigaretterne ikke tørre, inden de
kommer ud til forbrugerne.
For at styre forbrændingen i en cigaret, enten forøge eller formindske brandhastigheden,
tilsættes der f.eks. stoffer, der afgiver oxygen ved opvarmning og dermed forøger
oxidationen af stofferne i tobakken ved forbrændingen eller hæmmer forbrændingen
ved reduktion. Disse er ofte metal-carbonater, oxider og nitrater af f.eks. aluminium,
magnesium, titan, natrium, kalium og calcium.
Surhedsgraden i tobakken er også meget afgørende for smagen og hvilke former, stofferne
findes i. Det har også betydning for optagelsen af stofferne i organismen, hvilken
surhedsgrad røgen har. Som det fremgår af afsnittet om nikotinmolekylet, findes nikotinmolekylet
i tre protolyserede former, som er afhængige af surhedsgraden. Når pHværdien
er over 7, begynder størstedelen af nikotinmolekylerne at være i neutral form,
hvor de lettere optages i organismen – allerede i mundhulen.