Klik her for at hente materiale (.pdf)

Liv.dk: Vejledning til materialet 

Vejledning til materialet 

Page 1 of 1 

Materialet findes både som trykte hæfte og som tekster på her på www.liv.dk. Teksterne her på 

nettet vil blive redigeret og udvidet løbende, så her er der mulighed for at få ny inspiration. 

Den trykte udgave af Hvad gemmer røgen? udgør kun et lille udsnit af information om rygning. 

Meget mere kan findes og hentes her på nettet. Tanken er, at man skal bruge internettet i 

undervisningen - hente de relevante sider og kopiere dem. Her på www.liv.dk er der mange 

henvisninger til andre interessante sider om kemi. Det er meningen, at internetsiden skal være 

dynamisk og opdateret samt blive brugt af både elever og undervisere. 

Materialet tager udgangspunkt i Tobaksskaderådets publikation Tobakkens kemi. Her er der en 

god oversigt over de kemiske aspekter i tobakken og røgen fra cigaretterne. Der er også mange 

gode forsøgsbeskrivelser, der kan anvendes i undervisningsforløb om rygning. Vi har lavet 

vores materiale, så det opfylder bekendtgørelsens krav, og vi opdaterer løbende den 

information om rygning, der er relevant for kemiundervisningen. Vi har også koncentreret vores 

materiale omkring opgaver, da forsøgsvejledningerne er dækkende i Tobakkens kemi. 

Materialet er opbygget, så den enkelte underviser kan vælge at bruge elementer, der passer ind 

i kortere undervisningsforløb, eller tilrettelægge et længerevarende undervisningsforløb med 

temaet „Rygningens kemi". 

Sidst opdateret: 13-01-2010 af: Per Kim Nielsen til top 

http://www.liv.dk/undervisning/laerere/kemi/vejledning-til-materialet/ 

26-01-2011

)RUEUpQGLQJ 

)RUEUpQGLQJ 

DI VWRIIHUQH L WREDNNHQ 

+YDG HU HQ IRUEUpQGLQJ" 

Mange kemiske reaktioner skal have tilført energi for at kunne sættes i gang. Når der 

suges på cigaretten, kommer temperaturen op på ca. 900p C i gløden og den er ca. 

600p C, når gløden ulmer. Ved disse temperaturer vil stofferne i cigaretten forbrænde 

ved forbrug af oxygen. 

En forbrænding er altså en oxidation af et stof under forbrug af oxygen. Der vil samtidig 

med den voldsomme varmeudvikling i gløden kunne dannes en del nye stoffer. Flere 

organiske stoffer ændres eller reagerer med hinanden, hvorved ca. 3.900 forskellige 

forbindelser findes i røgen. 

+HO HOOHU GHOYLV IRUEUpQGLQJ 

Om en forbrænding forløber helt til ende er afhængig af, om der er oxygen nok, og 

hvilken temperatur forbrændingen sker ved. 

& + 2 n &2 + 2 (fuldstændig forbrænding) 

& + 2 n &2 + 2 (ufuldstænding forbrænding) 

Ved fuldstændig forbrænding vil stoffet blive oxideret helt, hvilket for eicosan (C 20 H 42 ) 

betyder, at det omdannes til carbondioxid og vand. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med 

oxygen til stede, vil eicosan omdannes til carbonmonoxid og vand, og forbrændingen 

bliver ufuldstændig. 

I cigarettens glød vil der forekomme både fuldstændig og ufuldstændig forbrænding – 

f.eks. dannes der 20-40 mg CO 2 og 10-23 mg CO pr. cigaret. 

En reaktion kan forløbe spontant eller kan startes af varmeenergi. I cigaretten startes 

forbrændingsprocessen med tændstikken eller lighteren, hvorefter den holdes i gang 

ved den varme, der udvikles ved forbrændingen og ved tilførsel af oxygen fra luften 

omkring. 

En reaktion, der udvikler varme, kaldes for exoterm. Dette gælder de fleste processer i 

cigarettens glød. Andre processer forbruger energi – de kaldes endoterme. Varmen angives 

i kJ pr. reaktion. 

Processen for omdannelse af CO til CO 2 er exoterm, hvorfor der dannes mere CO ved 

højere temperaturer. Når der suges godt på cigaretten, og gløden bliver varmere, dannes 

der altså mere af det giftige CO. 

&2 J 2 J ¿ &2 J N-

3URFHVVHUQH L FLJDUHWWHQ 

*OqGH]RQHQ 

I glødezonen sker forbrændingen, således at størsteparten af gassen består af CO, CO 2 , 

H 2 O m.m. Næsten al oxygen er opbrugt. 

3\URO\VH RJ S\URV\QWHVH]RQHQ 

Efter røgen har forladt glødezonen, er der skabt et reducerende miljø, hvor der næsten 

intet oxygen er, men derimod brint. Ved pyrolyse opdeles de organiske forbindelser til 

mindre enheder som umættede carbonhydrider og frie radikaler, og som ved pyrosyntese 

danner en masse nye forbindelser, herunder de kræftfremkaldende nitrosaminer 

og de polycykliske aromatiske forbindelser (PAH). 

'HVWLOODWLRQV]RQH 

I denne zone bliver stoffer fra tobakken trukket ud i røgen som gasser. De mest stabile 

stoffer og dem med lavere kogepunkt forbliver i røgen. 

.RQGHQVDWLRQV]RQH 

Her kondenseres en del af stofferne, f.eks. nikotin og tjære, igen, sådan at de bliver 

koncentreret længere henne mod munden. Når man ryger cigaretten længere op, kommer 

disse stoffer ved destillation med ind i lungerne. Det betyder bl.a., at man undgår 

2/3 af nikotin- og tjæremængden, hvis man kun ryger halvdelen af cigaretten. 

Uddybende tekst om ovenstående findes i Tobaksskaderådets bog Tobakkens kemi, 

side 12-19, og forsøgsbeskrivelser, der er velegnet til emnet, findes på side 21-32. 

)RUEUpQGLQJ

1LNRWLQPROHN\OHW 

1LNRWLQPROHN\OHW 

)RUP V\UH EDVH 

RSWDJHOVH L RUJDQLVPHQ 

Nikotinmolekylet er det stof i cigaretten, som er vanedannede. 

Man bliver både psykisk og fysisk afhængig af stoffet 

efter påvirkning i en periode. Stoffet tilhører samme stofgruppe 

(alkaloiderne) som koffein og lysergsyrediethylamid 

(LSD). Betegnelsen henviser til, at gruppens stoffer 

næsten altid er basiske (alkali). 

De basiske egenskaber er knyttet til nitrogenatomerne i ringene. Carbonhydridgrupper 

med bundet nitrogenatom kaldes aminer. Alle aminer er basiske, da de kan optage protoner 

på nitrogenatomet således, at de bliver positive ioner: 

& + 1& + 1&+ + ¿ & + 1& + 1&+ 

& + 1& + 1&+ + ¿ & + 1& + 1&+ 

Ovenstående ligevægte er afhængig af miljøets surhedsgrad, således at nikotinmolekylet 

optager protoner, når pH falder – altså når miljøet bliver mere surt. 

Ovenstående kaldes et bjerrumdiagram. Et sådant viser, hvor stor en andel af molekylerne 

der er protolyseret ved en given surhedsgrad. Ved pH = 7,8 vil halvdelen af nikotinmolekylerne 

i opløsning være uladet og halvdelen have 1 proton og være 

monovalent ladet. Hvis pH stiger over 7,8, vil der blive flere nikotinmolekyler, der er 

uladede, og omvendt, hvis pH bliver lavere end 7,8. Ved pH = 3 er der lige mange nikotinmolekyler 

med henholdsvis 1 og 2 protoner bundet til sig.

Et neutralt molekyle optages lettere igennem en cellemembran. Nikotin optages derfor 

nemmest i lungerne via sin uladede form – altså nemmest, når pH er over ca. 10. 

Nikotin findes i cigaretrøgen som ladede molekyler, da tobakken i cigaretten er let sur 

(pH 5-6,5). Cigarer, pibetobak, skrå og nikotintyggegummi er neutrale til basiske (pH 

7-8). I dette miljø er nogle af nikotinmolekylerne ikke ladede, hvorfor de lettere kan 

optages i organismen. Det betyder, at for disse nydelsesgruppers vedkommende optages 

meget af nikotinen allerede i munden og svælget. 

Nikotinen i cigaretrøgen vil først blive optaget i større mængder nede i lungernes alveoler, 

hvor der er vandigt miljø med pH = 7,4. Her er knap halvdelen af nikotinmolekylerne 

på den letopløselige, uladede form. 

1LNRWLQV JLIWLJKHG 

Grænseværdi: 0,5 mg/m 3 

Kan optages igennem huden. 

Nikotin er afhængighedsskabende ved påvirkning af nervesystemet. 

Mærkningssymboler: Xi 

R-sætninger: R 25-27. 

Giftig ved indtagelse. Meget giftig ved berøring med huden. 

S-sætninger: S(1/2) - 36/37 - 45 

Opbevares under lås og utilgængeligt for børn. Under arbejdet bæres 

dertil egnet beskyttelsesdragt og -handsker 

LD 50 (mus) = 230 mg/kg (oral indtagelse) 

Dødelig dosis for voksne mennesker ved oral indtagelse = 40-50 mg. 

1LNRWLQPROHN\OHW

7MpUHQ RJ NUpIWIUHPNDOGHQGH VWRIIHU 

7MpUHQ RJ 

NUpIWIUHPNDOGHQGH VWRIIHU 

Den del af tobaksrøgen, der kan kondenseres, og de faste partikler i røgen kaldes for 

tjære. Navnet i sig selv fortæller, hvordan det ser ud. Når cigaretten ryges, er det den 

klæbrige masse, der afsættes i lungerne og kan ses i filtrene, som er tjæren. I tjæren findes 

hovedparten af de mange forskellige stoffer, der er i tobaksrøgen. Det er også her, 

de meget kræftfremkaldende stoffer findes, f.eks. nitrosaminerne. Sammen med andre 

stoffer med andre virkninger giver disse anledning til alle de mange former for skadevirkninger, 

der sker på lungerne og resten af organismen hos rygerne. 

Mængden af tjære, der afsættes i lungerne, afhænger af mange faktorer. Hvordan man 

ryger en cigaret, hvor dybt der inhaleres, temperaturen i gløden, længden af skoddet, 

cigarettens struktur m.m. Om stofferne giver skader, især kræft, er også afhængig af 

den enkelte persons sundhedstilstand og genetiske arv. Der kan derfor ikke direkte 

drages en sammenhæng mellem antal cigaretter, der ryges, afsætning af tjære og hvilken 

risiko, der er for at få en sygdom. 

På cigaretpakkerne kan man se, hvor stort indholdet af nikotin og tjære er. Dette giver 

dog en falsk tryghed, da disse mængdeangivelser er målt ved standardrygemaskiner. 

Det lavere indhold af nikotin og tjære er ofte skabt ved at man har lavet små huller i 

cigaretpapiret, hvorved der kommer mere luft igennem cigaretten – altså blot ved en 

fortynding af røgen. 

De fleste rygere er afhængig af det kick, nikotinen giver, og de vil derfor under alle omstændigheder 

forsøge at få den samme mængde nikotin i deres blod. Når lightcigaretter 

indeholder mindre koncentration af nikotin, vil rygeren kompensere for dette – enten 

ved at ryge mere, inhalere dybere eller ubevidst holde på de små huller i cigaretpapiret. 

Hullerne sidder ofte lige over filtret. Det betyder, at rygere, der tror, de skåner deres 

lunger for tjære ved at ryge cigaretter med et mindre tjæreindhold, bliver snydt, da de 

blot kompenserer for den mindre mængde nikotin ved at inhalere dybere og holde røgen 

længere tid nede i lungerne, hvorved der afsættes mere materiale. 

Den største del af tjæren bliver hurtigt afsat igen i cigaretten, men når gløden kommer 

til den afsatte tjære, bliver den igen ført videre. Det betyder, at en cigaret, der bliver røget 

så langt ind til munden som muligt, giver den største mængde tjære i lungesystemet. 

.UpIWIUHPNDOGHQGH VWRIIHU L WMpUHQ 

Nedenstående forbindelser er en del af de anerkendte kræftfremkaldende stoffer, der 

findes i tjæren. Det er påvist ved forsøg, at de er kræftfremkaldende på mennesker og 

enkelte dyregrupper. Ud over disse stoffer findes der også en del stoffer i tjæren, som 

forstærker de kræftfremkaldende stoffers virkning. 

Påvirkningen af de kræftfremkaldende stoffer sker ikke kun i lungerne. De bliver ført 

videre rundt i organismen, således at de kan være årsag til mange forskellige kræftformer. 

Risikoen for kræft øges også i bl.a. mund, svælg, strube, spiserør, urinblære, bugspytkirtel, 

nyre og mavesæk.

En stor gruppe af de kræftfremkaldende stoffer er nitrosaminer og polycyliske aromatiske 

forbindelser. Her er et par eksempler på deres struktur. 

N-nitrosadimethylamin 

Benzo(a)pyren 

Benzen 

Cadmium 

Hydrazin 

Methanamin 

Vinylchlorid 

2-Toluidin 

Urethane 

Acrylonitril 

1LWURVDPLQHU 

N-nitrosodimethylamin 

N-nitrosodiethylamin 

N-nitrosopyrrolidin 

N-nitrosonornikotin 

4-(methylnitrosamino)-1-(3-pyridyl)-1butanon 

3RO\F\NOLVNH DURPDWLVNH IRUELQGHOVHU 3$+ 

Benzo(a)pyren 

Dibenz-(a,h)anthracen 

Dibenz-(a,j)anthracen 

Benz-(a)anthracen 

Benzo-(b)fluoranthen 


Dibenz(a,j)anthracen 

Formaldehyd 

Carbazole 

Anilin 

2-naphthylamin 

Cadmiumoxid 

Nikkel 

Nikkeloxider 

4-aminobiphenyl 

N-Nitrosoanabasin 

N-Nitrosodiethanolamin 

N-nitrosomethylethylamin 

N-Nitrosodi-n-propylamin 

N-Nitrosodi-n-butylamin 

N-Nitrosopiperidin 

Benzo-(j)fluoranthen 

Dibenz-(a,j)acridin 

Dibenz-(a,h)acridin 

5-Methylchrysen 

7MpUHQ RJ NUpIWIUHPNDOGHQGH VWRIIHU

&2 RJ &2 L UqJHQ 

&2 RJ &2 L UqJHQ 

Når organisk materiale forbrændes, vil der dannes carbondioxid og vand, hvis der er 

nok oxygen til rådighed. Hvis oxygenmængden ikke er tilstrækkelig, vil der blive dannet 

carbonmonoxid. Ved øget oxygentilførsel vil forbrændingen også blive mere effektiv, 

hvilket medfører en højere temperatur. 

Det betyder, at en ryger, der suger hurtigt og kraftigt på cigaretten, vil forøge forbrændingen 

og dermed temperaturen. Men det er ikke ensbetydende med, at der dannes 

mere carbondioxid i forhold til carbonmonoxid, da ligevægten mellem de to stoffer er 

temperaturafhængig. 

&2 J 2 J ¿ &2 J N- PRO 

Carbonmonoxiden er et meget giftigt molekyle for organismen. Det optages hurtigt i 

lungerne, hvor det bliver bundet til blodets hæmoglobin, og det tager lang tid at udskille 

igen. Carbonmonoxid optager pladsen for oxygen i blodet. Det er derfor bedst, at 

der dannes så lidt carbonmonoxid som muligt i røgen fra cigaretten. Det kan bl.a. gøres 

ved øget oxygentilførsel til gløden. 

Ved øget tilførsel af oxygen vil ligevægten forskydes imod dannelse af mere carbondioxid. 

Dette kan skabes ved at lave cigaretpapiret tyndere eller mere brandbart, således 

at der suges oxygen ind bag glødezonen. Det kan også gøres ved at fremstille et cigaretpapir 

med mikroskopiske huller, så der trækkes oxygen ind i cigaretten. Herved vil 

der ske en øget oxidation af carbonmonoxid, og det reducerende miljø i cigaretten vil 

blive formindsket, og de meget skadelige stoffer, f.eks. de kræftfremkaldende, vil blive 

dannet i noget mindre omfang. 

På grund af ovenstående ligevægts temperaturafhængighed vil der dannes mere CO 

ved højere temperatur. En ligevægt vil altid forsøge at modvirke en påvirkning – når 

der dannes varme (mod højre), vil reaktion forløbe mod venstre for at forbruge varmen 

(Le Chateliers princip). 

Nedenstående diagram viser ligevægtens beliggenhed i forhold til temperaturen.

2SWDJHOVH RJ XGVNLOOHOVH L RUJDQLVPHQ 

Carbondioxid dannes også ved organismens egne forbrændinger i cellerne. Oxygen 

transporteres rundt i kroppen med blodets hæmoglobin og afleveres til cellernes forbrænding 

af energistoffer, typisk glucose. Det dannede carbondioxid bliver igen optaget 

i blodbanen og udskilt i lungerne til atmosfæren. Dette sker hurtigt. 

Når en person indånder carbonmonoxid, vil denne bindes 210 gange bedre end oxygen 

til blodets hæmoglobin i de røde blodlegemer. 

&2 KpPRJORELQ n FDUERQPRQR[LGKpPRJORELQ &2+E 

Carbonmonoxid vil derfor optage plads i hæmoglobinet for det livsvigtige oxygen. Ved 

rygning af 30 cigaretter om dagen kan man let opnå, at 9-10% af hæmoglobinet er optaget. 

Fordi carbonmonoxid sidder fast til hæmoglobin, vil det blive udskilt langsomt. Man 

kan således let måle CO i en rygers udåndingsluft, selv efter at vedkommende ikke har 

røget i flere timer. CO kan faktisk måles i op til et døgn efter, at den sidste cigaret er 

røget. I udåndingsluften hos storrygere kan man ofte måle koncentrationer af carbonmonoxid, 

der er større end den hygiejniske grænseværdi på 25 ppm. Det vil sige, at rygere 

udånder luft med en højere koncentration af carbonmonoxid, end der er i den luft, 

det er tilladt at opholde sig i på sin arbejdsplads. 

&2 

Fareklasse: T Giftig 

R-sætninger: 61 - 48/23 

Kan skade barnet under graviditeten. 

Giftig: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indånding. 

S-sætninger: 53 - 45 

Undgå enhver kontakt – indhent særlig anvisning før brug. 

Ved ulykkestilfælde eller ved ildebefindende er omgående lægebehandling 

nødvendig. Vis etiketten, hvis det er muligt. 

&2 RJ &2 L UqJHQ

7XQJPHWDOOHU L UqJHQ 


Som det kan ses i listen (se kapitlet Stoffer i cigaretrøgen) over stoffer i røgen fra en 

cigaret, er der mange forskellige metaller repræsenteret. Disse stammer hovedsagelig 

fra plantedelene i tobakken, som har optaget metallerne gennem rodsystemet. Det er 

altså naturligt forekommende metaller. Men der findes også andre metaller i større koncentrationer 

end dem som også findes i den daglige kost. Metallerne indtages ikke som 

føde, men som røg direkte ned i lungerne. 

Hovedbestanddelen af metallerne er kalium, ca. 90%, svarende til ca. 70 Pg pr. cigaret. 

Dette kommer fra plantedele. 

De mest flygtige metaller fordamper ved den store forbrændingsvarme – andre skal 

først indgå i en forbindelse som oxider og carbonater. Mange af metallerne vil hurtigt 

fortættes igen, således at koncentrationen bliver større ved cigarettens ende. Det betyder, 

at rygeren bliver udsat for flere metaller, når cigaretten bliver røget tæt på mundstykket. 

Nogle af metallerne tilhører gruppen af tungmetaller, f.eks. bly, cadmium, chrom og 

kviksølv. Det er især disse, der har direkte skadevirkninger på organismen. 

Bly danner ikke flygtige oxider og carbonater. Kun 6% af blyet findes i røgen – resten 

i asken og skoddet. Cadmiumoxid (CdO) sublimerer ved høje temperaturer. Derfor findes 

der ca. 50% cadmium i røgen. 

Nedenstående er en registrering af, hvor stor en del af tungmetallerne bly og cadmium 

der forlader mundstykket i forhold til, hvor glødezonen er nået til på cigaretten. I starten 

er det ca. 80% cadmium og ca. 95% bly, der tilbageholdes. Derimod er vi nede på 

kun ca. 25% cadmium og 55% bly, der tilbageholdes i cigaretten, når gløden er inde ved 

en afstand svarende til et filter. Det kan samtidig også ses, at filtret ikke er bedre end 

tobakken til at holde tungmetallerne tilbage. 

Bly-ioner kan bindes til frie, organiske radikaler Pb(CH 3 ) 4 og hydrogenatomer PbH 4 . 

Således bliver de flygtige og kan fordampe. Der skabes en del frie, organiske radikaler

i forbindelse med den høje forbrændingstemperatur, hvilket har betydning for dannelsen 

af de mange forbindelser i røgen. 

3E &+ w n 3E &+ 

Bly kan optræde med ladningen 2+ og 4+ og har en tendens til at gå fra oxidationstallet 

+IV til +II. Bly og blyforbindelser er ofte meget giftige, så selvom de har mange anvendelsesmuligheder, 

f.eks. til mønje og farvestoffer, bliver de ikke brugt så meget mere. 

Cadmium findes primært som cadmiumoxid i røgen. Cadmium optræder med ladning 

2+. 

Metal Hovedstrøm Tobaks- Filter Aske 

Gasfase Partikelfase stumpen 

%O\ 

Grænseværdier: Bly, pulver, støv, røg og uorganiske forbindelser, beregnet som bly. 

0,05 mg/m 3 

Fareklassesymbol: T Giftig 

R-sætninger: 61 - 20/22 - 33 


Farlig ved indånding og ved indtagelse. 

Kan ophobes i kroppen efter gentagen brug. 

S-sætninger: 53 - 37 - 45 

Undgå enhver kontakt – indhent særlig anvisning før brug. 

Brug egnede beskyttelseshandsker under arbejdet. 



Grænseværdier: Blytetramethyl og blytetraethyl, beregnet som bly. 

0,007 ppm, 0,05 mg/m 3 . Kan optages gennem huden. 


ng/sug ng/sug Pg/g Pg/g Pg/g 

Cd 0,2 20 3 0,3 4,5 

Pb 2,7 4,3 1,7 0,5 6 

Tungmetalfordelingen i de forskellige fraktioner, når cigaretten er røget 

ned til ca. 2 cm fra filtret. Analysen er foretaget på franske cigaretter. 

R-sætninger: 61 - 62 - 33 - 48/22 


Mulighed for skade på forplantningsevnen. 


Farlig: Alvorlig sundhedsfare ved længere tids påvirkning ved indtagelse. 


Undgå enhver kontakt – indhent særlige anvisninger før brug. 

7XQJPHWDOOHU L UqJHQ




&DGPLXP 

Grænseværdier: Cadmium, pulver, støv, røg og uorganiske forbindelser, beregnet 

som Cd. 

0,01 mg/m 3 . Kræftfremkaldende. 


R-sætninger: 45 - 20/21/22 

Kan fremkalde kræft. 

Farlig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse. 

S-sætninger: 53 - 36/37/39 - 45 


Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelsesbriller/ansigtskærm. 



.YLNVqOY 

Grænseværdier: Kviksølv og uorganiske forbindelser inkl. dampe, beregnet som Hg. 

0,025 mg/m 3 . Kan optages igennem huden. 


R-sætninger: 23 - 33 

Farlig ved indtagelse. 



Emballagen skal holdes tæt lukket. 



Grænseværdier: Kviksølv alkylforbindelser, beregnet som Hg. 


Grænseværdier: Kviksølv, organiske forbindelser undtagen alkylforbindelser, beregnet 

som Hg. 


Fareklassesymbol: Tx Meget giftig 

R-sætninger: 26/27/28 - 33 

Meget giftig ved indånding, ved hudkontakt og ved indtagelse. 


S-sætninger: 13 - 28 - 36 - 45 

Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt 

foderstoffer. 

Kommer stoffet på huden, vaskes der straks med store mængder 

vand.

Brug særligt arbejdstøj. 



&KURP 

Grænseværdier: Chrom, pulver og opløselige chromi-, chromosalte, beregnet som 

Cr. 

0,5 mg/m 3 . 

Fareklassesymbol: F Brandfarlig 

R-sætninger: 11 

Meget brandfarlig 

S-sætninger: 22 

Undgå indånding af støv 

Grænseværdier: Chromsyre og chromater, beregnet som Cr. 

0,005 mg/m 3 . Kræftfremkaldende. 


R-sætninger: 44 - 35 - 43 

Eksplosionsfarlig ved opvarmning under indeslutning. 

Alvorlige ætsningsfare. 

Kan give overfølsomhed ved kontakt med huden. 

S-sætninger: 53 - 26 - 30 - 45 


Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge 

kontaktes. 

Hæld aldrig vand på eller i produktet. 



7XQJPHWDOOHU L UqJHQ

0LQGUH IDUOLJH FLJDUHWWHU" 


En cigaret indeholder ca. 4.000 stoffer, og en hel del af disse er meget skadelige for organismen, 

f.eks. kræftfremkaldende. Der findes på nuværende tidspunkt 57 patenter 

på metoder til reduktion eller fjernelse af en del af de skadelige stoffer i cigaretrøgen. 

Disse patenter bliver ikke brugt af industrien, hvilket måske skyldes følgende forhold: 

Industrien ville hermed anerkende, at tobakkens indhold er helbredsskadende. 

Ved at anerkende skadevirkningen kan industrien blive pålagt juridisk ansvar og 

erstatning. 

Der er så mange farlige stoffer i tobakken, at det ikke giver nogen mening at fjerne 

et par stykker. 

Ved at reducere enkelte farlige stoffer kunne man indikere, at de andre stoffer ikke 

er farlige. 

Det vil være dyrt at lave reduktion eller fjernelse af enkelte stoffer. 

Selvfølgelig er det bedst at holde op med at ryge, men hvis nu det kunne gøres mindre 

farligt? 

Vil det reelt være mindre farligt, hvis nogle stoffer fjernes? 

Vil det skabe en falsk tryghed? 

En undersøgelse har vist, at der findes følgende patenter til reduktion af stoffer i cigaretten: 

Metode og stof Antal patenter Publikationsår 

Reduktion af tjære 11 1974-1998 

Fjernelse/reduktion af carbonmonoxid 14 1972-1997 

Fjernelse/reduktion af polycyliske aromatiske 

hydrocarboner, f.eks. benzo(a)pyren 

8 1971-1988 

Fjernelse/reduktion af hydrogencyanid 11 1971-1988 

Fjernelse/reduktion af nitrosaminer 6 1979-1998 

Fjernelse/reduktion af nitrogendioxid/nitrater/nitriter/nitrioxider 

14 1980-1998 

Fjernelse af kaliumnitrat 2 1978-1986 

Fjernelse af radioaktive forbindelser, f.eks. 

polonium 

2 1971-1980 

Fjernelse af metalcarbonyler 1 1972 

Reduktion af aldehyder 1 1988 

Fjernelse/reduktion af andre forbindelser 7 1976-1998 

Regulering og angivelse af indholdet i en cigaret laves ud fra standardundersøgelser. 

Der måles normalt kun på tre parametre: tjære, nikotin og carbonmonoxid. 

Opsamlingen af stofferne sker i en standardrygemaskine, hvor der bruges et 35 ml sug 

af 2 sekunders varighed pr. minut, indtil cigaretten er 23 mm lang, eller der er 3 mm 

tilbage, inden filtret nås.

Målemetoder og standardopsamling findes beskrevet i bogen Tobakkens kemi, som 

kan ses på websiden www.tobaksskaderaadet.dk. 

Cigaretpakkernes angivelse af indholdet i cigaretterne er fremkommet ved standardmålinger 

med rygemaskinen. Det betyder, at koncentrationerne i røgen kan variere fra 

angivelserne på pakkerne, da ens egen måde at ryge på kan variere fra cigarettype til 

cigarettype, og da den enkelte ikke ryger som standardrygemaskinen. 

(NVLVWHUHQGH UHJXOHUHQGH PHWRGHU 

WLO UHGXNWLRQ DI VWRIIHU L UqJHQ 

På nuværende tidspunkt findes der to metoder, der almindeligvis anvendes til reduktion 

af stoffer i røgen. Det er henholdsvis et cigaretfilter og øget ventilation. 

Light- eller ultra light-cigaretters indhold af tobak er præcis det samme som i andre typer 

cigaretter! For cigaretter, der er deklareret med mindre indhold af nikotin og tjære, 

er det altså ikke på grund af tobaksindholdet, men på grund af et filter og øget ventilation, 

at de betegnes „light“. 

Filtrene tilbageholder en del af partiklerne i røgen, hvorved en del skadelige stoffers 

koncentration i røgen blive mindre. Der sker også en reduktion af nikotinkoncentrationen. 

De fleste rygere indtager en bestemt mængde nikotin om dagen, således at de fastholder 

nikotinens virkning på organismen, som de er afhængig af fysisk og psykisk. Det 

betyder, at når koncentrationen i røgen falder, så ryger de bare mere eller inhalerer dybere. 

Undersøgelser har vist, at de stort set får samme mængde partikler og gasser ned 

i lungerne som personer, der ryger uden filter. De kompenserer for den lavere nikotinkoncentrationen 

ved øget dosering. 

Ved øget ventilation, hvilket vil sige, at der suges mere luft igennem cigaretten, bliver 

koncentrationen af mange stoffer mindre. Den samlede mængde ændres ikke, og de 

fleste vil også her kompensere for mindre koncentration af nikotin ved at ryge flere cigaretter 

eller inhalere dybere. Derimod snyder man standardmålemetoden, da den registrerer 

en bestemt mængde i forhold til antal sug og samme sugekraft. 

Den øgede ventilation skabes f.eks. ved, at tobaksproducenterne laver en række mikroskopiske 

huller i papiret lige over filtret. Det har vist sig, at rygeren ubevist sætter 

fingrene lige over disse huller, så der kompenseres for den lavere koncentration af nikotin. 

Ovenstående metoder, der bl.a. er med til at „skabe“ betegnelsen light, betyder 

at rygeren kompenserer i sin måde at ryge cigaretten på eller ved at holde over de mikroskopiske 

huller. Standardmålemetoden til registrering af indholdet af tjære og nikotin 

viser altså ikke de reelle doseringer, da rygemetoden er meget individuel. 

0LQGUH IDUOLJH FLJDUHWWHU"


Forhold ved 

målingen 

Silk Cut Ultra Marlboro Light 

Tjære Nikotin Tjære Nikotin 

Halvt blokeret 4,5 mg 0,56 mg 7,6 mg 0,62 mg 

Helt blokeret 12,3 mg 1,21 mg 10,5 mg 0,77 mg 

Ikke blokeret 1,4 mg 0,16 mg 6,3 mg 0,54 mg 

Står på pakken 1,0 mg 0,1 mg 6,0 mg 0,5 mg 

Ovenstående skema viser målinger foretaget i England på indholdet af nikotin og tjære 

ved standardmålemetoden, hvor hullerne i lightcigaretter helt eller halvt er blevet dækket. 

Til sammenligning kan det nævnes, at der på pakker af den mest solgte cigaret i 

England står anført 12 mg tjære og 1,0 mg nikotin. 

(NVHPSOHU SÀ PHWRGHU GHU HU SDWHQWHUHW 

.DWDO\VH L FLJDUHWWHQ IRU DW UHGXFHUH LQGHKROGHW DI FDUERQPRQR[LG RJ 

FDUERQK\GULGHU 

Ved at indsætte en elektrisk katalysator i cigaretten kan der skabes en efterbrænding, 

så de enkelte stoffer kan blive oxideret yderligere. Det betyder bl.a. følgende: 

&2 2 n &2 

Den giftige carbonmonoxidmængde bliver herved reduceret, og det samme sker med 

en del af de organiske forbindelser, f.eks. carbonhydriderne. Det betyder også, at tjæremængden 

reduceres. Samtidig bliver smagen og nydelsesstofferne reduceret. 

)UHPVWLOOLQJVSURFHV GHU UHGXFHUHU 

LQGKROGHW DI GH NUpIWIUHPNDOGHQGH QLWURVDPLQHU 

Ved behandling af skåret tobaksløv med fedtsyrer og alkoholer over et døgn kan 

mængden af nikotin, phenoler, benzo(a)pyren og benzo(a)anthrecen reduceres. 

Ved at bruge et tofasesystem bestående af en ikke-polær organisk fase indeholdende 

crown ether og en polær vandig fase indeholdende tobakken er det muligt at fjerne nitrosaminer, 

barium, nitrat og nitrit. 

I ether-fasen dannes et crown ether- og nitrat-kompleks, og vandfasen indeholder det 

rensede tobak. 

Ved at oversprøjte tobakken med cyclohexanol i en ethanolopløsning kan alkoholdampe 

i røgen forhindre dannelse af nitrosaminer.

.HPLVN ILOWHU WLO DW IMHUQH 

QLNRWLQ SKHQRO RJ K\GURJHQF\DQLG 

Ved brug af organiske forbindelser indeholdende overgangsmetaller, f.eks. chrom nheptanoate, 

kan mængden af nikotin, phenoler og hydrogencyanid reduceres. 

%LRORJLVN ILOWHU WLO DW IMHUQH WMpUH QLNRWLQ RJ QLWURVDPLQ 

1. og 2. Pakning af materiale 

3. Svampemateriale 

4. Filter i cigaretholder 

5. Cigaretholder 

6. Cigaret 

Et filter indført i et mundstykke, som består af materiale fra myceliet af en svamp. Filtret 

er effektivt til at fjerne/absorbere tjære og nikotin samt andre ikke skadelige stoffer fra 

partikel- og gasfasen. Filtret reducerer også det kræftfremkaldende 3,4-benzopyren. 

Røgen smager meget let og mild. 

0LQGUH IDUOLJH FLJDUHWWHU"

7LOVpWQLQJVVWRIIHU L FLJDUHWWHUQH 

7LOVpWQLQJVVWRIIHU 

L FLJDUHWWHUQH 

Ved produktionen af cigaretterne bliver der tilsat forskellige stoffer, som skal ændre 

smag, forbrænding m.m. USA og flere af de store EU-lande har positivlister med omkring 

600 stoffer, som industrien må tilsætte cigaretterne. Danmark har ingen regler for 

tilsætningsstoffer i tobak, da tobakken ikke er under dansk levnedsmiddellovgivning. 

Nogle af tilsætningsstofferne er med til at forøge optagelsen af nikotin, og andre mistænkes 

for at være giftige og kræftfremkaldende. 

For at give cigaretten en sødere smag eller anden aroma tilsættes der forskellige stoffer. 

Det kan være aromatiske ekstrakter af naturstoffer og sukkerstoffer, f.eks. frugtekstrakter, 

vanille, lakrids, kakao, honning, sirup og sukker. Sødestofferne bruges ofte til regulering 

af sukkerindholdet i råtobakken. Smagsstofferne regulerer smagen i forhold 

til det enkelte cigaretmærke, men har også andre virkninger i røgen. Kakao og lakrids 

indeholder stoffer, der udvider luftvejene, så der inhaleres mere af røgen. Stoffet glycyrrhizin 

i lakrids menes at være kræftfremkaldende, når det bliver forbrændt. 

Sukker omdannes til ethanal ved forbrændingen. Ethanal forøger nikotins vanedannende 

virkning og har vist sig at være kræftfremkaldende ved forsøg på hamstere. 

For at ændre på tobakkens struktur, „binde“ cigaretten sammen og fæstne papiret bruges 

forskellige klæbe- og fortykkelsesmidler som f.eks. shellak, gummi arabicum, 

gelatine, alginsyre, johannesbrødkernemel, polyvinylacetat, polyvinylalkohol og cellulose. 

Ved at tilsætte f.eks. 1,2,3-propantriol (glycerol), 1,2 propandiol, 1,3 butandiol og 

phosphorsyre som fugtighedsbevarende stoffer bliver cigaretterne ikke tørre, inden de 

kommer ud til forbrugerne. 

For at styre forbrændingen i en cigaret, enten forøge eller formindske brandhastigheden, 

tilsættes der f.eks. stoffer, der afgiver oxygen ved opvarmning og dermed forøger 

oxidationen af stofferne i tobakken ved forbrændingen eller hæmmer forbrændingen 

ved reduktion. Disse er ofte metal-carbonater, oxider og nitrater af f.eks. aluminium, 

magnesium, titan, natrium, kalium og calcium. 

Surhedsgraden i tobakken er også meget afgørende for smagen og hvilke former, stofferne 

findes i. Det har også betydning for optagelsen af stofferne i organismen, hvilken 

surhedsgrad røgen har. Som det fremgår af afsnittet om nikotinmolekylet, findes nikotinmolekylet 

i tre protolyserede former, som er afhængige af surhedsgraden. Når pHværdien 

er over 7, begynder størstedelen af nikotinmolekylerne at være i neutral form, 

hvor de lettere optages i organismen – allerede i mundhulen.

pH-værdien i cigaretrøg er almindeligvis 5-6,5, og nikotin optages i overvejende grad 

helt ude i lungernes alveoler. Hvis der tilsættes basiske stoffer, så cigaretterne bliver 

mere basiske, vil nikotinen optages hurtigere og give et hurtigere nikotinkick. Det betyder, 

at man bliver hurtigere og mere afhængig af cigaretterne og nikotinen. 

7LOVpWQLQJVVWRIIHU L FLJDUHWWHUQH

7LOVpWQLQJVVWRIIHU L FLJDUHWWHUQH 

Det er kommet frem, at Marlboro har tilsat ammoniak til deres cigaretter op gennem 

60'erne, hvilket har bevirket, at pH-værdien er øget i deres cigaretter. Konkurrerende 

firmaer har påpeget denne ændring hos Marlboro og tillægger det den betydning, at firmaet 

bevidst har gjort dette for at gøre flere afhængig af deres mærker. Deres salg, før 

de tilsatte ammoniak, var på ca. 20 milliarder cigaretter. Efter tilsætningen af ammoniak 

er salget steget til ca. 50 milliarder i 1970. 

Som det fremgår af nederste kurve i ovenstående figur, er mængden af fri nikotin i røgen 

fra Marlboro-cigaretterne steget i den periode, hvor der er tilsat ammoniak, og pH 

er steget. Faldet af fri nikotin i slutningen af 50’erne for både Marlboro og Winston skyldes 

reguleringer for mindre indhold af tjære og nikotin i røgen, målt med standardrygemaskinen.

6WRIIHU L FLJDUHWUqJHQ 

Der findes ca. 3.900 forskellige kemiske forbindelser i røgen. De fleste er dannet ved 

forbrændingsprocessen, men der er også mange stoffer i tobakken og papiret. Der er 

ligeledes tilsat en del stoffer, som skal give smag eller forbedre effekten af cigaretten. 

Ved forbrændingen er der flere af stofferne, der bliver helt eller delvist nedbrudt til andre 

stoffer. Mange stoffer reagerer med hinanden og danner nye stoffer. 

Røgen fra cigaretterne deles i to strømme: Sidestrømmen, som ofte dannes, når der ikke 

suges på cigaretten – og hovedstrømmen, som trækkes igennem cigaretten og ind i 

munden, når der suges. Ved hovedstrømmen, hvor rygere suger luft igennem cigaretten, 

stiger temperaturen i gløden, og sammensætningen af røgen ændres med temperaturen. 

Tobaksrøgen i hovedstrømmen består af 87% i en gasfase, 8% i en kondenserbar gasdampfase 

og 5% partikelfase. Det meste af gasfasen består af gasser fra den atmosfæriske 

luft, hvorfor gasfasen udgør en stor bestanddel af hovedstrømmen. 

6WRIIHU L FLJDUHWUqJHQ


7\SLVN VDPPHQVpWQLQJ DI JDVIDVHQ 

IRU HQ GHO DI VWRIIHUQH 

Kemiske navn Formel 

Indhold i 

masseprocent Koncentrationer 

Nitrogen N2 73,0 

Oxygen O2 10,0 

Hygiejnisk grænseværdi 

(anerkendte virkninger) 1 

Carbondioxid CO2 9,5 20-40 mg/cigaret 5000 ppm 

Carbonmonoxid CO 4,2 10-23 mg/cigaret 25 ppm 

T 

Hydrogen H2 1,0 

Argon Ar 0,6 

Hydrogencyanid HCN 0,16 400-500 Pg/cigaret 5 ppm 

CT, T, H 

Ammoniak NH3 0,03 50-170 Pg/cigaret 25 ppm 

T 

Nitrogenoxider NOx 0,02 50-600 Pg/cigaret NO 25 ppm 

NO2 3 ppm, 5 ppm L 

T 

Andet: 1,50 

Cadmium Cd 0,2 ng/sug 0,01 mg/m 3 

HC 

Bly Pb 2,7 ng/sug 0,05 mg/m 3 

Benzen C6H6 20-50 Pg/cigaret 0,5 ppm 

HC, H 

Methanal 

HCHO 5-100 Pg/cigaret 0,3 ppm L 

(formaldehyd) 

C 

Ethanal 

CH3CHO 0,5-1,2 mg/cigaret 25 ppm L 

(acetaldehyd) 

CT + C 

Propanal CH2CH2CHO 50-100 Pg/cigaret 0,1 ppm 

CT 

Propanon 

CH3COCH3 100-250 Pg/cigaret 250 ppm 

(acetone) 

CT 

Hydrazin NH2NH2 24-43 ng/cigaret 0,1 ppm 

C, H 

Methanamin CH3NH2 11,5-29 Pg/cigaret 10 ppm 

H, T 

N-nitrosodimethylamin 

(CH3 ) 2NNO 2-180 ng/cigaret C 

Vinylchlorid CH3CH2Cl 1,3-16 ng/cigaret 1 ppm 

HC 

1. L = Loftværdi, C = Animal carcinogen, CT = Ciliatoksisk, CoC= Cocarcinogen, HC = 

Human carcinogen, TP = Tumorfremmende, T = Toksisk, H = Optages igennem huden

Fordeling af de mest almindelige stoffer i gasfasen, beregnet som masseprocent. 



7\SLVN VDPPHQVpWQLQJ DI GHQ NRQGHQVHUEDUH 

JDV GDPSIDVH IRU HQ GHO DI VWRIIHUQH 

Hovedgruppe Undergruppe 

Eksempler på stoffer 

fra hovedgruppen 

som er i røgen 

Formel 

Indhold i masseprocent 

og koncentrationer 

Carbonhydrider CH 40 

Vand H2O 20 

Aldehyder R-CHO 14 

Ketoner R1COR2 9 

Nitrogenforbindelse 

6 

N-nitrosaminer N-nitrosodimethylamin 

2-180 ng/cigaret C 

N-nitroso-diethylamin 0,1-28 ng/cigaret C 

N-nitrosopyrrolidin 2-110 ng/cigaret C 


120 -3700 ng/ciga- C 

(NNN) 

ret4-(methylnotrosa- 

120-950 ng/ciga- C 

mino)-1-(3-pyridyl)-1butanon 

(NNK) 

ret 

Alkoholer R-OH 1,5 

Heterocykliske 

forbindelser 

1,5 

Polycykliske 

aromatiske 

forbindelser 

(PAH) 

Benzo(a)pyren 10-50 ng/cigaret C 

Dibenz-(a,h)anthracen 

40 ng/cigaret C 

Dibenz-(a,j)anthracen C 

Benzo-(b)fluoranthen 30 ng/cigaret C 

Benzo-(j)fluoranthen 60 ng/cigaret C 

Benz-(a)anthracen 40-70 ng/cigaret C 

Dibenz-(a,j)acridin 3-10 ng/cigaret C 

Dibenz-(a,h)acridin 0,1 ng/cigaret C 

Estere R1COOR2 1 

Andre 7 

Hygiejnisk 

grænseværdi 

(anerkendte 

virkninger) 1 



Fordelingen af stofgrupper i den kondenserbare fase. 



7\SLVN VDPPHQVpWQLQJ DI SDUWLNHOIDVHQ 

IRU HQ GHO DI VWRIIHUQH 

Hovedgruppe 

Eksempler på 

stoffer fra 

hovedgruppen 

Formel 

Indhold i 

masseprocent 

Hygiejnisk 

grænseværdi 

(anerkendte 

virkninger) 1 

Vand H2O 10-20 

Organiske syrer R-COOH 8-13 

Alkoholer R-OH 5-9 

Aldehyder og 

ketoner 

RCHO og R1COR2 7-10 

Alkaloider 6-8 

Nikotin C5H4NC4H6NCH3 1,0-23 mg/cigaret 0,5 mg/m 3 

T, H 

Alifatiske og 

alicykliske 

carbonhydrider 

CH 3-5 

Aromatiske 

carbonhydrider 

1 

Benz(a)anthracen C18H12 40-60 ng/cigaret C 

Benzo(a)pyren C20H12 10-50 ng/cigaret C 

Phenoler 1-4 

Hydroquinon C6H4 (OH) 2 110-300 Pg/cigaret 2 mg/m3 L 

Phenol C6H5OH 60-140 Pg/cigaret 1 ppm 

TP, H 

Steroler OH-cycloalkaner 0,5-1 

Estere R1COOR2 1 

Aminer R-NH2 1 

Anilin C6H5NH2 360 ng/cigaret 1 ppm 

C, H 

2-naphtylamin C10H7NH2 4,3-27 ng/cigaret HC 

Andet: 

Metaller Cadmium Cd 20 ng/sug 0,01 mg/m 

100 ng/cigaret 

3 

HC 

Cadmiumoxid CdO 0,01 mg/m 3 

HC 

Bly Pb 4,3 ng/sug 0,05 mg/m 3 

Nikkel Ni 20-3000 ng/cigaret 0,05 mg/m3 C 

Nikkeloxider 0,1 mg/m3 Nitrosaminer 

C 

N-nitrosonornico- C9H11N3O 120-3700 ng/ciga- C 

tin (NNN) 

ret4-(methylnitrosamino)-1-(3-pyridyl)-1-butanon 

(NNK) 

C10H13N3O2 120-950 ng/cigaret K 



Fordelingen af stofgrupperne i partikelfasen. 

/LVWH RYHU QRJOH DI GH VWRIIHU GHU HU WLO VWHGH L FLJDUHW 

UqJHQ RJ WREDNNHQ z RSGHOW L VWRIJUXSSHU 

*UXQGVWRIIHU 

Aluminium Al 

Arsen As 

Barium Ba 

Beryllium Be 

Bly Pb 

Bor B 

Calcium Ca 

Cesium Ce 

Chlor Cl 

Chrom Cr 

Cobalt Co 

Flour F 

Iod I 

Jern Fe 

Kalium K 

Kobber Cu 

Kviksølv Hg 

Lithium Li 

8RUJDQLVNH IRUELQGHOVHU 

Ammoniak NH 3 

Carbondioxid CO 2 

Carbonmonoxid CO 

Hydrogen H 2 

Magnesium Mg 

Mangan Mn 

Molybdæn Mo 

Natrium Na 

Nikkel Ni 

Polonium Po 

Radium Ra 

Rubidium Ru 

Selen Se 

Silicium Si 

Sølv Ag 

Strontium Sr 

Thallium Th 

Tin Sn 

Titan Ti 

Uran U 

Vanadium V 

Zink Zn 

Hydrogencyanid HCN 

Nitrogen N 2 

Nitrogenoxider NO x 

Oxygen O 2 



$ONDQHU K\GURFDUERQNpGHU XGHOXNNHQGH PHG HQNHOWELQGLQJHU 

Alkaner 

Der findes et meget stort antal alkaner i røgen og tobakken. Disse findes især med 8 til 

35 carbonatomer i kæderne. Der angives ikke navne her, men flere kan ses i forbindelse 

med opgaven: Dannelse af alkaner i tobaksrøgen. 

$ONHQHU RJ DON\QHU 

K\GURFDUERQNpGHU PHG GREEHOW HOOHU WULSHOELQGLQJHU 

Alkener 

Alkyner 

E-caroten 

E-caroten 

2,4-dimethyl-4-vinylcyclohexen 

dipenten 

farnesol 

isometisk squalen 

isopren 

isoprenoid polyolefin 

1-methyl-4-isopropyl-1-cyclohexen 

neo-E-caroten 

neophytadien 

neophytadien dimer 

norphyten 

phytadien 

phytoen 

phytofluen 

E-pinen 

solaneser 

squalen 

2-buten 

3-buten-1-yn 

1-butyn 

cyclohexen 

1,3-cyclopentadien 

cyclopenten 

1-decen 

2,3-dimethyl-1-buten 

3,3-dimethyl-1-buten 

ethen (ethylen) 

1-hexen 

2-hexen 

methylacetylen 

2-methyl-1-buten 



1-methyl-1-cyclopenten 



2-methyl-1-penten 





2-methylpropen 

monoalkener (C10-C32) 

1,2-pentadien 

1,3-pentadien 

1,4-pentadien 

1-penten 

2-penten 

propen 

acetylen (ethyn) 

allener 

1,2-butadien 

1-buten

$ONRKROHU FDUERQNpGHU PHG K\GUR[\JUXSSH U 

benzylmethanol 

butanol 

sec-butanol 

diethylenglycol 

1-docosanol 

1-eicosanol 

ethanol 

ethylenglycol 

glycerol; glycerin; 1,2,3-propantriol 

1-heneicosanol 

1-heptadecanol 

inositol 

2UJDQLVNH V\UHU z FDUER[\OV\UHU 

FDUERQNpGHU PHG FDUER[\OV\UHJUXSSH U 

adipinsyre; hexandisyre 

arachidinsyre; eicosansyre 

arachidonsyre; 

5,8,11,14-eicosatetraensyre 

auxin; 3-indolylethansyre 

azelainsyre; nonandisyre 

benzoesyre 

mættede carboxylsyre (enkeltbindinger) 

med 10 til 23 carbonatomer 

capronsyre; hexansyre 

cerotinsyre 

citronsyre 

crotonsyre; trans-2-butensyre 

caprinsyre; decansyre 

eddikesyre; ethansyre 

fumarsyre; trans-butendisyre 

glutarsyre; pentendisyre 

E-glycerolsyre: (-dihydroxypropansyre 

glycolsyre; hydroxyethansyre 

glycidsyre 

heptansyre 

D-hydroxyisocapronsyre; 

D-hydroxyisohexansyre 

E-hydroxyisocapronsyre; 

E-hydroxyisohexansyre 

D-hydroxy-E-methylvaleriansyre 

iso-butanol 

methanol 

menthol 

3-methyl-1-pentanol 

1-nonadecanol 

1-octadecanol 

E-phenethol 

propanol 

propylenglycol 

1-tetracosanol 

1-tricosanol 

triethylenglycol 

E-hydroxy-E-methylvaleriansyre 

hydroxypyrodruesyre 

D-hydroxyvaleriansyre 

isocapronsyre; isohexansyre 

2-isopropylmaliensyre 

isovalerionsyre; 3-methyl-butansyre 

D-ketoglutarsyre, D-ketopentandisyre 

laurinsyre; dodecansyre 

4-oxopentansyre 

linolsyre; 9,12-octadecadiensyre 

linolensyre; 9,12,15-octadecatriensyre 

maleinsyre; cis-butendisyre 

malonsyre; propandisyre 

D-methylbutansyre 

E-methylpentansyre 

myresyre; methansyre 

myristinsyre; tetradecansyre 

mælkesyre; D-hydroxypropansyre 

nonansyre; pelargonsyre; 

octansyre 

oxalsyre; ethandisyre 

palmitinsyre; hexadecansyre 

palmitolsyre; 9-hexadecensyre 

phenyleddikesyre; phenylethansyre 

D-phenylhydroxypropansyre 

D-phenylpropansyre 



phenylpyrodruesyre 

phthalsyre; 1,2-benzendicarboxylsyre 

propansyre; propionsyre 

pyrodruesyre 

ravsyre; butandisyre 

smørsyre; butansyre 

$OGHK\GHU NHWRQHU RJ TXLQRQHU 

FDUERQNpGHU HOOHU ULQJH PHG R[RJUXSSH U 

Aldehyder 

Ketoner 

Quinoner 

acrolein, 2-propanal 

p-anisaldehyde 

benzaldehyd 

butyraldehyd, butanal 

capronaldehyd; hexanal 

crotomaldehyd 

formaldehyd, methanal 

furfural 

ethanal 

glycolaldehyd 

glyoxal; ethandial 

5-hydroxymethylfurfural 

isobutyraldehyd: 2-methylpropanal 

isovaleraldehyd: 3-methylbutanal 

mesoxaldialdehyd 

methacrolein;metha-2-propanal 

2-methylbutyraldehyd; 2-methylbutanal 

5-methylfurfural 

methylglyoxal; methylethandial 

2-methyl-4-pentenal 

methylreductone 

2-methylvaleraldehyd; 

2-methylpentanal 

pivaldehyd 

propionaldehyd; propanal 

reductone 

sorbinsyre; 2,4-hexadiensyre 

stearinsyre; octadecansyre 

terephthalsyre 

toluylsyre 

valeriansyre; pentansyre 

m-tolualdehyd 

valeraldehyd; pentanal 

acetone, 2-propanon 

2-acetylfuran 

2,3-butadion 

2-butanon 

butanon 

cyclopentanon 

2,4-dimethyl-3-pentanon 

4-heptanon 

2-hexanon 

3-hexanon 

3-methyl-3-butanon 

3-methyl-3-buten-2-one 

2-methyl-3-pentanon 



palmiton 

2,3-pentandion 

2-pentanon 

3-pentanon 

4-penten-2-on 

4-penten-3-on 

9,10-anthraquinon 

2,3,6-trimethyl-1,4-naphthoquinon

$PLQRV\UH RJ UHODWHUHGH IRUELQGHOVHU 

En traditionel L-aminosyre 

D-alanin; D-aminopropansyre 

E-alanin; E-aminopropansyre 

D-aminoadipinsyre 

D-aminobutansyre 

J-aminobutansyre 

arginin 

asparagin 

asparaginsyre 

betain 

cholin 

citrullin 

cytidylsyre 

cystein 

cystin 

glutaminsyre 

glutamin 

glutathion 

glycin; aminoethansyre 

histidin 

homocystein 

homoserin 

1LWULO FDUERQNpGHU PHG QLWULOJUXSSHQ 

acetonitril; propanonnitril 

acrylonitril 

butannitril 

cinnamonitril 

crotononitril 

cyanogen 

hexannitril 

hydrogen cyanid 

(WKHUH NRQGHQVHUHGH DONRKROHU 

Alkohol + Alkohol n Ether 

furan 

methylfuran 

hydroxyprolin 

isoleucin 

leucin 

lysin 

methionin 

methionin sulfon 

1-methylhistidin 

norleucin 

ornithin 

phenylalanin 

piperin 

prolin 

pyrrolidin-2-ethansyre 

serin; 2-amino-3-hydroxypropansyre 

taurin 

threonin 

tryptophan 

tyramin 

tyrosin 

valin 

isobutannitril 

isohexannitril 

isopentannitril 

methacrylonitril 

3-phenylpropannitril 

propannitril 

pentannitril 

tetrahydrofuran 

tetrahydropyran 



6YRYOIRUELQGHOVHU 

carbondisulfid 

cabonylsulfid 

dimethyldisulfid 

dimethylsulfid 

hydrogensulfid 

methanethiol 

methylthionitrit 

thiocyanisyre 

thiocyanogen 

thiophene 

(VWHUH NRQGHQVHUHW DONRKRO RJ FDUER[\OV\UH 

Alkohol + Carboxylsyre n Ester 

E-amyrenylester 

benzoesyrebenxylester 

butansyreethylester 

cinnamatsyrebenzylester; trans-3-phenyl-2-propensyrebenzylester 

cyansyremethylester 

dibenzoesyredibuthylester 

dibenzoesyre-di(2-ethylhexyl)ester 

dibenzoesyredipropylester 

estere af højere fedtsyrer 

ethansyrebenzylester 

ethansyrebutylester 

ethansyreethenylester 

ethansyreethylester 

ethansyreethylphenylester 

ethansyreundecylester 

glycerider 

6SUqMWHPLGOHU RJ UHODWHUHGH IRUELQGHOVHU 

carbaryl 

2-chloranilin 

DDT 

dieldrin 

dimethoate 

dyrene 

endosulfan 

endrin 

guthion 

malathion 

hexansyreethylester 

isopentansyreethylester 

methansyreethylester 

methansyreisopropylester 

methansyremethylester 

methylpentansyreethylester 

methyl og ethyl estere af højere 

fedtsyrer. 

octadecansyre-estere 

pentansyreethylester 

propansyreethylester 

propensyremethylester 

propansyremethylester 

quercetin methyl ester 

salicylsyremethylester; 

o-hydroxybenzoesyremethylester 

triethansyreglycerylester 

maneb 

oxyguthion 

sevin 

TDE 

TDEE 

telodrin 

thiodan 

toxaphene 

trichlorfon 

zineb

3KHQROHU RJ UHODWHUHGH IRUELQGHOVHU 

DURPDWLVNH K\GUR[\IRUELQGHOVHU RSNDOGW HIWHU SKHQRO 

Phenol 

4-allylecatechol 

anisol 

caffeinsyre 

1-o-caffeyolglucose 

4-caffeoxylquinsyre 

catechol 

chlorogensyre 

p-coumarsyre 

p-coumarylquinsyre 

m-cresol 

o-cresol 

p-cresol 

2,6-dimethoxyphenol 

esculetin 

esculetin 7-glucoside 

2-ethylphenol 

3-ethylphenol 

4-ethylphenol 

eugenol 

ferulsyre 

1-o-feruloylglucose 

3-feruloylquinsyre 

guaiacol 

hydrocaffeinsyre 

hydroquinon 

hydroxyacetophenon (o-,m-,p-) 

hydroxybenzaldehyd (m-,p-) 

3-hydrobenzosyre 

4-hydroxybenzosyre 

2-hydroxyphenylethansyre 



3-hydroxyphenylpropansyre 

4-hydroxyphenylpropansyre 

isoeugenol 

isoquercetrin 

isovanillinsyre 

kaempferol 

melilotsyre 

3-methoxyphenol 

4-methoxyphenol 

1-naphthol 

2-naphthol 

naringenin 

naringin 

neochlorogensyre 

phenol 

protocatechusyre 

quercimeritrin 

quinsyre 

quinsyre (-lactone 

resorcinol 

rutin 

salicylaldehyd 

salicylsyre 

scopoletin 

scopoletin 7-glucosid 

scopoletin rhamnoglucosid 

shikimsyre 

sinapsyre 

thymol 

1,2,3-trimethoxybenzen 

2,3,5-trimethylphenol 

2,4,6-trimethylphenol 

vanillinsyre 

vanillin 

2,3-xylenol 

2,4-xylenol 

2,5-xylenol 

2,6-xylenol 

3,4-xylenol 

3,5-xylenol 

$ONDORLGHU RJ DQGUH EDVHU QLWURJHQKROGLJH DPLQDJWLJH IRUELQGHOVHU 

KYRU QLWURJHQDWRPHU HU EHVWDQGGHO DI HQ KHWHURF\NOLVN ULQJ 

Amin 

Amid 



Imid 

Nitrosamin 

adenin 

alkylcarbazoler 

allylamin 

ammoniak 

amylamin 

sec-amylamin 

anabasin 

anatabin 

anilin 

m-anisidin 

benzimidazol 

butylamin 

sec-butylamin 

carbazol 

collidin 

cotinin 

3,4-dehydroperidin 

dibenz[a,h]acridin 

dibenz[a,j]acridin 

dibenzo[c,g]carbazol 

diethylamin 

dihydrometanicotin 

9,9-dimethylacridan 

dimethylamin 

2,3-dimethylanilin 





dimethylindoler 

2,6-dimethylpyrazin 

2,3-dimethylpyridin 





3-5-dimethylpyridin 

diphenylamin 

dipropylamin 

ethylamin 

2-ethylanilin 

3-ethylpyridin 

guanin 

hexylamin 

harman 

indol 

isoamylamin 

isobutylamin 

N-isobutylbutylamin 

isonicotin(2,3´-bipyridyl) 

isopropylamin 

N-isopropylpropylamin 

isoquinolin 

metanicotin 

methylamin 

3-methylaminopyridin 

N-methylanabasin 

N-methylanatabin 

N-methylanilin 

2-methylbutylamin 

N-methylbutylamin 

methylcarbazol 

methylethylamin 

3-methylindol 

N-methylmyoamin 

N-methylnicotinamid 

N-methyl-2-phenylethylamin 

2-methylpyrazin 

2-methylpyrin 

3-methylpyridin 

4-methylpyridin 

N-methylpyrrol 

2-methylpyrrolidin 

N-methylpyrrolidin 

N-methyl-3-pyrrolin 

Myosmin 

1-naphtylamin 

nicotellin 

nicotinamid 

nicotin 

nicotin N-oxid 

nicotinsyre 

nicotinonitril 

nicotyrin 

norharman 

nornicotin 

nornicotyrin 

1,8,9-perinaphthoanthen 

2-phenylethylamin 

N-phenyl-1-isopropylphenylamin 

N-phenyl-2-naphtylamin 

piperidin 

propylamin 

pyrazin

pyridin 

pyridin-3-aldehyd 

3-pyridinol 

pyrido[2,3-b]indol 

3-pyridylethylketon 

3-pyridylmethylketon 

3-pyridylpropylketon 

pyrocoll 

pyrrol 

pyrrolidin 

3-pyrrolin 

pyrrolo[2,3-b]pyridin 

quinolin 

quinoxalin 

1,2,5,6-tetrahydropyridin 

thymin 

toluidiner (o-,m-,p-) 

trimethylamin 

2,4,6-trimethylanilin 

trimethylidoler 

3-vinylpyridin 

$URPDWLVNH K\GURFDUERQHU 

F\FOLVNH FDUERQIRUELQGHOVHU RSE\JJHW RYHU EHQ]HQULQJ H 

Benzen 

acenaphthen 

acenaphthylen 

alkylbezo(a)pyren 

alkylchrysen 

alkylfluoranthen 

alkylpyren 

anthanthren 

anthracen 

azulen 

bez(a)anthracen 

benzen 

benzo(b(fluoranthen 

benzo[g,h,i]fluoranthen 

benzo[j]fluoranthen 

benzo[k]fluoranthen 

benzo[m,n]fluoranthen 

5H-benzo[a]fluoren 

HH-benzo[a]fluoren 

benzo[b]fluoren 

7H-benzo[a]fluoren 

HH-benzo[b]fluoren 

benzo[a]naphthacen 

benzo[g,h,f]perylen 

benzo[c]phenanthren 

benzo[a]pyren 

benzo[e]pyren 

biphenyl 

chrysen 

coronen 

dibenz[a,h]anthracen 

dibenzo[a,f]fluoren 

dibenzo[a,c]naphthacen 

dibenzo[a,j]naphthacen 

dibenzo[a,h]phenanthren 

dibenzo[a,h]pyren 

dibenzo[a,f]pyren 

dibenzo[a,l]pyren 

dibenzo[al,jk]pyren 

9,10-dihydroanthracen 

5,6-dyhydro-8H-benzo[a]coclopent[h]anthracen10,11-dyhydro-9H-benzo[a]coclopent[i]-anthracen 

3,4-dihydrobenzo[a]pyren 

16,17-dihydro-15H-cyclopent[a]phenanthren 

9,10-dimethylbenz[a]anthracen 

dimethylchrysen 

dimethylfluoranten 

1,6-dimethylnaphtalen 

1,8-dimethylnaphthalen 



2,5-dimethylphenanthren 

ethylbenzen 

ethyltoluener (o-,m-,p-) 

fluranthen 

fluoren 

inden 

indeno[1,2,3,-cl]fluoranthen 

Indeno[1,2,3-cl]pyren 

ionen 

4-isopropyltoluen 

isopropylbenzen 

4-isopropyltoluen 

2-methylanthracen 

9-methylanthracen 

3-methylbenz[a]anthracen 

5-methylbenz[a]anthracen 

11-methyl-11H-benzo[a]fluoren 

methylbenzo[a]pyren 

methylchrysen 

8-methylfluoranten 

1-methylfluoren 



9-methylfluoren 

1-methylnaphthalen 

2-methylnaphthalen 

1-methylphenanthren 

9-methylphenanthren 

1-methylpyren 

2-methylpyren 

4-methylpyren 

methylstyrener (o-,m-) 

naphthacen 

naphthalen 

11H-naphthol[2,1-a]fluoren 

nahthol[2,3-a]pyren 

6WHURLGDONRKROHU 

campesterol 

cholesterol 

perylen 

phenanthren 

phenylacetylen 

pyren 

styren 

toulen 

tribenz(a,c,h(anthracen 

1,2,3-trimethylbenzen 



1,3,6-trimethylnaphthalen 

xylener (o-,m-,p-) 

ergosterol 

E-sitosterol 

7HUSHQHU GHULYDWHU DI HQ HOOHU IOHUH F\FORKH[DQULQJH 

Monoterpener: 

borneol 

1-linalool 

Diterpener: 

3,8,13-duvatrien-1,5-diol(D-,E-) 

4,8,13-duvatrien-1,3-diol(D-,E-) 

12D-hydroxy-13-epimanoyloxid 

D2-levantanolid lavantenolid(D-,E-) 

D-5,8-oxido-3,9,13-duvatrien-1-ol 

D-5,8-oxido-3,9(17),13-duvatrien-1-ol 

D-5,8-oxido-3,9(17),13-duvatrien-1-ol 

phytol 

Triterpener: 

E-amyrin 

Tetraterpener: 

cryptoxanthin 

flavoxanthin 

lutien 

neoxanthin 

violaxanthin 

zeaxanthin 

Trisesquiterpen: 

solanesol 

5HODWHUHGH LVRSUHQRLGHU RSE\JJHW DI LVRSUHQUHVWHU 

6,8-dihydro-11-isopropyl-4,8-dimethyl- 

14-oxo-4,9-pentadecadiensyre 

farnesylacetone 

hexahydrofarnesylacetone 

solanochromen 

solanon 

tocopheroler 

vitamin K 1 (2-methyl-3-phytyl-1,4naphthoquinon)

2SJDYHU 

2SVWLOOLQJ RJ EUXJ DI EMHUUXPGLDJUDP IRU VWRIIHUQH 

QLNRWLQ RJ DPPRQLDN 

Et stof, der kan afgive og optage protoner H + , virker som syre og base. Ved optagelsen 

af protonen virker stoffet som en base og ved afgivelsen som syre. 

Base: $ + n $+ 

Syre: $+ n $ + 

Hvor meget der findes af stoffet på syreform og korresponderende baseform i en opløsning 

er afhængig af surhedsgraden i opløsningen. 

Forholdet mellem koncentrationen af syren og den korresponderende base kan beregnes 

ved en given pH og kan også afbildes grafisk. 

Som eksempel kan tages forholdet mellem basen ammoniak NH 3 og den korresponderende 

syre ammoniumionen NH 4 + . 

1+ + 2 ¿ 1+ + 2 

pH kan beregnes ud fra følgende formel: ammoniumionens pK s -værdi = 9,3. 

[ NH3 ] 

pH = pKs + log---------------- 

+ 

[ ] 

NH 4 

Når pH har samme værdi som pK s , er der lige store koncentrationer af ammoniak og 

ammuniumionen i opløsningen. Hvis pH stiger over pK s -værdien, bliver der mere af 

den basiske form – i dette tilfælde NH 3 – mens der bliver NH 4 + ved lavere pH. Forholdet 

mellem mængden af syreformen og baseformen kan beregnes ved en given pH ud 

fra nedenstående to formler: 

x s 

pH = pKs+ log------------- 

1 – xs hvor x s er syrebrøken, som ser sådan ud for ammonium/ammoniak: 

x s 

+ 

NH4 [ ] 

= 

----------------------------------------- 

+ 

[ NH4 ] + [ NH3] 2SJDYHU

2SJDYHU 

Ud fra ovenstående oplysninger kan der i et koordinatsystem optegnes en kurve for syrebrøken 

i forhold til pH. Denne kurve kaldes for et bjerrumdiagram. 

Nikotin kan optage to protoner, hvorfor der findes to pK s -værdier og dermed to ligevægte 

af syre og korresponderende base. 

Nikotin optages lettest igennem lungevævet, når nikotinen findes på den neutrale form 

uden ladning. Ladede molekyler har sværere ved at blive transporteret gennem cellemembranen. 

I tobaksrøgen er pH ca. 6,0 

Det vandige miljø i lungerne har pH-værdi = 7,4 

I perioden 1965 til 1975 blev der tilsat ammoniak i Marlboro-cigaretter, således at pHværdien 

i røgen fra en Marlboro steg op til en pH-værdi på 6,8, hvor den tidligere var 

5,9. 

2SJDYH 

Beregn og tegn kurverne for nikotins tilstandsform i forhold til pH i et bjerrumdiagram. 

Beregn hvilket forhold der er mellem de tre tilstandsformer af nikotin henholdsvis i 

røgen – og i det vandige miljø i lungerne. 

Hvilken betydning for optagelsen har det, at pH er 7,4 i lungerne? 

Røgen fra cigar og pibetobak har en pH-værdi på ca. 7-8. Hvad betyder det for 

optagelsen af nikotin i organismen, og hvor i organismen kan man forestille sig 

størstedelen bliver optaget? 

Hvilken betydning for nikotins tilstandsform har pH-forhøjelsen i Marlboro-cigaretten 

fået? Beregn forskydningen i forholdet mellem tilstandsformerne af nikotin ved 

forhøjelsen af pH fra 5,9 til 6,8. 

Hvorfor har firmaet tilsat ammoniak i cigaretterne?

)UHPVWLOOLQJ DI RSOqVQLQJHU RJ 

EHUHJQLQJ DI S+ L QLNRWLQRSOqVQLQJHU 

Nikotin er et giftigt stof at arbejde med i laboratoriet, så der skal tages en del forholdsregler, 

når dette stof skal bruges. 

Undersøg, hvordan nikotin skal håndteres, f.eks. på internetsiden www.liv.dk under afsnittet 

„Nikotinmolekylet“ eller i opslagsbøger om sikkerhed og grænseværdier. 

Nikotin har en grænseværdi på 0,5 mg/m 3 

Nikotins pK b -værdi = 6,2 ved 25p C 

Dødelig dosis for voksne mennesker ved oral indtagelse = 40-50 mg 

Tobakken i en almindelig dansk cigaret indeholder ca. 18 mg nikotin 

I røgen fra en cigaret er der i gennemsnit ca. 5 mg nikotin 

Af dette vil ca. 4 mg ende i luften i lokalet 

2SJDYH 

Beregn nikotins molære masse. 

Beskriv, hvordan du vil fremstille en 2,5 · 10 -3 M-opløsning af nikotin i vand. 

Hvad er pH i opløsningen ved 25p C? 

Hvad er nikotins opløselighed i vand? 

2SJDYH 

Hvor mange cigaretter skal der ryges i et ikke ventileret lokale på 60 m 3 , for at 

grænseværdien overskrides for en passiv ryger? 

Hvor meget skal man drikke af ovenstående nikotinopløsning på 2,5 · 10 -3 M, for at 

det er en dødelig dosis? 

Hvor mange cigaretter skal man opløse og indtage for at opnå den samme effekt? 

2SJDYHU

2SJDYHU 

2[LGDWLRQ DI IRUELQGHOVHU L UqJHQ 

Når rygeren tager et sug på cigaretten, bliver der tilført meget oxygen til forbrændingen, 

og en hel del af forbindelserne i røgen bliver oxideret. 

To af de organiske molekyler, der findes i røgen, bliver ved oxidation omdannet til tre 

andre molekyler. 

De to stoffer består af de samme tre slags grundstoffer. Der indgår nøjagtigt de samme 

atomer i begge stoffer, men stofferne har forskellig struktur. Deres procentvise massefordeling 

er carbon = 64,4%, hydrogen = 13,6% og oxygen = 21,6%. Det ene stof danner 

henholdsvis en aldehyd og en carboxylsyre ved oxidationen, mens det andet danner 

en keton. 

2SJDYH 

Find frem til fordelingen i antal af atomer mellem de tre grundstoffer, der indgår i 

de to forbindelser, der bliver oxideret. 

Find det mindste antal atomer af de tre grundstoffer, som tilfredsstiller ovenstående 

fordeling. 

Tegn og angiv de to forbindelser. 

Opskriv reaktionsskema for oxidationen af de to stoffer. 

Find alle fem stoffers grænseværdier og sikkerhedsforeskrifter (evt. på 

www.kemi.aau.dk/kiros/kiros.html eller i skolens opslagsværker).

Liv.dk: CO-udvikling i cigaretten 

CO-udvikling i cigaretten 

Ved forbrænding af de organiske materialer i tobakken vil der blive dannet carbondioxid CO2 og 

carbonmonoxid CO. Hvor meget der dannes af de to stoffer og dermed forholdet imellem CO2 

og CO, er afhængig af bl.a. temperatur og oxygenkoncentrationen. Se beskrivelsen her på 

internetsiden under artiklen „CO og CO2 i røgen". 

I hovedstrømmen fra en cigaret er der 10-23 mg CO. I sidestrømmen (det der kommer ud i 

rummet) er der 2,5 til 4,7 gange så meget. 

• 

Grænseværdien for CO er 25 ppm = 29 mg/m 3 

En storryger vil ofte kunne have 40 ppm i udåndingsluften. Han har altså en større 

koncentration i udåndingen, end det er tilladt at opholde sig i på sin arbejdsplads. 

Ved almindeligt industriarbejde udånder man ca. 1450 cm 3 20 gange i minuttet. 

Opgave 

• 

• 

• 

Hvad sker ved ovenstående ligevægt, når rygeren suger kraftigt på cigaretten og trækker 

yderligere oxygen ind i cigaretten, og temperaturen stiger? 

Hvis man sidder i et værelse på 10 m 2 og 2,5 m til loftet, hvor mange cigaretter skal der 

så ryges, inden grænseværdien for CO overskrides? 

Hvor lang tid skal 2 storrygere være i ovenstående lokale, for at de får COkoncentrationen 

til at overskride grænseværdien, hvis lokalet ikke er ventileret? Beregn 

koncentrationen ud fra, at de to storrygere udånder 1.450 cm 3 20 gange i minuttet og har 

en koncentration på 40 ppm i deres udåndingsluft. 

Kom tilbage til siden med opgaver her. 

Page 1 of 1 


http://www.liv.dk/undervisning/laerere/kemi/opgaver/co-udvikling-i-cigaretten/ 

26-01-2011

2SJDYHU 

5HDNWLRQVW\SHU 

Temperaturen i gløden og de varierende forhold, der både kan virke reducerende og 

oxiderende, bevirker, at der sker mange reaktioner og dannes mange stoffer. I cigaretten 

sker der bl.a. følgende reaktionstyper: 

Substitutionsreaktioner 

Eliminationsreaktioner 

Additionsreaktioner 

Kondensationsreaktioner 

Hydrolyse 

2SJDYH 

Fuldfør nedenstående reaktionsligninger og tilkendegiv, hvilken af ovenstående reaktionstyper 

de tilhører. Giv alle forbindelserne deres systematiske navn.

'DQQHOVH DI DONDQHU L WREDNVUqJHQ 

Af de mange forbindelser i tobaksrøgen er der en stor gruppe alkaner. De har fra 8 til 

35 carbonatomer i kæderne. Det betyder ikke, at der kun er 27 forskellige alkaner i røgen, 

da alkanerne kan danne mange isomere forbindelser. Ved f.eks. at sammensætte 

8 carbonatomer kan der skabes 18 forskellige isomere forbindelser: 

2SJDYHU

2SJDYHU 

2SJDYH 

Tegn og navngiv alle de 9 isomere alkaner med 7 carbonatomer.

Liv.dk: Carbondioxid-carbonmonoxid ligevægt 

Carbondioxid-carbonmonoxid ligevægt 

Ligevægten mellem CO2 og CO er afhængig af tryk og temperatur. Ved hjælp af cigaretrøgen 

kan man illustrere relationen mellem ligevægt og temperatur. 

Det kan også være relevant at inddrage forskellen i giftighed på to så beslægtede forbindelser 

og evt. bruge målinger af CO i udåndingsluften hos rygere i forhold til den hygiejniske 

grænseværdi. 

Følgende tekster og opgaver kan bruges fra internetsiden www.liv.dk: 

• Teksten „CO og CO2 i røgen" 

• Opgaven „CO-udvikling i cigaretten" 

I Tobaksskaderådets publikation "Tobakkens Kemi", er følgende tekster og øvelser gode til 

emnet: 

• Teksten „Forbrændingstemperaturen", side 16-18 

• Øvelserne „Tobaksglødens temperatur", side 21-25 

• Teksten „Gasfasen", side 35-36 

• Øvelsen „Carbonmonoxid-analyse", side 56-59 

• Øvelsen „Undersøgelse af reaktionen mellem carbonmonoxid og blod", side 59-61 

Kom tilbage til siden med forslag til undervisniongsforløb her. 

Page 1 of 1 


http://www.liv.dk/undervisning/laerere/kemi/forslag-til-undervisningsforloeb/carbond... 

26-01-2011

Liv.dk: Syre-base-ligevægt for nikotinmolekylet 

Syre-base-ligevægt for nikotinmolekylet 

Betydningen af pH for optagelsen af nikotin i organismen kan bruges til undervisningen i syrebase-ligevægt, 

pKs, bjerrumdiagram og korresponderende syre-base-par. 

Nikotin kan optage to protroner. Nikotin optages lettest som neutralt molekyle, altså uden 

protoner. Det betyder bl.a., at nikotin fra cigarer og piber optages meget hurtigt og allerede i 

munden, hvorimod nikotin fra cigaretter først optages nede i lungerne, hvor den sure røg fra 

cigaretten bliver opløst i den højere pH-værdi i lungevæsken. Det er årsagen til, at mange 

cigaretrygere inhalerer dybere, så de kan få den mængde nikotin, som de har behov for. 

Derimod får cigarrygere nikotinen hurtigere gennem mundhulen og dermed et nikotinkick. 

Der er en sammenhæng mellem tilsætning af ammoniak til cigaretterne og optagelsen af 

nikotin. Dette kan illustreres ved et bjerrumdiagram over nikotin og ammoniaks baseegenskab. 

I afsnittet „Tilsætningsstoffer" illustreres sammenhængen mellem mængden af ammoniak, pH 

og salgsmængden af et cigaretmærke. 

Følgende tekster og opgaver kan bruges til emner fra internetsiden www.liv.dk: 

• Teksten „Nikotinmolekylet: Form, syre-base og optagelse i organismen" 

• Teksten „Tilsætningsstoffer" 

• Opgaven „Opstilling og brug af bjerrumdiagram for stofferne nikotin og ammoniak" 

• Opgaven „Fremstilling af opløsninger og beregning af pH i nikotinopløsninger" 

I Tobaksskaderådets publikation "Tobakkens Kemi", er følgende tekster og øvelser gode til 

emnet: 

• Siderne 13, 36 og 40-42 

• Øvelse „Nikotinanalyse af tobaksrøg", side 53-56 

• Øvelse „Tobaksrøgens surhedsgrad", side 78-80 

Kom tilbage til siden med forslag til undervisningsforløb her. 

Page 1 of 1 


http://www.liv.dk/undervisning/laerere/kemi/forslag-til-undervisningsforloeb/syre-ba... 

26-01-2011

Liv.dk: Forbrændingsprocesser 

Forbrændingsprocesser 

I cigarettens glødezone sker der forbrændinger ved høje temperaturer, og der sker både 

forbrænding i områder med høje koncentrationer af oxygen og områder med mindre 

koncentrationer. Det er derfor muligt at bruge processerne i glødezonen til at illustrere flere af 

de organiske stofgruppers oxidation. 

Følgende områder på internetsiden www.liv.dk kan bruges til dette emne: 

• Teksten „Forbrænding af stofferne i tobakken" 

• Teksten „CO og CO2 i røgen" 

• Opgaven „Oxidation af forbindelser i røgen" 

• Opgaven „Reaktionstyper" 

I Tobaksskaderådets publikation #Tobakkens Kemi, er følgende tekster og øvelser gode til 

temaet: 

• Teksten „Tobaksforbrændingen", side 12-18 

• Forsøget „Tobaksglødens temperatur målt med miniaturetermometer", side 21-23 

• Forsøget „Tobaksglødens temperatur ved kalorimetri", side 23-25 

• Forsøget „Effektudstrålingen målt med pyrometer", side 25-28 

• Forsøget „Bombekalorimetri", side 28-31 

• Forsøget „Glødetab", side 32 

Det er muligt både at arbejde med oxidationsprocesser og forbrændingsvarme. 


Page 1 of 1 


http://www.liv.dk/undervisning/laerere/kemi/forslag-til-undervisningsforloeb/forbrae... 

26-01-2011

Liv.dk: Stoffer i røgen og navngivning 

Stoffer i røgen og navngivning 

De mange stoffer i røgen giver mulighed for at arbejde med organisk navngivning og opdeling i 

funktionelle grupper. Det vil også være oplagt at lave øvelser/opgaver i forhold til stoffers 

farlighed. 

Til emnet vil det være muligt at bruge følgende materialer fra internetsiden www.liv.dk: 

• Teksten "Liste over stoffer og stofgrupper, der er til stede i cigarettobak og cigaretrøgen" 

• Teksten "Tjæren fra cigaretten og kræftfremkaldende stoffer" 

• Teksten "Tilsætningsstoffer" 

• Teksten "Mindre farlige stoffer" 

• Opgaven "Dannelse af alkaner i røgen" 

Ved at tage udgangspunkt i mangfoldigheden af stoffer i cigaretterne kan der skabes grobund 

for, at eleverne kan arbejde med navngivning og gruppering af stofferne. Teksten med listen 

over stofferne kan bruges som udgangspunkt. Opgaven til eleverne kan være at finde de 

organiske grupper, der indeholder de mest skadelige stoffer, og hvilke funktionelle grupper de 

kræftfremkaldende stoffer tilhører. 

Skadeligheden kan eleverne vurdere ud fra de hygiejniske grænseværdier og reglerne om 

mærkning af kemikalier. Brug evt. internetsiderne til elevernes vurdering: 

• www.at.dk (regler og vejledninger, At-anvisninger) 

• www.kros.chem.au.dk 

Eleverne kan bruge de stofgrupper, de kender, til at lave de kemiske formler ud fra den 

kemiske betegnelse i stoflisten. 


Page 1 of 1 


http://www.liv.dk/undervisning/laerere/kemi/forslag-til-undervisningsforloeb/stoffer-i... 

26-01-2011

Klik her for at hente materiale (.pdf)

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?