Konsekvensanalyse af forbrænding af husdyrgødning - Energinet.dk

KONSEKVENSANALYSE AF FORBRÆNDING AF 

HUSDYRGØDNING I RELATION TIL ØNSKET OM EN 

STORSTILET UDBYGNING MED HUSDYR- 

GØDNINGSBASEREDE BIOGASANLÆG I DANMARK 

AF KURT HJORT-GREGERSEN OG SØREN LEHN PETERSEN, AGROTECH 

2011 

Fotograf: Thorkild Q. Frandsen, AgroTech

Konsekvensanalyse af forbrænding 

af husdyrgødning i relation til 

ønsket om en storstilet udbygning 

med husdyrgødningsbaserede 

biogasanlæg i Danmark 

Af Kurt Hjort-Gregersen og Søren Lehn Petersen, AgroTech

FORORD 

Regeringens Grøn Vækst plan foreskriver en energiudnyttelse af 50 % af husdyrgødningen 

i Danmark i 2020. Mulighederne herfor er først og fremmest biogasproduktion 

og forbrænding af koncentrerede gødningstyper. 

Der har i det seneste årti været stigende fokus på gylleseparering i Danmark. Der er 

sket en lempelse af harmonireglerne i den forstand, at hvor der foretages gylleseparering, 

og fiberfraktionen herfra eksporteres fra bedriften, kan den pågældende husdyrproducent 

opnå en vis reduktion i kravet om harmoniareal. Hvis fiberfraktionen i den 

sidste ende anvendes som gødning på landbrugsjord, skal modtageren imidlertid redegøre 

for det nødvendige harmoniareal, uanset om det sker direkte til en planteavler, 

eller om det går via et biogasfællesanlæg. Harmonikravet, der knytter sig til fiberfraktionen, 

forsvinder imidlertid helt, hvis fiberfraktionen forbrændes. 

For den husdyrproducent, der afsætter fiberfraktionen, er det imidlertid ligegyldigt, om 

det er den ene løsning eller den anden; han skal bare af med næringsstofferne, og det 

harmonikrav, de giver anledning til. 

Eftersom det forventes, at biogasanlæg i fremtiden i højere grad end hidtil vil efterspørge 

koncentrerede gødningstyper, herunder fiberfraktion fra separeret gylle, er det 

nærliggende at forvente, at der opstår konkurrence om disse gødningstyper mellem 

biogasanlæg og anlæg til forbrænding. En konkurrence, som vil få betydning for hvilken 

teknologi, der vil få overtaget, og dermed stå for energiudnyttelsen af størstedelen 

af husdyrgødningen. 

Det vil naturligvis få konsekvenser for, hvor stor en del af husdyrgødningen der i sidste 

ende kan energiudnyttes og dermed hvilket energipotentiale, der kan realiseres fra 

denne. Det vil også få betydning for bidraget til drivhusgasreduktion, og det vil få betydning 

for udnyttelsen af næringsstoffer, kvælstof, fosfor og kalium. 

Disse konsekvenser analyseres i nærværende rapport. 

Analysen er bestilt og hovedsagelig finansieret af Energinet.dk. Analysen indgår desuden 

som en del af AgroTechs resultatkontrakt med Videnskabsministeriet om Grøn 

Energi. 

Skejby, juni 2011 

Kurt Hjort-Gregersen 

Seniorkonsulent 

AgroTech A/S 

2011 | side 3

INDHOLD 

1. Sammendrag ............................................................................................. 5 

2. Baggrund og historik .................................................................................. 9 

3. Analysens formål ...................................................................................... 13 

4. Interessen for energiudnyttelse af fiberfraktion og koncentrerede gødningstyper, 

incitamenter og behov for separering af gylle. .............................................. 14 

5. Energipotentialer ...................................................................................... 26 

6. Næringsstofflow og udnyttelse ................................................................... 33 

7. Effekter for emissioner af drivhusgasser ved biogas og forbrænding ................ 39 

8. Driftsøkonomi, samfundsøkonomi og CO 2-reduktionsomkostninger .................. 44 

9. Konsekvensanalyse og diskussion ............................................................... 50 

10. Konklusion .............................................................................................. 56 

11. Kilder: .................................................................................................... 59 

2011 | side 4

1. SAMMENDRAG 

I regeringens Grøn-Vækst plan er det bestemt, at 50 % af al husdyrgødning skal anvendes 

til energiformål i 2020. Der er imidlertid ikke nogen nærmere specifikation af, 

ved hvilken teknologi energikonverteringen skal foregå. Der tegner sig flere teknologiske 

muligheder, som helt eller delvist vil kunne komme til at bejle til den samme husdyrgødning, 

hvorved der vil/kan opstå en konkurrencesituation. Det er formålet med 

denne rapport at analysere de mulige konsekvenser heraf. 

Der er som nævnt flere teknologiske muligheder: 

Biogas 

Forbrænding 

Forgasning og pyrolyse. 

Under danske forhold må der siges at være mest erfaring med biogas. Ved forbrænding 

kan konventionel teknologi bringes i anvendelse og kan derfor umiddelbart etableres, 

i det mindste i stor skala. Forgasning og pyrolyse er teknologier, der fortsat er 

under udvikling. Derfor fokuserer nærværende analyse på biogas og forbrænding. 

Biogasanlæg kan producere energi af gylle, men vil i fremtiden, på grund af det høje 

energiindhold, efterspørge mere koncentrerede gødningstyper som dybstrøelse og 

fiberfraktion fra separeret gylle. Forbrænding, forgasning og pyrolyse skal alle bruge 

faste fraktioner og kan derfor ikke umiddelbart behandle gylle. Det betyder, at der i 

fremtiden kan opstå konkurrence om de koncentrerede gødningsfraktioner, der er til 

rådighed, hvor en udvikling, der fremmer den ene teknologi, sker på bekostning af den 

anden. Spørgsmålet er så, hvilken der i givet fald er at foretrække og hvilke konsekvenser, 

det har for mulighederne for energiudnyttelsen af husdyrgødning i Danmark 

på længere sigt. 

Et andet spørgsmål er hvor store mængder af især fiberfraktion, der i fremtiden vil 

være til rådighed. Dette styres i nogen grad af de såkaldte harmoniregler, der foreskriver, 

at der skal være et vist areal til rådighed i forhold til husdyrproduktionen på 

den enkelte bedrift, for at bedriften kan siges at være i harmoni. Det har i visse perioder 

og i visse områder medført meget høje jordpriser og priser på forpagtning. Hvis 

der foretages en mekanisk separering af gyllen, og fiberfraktionen afsættes til fx biogas 

eller forbrænding, opnås en reduktion i det krævede harmoniareal for den enkelte 

bedrift. Dette rummer klare incitamenter for husdyrproducenter, der ikke selv råder 

over tilstrækkeligt harmoniareal til at foretage gylleseparering. Der er imidlertid andre 

måder at håndtere harmonispørgsmålet på. Husdyrproducenten kan nemlig indgå aftaler 

med planteavlere om at afsætte sin overskudsgylle til dem, hvorved planteavlernes 

jorde udgør harmoniarealet for den pågældende gylle. Det kunne tidligere være vanskeligt 

at finde planteavlere, der ville indgå gylleaftaler. Men de senere års stigning i 

gødningspriserne har ændret dette, så det i dag de fleste steder er lettere at finde 

aftagere. Dermed kan gylleoverførselsaftaler være med til at dæmpe lysten til at foretage 

gylleseparering og derved påvirke den mængde af fiberfraktion, der vil være til 

rådighed for energiproduktion på sigt. Seniorkonsulent Thorkild Qvist Frandsen, Agrotech 

skønner imidlertid, at 25 % af gyllen kan forventes separeret om ti år, bl.a. fordi 

der også er håndteringsmæssige fordele forbundet med gylleseparering, hvilket i givet 

fald vil betyde, at der produceres ca. 720.000 tons fiberfraktion fra kvæg og svinegyl- 

2011 | side 5

le. Her vil det også få betydning, under hvilke vilkår fiberfraktionen efterfølgende kan 

afsættes. Er der omkostninger forbundet med afsætningen, eller er fiberfraktionen så 

attraktiv til energiproduktion, at der kan opnås indtægter ved salg? 

Det er opgjort, at der årligt opsamles godt 37 mio. tons husdyrgødning i Danmark, 

heraf knap 33 mio. tons i form af gylle. Resten er dybstrøelse, staldgødning og ajle. 

Når man ser på det enkelte ton fiberfraktion eller dybstrøelse, kan der udvindes mest 

energi ved forbrænding, nemlig knap 2,5 MJ/ton. Lidt mindre, 2,1 MJ/ton, opnås ved 

biogasproduktion. Det skyldes, at hele det organiske indhold omsættes ved forbrænding, 

hvorimod biogasanlægget kun omsætter 50-70 %. Det særlige ved biogasproduktion 

er imidlertid, at anvendelse af fiberfraktion tillader energiudnyttelse af en vis 

mængde usepareret gylle. Hvis der samtidig med et ton fiberfraktion i biogasanlægget 

behandles fx 4 ton gylle, opnås der samlet set et energiudbytte på 3,6 MJ, som med 

en vis rimelighed kan tilskrives det ene ton fiberfraktion, da det er en forudsætning for 

at opnå en tilstrækkelig gasproduktion for rentabel drift. 

Hvis al dansk dybstrøelse og fiberfraktion fra 25 % af svinegyllen forbrændes, kan der 

opnås et samlet energiudbytte på 11,5 PJ. Men hvis al dansk dybstrøelse og fiberfraktion 

fra 25 % af svinegyllen afgasses i biogasanlæg sammen med den resterende useparerede 

gylle, kan der opnås et samlet energipotentiale på 17,5 PJ, hvilket er særdeles 

relevant i Grøn Vækst sammenhæng og i indsatsen for drivhusgasreduktion. 

Energiudbyttet er imidlertid langt fra det eneste, der skal tages i betragtning ved vurdering 

af de to teknologier. Også energieffektiviteten bør inddrages, og her har gasproduktion 

en langt højere samfundsmæssig værdi end varmeproduktion. Der er 

spørgsmålet om den driftsøkonomiske rentabilitet ved de to teknologier, der er påvirket 

af de overordnede rammebetingelser, der gælder for hver teknologi. Desuden er 

der spørgsmål om den samfundsøkonomiske rentabilitet, eller rettere den omkostningseffektivitet 

teknologierne udviser med hensyn til drivhusgasreduktion. Her er det 

nødvendigt at inddrage viften af eksternaliteter, som drift af de to teknologier giver 

anledning til. 

Med udgangspunkt i rapporten Landbrug og Klima, Fødevareministeriet, 2008, er der 

foretaget en opdateret driftsøkonomisk analyse af et biogasfællesanlæg med en daglig 

behandlingskapacitet på 800 tons. Da der erfaringsmæssigt skal produceres 30-35 m 3 

biogas pr. ton behandlet biomasse for at opnå en rentabel produktion, indgår en betydelig 

mængde fiberfraktion fra separeret gylle, nemlig 85 tons på dagsbasis. Resten er 

kvæg- og svinegylle. Med dette biomassegrundlag vil anlægget kunne præstere et 

overskud på 19,50 kr. pr. ton behandlet i anlægget. I beregningen indgår en gevinst af 

en forbedret gødningsværdi, der er fastlagt til 10,50 kr. pr. ton. 

I ovennævnte rapport blev drivhusgasreduktionen som følge af drift af det pågældende 

anlæg beregnet til ca. 40 kg CO2 ækv. pr. ton af den oprindelige gyllemængde. Det 

svarer til 70 kg pr. ton behandlet i anlægget. Reduktionen opnås ved substitution af 

naturgas og reduktioner af lattergas og methan fra lagring og gødningsanvendelse. I 

biogasalternativet er der dog et mindre bidrag på 7,7 kg CO2 ækv. pr. ton behandlet i 

anlægget som følge af mindre kulstoflagring i jord (er fratrukket). 

Ved forbrænding tabes alt kvælstof, som forsvinder med røggassen. Fosfor bindes i 

asken, og afhængigt af forbrændingstemperaturen bliver den utilgængeligt som plantenæringsstof. 

Det er dog muligt at regenerere fosfor, så det kan genanvendes, men 

2011 | side 6

det er ifølge det oplyste p.t. for dyrt. Disse forhold er inddraget i den samfundsøkonomiske 

analyse. 

Den samfundsøkonomiske analyse for biogasbehandling viser CO2 reduktionsomkostninger 

på 95 hhv. 86 kr./ton CO2 ækv. med eller uden kulstoflagring i den budgetøkonomiske 

analyse og 128 hhv. 116 kr./ton CO2 ækv. med eller uden kulstoflagring i den 

såkaldt velfærdsøkonomiske analyse. 

Tilsvarende er der foretaget beregninger for afbrænding af gyllefibre. Udgangspunktet 

er, at der separeres 200.000 tons på årsbasis hhv. rå og afgasset gylle. Det første 

giver 26.400 tons fiber, det sidste 16.400 tons, da noget af det organiske materiale 

allerede er omsat i biogasanlægget. Den driftsøkonomiske analyse viser en nettoomkostning 

på 12 kr. pr. ton gylle ved rå fiber og netop balance ved afgasset fiber. Fra 

Landbrug og Klima er det fundet, at forbrænding af rå fibre giver anledning til en drivhusgasreduktion 

på 26 kg CO2 ækv. pr ton gylle, der separeres, og for den afgassede 

gylle er tallet 19 kg CO2 ækv. pr. ton gylle. Men da der slet ikke tilbageføres organisk 

materiale til dyrkningsjorden, er effekten på jordens kulstofindhold meget markant, 

idet der næsten sker en halvering af drivhusgasreduktionen til 14 hhv. 19 kg CO2 æq. 

pr. ton gylle. Det har i sagens natur stor betydning for teknologiens omkostningseffektivitet, 

idet den er 2.471 hhv. 1.325 kr. pr. ton CO2 ækv. for afbrænding af rå fiber og 

1.583 hhv. 948 ved afbrænding af afgasset fiber. Begge dele fundet i den velfærdsøkonomiske 

analyse. 

Analyserne kan imidlertid ikke siges at være fuldt uddybende. Et punkt, der ikke er 

inddraget, er, at biogas er velegnet til kraftvarmeproduktion og dermed samfundsmæssigt 

set en mere højværdig energiform end fx ren varmeproduktion, som formentlig 

vil blive resultatet i de forbrændingsscenarier, der refereres til i rapporten. Hertil 

kommer, at der sandsynligvis bliver tale om helt eller delvist substitution af anden 

biomasse, hvorved forudsætningen om fortrængning af naturgas, som er anvendt i 

analyserne, er diskutabel, og dermed de fundne CO2-reduktioner for så vidt angår 

energidelen ved forbrænding i nogen grad tvivlsom. 

Konsekvensanalysens hovedkonklusioner 

Analysen viser, at biogasproduktion er den mest fordelagtige løsning med hensyn til 

realisering af det størst mulige energipotentiale fra husdyrgødning, det drifts- og samfundsøkonomisk 

mest rentable med den bedste omkostningseffektivitet mht. drivhusgasreduktion. 

Forbrændingsløsningen har nok en fordel, når det drejer sig om kvælstofudvaskning, 

men kvælstofindholdet tabes ved forbrændingen, og der må derfor 

kompenseres med handelsgødning. Desuden medfører forbrændingen, at fosfor bliver 

utilgængeligt som plantenæringsstof i den foreliggende form. Den kan ganske vist 

regereres med syre, men det er indtil videre for dyrt, og disse tab er en samfundsøkonomisk 

omkostning. 

Det er i analysen vurderet, at 25 % af husdyrgødningen kan forventes separeret indenfor 

ti år. Det er beregnet, at hvis den derved producerede fiberfraktion forbrændes 

sammen med øvrig dybstrøelse, kan der realiseres et energipotentiale på 11,5 GJ på 

årsbasis. Hvis de samme fraktioner derimod anvendes til biogasproduktion sammen 

med den resterende useparerede gylle, kan der realiseres 17,5 GJ på årsbasis. 

2011 | side 7

Som det ser ud for nærværende, er biogasproduktion baseret på flydende husdyrgødning 

ikke økonomisk rentabel. Derfor vil en fremtidig husdyrgødningsbaseret biogasudbygning 

være betinget af, at der kan skaffes en vis mængde fiberfraktion eller andre 

faste gødningsfraktioner til biogasproduktion. Det betyder, at hver gang, der forbrændes 

fiberfraktion eller dybstrøelse, reduceres mulighederne for at realisere potentialet 

for biogasproduktion. 

De driftsøkonomiske analyser tilsiger, at biogasanlæggene umiddelbart står stærkest i 

den konkurrence. Der arbejdes imidlertid, som anført i rapporten, på at etablere kapacitet 

til forbrænding af koncentrerede husdyrgødningstyper. Hvis det sker vil der sandsynligvis 

findes landmænd, der er villige til at levere fx fiberfraktion til forbrænding, 

også selv om de skal betale for det, fordi det er lettere end at skulle indgå overførselsaftaler 

for gylle med naboer, og især fordi det er lettere end at etablere et biogasfællesanlæg, 

der er en lang og sej proces. 

Det er ikke muligt at vurdere hvilket omfang anvendelsen af fiberfraktion til biogas vil 

få. Der er heller ikke fuldt overblik over situationen i dag, og der er derfor brug for et 

forbedret datagrundlag herfor, ligesom manglende viden blandt landmænd og biogasanlæg 

om mulighederne kan synes utilstrækkelig. Udbuddet af fiberfraktion vil givet 

vis være påvirket af den fremtidige udvikling i husdyrproduktionen og mulighederne 

for afsætning til energiformål, og da især på hvilke vilkår leverancen af fiberfraktion 

eller dybstrøelse kan foregå. Hvis der skal betales for afsætningen, vil det helt sikkert 

dæmpe lysten til at foretage gylleseparering. Den driftsøkonomiske analyse peger på, 

at biogasanlæggene nok har de bedste forudsætninger for at modtage fiberfraktionen, 

uden at landmanden skal betale for det ud over omkostningerne til separering og 

transport. 

Man kan undre sig over, at behandlingen af fiberfraktion på biogasanlæg ikke har nået 

et større omfang, end det er tilfældet i dag, eftersom manglen på egnet affald har 

været udtalt i en årrække. En forklaring er en vis vanetænkning, en anden er, at mange 

af de eksisterende anlæg ikke umiddelbart kan håndtere væsentligt højere tørstofmængder. 

Men det kommer, flere af de senest etablerede anlæg modtager fiberfraktion, 

og ganske mange projekter under planlægning indkalkulerer fiberfraktion i biomassegrundlaget. 

2011 | side 8

2. BAGGRUND OG HISTORIK 

I løbet af 1990’erne opstod der i landbruget gradvist en stigende interesse for gylleseparering. 

Denne udvikling fortsatte i begyndelsen af det nye årtusind i takt med en 

accelererende strukturudvikling i husdyrbruget, mod stadigt større bedrifter. Dette 

blev muliggjort af gradvise lempelser af landbrugslovgivningen, således at det fra begyndelsen 

af 1990’erne blev lettere at samdrive og sammenlægge bedrifterne med 

større indbyrdes afstand, end det tidligere var muligt. 

Men samtidig var der fortsat i lovgivningen regler, der havde til formål at sikre harmoni 

i bedrifterne. For det første blev de såkaldte harmoniregler indført med vandmiljøplanen 

fra 1987, der foreskrev mængdemæssige maksimumsgrænser for udspredning 

af husdyrgødning pr. arealenhed, ligesom der blev indført begrænsninger i de perioder, 

hvor der kan udspredes. For det andet indeholdt landbrugsloven et krav om stigende 

ejerandel af harmoniarealet ved stigende husdyrproduktion. Dette havde til 

formål at sikre mod etablering af jordløse husdyrbrug. Harmonireglerne er siden blevet 

strammet og forventes fortsat at blive strammet, hvorimod landbrugslovens arealkrav 

med den seneste lovrevision er lempet væsentligt, hvilket muliggør en fortsat strukturudvikling 

i husdyrbruget. 

De nævnte restriktioner var medvirkende til, at ekspanderende husdyrproducenter 

stadigt måtte være på udkig for at opkøbe jord, når lejligheden bød sig. Sammen med 

gradvist faldende renter medførte dette, at jordpriserne, især i de husdyrtætte områder, 

fra midten af 1990’erne steg med stadig større styrke og indtil finanskrisen nåede 

historiske højder, hvor der i nogle tilfælde blev betalt mere end 300.000 kr. pr. ha, en 

pris, som på ingen måde kunne retfærdiggøres ved indtjeningspotentialet i planteavlen, 

men må altovervejende tilskrives husdyrproducenternes behov for mere harmoniareal, 

men et vist element af spekulation har der nok også været. Konsekvensen blev 

som nævnt uhørt høje jordpriser, som også fik afsmittende effekt på forpagtningsafgifter, 

ligesom der mange steder kom pris på gylleaftaler, forstået på den måde, at planteavlere 

ofte tog sig betalt for at modtage overskudsgylle. 

I de senere år er der imidlertid gradvist indført nye regler, hvorved husdyrproducenterne 

delvist kunne opnå lempede harmoni og arealkrav, såfremt de foretog en separering 

af gyllen og afsatte fiberfraktionen til anden side. Planteavleren overtog med 

andre ord en del af harmoniforpligtelsen (i princippet svarende til en gylleoverførselsaftale) 

og skulle i sit gødningsregnskab redegøre for de modtagne mængder af husdyrgødning. 

Det var imidlertid ikke nødvendigvis let at finde afsætning for denne fiberfraktion, 

men ikke desto mindre steg interessen for gylleseparering efterfølgende markant, 

også selv om det ofte var forbundet med omkostninger at finde bortskaffelse for 

fiberfraktionen. 

Der blev gennem årene udført ganske betydelige anstrengelser for at udvikle teknologier 

til separering af gylle. Der blev i lovgivning skelnet mellem høj- og lavteknologisk 

gylleseparering, hvor højteknologisk separation set fra husdyrproducenternes synspunkt 

principielt var det mest attraktive, fordi det medførte størst lempelse af restriktionerne. 

Systemer som FUNKI MANURA, Biorek og Green Farm Energy var højteknologiske 

separeringsteknologier, der kun nåede at blive implementeret i et fåtal, før de 

alle led skibbrud som følge af tekniske problemer og uoverstigelige økonomiske pro- 

2011 | side 9

lemer. Det var en besnærende tanke for mange husdyrproducenter, at disse teknologier 

skulle kunne separere gyllen i rene gødningsfraktioner og vand. 

Noget bedre gik det med de mere lavteknologiske separationsteknologier, hvoraf nogle 

blev udviklet i Danmark, hvor andre blev importeret. Det drejer sig her om decantercentrifuger, 

båndfiltre med kemisk fældning, skruepresser og rystesigter, nogle gange 

i kombination. Information om forskellige separationsteknikker kan findes på 

www.landbrugsinfo.dk. 

Specialkonsulent Torkild Birkmose, Videncentret for Landbrug, har i 2010 foretaget en 

opgørelse af mængden af husdyrgødning, der på nuværende tidspunkt separeres. Han 

fandt, at 51 anlæg sørger for at ca. 1 mio. ton gylle (primært svinegylle og afgasset 

gylle) separeres, hvilket er bemærkelsesværdigt i forhold til, at ca. 20 biogasfællesanlæg 

indtil for få år siden behandlede 1,3 mio. tons husdyrgødning. Gylleseparering har 

dermed nået et betydeligt omfang, på trods af, at det fortsat ikke er uproblematisk at 

afsætte fiberfraktionen. Det var især i 2005/2006, der blev opstillet mange anlæg. 

Siden er der kommet enkelte nye til, men også nogle har indstillet separeringen, begrundet 

i tekniske vanskeligheder og manglende effektivitet, for høje omkostninger 

eller færre harmoniproblemer. 

Især i forbindelse med planer om udvidelser af eksisterende husdyrbedrifter kom gylleseparering 

ofte i spil, fordi landmanden ved ansøgning om miljøgodkendelse skulle 

kunne redegøre for anvendelsen af de yderligere mængder af husdyrgødning, uanset 

at produktionen, af flere grunde, først kunne etableres flere år senere. Det kan eksempelvis 

være vanskeligt at indgå overførselsaftaler for gylle, hvis de først træder i 

kraft om 2-3 år, hvorimod, hvis der kunne indskrives en mulighed for forbrænding af 

fiberfraktion i ansøgningen, dette problem ville være løst uden yderligere jordkøb eller 

besvær med gylleaftaler eller forpagtning. Der kom hurtigt flere firmaer til, der søgte 

at udvikle enkeltgårdsbaserede systemer til forbrænding af gyllefibre. 

Men det var planlægningen af et stort biogasanlæg i Maabjerg ved Holstebro, der for 

alvor kom til at initiere diskussionen om forbrænding af fiberfraktion. Her havde man 

beregnet for et stort husdyrintensivt område, at der i den afgassede gylle ville være et 

overskud af næringsstoffer, som det ville være formålstjenligt at forbrænde i det nærliggende 

fjernvarmeværk. Problemet var imidlertid, at forbrænding af fiberfraktion på 

daværende tidspunkt ville medføre en affaldsforbrændingsafgift på 330 kr. pr. ton 

fiber. På given foranledning blev der i 2005 nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, 

der skulle analysere perspektiverne i forbrænding af fiberfraktion fra separeret gylle. 

Arbejdsgruppens analyser resulterede en rapport, hvori der blev konkluderet, at det 

var både drifts- og samfundsmæssigt forsvarligt at foretage forbrænding af overskydende 

fiberfraktion, såfremt der ikke skulle betales affaldsforbrændingsafgift. Vurderingen 

var, at det sandsynligvis ville blive tale om fiberfraktion fra afgasset gylle. 

Efterfølgende blev gødningslov og husdyrbekendtgørelse ændret, så næringsstofferne i 

forbrændt fiberfraktion ikke længere skulle indgå i gødningsregnskaberne, og affaldsforbrændingsafgiften 

blev, efter godkendelse i EU, fjernet for så vidt angår fiberfraktion 

fra afgasset gylle, men bibeholdt for andre gødningstyper. Det var der imidlertid 

ikke tilfredshed med alle steder. Dele af landbruget og især fabrikanter af gårdbaserede 

forbrændingssystemer rejste i de efterfølgende år en debat med det formål også at 

få fjernet affaldsforbrændingsafgiften ved forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktion, 

der ikke forudgående havde været behandlet i biogasanlæg. Det skete i forbindelse 

med Grøn Vækst planen fra 2008, hvor der ikke skelnes mellem biogas og forbrænding, 

men alene tales om energiudnyttelse af 50 % af husdyrgødningen i 2020. Som 

2011 | side 10

led i planen blev affaldsforbrændingsafgiften fjernet og delvist erstattet af en ny energiafgift. 

Derimod blev der ikke ændret på kravene til røggasrensning. 

Status for forbrænding er, at Maabjerg Bioenergi er under opførelse, og fiberfraktion 

herfra skal forbrændes i Dong Energys forbrændingsanlæg i umiddelbar tilknytning 

hertil. Desuden har Vattenfall påbegyndt undersøgelser om mulighederne og potentialet 

for forbrænding af gyllefiber ved f.eks. Fynsværket i Odense. Der blev etableret et 

mindre antal gårdbaserede forbrændingssystemer fra firmaet Samson-Bimatek som 

pilot eller demonstrationsprojekter, men systemet markedsføres ikke længere, eftersom 

det ikke kan overholde lovgivningens krav til røggasrensning. 

Paradoksalt nok tog udviklingen med biogasfællesanlæg i Danmark ligeledes sit udgangspunkt 

i vandmiljøhandlingsplanen fra 1987. Dvs. de første to anlæg var ganske 

vist etableret, men det var med planens krav om opbevaringskapacitet, at landmændene 

fik øjnene op for mulighederne i fælles løsninger, godt hjulpet af særligt gunstige 

støtteordninger. Fra 1988 blev et tværministerielt demonstrationsprogram for biogasfællesanlæg 

nemlig iværksat, og en række nye anlæg blev etableret med støtte fra 

dette og efterfølgende programmer gennem de næstfølgende ti år. 

Det var især muligheden for at etablere fælles lagerkapacitet for gylle, der virkede 

motiverende for datidens husdyrproducenter. Men de så naturligvis også positivt på 

muligheden for at opnå forbedret næringsstofudnyttelse, reduktion af lugtgener ved 

udbringning og i et vist omfang muligheden for omfordeling af husdyrgødning. 

Demonstrationsprogrammet og de senere udviklingsprogrammer blev understøttet af 

særlige moniteringsprogrammer, hvor bl.a. drifts- og økonomiresultater blev moniteret 

og dokumenteret, hvorved de indhøstede erfaringer kunne indbygges i nye anlæg. 

Efterhånden fungerede teknikken stabilt, og de økonomiske resultater blev forbedret. I 

2002 var vurderingen, at teknologien nu var rentabel uden anlægstilskud, men med 

bibeholdelse af de direkte og indirekte subsidier i form af afgiftsfritagelser og elproduktionstilskud. 

Bag denne vurdering lå en forudsætning om, at der fortsat kunne tilføres 

ca. 25 % organisk industriaffald, der var nødvendig for at kunne opnå en tilstrækkelig 

gasproduktion. Det havde nemlig vist sig, at der med tilsætning af organisk affald 

kunne opnås en flerdobling af gasproduktionen. 

Da der som nævnt gradvist var kommet styr på drift og omkostninger, oplevede biogasanlæggene 

en længere årrække med generelt positive økonomiske resultater, så 

længe de bare kunne skaffe affald nok. Tilsætningen af affald betød også, at mange 

anlæg kunne, og enkelte fortsat kan, opnå betydelige indtægter i form af modtagegebyrer 

ved modtagelse af affald. For enkelte anlæg udgjorde dette helt op til 25 % af 

omsætningen. Men det varede ikke længe, før der opstod konkurrence mellem anlæggene 

om affaldet. Som led i denne udvikling kom der en række firmaer til, som fungerede 

som mellemhandlere for affald. Det gjorde det nok til tider lettere at skaffe det 

nødvendige affald, til gengæld kom der pris på varerne, så fordelen for anlæggene 

netto blev mindre. 

Denne situation blev markant forværret omkring årtusindskiftet, hvor der som følge af 

særligt gunstige støtteordninger blev etableret ca. 50 nye gårdbiogasanlæg, der var 

mindst lige så afhængige af affald som fællesanlæggene. I nogle tilfælde sørgede anlægsleverandørerne 

for at fremskaffe affald i de første år, men også dette blev naturligvis 

vanskeligere. Det medførte, at det danske marked for affald fra begyndelsen af 

det nye årtusind på det nærmeste var støvsuget for affald. Både anlæggene selv og de 

nævnte firmaer øgede derfor importen af egnet affald til biogasproduktion. Det drejede 

2011 | side 11

sig typisk om affald fra fiskeindustrien i Norge og glycerin fra biodiesel produktion i 

andre europæiske lande. Det gik da også rigtig fint i en periode i midten af dette årti, 

men udbygning med biogasanlæg i flere europæiske lande, hvor rammmebetingelserne 

ofte er langt bedre end herhjemme, medførte, at efterspørgslen efter glycerinaffald 

fra disse lande øgedes, og i takt hermed blev det vanskeligere at få det til Danmark, 

og mængderne svandt ind. 

Biogasbranchen etablerede for nogle år siden sit eget selskab til indkøb af udenlandsk 

affald, men uden den helt store succes. Derfor står de danske anlæg i dag i en situation, 

hvor de mangler affald, eller hvor det bedste affald ofte er for dyrt. En løsning på 

dette problem er at tilføre mere koncentrerede gødningstyper som fast gødning fra 

fjerkræ og mink, dybstrøelse fra kvæg og svin, men ikke mindst fiberfraktion fra separeret 

gylle, altså præcis de samme typer af husdyrgødning, som alternativt kan anvendes 

til forbrænding. En række nuværende biogasanlæg er økonomisk pressede som 

følge af manglen på affald, og da en fremtidig strategi med anvendelse af organisk 

affald ikke synes mulig for et større antal anlæg, er det bydende nødvendigt, at der 

kommer gang i en omstillingsproces, når det drejer sig om hvilke biomasser, der skal 

tilføres anlæggene. 

2011 | side 12

3. ANALYSENS FORMÅL 

Eftersom Grøn Vækst planen udtrykker høje ambitioner om energiudnyttelse af husdyrgødning 

(50 % i 2020), der ikke er mere affald at få, skal fremtidige biogasanlæg 

med stor sandsynlighed i et vist omfang basere sig på tilførsel af koncentrerede typer 

af husdyrgødning, herunder fiberfraktion fra separeret gylle, i kombination med gylle 

som hidtil. Eftersom alternativet hertil, forbrænding, ligeledes vil blive baseret på faste 

gødningstyper, dybstrøelse og fiberfraktion, vil der som udgangspunkt være en risiko 

for, at de to metoder til energiudnyttelse af husdyrgødning kan komme til at efterspørge 

de samme råvarer, hvorved der kan opstå en konkurrencesituation. Det er 

formålet med denne undersøgelse at analysere konsekvenserne af en sådan, når man 

ser det i forhold til ambitionerne i Grøn Vækst. 

I stedet for tilsætning af fiberfraktion kunne en alternativ strategi for biogasanlæggene 

være tilførsel af energiafgrøder, som fx roer og majsensilage, men rentabiliteten heri 

er efter forfatternes vurdering tvivlsom med de nuværende danske afregningsvilkår for 

den producerede energi. 

Der findes dog også aktører i markedet, der ser mere positivt på mulighederne i at 

anvende energiafgrøder. 

Som det imidlertid fremgår af nedenstående, må det i fremtiden forventes, at andelen 

af gylle, der separeres, vil stige, og den energimæssige anvendelse af fiberfraktionen 

herfra er denne analyses primære fokus. En analyse af energiafgrøder til biogasproduktion 

ligger uden for rammerne af nærværende analyse. Der henvises i stedet til 

Fødevareministeriets rapport ”Landbrug og Klima” fra 2008, hvor disse forhold er analyseret. 

2011 | side 13

4. INTERESSEN FOR ENERGIUDNYTTELSE AF FIBERFRAK- 

TION OG KONCENTREREDE GØDNINGSTYPER, INCITA- 

MENTER OG BEHOV FOR SEPARERING AF GYLLE 

Der kan opstilles to hovedhensyn, når det drejer sig om håndtering og anvendelse af 

husdyrgødning, som må have betydning for den overordnede samfundsmæssige vurdering 

og valg af metode til energiudnyttelse. For det første er der gødnings- og ressourcevinklen, 

der hænger snævert sammen med miljøhensynet, hvor en optimeret 

gødningsudnyttelse er et vigtigt formål for at minimere tabet af næringsstoffer til miljøet, 

samt hensynet til at fosfor er en knap ressource. For det andet er der energivinklen, 

hvor formålet må være at opnå den samlet set højest mulige energiudnyttelse af 

den forhåndenværende husdyrgødningsressource. Det er de hensyn, der søges forenet 

og er baggrunden for ambitionen om energiudnyttelse af 50 % af husdyrgødningen i 

2020. 

Biogasanlæggene er kendt for, udover klimaaspektet ved energiproduktionen, også at 

initiere en række afledte fordele for miljøet, når det drejer sig om næringsstofudnyttelsen, 

fordi der i anlægget sker en mineralisering af organisk bundet kvælstof, som derved 

bliver mere plantetilgængeligt og lettere at udnytte med mindsket kvælstofudvaskning 

til følge. 

Samtidig medfører opblandingen af kvæg- og svinegylle i anlæggene, at der sker en 

vis omfordeling af fosfor og kalium. Endelig er fællesanlæggene i stand til at distribuere 

egentlig overskudsgylle til planteavlere eller andre landmænd, der har mulighed for 

at modtage og udnytte næringsstofindholdet inden for de gældende harmoniregler. 

Harmonireglerne regulerer primært kvælstoftilførslen, og det betyder, at der med det 

faktiske næringsstofindhold i den afgassede gylle i mange tilfælde overgødskes med 

specielt fosfor, især i korndominerede sædskifter. 

Dette vil imidlertid ændres i fremtiden, såfremt kommende anlæg delvist vil basere 

biomassetilførslen på fiberfraktion fra separeret gylle, idet fosforindholdet i den tynde 

fraktion, der vil blive anvendt til gødningsformål i lokalområdet, har et langt mere passende 

indhold af fosfor. Dog vil der være tilfælde, hvor fraførslen af fosfor er større 

end behovet i planteproduktionen, og derfor må der kompenseres med indkøbt handelsfosfor. 

Tilførsel af store mængder fiberfraktion vil medføre, at fosforindholdet i den afgassede 

gylle bliver højere end normalt, og derfor vil stort set hele mængden formentlig skulle 

separeres efter afgasningen på anlægget, (som det sker p.t. ved Morsø Bioenergi). 

Fiberfraktionen herfra skal så distribueres til gødningsformål eller subsidiært forbrændes 

til energiformål, dersom der ikke ud fra en økonomisk betragtning kan findes attraktiv 

afsætning. 

Endelig kan fiberfraktionen behandles termisk, kemisk eller med enzymer, som det 

sker i Tyskland, for derefter at recirkuleres i anlægget for at opnå en yderligere omsætning 

og energiproduktion. 

Hvis energiudnyttelsen i stedet foretages ved forbrænding af fiberfraktionen fra separeret 

gylle, vil den flydende fraktion alt andet lige have et passende næringsstofindhold 

svarende til situationen, hvor fiberfraktionen tilføres biogasanlæg, dog med den 

2011 | side 14

forskel, at der ikke er nogen effekt på den del af gyllen, der alternativt behandles usepareret 

i biogasanlægget. Omvendt betyder forbrændingen, at alle næringsstofferne i 

fiberfraktionen tages helt ud af kredsløbet og må kompenseres ved indkøb af handelsgødning, 

i det omfang der ikke er tale om egentlige overskud. 

I denne sammenhæng er det vigtigt at understrege, at verdens fosforressourcer er 

begrænsede, så det på sigt vil være afgørende at kunne genanvende fosfor fra husdyrgødning 

i videst muligt omfang og ikke miste den i form af aske, som deponeres. 

Fra en energimæssig synsvinkel er der ligeledes flere hensyn at tage. Overordnet set 

handler det for det første om hvor stor en del af den samlede husdyrgødningsmængde, 

der kommer i spil til energiudnyttelse. Dernæst om hvor stor en del af energipotentialet, 

der netto kan realiseres pr. ton husdyrgødning, der anvendes. Desuden har det 

betydning, igen set fra en samfundsmæssig vinkel, hvordan den producerede energi 

nyttiggøres, dvs. om der er tale om kraftvarmeproduktion eller ren varmeproduktion, 

herunder hvilke alternative brændsler, der substitueres. 

Endelig har det betydning hvilke emissioner af luftforurenende partikler og stoffer, der 

vil forekomme ved den valgte metode til energiudnyttelse af husdyrgødning. Derfor 

stilles der skrappe krav om røggasrensning ved forbrænding. 

Energiproducenternes interesse i at anvende husdyrgødning til energiformål 

Med hensyn til forbrænding tegner der sig to mulige typer af energiproducenter. Den 

ene er landmænd, der ønsker sig et decentralt, gårdbaseret forbrændingssystem. Den 

anden er store aktører, der ønsker at producere energi på store centrale, eksisterende 

eller nye varme eller kraftvarmekedler. Konkret kendes til planer hos Dong Energy, der 

skal stå for forbrænding af fiberfraktionen fra biogasanlægget Maabjerg Bioenergy og 

Vattenfall, der undersøger muligheden og potentialet for forbrænding af ubehandlede 

gyllefibre på f.eks. Fynsværket. 

Disse planer baserer sig antageligt på overvejelser om, at det er forretningsmæssigt 

interessant at indfyre disse brændsler som alternativ til træflis for Maabjergværkets 

vedkommende og halm for Fynsværkets vedkommende. Landmænd, der ønsker at 

forbrænde gyllefibre hjemme på gården, kan næppe siges at have energiproduktionen 

som den primære interesse, mere herom nedenfor. 

For biogasanlæggenes vedkommende er den nuværende strategi med tilførsel af organisk 

affald ikke gangbar i en storstilet udbygning. Med mindre der fra politisk hold 

ønskes en strategi som i Tyskland, hvor biogasproduktionen altovervejende baseres på 

energiafgrøder, må rækken af nye anlæg, der er i støbeskeen, primært basere produktionen 

på husdyrgødning. Og eftersom energitætheden i gylle som følge af det relativt 

lave tørstofindhold erfaringsmæssigt er for lavt til at give en tilstrækkelig høj gasproduktion, 

vil gyllen skulle suppleres med mere koncentrerede typer af husdyrgødning, 

herunder fast gødning fra fjerkræ, dybstrøelse fra kvæg og svin samt fiberfraktion fra 

gylle separeret på nogle af de tilknyttede gårde. 

Det er erfaringen, at større biogasfællesanlæg skal opnå et gennemsnitligt gasudbytte 

i den tilførte biomasse på mellem 30 og 35 m 3 biogas pr. ton tilført biomasse for at 

opnå en tilstrækkelig høj gasproduktion til at opnå økonomisk rentabel drift. Dette er 

illustreret i nedenstående tabel, som er et tænkt, men ikke urealistisk eksempel på, 

hvordan biomassesammensætningen kunne se ud for nye anlæg. 

2011 | side 15

Tabel 1. Eksempel på biomassesammensætning for et nyt anlæg. 

Tons TS % Tons TS VS % VS i kg CH 4/kg VS CH 4 

Slagtesvinegylle 500 4,5 22,5 0,8 18.000 0,3 5.400 

Kvæggylle 300 7,5 22,5 0,8 18.000 0,2 3.780 

Dybstrøelse kvæg 50 30 15 0,8 12.000 0,2 2.400 

Fiberfraktion fra svinegylle 100 28 28 0,8 22.400 0,2 5.376 

Fast fjerkrægødning 50 48 24 0,8 19.200 0,2 4.224 

I alt 1.000 112 89.600 0,24 21.180 

Gennemsnitligt gasudbytte, Nm 3 ch4/ton biomasse 21,2 

Gennemsnitligt gasudbytte, Nm 3 biogas/ton biomasse 32,6 

Tørstofprocent i tilført 11,2 

Mængde svinegylle separeret 1.200 

DVS andel svinegylle separeret i % 60 

Tørstofprocenterne for henholdsvis kvæg- og svinegylle er gennemsnit af tørstofindholdet 

i gylle leveret til henholdsvis Linkogas og Lemvig Biogas. 

Tabellen viser et eksempel på, hvordan biomassesammensætningen kunne se ud for et 

nyt biogasfællesanlæg med en daglig behandlingskapacitet på 1.000 tons. Heraf er de 

800 tons gylle, 100 tons er dybstrøelse og fast gødning, og endelig er der forudsat 100 

tons fiberfraktion fra separeret svinegylle. Tabellen viser også, at der skal separeres 

hele 1.200 tons svinegylle, for at der kan tilføres 100 tons fiberfraktion. 

Anlægget vil derfor helt eller delvist kunne energiudnytte i alt 2.000 tons husdyrgødning 

pr. dag, dog med det forhold at den flydende fraktion, der udgør ca. 92 % af den 

separerede gylle, forbliver på gårdene og ikke behandles yderligere. Det fremgår endvidere, 

at det beregnede gasudbytte er på ca. 32 Nm 3 biogas pr. m 3 biomasse behandlet, 

der som nævnt erfaringsmæssigt er break-even punktet for økonomisk rentabilitet. 

Bidraget fra fiberfraktion og fast gødning/dybstrøelse, der ikke betyder meget målt i 

tons, tegner sig imidlertid for ca. 56 % af den samlede gasproduktion. 

Det er ikke sikkert, at biomassesammensætningen i praksis kommer til at se helt sådan 

ud. Det afhænger dels af hvilke gødningsressourcer, der er til rådighed i lokalområdet, 

dels af husdyrproducenternes lyst/behov for at tilslutte sig anlægget, men i 

særdeleshed hvordan betingelserne for leverance af de forskellige gødningstyper udformes. 

Under alle omstændigheder kan det slås fast, at den økonomiske rentabilitet i 

biogasfællesanlæg, der udelukkende skal basere biogasproduktionen på husdyrgødning, 

er afhængig af en ikke ubetydelig tilførsel af koncentrerede gødningstyper som 

fast gødning, dybstrøelse og fiberfraktion. 

Nu er det ikke ligegyldigt hvilken separeringsteknologi, der bringes i anvendelse. Af 

økonomiske årsager har husdyrproducenterne umiddelbart størst incitament til at anvende 

en skruepresse. Men set fra energiproducentens synspunkt, i det mindste for 

biogasanlæggene, er det afgørende, at den fiberfraktion, de modtager, har et så højt 

energiindhold som muligt. Dette opnås bedst med decantercentrifuge med polymertilsætning 

eller kemisk fældning i kombination med et båndfilter, men det er til gengæld 

en dyrere løsning for landmændene. Tabel 2 viser gaspotentialet i gylle separeret med 

forskellig teknologi. 

2011 | side 16

Tabel 2. Tørstofindhold og gasudbytter i fiberfraktion fra svinegylle ved forskellig separeringsteknik 

og lang opholdstid. 

Teknologi Tørstofindhold i fiber % Gasudbytte, m 3 CH4/ton 

Skruepresse 30-40 36-64 

Decantercentrifuge + polymer 25-32 40-90 

Kemisk fældning + båndfilter 25-32 56-80 

Kilde: Henrik B. Møller, Aarhus Universitet 

Tallene repræsenterer flere mærker af separationsudstyr, for så vidt angår skruepresser 

og decantercentrifuge. Når resultaterne for skruepresser er noget lavere end de 

øvrige, hænger det sammen med en ringere separationseffektivitet. Det er især det 

opløste og let omsættelige tørstof, der forbliver i den tynde fraktion og dermed ikke 

kommer med til biogasanlægget, som for sin del har vanskeligere ved at omsætte de 

tungest nedbrydelige fibre. Fra biogasanlæggenes synsvinkel gælder det derfor om at 

få mest muligt organisk tørstof med, da det giver de bedste gasudbytter. 

Til forbrænding gælder det om at opnå et så tørt materiale som muligt. Derfor vil de 

mest effektive skruepresser formentlig være en udmærket løsning, hvis forbrænding 

er slutmålet. 

Husdyrproducenternes incitamenter for at levere koncentrerede gødningstyper 

til energiproduktion 

Som udgangspunkt vil det være harmonireglerne, der er drivkraften for den enkelte 

husdyrproducent, hvis han vælger at foretage en separering af sin gylle og levere fiberfraktionen 

til energiformål. Harmonireglerne fastsætter et minimum af areal til rådighed 

i forhold til husdyrproduktionen med henblik på at regulere tildelingen af husdyrgødning. 

For svinebrug er det 1,4 DE pr. ha. (1 DE = 100 kg N), for kvægbrug er 

det 1,7 eller 2,3 DE pr. ha, afhængigt af hvor stort grovfoderarealet er. Andre reguleringer, 

nitratdirektiv, vandrammedirektiv og natura 2000 planer, kan imidlertid lokalt 

medføre skrappere begrænsninger. 

Tilstrækkeligt harmoniareal kan opnås ved enten at eje det nødvendige areal, en kombination 

af eje og forpagtning samt skriftlige overførselsaftaler for den gødningsmængde, 

der er i overskud. Det er op til den enkelte husdyrproducent at undersøge 

hvilken af de alternative løsninger, der er mest økonomisk i den givne situation, herunder 

også overvejelser om gylleseparering kunne være en løsning. 

Det er selvsagt i de husdyrtætte områder, at harmonireglerne volder mest hovedbrud, 

fordi øget efterspørgsel på arealer til spredning af gylle kan få jordpriserne til at stige, 

hvilket naturligt har en afsmittende effekt på forpagtningsafgifterne, ligesom det også 

kan blive dyrere at etablere overførselsaftaler. 

En løsning, der er til rådighed, er gylleseparering. Hvis begge fraktioner fortsat anvendes 

til gødningsformål, skal der fortsat findes harmoniareal til begge dele. Det gælder 

også, hvor fiberfraktionen evt. afsættes til biogasanlæg, men det kan i givet fald aftales, 

at det efterfølgende er biogasanlægget, der står for at finde afsætning for overskuddet 

og dermed det fornødne areal. Det er anderledes, hvis fiberfraktionen forbrændes 

til energiformål, så er næringsstofferne så at sige ude af systemet. Det er 

denne mulighed, der har tiltrukket mange husdyrproducenter ved ideen om forbrænding 

af husdyrgødning. 

2011 | side 17

Som det er tilfældet ved Maabjerg Bioenergi, kan der imidlertid foretages en afgasning 

af husdyrgødningen i biogasanlæg før forbrænding af overskydende fiberfraktion. Men 

alt dette kræver, at landmændene har tilstrækkelige incitamenter til at foretage en 

gylleseparering, og det vil som udgangspunkt kræve, at det netto er den billigste måde 

at løse evt. harmoniproblemer på. 

Videncentret for Landbrug har udviklet en regnearksmodel, der kan anvendes som 

beslutningsværktøj ved overvejelser om gylleseparering, idet årlige omkostninger til 

gylleseparering ved anvendelse af forskellige separationsteknikker kan sammenlignes 

med øvrige løsningsmodeller for harmoniproblemerne. I modellerne er der taget højde 

for den nuværende lovgivning. Der er foretaget en analyse for et kvægbrug og et svinebrug, 

der i èt scenarie ikke har harmoniproblemer, og i et andet scenarie, hvor der 

opstår harmoniproblemer, i forbindelse med at bedriften ønskes udvidet. For hver 

brugstype og hvert scenarie er der foretaget en beregning ved anvendelse af både en 

skruepresse og en decantercentrifuge med polymer tilsætning. 

Nedenstående tabel 3 viser, hvordan behovet for harmoniareal påvirkes ved indførelse 

af separeringsteknik på henholdsvis et (tænkt) svinebrug og kvægbrug, der i et scenarie 

ikke har harmoniproblemer, og et andet hvor husdyrproduktionen ønskes udvidet 

(fordobling). 

Tabel 3. Effekt for harmoniareal for husdyrproducenten ved separering og afsætning af fiberfraktion 

for bedrifter i harmoni og ved udvidelse. 

Scenarie og 

separeringsteknik 

Svinebrug, 

harmoni, 

skruepresse 

Svinebrug, 

harmoni, 

decanter 

Kvægbrug, 

harmoni, 

skruepresse 

Kvægbrug, 

harmoni, 

decanter 

Svinebrug, 

udvidelse, 

skruepresse 

Svinebrug, 

udvidelse, 

decanter 

Kvægbrug, 

udvidelse, 

skruepresse 

Kvægbrug, 

udvidelse, 

decanter 

Antal DE 

før/efter 

ha 

Areal til 

rådighed 

nu ha 

Harmonibehov 

uden separering, 

ha 

Harmonibehov 

efter separering, 

ha 

Reduktion af 

harmonibehov, 

ha 

286/286 204,4 204,4 151,4 53 

286/286 204,4 204,4 108,7 95,7 

741/741 322 322 245,9 76,1 

741/741 322 322 194,1 127,9 

286/572 204,4 408,8 302,8 106 

286/572 204,4 408,8 217,5 191,3 

741/1481 322 643,9 491,8 152,1 

741/1481 322 643,9 388,3 255,6 

2011 | side 18

Det er en forudsætning for resultaterne i ovenstående tabel, at fiberfraktionen afsættes 

ud af bedriften. Den kan således overtages af en planteavler eller et biogasanlæg, 

som dermed overtager harmoniforpligtelsen, eller den kan afsættes til forbrænding, 

hvorved der ikke yderligere skal redegøres for et harmoniareal. Denne mulighed er af 

relativt ny dato, idet reglerne tidligere foreskrev, at fiberfraktionen skulle eksporteres 

ud af landet eller forbrændes, før man kunne tale om en reduktion af harmonikravene. 

Men i tabellen er der alene tale om den reduktion i harmoniarealet, som den landmand, 

der separerer gyllen opnår, når fiberfraktionen afsættes. Derfor er der i regnestykket 

afsat omkostninger til afsætning af fiberfraktionen. Det er imidlertid korrekt, at 

den landmand, der modtager fiberfraktionen nødvendigvis må have rådighed over 

tilstrækkeligt areal til udspredning af fiberfraktionen, men det ændrer ikke på, at den 

afsættende landmand opnår en reduktion i behovet for harmoniareal, som er et vigtigt 

incitament i forbindelse med gylleseparering. I tabellens højre kolonne vises den beregnede 

reduktion i harmoniarealet, der opnås ved separering. Det fremgår, at reduktionen 

er væsentligt større ved separering med decantercentrifuge end ved anvendelse 

af en skruepresse på grund af højere separeringseffektivitet. For bedrifter, der som 

udgangspunkt har harmoniareal nok, kan det nu overskydende harmoniareal i princippet 

lejes ud, der kan indgås gylleoverførselsaftaler, eller husdyrproduktionen kan udvides 

i et vist omfang, uden at der skal skaffes rådighed over yderligere harmoniareal. 

For bedrifter, der ønsker at udvide husdyrproduktionen, kan dette ske med væsentlig 

mindre yderligere harmoniareal, hvilket kan have stor betydning i husdyrintensive 

områder, hvor prisen for overførselsaftaler, tilforpagtning og jordkøb er høje, netop 

som følge af områdets intensive husdyrhold. 

I tabel 4 vises de beregnede årlige omkostninger til løsning af evt. harmoniproblemer 

ved enten gylleseparering og afsætning af fiberfraktion til biogasanlæg, overførselsaftaler, 

tilforpagtning eller jordkøb. 

2011 | side 19

Tabel 4. Årlige omkostninger til løsning af evt. harmoniproblemer. 

Scenarie og 

separeringsteknik 

Svinebrug, 

harmoni, 

skruepresse 

Svinebrug, 

harmoni, 

decanter 

Kvægbrug, 

harmoni, 

skruepresse 

Kvægbrug, 

harmoni, 

decanter 

Svinebrug, 

udvidelse, 

skruepresse 

Svinebrug, 

udvidelse, 

decanter 

Kvægbrug, 

udvidelse, 

skruepresse 

Kvægbrug, 

udvidelse, 

decanter 

Nettoomkostninger 

ved 

separering 

kr./år 

Omkostninger 

ved gylleoverførselsaftaler 

kr./år 

Omkostninger 

ved jordleje 

kr./år 

Omkostninger 

ved jordkøb 

kr./år 

-1.800 0 0 0 

138.000 0 0 0 

-11.000 0 0 0 

207.000 0 0 0 

101.000 86.000 460.000 1.300.000 

230.000 86.000 460.000 1.300.000 

267.000 180.000 725.000 2.100.000 

487.000 180.000 725.000 2.100.000 

Når der foretages en separering af gyllen, og fiberfraktionen afsættes, opnås der en 

række fordele ud over en reduktion af harmoniarealet. Det drejer sig om besparelser 

på omrøring af gylletanke, sparede udbringningsomkostninger samt en besparelse i 

omkostninger til indkøb af kvælstof, fordi der ved anvendelse af den tynde fraktion på 

egne jorde kan udnyttes en større andel af eget kvælstof fra gyllen. Til gengæld kan 

der i nogle tilfælde være ekstraomkostninger til indkøb af fosfor, fordi decantercentrifugen 

på en svinebedrift ofte vil fjerne for meget fosfor. 

Det er disse besparelser, der i harmoniscenariet faktisk overstiger de årlige omkostninger 

til separering med skruepresse, hvorved separeringen med de anvendte forudsætninger 

er en overskudsforretning, omend fordelen er beskeden og vel også kan 

variere. Der er endvidere anvendt en række standardforudsætninger, der har betydning 

for beregningen af omkostningerne til gylleoverførselsaftaler, forpagtning samt 

jordkøb. Prisen for en gylleaftale er fastsat til 30 kr. pr. ton gylle svarende til omkostningen 

til transport og udbringning over korte afstande, forpagtningsafgiften er fastsat 

til 4.000 kr./ha, som er et realistisk bud i husdyrtætte områder samt en jordpris på 

150.000 kr. pr. ha. 

2011 | side 20

I harmoniscenariet er der som nævnt i princippet mulighed for at udleje eller sælge 

det overskydende harmoniareal. Hvis der som forudsat kan opnås 4.000 kr./ha i jordleje, 

kan det faktisk godt være interessant i områder med sandjord i perioder, hvor 

kornprisen er lav, fordi dækningsbidraget derfor er relativt lavt. Udlejning af det overskydende 

harmoniareal kan i så fald medføre en nettoindtægt på ca. 1.000 kr./ha. På 

lerjord vil der næppe være en gevinst ved denne trafik, idet alternativomkostningerne 

til mistet enkeltbetalingsstøtte og mistet dækningsbidrag ved kornavl meget vel kan 

opveje jordlejen. 

Det er derfor tvivlsomt, om afledte gevinster som de nævnte kan opveje omkostningerne 

til separering med en decantercentrifuge, som derfor næppe vil være valget for 

ret mange bedrifter uden harmoniproblemer. I praksis er det da også typisk bedrifter, 

der ønsker en lettelse i harmoniforpligtelsen, der etablerer gylleseparering. For bedrifter, 

der ønsker at udvide er gylleseparering med de her anvendte forudsætninger, i 

hvert tilfælde kun den næstbilligste løsning. Gylleoverførselsaftaler er den billigste 

løsning. 

Spørgsmålet er så, i hvor høj grad de anvendte forudsætninger på dette punkt kan 

holde. Før finanskrisen var der i visse områder ved at komme en ”pris” på gylleaftaler, 

dvs. at modtageren ikke blot ønskede gyllen udbragt gratis, men at han også tog sig 

betalt for overhovedet at modtage den. Der taltes om beløb på ca. 1.000 kr. pr. ha. 

svarende til en merpris på ca. 30 kr. pr ton gylle. Hvis denne forudsætning lægges ind 

i beregningerne, vil prisen på overførselsaftaler fordobles, og gylleseparering med 

skruepresse være det billigste alternativ, hvorimod decantercentrifugen fortsat kun er 

det næstbilligste. 

Lige så vel som prisen på gylleoverførselsaftaler, forpagtning og jordkøb spiller en 

afgørende rolle for incitamenterne for at påbegynde en gylleseparering, så vil det omfang, 

som gyllesepareringen opnår, spille en afgørende rolle for udviklingen i prisen på 

de nævnte forhold. Det skyldes, at når der separeres gylle, og fiberfraktionen fjernes 

fra området, vil den efterspørgsel, der er på gylleoverførselsaftaler, forpagtning og 

jordkøb, der relaterer sig til harmoniproblematikken, reduceres, netop fordi behovet 

for harmoniareal reduceres i takt med, at gylleseparering indfases med fjernelse af 

fiberfraktion til forbrænding eller biogas. 

Det er derfor sandsynligt, at udbud og efterspørgsel vil etablere et sæt af balancepriser, 

der er lavere end hidtil, og som i højere grad afspejler de potentielle indtjeningsmuligheder 

i planteavlen. Men det vil betyde, at der er grænser for omfanget af gylleseparering, 

før fx jordpriserne er faldet så meget, at det er mere attraktivt for ekspanderende 

husdyrproducenter at forpagte eller købe jord. På den anden side set er jordkøb 

dog så meget dyrere end separering, at der skal meget store prisfald på jord til, 

før dette alternativ er billigst. 

Ved vurderingen heraf må man også have in mente, at mange landmænd gerne vil eje 

mere jord, hvorfor andre end strengt økonomiske overvejelser kan spille en rolle, ligesom 

langsigtede muligheder for prisstigninger også har betydning for nogle. Hertil 

kommer, at mange kvægbedrifter faktisk vil have behov for rigeligt jordtilliggende for 

at kunne producere tilstrækkeligt grovfoder. 

Det forholder sig i nogen grad anderledes med gylleoverførselsaftaler. Prisen for disse 

kan meget vel være høje som følge af høj husdyrtæthed i området, men omvendt vil 

stigende gødningspriser generelt reducere prisen for aftalerne, idet planteavlere naturligt 

vil efterspørge husdyrgødning som alternativ til handelsgødning, når prisen stiger. 

2011 | side 21

Handelsgødningspriserne har været gradvist stigende i det nye årtusinde, dog med et 

markant prishop umiddelbart føre finanskrisen, hvor der nærmest skete en fordobling 

af priserne i 2008. De faldt så igen i 2009, hvorefter de atter er begyndt at stige. Dette 

illustreres nedenfor i tabel 5, der viser en opgørelse fra Videncentret for Landbrug 

over prisudviklingen på en konkret handelsgødning, nemlig 21-3-10, der i øvrigt forventes 

at holde en høj pris (Landbrug og Fødevarer) frem til 2012. Prisudviklingen på 

handelsgødning er endvidere delvist relaterede til udviklingen i energipriserne. 

Tabel 5. udviklingen i prisen for handelsgødning 21-3-10. 

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 

21-3-10 159 179 191 181 214 435 218 260 270 270 

Kilder: 

2003-2010: Håndbog for driftsplanlægning, Videncentret for landbrug, 2010. 

2011-2012: Prisskøn for landbruget frem til 2012, Landbrug og Fødevarer, september 2010 

Som tabel 5 viser, er der udsigt til fortsat relativt høje gødningspriser i en rum tid 

endnu, hvilket vil stimulere efterspørgslen efter husdyrgødning til overførsel. Erfaringerne 

fra biogasfællesanlæggene viser, at hvor det tidligere kunne være vanskeligt at 

afsætte overskudsgylle, er dette ændret markant i de senere år, efter at gødningspriserne 

er steget. 

Ifølge Danmarks Statistik, juni 2010, er andelen af uharmoniske bedrifter uændret, 

nemlig 11 procent, hvilket viser, at der er ganske mange bedrifter, der potentielt kan 

modtage overskudsgylle. Det gennemsnitlige antal dyreenheder er opgjort til 0,82 DE 

pr. ha, jf. tabel 5. Så selvom 55 % af svinebedrifterne og 22 % af kvægbedrifterne 

ifølge Danmarks Statistik er uharmoniske, er der ikke generelt et overskudsproblem i 

forhold til behovet for harmoniareal, men det kan der naturligvis godt være lokalt. 

Udviklingen i svinebestanden viser dog, at behovet for harmoniareal er for nedadgående, 

idet især produktion af slagtesvin er reduceret under finanskrisen. 

Svin i alt 

Figur 1. udvikling i svinebestanden, Danmarks Statistik. 

2005 

2006 

2007 

2008 

2009 

2010 

2011 | side 22

Harmoniareal 

Hvis man ser på Danmarks samlede landbrugsareal, har der gennem de seneste år 

været tilstrækkeligt harmoniareal til at håndtere husdyrproduktionen, jf. nedenstående 

tabel 9. 

Tabel 6. Udviklingen i dyreenheder pr. hektar landbrugsjord (alle bedrifter). 

År 1995 2000 2005 2007 2008 2009 

DE/ha 1,0 1,0 0,87 0,87 0,82 0,82 

Kilde: Danmarks Statistik. 

Ser man på husdyrtætheden for de enkelte regioner varierer denne mellem 0,28 og 

1,04 DE pr. ha, jf. tabel 7. 

Tabel 7. Husdyrtætheden i de enkelte regioner, 2009. 

Område DE/ha 

Region Hovedstaden 0,50 

Købehavn og Nordsjælland 0,28 

Bornholm 0,89 

Region Sjælland 0,36 

Region Syddanmark 0,94 

Landsdel Fyn 0,70 

Landsdel Sydjylland 1,04 

Region Midtjylland 0,90 

Landsdel Østjylland 0,76 

Landsdel Vestjylland 1,01 

Region Nordjylland 1,00 

Kilde: Danmarks Statistik. 

Ser man helt overordnet på harmonikravene, må det være ganske lokalt, at der er 

problemer med harmonien, hvilket i princippet ”blot” er et spørgsmål om at omfordele 

husdyrgødningen fra de husdyrtætte områder til områder med lav husdyrproduktion 

og ”ledig” landbrugsjord. 

Som beskrevet i afsnittet om incitamenter til separering findes der alternative løsninger 

på evt. disharmoni: separering, gylleaftale, leje af jord og køb af jord. I langt de 

fleste tilfælde vil en gylleaftale være det mest økonomisk fordelagtige for en husdyrproducent 

med disharmoni. Der kan dog være lokale forhold, som taler for andre løsninger 

herunder gylleseparering. 

Det vil sige, at en forventelig efterspørgsel efter overskudsgylle og et reduceret behov 

for harmoniareal må alt andet lige svække husdyrproducenternes incitamenter for at 

foretage gylleseparering. Der var lejlighed til at drøfte netop dette ved et såkaldt ”separatortræf” 

på Mors, der blev arrangeret af AgroTech den 15. december 2010. Her 

var fem forskellige separatorteknologier repræsenteret, som alle sugede fra samme 

gylletank. Der blev efterfølgende udført analyser af separationseffektivitet og gaspotentialer 

i de forskellige fraktioner. Firmarepræsentanterne Preben Nissen, AL2, Martin 

Rishøj, GEA-separator og Tommy Bredal, Staring Maskinfabrik gav alle udtryk for, at 

2011 | side 23

det var vanskeligt at sælge udstyr for nærværende med reference til den økonomiske 

krise, men at den grundlæggende interesse for gylleseparering i landbruget er intakt, 

bl.a. med henvisning til besøgende på Agromek, der gav udtryk for, ”at det jo nok er 

noget, vi skal i gang med”, især i forbindelse udvidelsesplaner. 

Omvendt har eksempelvis Helge Lorenzen, der er konsulent i DLBR’s specialteam for 

rådgivning i biogas og gylleseparering, gjort sig til talsmand for, at harmonipresset er 

reduceret så meget, at behovet for gylleseparering er reduceret væsentligt. 

Der er således forhold og udsagn, der peger i hver sin retning, og det er derfor særdeles 

vanskeligt på dette grundlag at forudsige omfanget af gylleseparering i årene frem. 

At maskinfabrikanterne er optimistiske er vel på sin vis naturligt. 

Men det er særdeles vanskeligt at vurdere, hvordan især svineproduktionen i Danmark 

vil udvikle sig på mellemlang sigt, herunder om rentabiliteten generelt forbedres, eller 

om indtjeningen fortsat vil være under pres, hvor en yderligere nedgang i svinebestanden 

er sandsynlig. Uanset dette vil strukturudviklingen fortsætte, hvor husdyrproduktionen 

samles på stadigt færre og større bedrifter. Det betyder, at der fortsat vil 

skulle bygges nye staldanlæg og udvidelser, hvor det med harmonireglerne in mente 

fortsat vil være relevant at overveje gylleseparering, såfremt det vil være det billigste 

og håndteringsmæssigt mest bekvemme alternativ. 

På denne baggrund er det ikke uden vanskeligheder at vurdere omfanget af gylleseparering 

på mellemlangt sigt (ti år), hvor energiudnyttelsen af husdyrgødning, jf. Grøn 

Vækst skal omfatte 50 % af husdyrgødningen. Adspurgt svarer seniorkonsulent Thorkild 

Qvist Frandsen, AgroTech, der hyppigt er i kontakt med landmænd, der overvejer 

gylleseparering, at det for øjeblikket mest er kvægproducenter, der henvender sig, og 

at det, udover mulighederne for reduktioner i harmoniarealet, også spiller en rolle, at 

der opnås håndteringsmæssige lettelser. Det skyldes de stigende bedriftsstørrelser 

med flere produktionssteder og lange transportafstande, eksempelvis er det lettere at 

pumpe en separeret rejektfraktion end ubehandlet gylle. Valget af teknologi er imidlertid 

ikke entydigt, men afhænger af hvad der ønskes opnået og til hvilken pris. Skruepresser 

er de billigste, men er ikke særligt velegnede til gylle med TS

Det kan også nævnes, at der er udspil fra flere politiske partier, som indebærer, at al 

gylle i 2020 skal forarbejdes inden udbringning på mark (se f.eks. Maskinbladet, 2. 

september 2011). 

Der er, som tidligere nævnt, andre fordele for husdyrbrugerne end reduktion i harmoniarealet 

ved at separere gylle. Disse andre fordele vil være med til at motivere husdyrbrugerne 

til at etablere gylleseparering også selvom de ikke har et problem med 

harmoniareal. Eksempelvis er der stigende fokus på at reducere fosforoverskuddet fra 

markdriften i områder, der er sårbare overfor tab af fosfor. Dette kan vise sig ved at 

miljømyndigheden (kommunen) stiller krav om fosforbalance eller reduceret fosforoverskud 

ved husdyrbrugerens ansøgning om miljøgodkendelse. Her kan gylleseparering 

være et relevant redskab idet afsætning af fiberfraktionen til et energianlæg giver 

mulighed for en lettere omfordeling af overskudsfosfor til planteavlere, der har mere 

brug for dette gødningsstof end husdyrproducenterne. 

Desuden ses en stigende interesse blandt mælkeproducenter for at separere gylle med 

henblik på at anvende gyllefiberen til strøelse i sengebåsene. Det er store omkostninger 

til indkøb af sand eller halm, som giver mælkeproducenterne interesse for at anvende 

fiberfraktion. Imidlertid vil der typisk kun være behov for en mindre del af gyllefiberfraktionen 

for at dække behovet for strøelsesmateriale. Overskudsmængden af 

gyllefiber vil således kunne afsættes til biogasanlæg. 

Strukturudviklingen i løbet af de næste 10 år vil resultere i at husdyrproduktionen 

samles på stadigt færre, men større bedrifter. Denne udvikling vil fremme anvendelsen 

af gylleseparering, idet store bedrifter normalt bedre vil kunne få økonomi i at etablere 

i gylleseparering. Det skyldes bl.a. en bedre udnyttelse af separationsanlæggets kapacitet 

samt stordriftsfordele i håndteringen af såvel væskefraktion og fiberfraktion. 

Endelig kan nævnes, at der de sidste 10 har foregået en betydelig erfaringsopsamling 

og udvikling af gyllesepareringsanlæg, hvilket har ført til at der findes billigere og mere 

driftssikre anlæg på markedet. Dette vil alt andet lige lette udbredelsen af gylleseparering 

i Danmark. 

Der er i sagens natur tale om et skøn når det vurderes at 25 % af gyllen måske separeres 

om 10 år. Det kan blive mindre, afhængigt af landbrugets strukturudvikling og 

gødningspriser, men det kan også blive mere, såfremt energiudnyttelsen af fiberfraktionen 

viser sig at blive så god en forretning, at energiproducenterne, dvs. enten biogasanlæggene 

eller de store varmeproducenter kan erlægge en betaling for fiberen. 

Mulighederne herfor afhænger naturligvis af energiudbyttet, omkostningerne til produktion 

af energi, afregningspriser og omkostninger på andre brændsler. 

Med hensyn til afregningen til forbrænding er udmeldingen fra udviklingschef Poul 

Lyhne, Vestforsyning, der har driftsansvaret for biogasanlægget Maabjerg Bioenergi, at 

fiberfraktionen for biogasselskabet har en ikke nærmere specificeret negativ værdi, 

svarende til at biogasanlægget skal betale for at få fiberen forbrændt. Der er således 

ikke noget, der tyder på, at landmændene vil kunne opnå en salgsindtægt for afsætning 

af fiberfraktion, der helt eller delvist kan dække omkostningerne til separering , 

der derfor må motiveres i de andre nævnte forhold. 

Med henblik på at illustrere potentialet for hhv. biogasproduktion baseret på husdyrgødning 

og fiberfraktion hhv. forbrænding af samme, er der i de følgende analyser 

som eksempel taget udgangspunkt i ovennævnte vurdering af, at 25 % af gyllen måske 

vil blive separeret ved slutningen af Grøn Væksts tidshorisont. 

2011 | side 25

ENERGIPOTENTIALER 

Husdyrgødning og potentiale for energiproduktion 

Videncentret for Landbrug har tidligere lavet en opgørelse over mængden af opsamlet 

husdyrgødning i Danmark i 2007/2008. Resultaterne fremgår af nedenstående tabel 8. 

Tabel 8. Opsamlet mængder husdyrgødning i Danmark 2007/2008. 

Mængde i 1.000 tons 

Gylle Dybstrøelse Staldgødning Ajle I alt 

Fjerkræ 19 636 69 0 724 

Får 0 23 0 0 23 

Geder 0 6 0 0 6 

Heste 0 95 0 0 95 

Hjorte 0 2 0 0 2 

Kvæg 11.698 2.164 410 376 14.648 

Pelsdyr 951 0 13 0 964 

Svin 20.122 264 77 247 20.710 

I alt 32.790 3.190 569 623 37.172 

Procent 88,2 8,6 1,5 1,7 100,0 

Kilde: Videncentret for Landbrug, Planteproduktion. Materialet er udarbejdet på baggrund af 

gødningsregnskaber indberettet til Plantedirektoratet. 

Af tabel 8 fremgår det, at hovedparten af husdyrgødningen udgøres af svine- og 

kvæggylle. 

Det er kun en mindre del af gødningen, der har et tørstofindhold, der gør det muligt at 

anvende den direkte til forbrænding evt. sammen med et andet brændsel. Den fraktion, 

der kan anvendes til forbrænding, er dybstrøelse, der foruden selve gødningen 

også indeholder strøelse (halm). Den samlede mængde dybstrøelse i 2007/2008 er 

opgjort til 3,19 mio. ton, jf. ovenstående tabel. 

I modsætning til anvendelse af gødningen til forbrænding er det muligt at anvende 

hele mængden i tabel 8 til produktion af biogas. Det er ifølge Regeringens ”Grøn 

Vækst” målet, at 50 procent af husdyrgødningen i Danmark i 2020 skal anvendes til 

produktion af energi, dvs. at det i princippet enten skal forbrændes eller anvendes til 

produktion af biogas. Hvad enten husdyrgødningen anvendes til forbrænding eller produktion 

af biogas, må det forventes, at en stor del af den samlede gyllemængde via 

separering, vil blive delt i en tørstoffraktion og en væskefraktion. Tørstoffraktion anvendes 

til energiproduktion, mens væskefraktionen anvendes direkte som gødning. 

2011 | side 26

Forbrænding 

Ved forbrænding af tørstofholdige husdyrgødningsfraktioner (% TS >25) omdannes 

hovedparten til termisk energi (varme), vand og kuldioxid. Energiudbyttet ved forbrænding 

er større end ved biogasprocessen, idet der sker en mere fuldstændig nedbrydning/omsætning 

af organisk tørstof. 

En del af energiudbyttet ved forbrænding går til opvarmning og fordampning af vand, 

så bruttoenergiudbyttet ved forbrænding skal fratrækkes dette energiforbrug, med 

mindre det er muligt at køre kondenserende drift af forbrændingsanlægget, således at 

kondenseringsenergien også udnyttes. Ved en tørstofprocent på ca. 16 % vil energiudbyttet 

til opvarmning og fordampning af vand overstige bruttoenergiforbruget og således 

være negativt. Omvendt er der et energioverskud ved forbrænding af husdyrgødning 

med et højere tørstofindhold. 

Ved forbrænding af husdyrgødning og gyllefiber med lavt indhold af tørstof vil husdyrgødning 

skulle gennem en forudgående tørringsproces inden forbrænding - alternativt 

blandes med et andet tørt brændsel, f.eks. halm eller træflis. Modsat vil f.eks. 

dybstrøelse fra fjerkræ ofte kunne forbrændes direkte uden forudgående tørring. 

Ved forbrændingsprocessen dannes en askefraktion, som primært består af salte, oxider 

(herunder fosforsalte) og i mindre omfang af uforbrændt organisk tørstof. 

Virkningsgraden for produktion af el og varme på et kraftvarmeværk er ca. 30-40 % 

el-virkningsgrad og 40-50 % varmevirkningsgrad. 

Da fiberfraktioner fra forskellige husdyrbedrifter ofte er meget forskellige mht. indhold 

af tørstof (mængde og type) samt indhold af aske og salte, stiller det store krav til 

forbrændingsprocessen, som løbende skal justeres og optimeres i henhold til brændslets 

kemiske sammensætning og egenskaber. 

I nedenstående tabel 9 fremgår gødningstype, tørstofindhold og brændværdien samt 

den mængde energi, der kan produceres ved anvendelse af 1 ton gødning samt den 

totale energiproduktion under de givne forudsætninger. 

2011 | side 27

Tabel 9. Energiudbytte ved forbrænding af husdyrgødning på landsbasis. Ved beregning af 

brændværdi er anvendt en brændværdi på 18 MJ pr. kg organisk tørstof. Kilde Videncentret 

for Landbrug. 

Energiudbytte ved forbrænding 

Mængde Tørstof 

Organisk 

tørstof Brændværdi Energiudbytte 

Tons % % MJ/ton TJ 

Fjerkræ, dybstrøelse 636.000 48 80 5.543 3.525 

Får, dybstrøelse 23.000 30 80 2.477 57 

Geder, dybstrøelse 6.000 30 80 2.477 15 

Heste, dybstrøelse 95.000 26 80 1.795 171 

Hjorte, dybstrøelse 2.000 30 80 2.477 5 

Kvæg, dybstrøelse 2.164.000 30 80 2.477 5.360 

Svin, dybstrøelse 264.000 33 80 2.988 789 

Kvæg, fiber 1 300.000 26 80 1.795 539 

Svin, fiber 2 420.000 30 80 2.477 1.040 

I alt 3.910.000 33 80 2.941 11.500 

1 : forudsat at 25 % af alt kvæggylle separeres og at 1 tons gylle giver 100 kg fiberfraktion. 

2 : forudsat at 25 % af alt svinegylle separeres og at 1 tons gylle giver 83 kg fiberfraktion. 

Det fremgår af tabel 9, at det samlede teoretiske energiudbytte ved forbrænding af 

dybstrøelse samt 720.000 tons gyllefiber er 11.500 TJ. Forbrændingsteknologi og virkningsgrad 

har betydning for det endelige udbytte. F.eks. vil kondenserende drift have 

stor betydning for det endelige energiudbytte 

Det relativt lave tørstofindhold og dermed det relativt lave nettoenergipotentiale, der i 

praksis må forventes, rejser spørgsmålet om systemets bæredygtighed. Et andet problem 

i denne sammenhæng er dets negative effekt for kulstofbalancen i dyrkningsjorden. 

Nærværende analyser bekræfter da også, at dette tab har stor betydning for teknologiens 

CO2-reduktionsomkostninger, idet disse bliver fordoblet, når nedgangen i 

kulstofbalancen i dyrkningsjorden inddrages. 

Alternativer til forbrænding af biomasse kan være pyrolyse og/eller forgasning. Inden 

for hver teknologi findes variationer (fluid bed, med- og modstrømssystemer m.m.), 

hvor f.eks. temperatur og iltforhold varierer. 

Kendetegn for forbrænding, pyrolyse, og forgasning er: 

Forbrænding, termisk omsætning ved overskud af ilt ved temperaturer >700 ˚C, 

næsten alt organisk tørstof omsættes til kuldioxid og vand. 

Pyrolyse, termisk behandling ved 300-500 ˚C uden tilsætning af ilt, produkter er 

brændbar gas (syngas), PAH, biochar og aske. 

2011 | side 28

Forgasning er i princippet er fortsættelse af pyrolyse, blot tilsættes ilt i underskud. 

Typisk sker forgasning ved temperaturer fra 600-700 ˚C og opefter. Produkter er 

brændbar gas (syngas), PAH og aske. 

Ved pyrolyse og forgasning ”afgasses” biomassen, og den opsamlede gas kan afhængigt 

af anvendelsesformål forbrændes direkte eller videreforarbejdes/oprenses. 

Ved pyrolyse er det ikke alt organisk stof i biomassen, der forgasses – en del bliver 

tilbage som en kulstofholdig fraktion (biochar) og som aske. Biochar kan anvendes 

som brændsel (som erstatning for kul) eller som gødning. I princippet vil det under 

pyrolysen være muligt at opsamle ammoniak, som afgasser fra biomassen. Dette vil 

dog være forbundet med betydelig omkostninger og er næppe en reel mulighed (personlig 

kommentar fra Martin Møller, Dong). 

Udbredelsen af pyrolyse og forgasning af biomasse er stadig begrænset, men der pågår 

mange undersøgelser og udvikling af teknologierne. Bl.a. etablerer Dong Energi et 

større 6 MW pilotanlæg til forgasning af halm og anden biomasse, herunder gyllefiber. 

Vattenfall 

Vattenfall har indledt en undersøgelse af potentialet og mulighederne for forbrænding 

af fiber fra gylleseparering. 

Vattenfall ser gyllefiber som et muligt erstatningsbrændsel for anden biomasse f.eks. 

halm, men hvilket brændsel gyllefiberen reelt kunne komme til at erstatte vil afhænge 

af det aktuelle forbrændingsanlæg. Forbrænding af fiberen vil altid ske sammen med 

andet brændsel og således ikke være et ”stand alone” brændsel, dertil er tørstofindhold 

og brændværdien for lav. Vattenfall ønsker så vidt muligt at anvende gyllefineren 

direkte uden forudgående tørring og pelletering, da disse processer er omkostningstunge. 

Vattenfall er opmærksom på, at fosfor er en begrænset ressource og ønsker derfor at 

genanvende og tilbageføre fosfor til jorden forudsat, at det er teknisk muligt og økonomisk 

rentabelt. Derfor er Vattenfall interesseret i samarbejde omkring regenerering 

af fosfor fra aske. 

Lovgrundlaget for anvendelse af gyllefiber, som brændsel udgør ifølge Vattenfall en 

barriere, idet fiberen betragtes som affald, hvorfor forbrændingen skal ske i henhold til 

gældende lov om affaldsforbrænding. Der stilles således krav om emissionsbegrænsende 

foranstaltninger (røggasrensning af bl.a. NOx og støv). 

For Vattenfall er der stadig mange ubesvarede spørgsmål, som skal undersøges og 

besvares, inden der tages endelig stilling til forbrænding af fiber. Der er således ikke 

udført økonomiske beregninger eller taget stilling til, hvor og hvordan fiberen skal 

forbrændes. 

Dong Energy 

I forbindelse med biogasanlægget på Måbjerg Bioenergi har Dong indgået aftale med 

Måbjerg Bioenergi om at aftage fiber fra separering af afgasset biomasse. Det har ikke 

været muligt, at få detaljerede oplysninger omkring denne aftale. Der er tidligere foretaget 

et omfattende udredningsarbejde i relation til projektet, hvoraf det fremgår, at 

fiberen forventes tørret forud for forbrænding. Desuden fremgår det at fiberfraktionen 

sandsynligvis skal substituere træflis. 

2011 | side 29

Biogas 

Ved anvendelse af husdyrgødning til biogas omdannes en del (typisk 50-70 %) af det 

organiske tørstof til metan og kuldioxid, som efterfølgende kan anvendes til produktion 

af energi og/eller brændstof. 

Virkningsgraden for produktion af el og varme i en typisk gasmotor er ca. 36-40 % elvirkningsgrad 

og 45-50 % varmevirkningsgrad. 

Den del af det organiske tørstof, som ikke omsættes i biogasreaktoren, kan efterfølgende 

uden videre anvendes som gødning eller separeres i en vandig og en fast fraktion. 

Sidstnævnte kan anvendes til gødskningsformål, som jordforbedringsmiddel (kompost) 

eller forbrændes med henblik på yderligere energiproduktion eller bortskaffelse 

af næringsstoffer. 

I nedenstående tabel 10 fremgår gødningstype, tørstofindhold og gasudbytte samt den 

mængde energi, der kan produceres ved anvendelse af 1 ton gødning samt den totale 

energiproduktion under de givne forudsætninger. Mængde og tørstofindhold er for de 

”tørre” fraktioner er identiske med fraktionerne i tabel 9. 

Tabel 10. Energiudbytte ved produktion af biogas på basis af husdyrgødning på landsbasis. 

Energiudbytte ved produktion af biogas 

Mængde Tørstof 

Organisk 

tørstof Gasudbytte Energiudbytte 

tons % % Nm 3 CH4/ton 4 TJ 

Fjerkræ, dybstrøelse 636.000 48 80 84 1.924 

Får, dybstrøelse 23.000 30 80 48 40 

Geder, dybstrøelse 6.000 30 80 48 10 

Heste, dybstrøelse 95.000 26 80 42 141 

Hjorte, dybstrøelse 2.000 30 80 48 3 

Kvæg, dybstrøelse 2.164.000 30 80 48 3.719 

Svin, dybstrøelse 264.000 33 80 58 549 

Kvæg, fiber 1 300.000 26 80 42 447 

Svin, fiber 2 420.000 30 80 58 866 

Tør gødning i alt 3.910.000 33 80 54 7.699 

Svinegylle 15.091.500 4,5 80 11 5.835 

Kvæggylle 8.773.500 7 80 13 3.958 

I alt 27.775.000 9 80 18 17.491 

1 

: forudsat at 25 % af alt kvæggylle separeres og at 1 tons gylle giver 100 kg fiberfraktion. 

2 

: forudsat at 25 % af alt svinegylle separeres og at 1 tons gylle giver 83 kg fiberfraktion. 

4 3 

: Brændværdi metan: 35,8 MJ/Nm CH4. 

2011 | side 30

Det ses af tabel 10, at energiudbyttet ved afgasning af dybstrøelse og 720.000 tons 

gyllefiber er godt 7.700 TJ. Udnyttes den resterende kvæg- og svinegylle kan der produceres 

yderligere ca. 9.800 TJ energi. Da de reelle gasudbytter for de forskellige husdyrgødninger 

kan variere meget, er gasudbytterne i tabel 10 behæftet med en del 

usikkerhed. 

Sammenligning af energipotentialet 

Det fremgår af ovenstående, at hvis der alene ses på dybstrøelse og fiberfraktion fra 

separeret gylle, fås det største energipotentiale ved forbrænding. Men forskellen mere 

end udlignes, når der tages højde for, at biogasanvendelsen også tillader helt eller 

delvist energiudnyttelse af den resterende ubehandlede gylle. 

Den producerede energi ved forbrænding er varme, som kan anvendes dels til produktion 

af varmt vand/damp, dels til produktion af elektricitet. Anderledes forholder det 

sig med produktion af biogas, hvor den produceres biogas kan anvendes direkte til 

produktion af elektricitet, varmt vand og damp, men også kan anvendes til produktion 

af flydende/gasformig brændsel, som kan lagres og bruges som drivmiddel i f.eks. 

transportsektoren. Man kan betragte biogas som et mere værdifuldt produkt med flere 

anvendelsesmuligheder. 

Energiudbytterne ved henholdsvis forbrænding og afgasning af 1 tons gyllefiber fremgår 

af nedenstående figur. Det skal bemærkes, at rent forbrændingsteknisk skal tørstofprocenten 

i brændslet ikke være lavere end ca. 45 %. Dvs. at brændslet (fiberen) 

enten først skal tørres, hvorved energiudbyttet reduceres eller alternativt blandes med 

et tørt brændsel. Dog blev der i Fødevareministeriets rapport om forbrænding af fiberfraktion 

i 2005 skitseret muligheder for også forbrænding af fiberfraktion ved 30 % 

tørstof i fluid bed kedler med kondensering. 

Figur 2. Energiudbytte i fiberfraktion fra svinegylle ved afgasning 

og forbrænding. 

Figuren viser et højere energiudbytte, når der ses på det enkelte ton fiberfraktion ved 

forbrænding. Forskellen skyldes, at biogasprocessen ikke omsætter hele det organiske 

tørstofindhold. Men da biogasanvendelsen også giver mulighed for biogasproduktion af 

en vis mængde gylle, kan den ekstra energiproduktion med rimelighed tilskrives biogasanvendelsen 

af fiberfraktionen. Der skal separeres ca. 10 ton rågylle for at producere 

1 ton fiberfraktion. I de to første søjler energiudnyttes derfor ca. 10 tons rågylle, 

2011 | side 31

og ca. 14 tons i tredje søjle. Der vil i sagens natur være meromkostninger forbundet 

med indtransport og behandling af den ekstra gylle. 

Betragtningen i tredje søjle er i særlig grad interessant, når der ses på det samlede 

energipotentiale ved anvendelse af de to teknologier. I figur 2a vises det samlede realiserbare 

energipotentiale ved forbrænding hhv. biogasanvendelse, forudsat at al 

dybstrøelse og fiberfraktion fra 25 % af gyllen anvendes. I tilfældet med biogas anvendes 

også den resterende useparerede gylle. 

Figur 2a. Samlet årlig realiserbart energipotentiale ved forbrænding 

hhv. biogasanvendelse af fiberfraktion. 

Under den væsentlige forudsætning at 25 % af gyllen separeres, og alle koncentrerede 

gødningsfraktioner anvendes enten til forbrænding eller biogas, og i tilfældet biogas 

også den resterende useparerede gylle, viser figuren det samlede energipotentiale. 

Potentialet for biogasanvendelse er således knap 50 % større end ved forbrænding. 

Energibetragtninger for såvel biogas som forbrænding bør/skal ses i en bredere sammenhæng 

end blot nettofrigivelsen af energi. Energiforbrug til f.eks. processerne og 

transport bør indregnes, ligesom energiforbruget til ændret/øget handelsgødningsforbrug 

i princippet bør indregnes. 

I forbindelse med f.eks. tab af kvælstof ved forbrænding af et ton fiberfraktion tabes 

typisk 10 kg kvælstof, hvoraf ca. 5 kg er plantetilgængeligt. Dette tab vil typisk skulle 

erstattes af kvælstof i handelsgødning. Energiregnskabet for kvælstof ser således ud: 

Ved forbrænding af 1 ton fiberfraktion (30 pct. tørstof) frigøres netto ca. 2.500 MJ 

energi 

Ved fremstilling af kvælstof i handelsgødning anvendes ca. 49 MJ pr. kg N 

Ved antagelse af 100 pct. udnyttelse af energien kan der fremstilles (2.500/49 =) 

51 kg N pr. ton forbrændt fiberfraktion 

Tabet af kvælstof er ca. 10 kg total-N pr. ton. Af den indvundne energi kan der 

således produceres ca. 5 gange så meget kvælstof i handelsgødning, som der tabes 

ved forbrændingen. 

På tilsvarende vis bør energiforbruget til en evt. regenerering og oprensning af fosfor 

fra aske også indgå i den samlede energibalance. 

2011 | side 32

5. NÆRINGSSTOFFLOW OG UDNYTTELSE 

Næringsstoffer, kvælstof og fosfor 

Næringsstofferne kvælstof og fosfor bliver ved såvel forbrænding som ved produktion 

af biogas omfordelt, ligesom de indgår som komponenter i andre/nye kemiske forbindelse, 

hvilket gør dem mere eller mindre tilgængelige som næringsstoffer. 

Indholdet af kvælstof og fosfor i de enkelte gødnings- og fiberfraktioner fremgår af 

tabel 11. 

Tabel 11. Opgørelse over kvælstof og fosfor i dybstrøelse og separeret fiber på landsbasis. 

Kvælstof og fosfor i dybstrøelse og fiber 

Mængde Kvælstof Fosfor 

tons kg/tons Ton kg/tons Ton 

Fjerkræ, dybstrøelse 636.000 15,0 9.508 4,5 2.834 

Får, dybstrøelse 23.000 12,7 291 2,7 62 

Geder, dybstrøelse 6.000 12,2 73 2,5 15 

Heste, dybstrøelse 95.000 8,1 766 1,7 158 

Hjorte, dybstrøelse 2.000 10,0 20 2,0 4 

Kvæg, dybstrøelse 2.164.000 9,0 19.521 1,3 2.898 

Svin, dybstrøelse 264.000 9,9 2.614 3,0 800 

Kvæg, fiber 1 300.000 9,5 2.850 3,1 930 

Svin, fiber 2 420.000 11,6 4.872 7,0 2.940 

I alt 3.910.000 9,8 40.515 2,4 10.641 

Kilde: Videncentret for Landbrug og DJF. Gennemsnit af normtal for N og P pr. husdyrtype 

er anvendt. 

1 

: forudsat at 25 % af alt kvæggylle separeres og at 1 tons gylle i gennemsnit giver 100 kg 

fiberfraktion. 

2 

: forudsat at 25 % af alt svinegylle separeres og at 1 tons gylle i gennemsnit giver 83 kg 


I det nedenstående gives en kort redegørelse for omsætningen af kvælstof og fosfor 

ved henholdsvis forbrænding og biogas. 

Kvælstof (forbrænding) 

Ved forbrænding omdannes hovedparten af kvælstof i brændslet til frit kvælstof. En 

mindre del omdannes til nitrogenoxider (NOx). Dannelsen af NOx er afhængig af forbrændingstemperatur, 

iltforhold og kvælstofindholdet i brændslet. Rensning af røggassen 

vil være påkrævet bl.a. pga. indholdet af NOx, men også dannelsen af andre skadelige 

organiske forbindelse f.eks. dioxin og PAH vil kræve røggasrensning. Ligesom 

ved dannelsen af NOx vil dannelsen af dioxiner og PAH være afhængig af forbrændingstemperaturen. 

2011 | side 33

Omdannelsen af kvælstof i gødningen til frit kvælstof betyder, at kvælstoffets gødningsværdi 

går tabt, men samtidig vil der ikke ske udvaskning af kvælstof til recipienter 

og grundvand. I praksis skal de tabte næringsstoffer imidlertid kompenseres med 

handelsgødning, hvorfra der vil forekomme næringsstofudvaskning om end i mindre 

omfang. 

Kvælstof (biogas) 

Ved produktion af biogas vil en del (typisk 50-60 %) af det organisk bundne kvælstof 

blive omdannet til uorganisk ammonium-N, som er en let tilgængelig gødning for planterne. 

I modsætning til organisk bundet kvælstof optages ammonium-N hurtigt af 

planterne. 

Den samlede effekt af omsætning af organisk tørstof, herunder protein til biogas er 

øget udnyttelse af kvælstof, reduceret udvaskning og dermed mindre miljøbelastning. 

Fordelingen af kvælstof mellem organisk N og ammonium N i gødningen fremgår af 

nedenstående tabel 12. 

Tabel 12. Fordeling af kvælstof før afgasning i biogasanlæg. 

Fordeling af kvælstof i dybstrøelse og fiber før afgasning 

Mængde Organisk N Ammonium-N 

Tons Kg/tons Ton Kg/tons Ton 







Svin, dybstrøelse 264.000 6,8 1.787 2,3 597 

Kvæg, fiber 1 300.000 9,5 2.850 3,1 930 

Svin, fiber 2 420.000 11,6 4.872 7,0 2.940 

I alt 3.910.000 9,8 35.853 2,4 12.211 

Kilde: Videncentret for Landbrug og DJF. Gennemsnit af normtal for N pr. husdyrtype er 

anvendt. 

1: forudsat at 25 % af alt kvæggylle separeres og at 1 tons gylle i gennemsnit giver 100 kg 


2: forudsat at 25 % af alt svinegylle separeres og at 1 tons gylle i gennemsnit giver 83 kg 


Forudsættes det, at 50 % af det organisk bundne kvælstof i biogasprocessen omdannes 

til uorganisk ammonium-N, vil fordelingen af kvælstof se ud som vist i tabel 13. 

2011 | side 34

Tabel 13. Fordeling af kvælstof efter afgasning i biogasanlæg. 

Fordeling af kvælstof i dybstrøelse og fiber efter afgasning 

Mængde Organisk N Ammonium-N 

Tons Kg/tons Ton Kg/tons Ton 







Svin, dybstrøelse 264.000 3,4 894 5,6 1.490 

Kvæg, fiber 1 300.000 4,8 1.425 7,9 2.355 

Svin, fiber 2 420.000 5,8 2.436 12,8 5.376 

I alt 3.910.000 4,9 17.927 7,3 30.137 

1 

: forudsat at 25 % af alt kvæggylle separeres og at 1 tons gylle i gennemsnit giver 100 kg 


2 

: forudsat at 25 % af alt svinegylle separeres og at 1 tons gylle i gennemsnit giver 83 kg 


Under forudsætning af, at uorganisk ammonium-N lettere optages af planter og således 

ikke udvaskes i samme grad som organisk bundet N, vil risikoen for udvaskning af 

kvælstof til recipienter blive reduceret. 

Fosfor 

Da fosfor er en begrænset og uerstattelig ressource, er det tvingende nødvendigt, at 

den eksisterende mængde fosfor løbende omfordeles og gøres tilgængelig for planterne. 

Det vil sige, at der bør stilles krav til, hvordan fosfor anvendes og håndteres - nu 

og i fremtiden. 

Biogasprocessen ændrer ikke anvendeligheden/tilgængeligheden af fosfor, hvilket betyder, 

at gødningsværdien, for så vidt angår fosfor, forbliver uændret i forhold til den 

oprindelige husdyrgødning. 

I forbindelse med forbrænding af husdyrgødningen vil hovedparten af fosforen blive 

bundet i asken (bundaske og flyveaske) og således ikke umiddelbart være tilgængelig 

for planterne. Undersøgelser udført af bl.a. Rubæk, et al. (2006) og Møller, H.B. 

(2005) peger på at tilgængeligheden (vandopløseligheden) af fosforen i asken er afhængig 

af forbrændingstemperaturen, således at vandopløseligheden falder ved stigende 

forbrændingstemperatur. 

Pyrolyse og forgasning af biomasse sker typisk ved lavere temperaturer end traditionel 

forbrænding, hvorfor det formodes, at den fosfor, der bindes i restproduktet (biochar 

2011 | side 35

og aske) er lettere tilgængelig for planterne end aske fra forbrænding. Der foreligger 

dog endnu ikke nogen dokumentation herfor. 

At fosfor bindes i asken og derved bliver svært tilgængelig betyder ikke nødvendigvis, 

at fosforen som næringsstof er tabt for altid, men derimod blot at det vil tage længere 

tid, før den igen frigives og bliver plantetilgængelig. Der hersker en del usikkerhed om 

hvor lang tid, det vil tage, før fosfor i asken frigives ad ”naturlig” vej. 

Alternativt kan asken gennemgå en fysisk og/eller kemisk proces for efterfølgende at 

blive anvendt til produktion af gødning. Omend flere firmaer arbejder med regenerering 

af askebundet fosfor, findes der endnu kun begrænset viden omkring disse processer. 

Der pågår således i flere regier undersøgelser for at afklare, hvorledes man 

bedst kan gøre den askebundne fosfor plantetilgængelig. 

Oprensning og regenerering af fosfor fra aske fra forbrænding af gyllefiber sker typisk 

ved tilsætning af syre og en efterfølgende tørring. Den producerede gødning har et 

forholdsvist lavt indhold af fosfor og derfor bør indholdet af fosfor i udgangsmaterialet 

(gyllen, afgasset biomasse) have en vist indhold af fosfor, for at processen kan svare 

sig. 

Tina Johnsen fra KommuneKemi indikerer, at såfremt KommuneKemi skal regenerere 

fosfor, skal indholdet af fosfor i asken fra forbrænding af separeret gylle/afgasset gylle 

være mindst 12 % fosfor. Samtidig viser KommuneKemis undersøgelser af asker, at 

aske fra forbrænding af fiber fra kvæggylle ofte er uegnet til oprensning af fosfor, idet 

fosforindholdet er lavt og salt-/askeindholdet højt. 

Processen med oprensning og regenerering af fosfor fra aske med indhold af tungmetaller 

er mere kompleks og omfattende, idet flere procestrin er påkrævet. Der arbejdes 

i dag med regenerering af fosfor fra tungmetalholdig aske ved termokemiske processer, 

hvor kloridholdige stoffer f.eks. NaCl tilsættes asken, som herefter kortvarigt behandles 

ved ca. 1.000 ˚C. Herved afgasser metalklorider (herunder tungmetaller), og 

fosforen bliver tilbage i asken i en form, som er velegnet til gødningsfremstilling. 

Kemisk behandling af asken sker ved tilsætning af syre, hvorved de fleste fosforsalte 

opløses og efterfølgende frasepareres. I den efterfølgende separationsproces adskilles 

fosforen fra tungmetaller, som gør den anvendelig og velegnet til gødningsproduktion. 

Ovennævnte teknologier for regenerering og oparbejdning af fosfor fra aske er stadig 

under udvikling og optimering og derfor endnu ikke kommercielt tilgængelige. Endnu 

er prisen på fosfor så lav, at det ikke kan svare sig at regenerere denne, men det forventes 

(Kommunekemi) at prisen på fosfor i de nærmeste år vil stige så regenerering 

bliver økonomisk rentabel. 

Kørende projekter i forbindelse med oparbejdning af fosfor: 

PSO-projekt: oparbejdning af fosfor fra asker (kød- og benmel, gylleaske, slamaske) 

MST-projekt: pelletering og tørring af fosfatgødninger (asketyper med lavt indhold 

af tungmetaller) 

DSF-projekt: Cleanwaste (omdannelse af gylle til gødnings- og energiproduktion). 

2011 | side 36

Tungmetaller 

Stort set alt husdyrgødning indeholder tungmetaller i forholdsvis lave koncentrationer. 

Ved gylleseparering kan koncentrationerne af tungmetaller i henholdsvis væskefraktionen 

og fiberfraktionen ændres afhængigt af bl.a. separationsteknologi. Ved anvendelse 

af husdyrgødning, herunder fiber til biogas, vil der ikke ske opkoncentrering af tungmetaller 

snarere tværtimod, idet ”tør” husdyrgødning fortyndes. 

Anderledes forholder det sig ved forbrænding af husdyrgødning (herunder fiber), hvor 

tungmetallerne opkoncentreres i asken, og nogle af disse fordamper og opsamles i 

flyveasken. Ved forbrænding vil indholdet af tungmetaller derfor være væsentligt forskelligt 

i den ubehandlede husdyrgødning, i fiber- og væskefraktionen og i bund- og 

flyveasken, Birkmose, et al., 2008. 

Nedenstående figur viser opkoncentreringen af fosfor og tungmetaller ved separering 

af gylle med tre forskellige typer separatorer. Figuren viser: 

At en skruepresser hverken opkoncentrerer fosfor eller tungmetal i nævneværdigt 

omfang 

At en dekantercentrifuge opkoncentrerer tungmetallerne mindre end fosfor 

At ved kemisk fældning sker der en marginalt højere opkoncentrering af tungmetaller 

end af fosfor. 

Figur 3. Andel af tungmetaller og fosfor, som opsamles i fiberfrak- 

tionen ved separering af gylle med tre forskellige typer separatorer. 

Modificeret 2008 af Videncentret for Landbrug efter Møller. 

Med hensyn til anvendelse af afgasset husdyrgødning og aske til gødning reguleres der 

efter forskellige regelsæt, og der stilles derfor forskellige krav til indhold af tungmetaller 

i afgasset husdyrgødning og aske. Således findes der ikke grænseværdier for indholdet 

af tungmetaller i husdyrgødningen, men asken fra forbrændt husdyrgødning 

betragtes som affald og skal i dag udbringes efter reglerne i ”Slambekendtgørelsen” og 

ikke efter Bioaskebekendtgørelsen, som specifikt regulerer anvendelse af aske fra 

halm og træ til jordbrugsformål. 

2011 | side 37

Ved forbrænding af husdyrgødning opkoncentreres fosfor ligesom tungmetaller i 

asken, og for at kunne anvendes fosforen til produktion af gødning, kan det derfor 

være nødvendigt med en forudgående adskillelse af tungmetaller og fosfor, jf. afsnit 

om fosfor. 

Kulstof i jorden 

I forbindelse med produktionen af vedvarende energi på basis af biomasse rejser 

spørgsmålet sig om, hvilke konsekvenser anvendelse af biomasse til energiproduktion 

har for jordens kulstofbalance, idet jorden unddrages organisk tørstof. 

Organisk tørstof er vigtigt for jordens frugtbarhed og fjernes mere organisk stof end 

der tilføres, vil det ikke alene få konsekvenser for jordens frugtbarhed, men også påvirke 

jordens evne til at binde vand og næringssalte samt have en negativ klimaeffekt. 

Med de nuværende indhold af organisk tørstof i jorden vil der ved unddragelse af kulstof 

til jorden gå adskillige år før konsekvensen heraf ses. Det betyder dog ikke, at det 

kan anses som en fordel for forbrændingsteknologien, at der her er tale om en langsigtet 

negativ klimaeffekt. Flere andre faktorer som dyrkningspraksis har også stor 

betydning for jordens indhold af organisk tørstof. F.eks. forårsager pløjning af jorden 

iltning af organisk tørstof (nedbrydning) og dermed tab af kulstof (CO2) til atmosfæren. 

Omvendt kan brug af efterafgrøder medvirke til at opbygge dyrkningsjordens 

indhold af organisk stof. 

2011 | side 38

6. EFFEKTER FOR EMISSIONER AF DRIVHUSGASSER VED 

BIOGAS OG FORBRÆNDING 

Forbrænding og afgasning af husdyrgødning har omfattende indflydelse på udledningen 

af drivhusgasser, idet udledningen af CO2, metan og lattergas alle ændres i positiv 

eller negativ retning. 

I nedenstående tabel 14 har J.E. Olesen (2008) efter Sommer, et al., 2001 beregnet 

den totale nettovirkning på udledning af drivhusgasser (kg CO2-ækv./ton gylle) fra 

anvendelse af husdyrgødning (svinegylle og svinegylle + kvæggylle + svinefiber) til 

biogas til kraftvarmeproduktion. 

Tilsvarende viser tabel 15 den totale nettopåvirkning på udledning af drivhusgasser 

(kg CO2-ækv./ton gylle) ved forbrænding af gyllefiber efter separering af 1 ton gylle 

(henholdsvis ubehandlet svinegylle og afgasset svine- og kvæggylle). 

Tabel 14. Reduktion i udledning af drivhusgasser (kg CO2-ækv./ton oprindelig gyllemængde) 

ved anvendelse af 1 ton gylle (henholdsvis svinegylle og svinegylle + kvæggylle + svinefiber) 

til produktion af biogas til kraftvarmeproduktion. Beregnet efter IPCC’s nye emissionsfaktorer 

fra 2007. (Olesen, J.E., 2008 efter Sommer, et al. 2001). Negativt fortegn betyder 

en øget emission fra den pågældende aktivitet 

Ændring forårsaget af biogas 

Metan fra lager 

Lattergas fra lager 

Lattergas fra udbringning 

Metan fra biogas (gasmotor) 

Substitution af naturgas 

Lattergas fra N-udvaskning 

Kulstoflagring i jord 

Svinegylle, CO2-ækv. Svine- og kvæggylle 

+ fiber, CO2-ækv. 

24,2 

8,0 

2,5 

-4,8 

18,6 

0,2 

-4,8 

21,8 

8,3 

1,7 

-4,4 

17,1 

0,3 

-4,4 

I alt 43,9 40,4 

Kilde: Landbrug og klima. Fødevareministeriet, 2008. 

Det ses af tabellen, at produktion af biogas giver en nettoreduktion på 43,9 kg CO2 ækvivalenter pr. ton gylle, som afgasses. Tilsvarende bliver nettoreduktionen på 40,4 

kg CO2-ækvivalenter pr. ton gylle ved afgasning af en blanding af svine- og kvæggylle 

samt svinefiber. 

Det fremgår desuden af tabel 14, at kun en mindre del af CO2-gevinsten tabes som 

følge af, at indlejringen af kulstof i jorden mindskes ved afgasning. Hvis ikke dette tab 

indregnes, er reduktionen i CO2-udledning på henholdsvis 48,7 og 44,8 kg CO2 ækvivalenter pr. ton gylle, der afgasses. 

2011 | side 39

Tabel 15. Reduktion i udledning af drivhusgasser (kg CO2-ækv./ton oprindelig gyllemængdegylle) 

ved forbrænding af fiberfraktionen efter separering af 1 ton svinegylle og forbrænding 

af 1 ton afgasset gylle fra kvæg og svin. Det er forudsat, at energien fra forbrænding erstatter 

naturgas. Beregnet efter IPCC’s nye emissionsfaktorer fra 2007. (Olesen, J.E., 2008 

efter Olesen og Sommer 2005). ). Negativt fortegn betyder en øget emission fra den pågældende 

aktivitet 

Ændring forårsaget af forbrænding 


Metan fra lagring 

Lattergas fra lagring 


Lattergas fra ammoniakfordampning 

Lattergas fra nitratudvaskning 

Kulstoflagring i landbrugsjorden 

Energi til handelsgødningsproduktion 

Lattergas fra handelsgødningsproduktion 

Fiberfraktion fra svinegylle. 

[kg CO2ækv.] 

11,6 

1,0 

3,3 

7,6 

1,3 

0,8 

-11,6 

-1,8 

-2,9 

Fiberfraktion fra 

afgasset gylle. [kg 

CO2-ækv.] 

8,6 

0,3 

2,6 

6,0 

1,0 

0,7 

-7,7 

-1,4 

-2,3 

I alt 9,3 7,8 


Direkte forbrænding af fiberfraktionen fra svinegylle reducerer således udledningen af 

CO2, idet der sker en nettoreduktion på 9,3 kg CO2-ækvivalenter pr. ton gylle, som 

separeres, hvorefter fiberfraktionen forbrændes. Hvis man derimod først afgasser gyllen 

og derefter brænder den fra-separerede fiber fra den afgassede gylle, får man en 

nettoreduktion på 7,8 kg CO2-ækvivalenter pr. ton gylle (blanding af kvæg og svin). 

Det fremgår af tabel 15, at en betydelig del af CO2-gevinsten tabes som følge af, at 

indlejringen af kulstof i jorden mindskes ved forbrændingen. Hvis ikke dette tab indregnes, 

er reduktionen i CO2-udledning på henholdsvis 20,9 og 15,5 kg CO2 ækvivalenter pr. ton gylle, der separeres. 

Ved først afgasning af gyllen i biogasanlæg og efterfølgende separation og forbrænding 

af fiberfraktionen skal tallene i tabel 14 og tabel 15 lægges sammen, jf. tabel 16. 

2011 | side 40

Tabel 16. Samlet reduktion i udledning af drivhusgasser (kg CO2-ækv./ton gylle) ved afgasning 

og efterfølgende forbrænding af fiberfraktionen efter separering af 1 ton svinegylle. 

Det er forudsat, at energien fra forbrænding erstatter naturgas. ). Negativt fortegn betyder 

en øget emission fra den pågældende aktivitet 

Samlet ændring forårsaget af biogas og 

forbrænding 

Biogasproduktion: 

Metan fra lager 

Lattergas fra lager 


Metan fra biogas (gasmotor) 


Lattergas fra N-udvaskning 

Kulstoflagring i jord 

Forbrænding: 


Metan fra lagring 

Lattergas fra lagring 


Lattergas fra ammoniakfordampning 

Lattergas fra nitratudvaskning 

Kulstoflagring i landbrugsjorden 

Energi til handelsgødningsproduktion 

Lattergas fra handelsgødningsproduktion 

Svine- og kvæggylle + fiber. 

kg CO2-ækv. 

21,8 

8,3 

1,7 

-4,4 

17,1 

0,3 

-4,4 

8,6 

0,3 

2,6 

6,0 

1,0 

0,7 

-7,7 

-1,4 

-2,3 

I alt 48,2 


Den samlede reduktion i CO2-udledning ved først at afgasse gyllen i biogasanlæg og 

derefter separere og brænde fiberfraktionen ses at være henholdsvis 48,2 kg CO2 ækvivalenter pr. ton gylle. Tabellen viser en sammenstilling af resultater fra tabel 14 

og 15, og der er som sådan ikke tale om én sammenhængende analyse. I øverste del 

af tabellen er der forudsat anvendelse af afgasset gylle, og i den nederste del vises 

effekten af at fjerne (og forbrænde) fiberdelen fra den afgassede gylle, hvorved effekterne 

heraf med et vist forbehold kan tillægges eller fratrækkes resultaterne i biogasproduktionsdelen, 

og dermed give et indtryk af den samlede effekt. Ved sammenligning 

med tabel 15 fremgår det, at biogasproduktion og efterfølgende forbrænding af 

fibre medfører en 5 gange højere drivhusgasreduktion end forbrænding af fiberfraktion 

fra ubehandlet gylle. 

2011 | side 41

Konventionelt 

system 

Alternativt system 

Forbrænding af 

ubeh. fiberfraktion 

Lagertank 

Kun den tynde del af 

gyllen opbevares i 

lagertank. Derved 

fjernes en mindre del af 

det organiske stof, der 

kan give anledning til 

emission af methan og 

lattergas under lagring, 

som derved reduceres. 

Den tynde gylle kan 

medføre øget 

ammoniakfordampning 

Lagertank 

Gylleseparering Transport af fiberfraktion 

Gylleudbringning 

Lattergasemission 

ved udbringning reduceres. 

Der kan næppe konstateres 

Nævneværdig lugtreduktion 

Afgrøder på marken 

--------- 

Emission af lattergas 

fra NH3 fordampning og 

nitratudvaskning reduceres. 

Udvaskning af Kvælstof 

Reduceres også. Til gengæld 

Betyder afbrændingen af fiber, 

At kulstofindholdet i jordlaget 

Reduceres, hvilket er en 

Betydelig negativ effekt 

Gylleudbringning Afgrøder på marken 

--------- 

Forbrænding fortrænger 

Fossil energi. Derved frem 

Kommer en reduktion af 

Drivhusgasser. Kvælstof- 

Indholdet i fiberen går tabet 

Og det betinger øget energi- 

Forbrug til kompenserende 

handelsgødningsproduktion, 

Hvilket også medfører øget 

Lattergasemission. 

Forbrænding af fiberfraktion 

Figur 4. Kilder og effekter på drivhusgasreduktion mv ved forbrænding af ubehandlet fiberfraktion 

i forhold til almindelig praksis. Kommentarer indsat i figuren. 

2011 | side 42

Konventionelt 

system 

Alternativt system: 

Biogasproduktion og 

forbrænding af 

fiberfraktion 

Lagertank Gylleudbringning Afgrøder på marken 

Der opbevares nu ikke 

Ubehandlet gylle i lagertanke, 

Idet det organiske stof om- 

Dannes til energi i biogas- 

Anlægget. Derved opnås 

En reduktion af methan 

Og lattergasemission 

fra lagertanke 

Gylletransport 

Energiproduktionen 

I biogasanlægget fortrænger 

Fossil energi. Derved opnås 

En reduktion af drivhusgas 

Emissionen. 

Biogasproduktion 

Gylleseparering 

--------- 

Der opnås en reduktion af 

attergasemission både ved 

udbringning og i marken fra 

ammoniakfordampning og 

nitratudvaskning. 

Desuden reduceres kvælsof 

udvaskningen. Især når fiberen 

forbrændes reduceres jordlagets 

kulstofindhold, hvilket er en 

ikke ubetydelig negativ effekt. 

Ved udkørsel af afgasset gylle 

opnås en betydelig lugtreduktion 

Lagertank Gylleudbringning Afgrøder på marken 

Fibertransport 

Forbrænding af fiberfraktionen 

giver en energiproduktion, 

der muligvis fortrænger 

fossil energi. Derved 

opnås en reduktion af drivhusgasemissionen. 

Til gengæld 

medfører forbrænndingen at al 

kvælstof i fiberen tabes, hvorved 

kompenserende handelsgødningsproduktion 

medfører 

øget energiforbrug, der øger 

emissionerne, ligesom der 

forekommer en afledt lattergasemission. 

--------- 

Forbrænding af fiberfraktion 

Figur 5. Kilder og effekter på drivhusgasreduktion mv ved biogasproduktion og efterfølgende 

forbrænding af fiberfraktion i forhold til almindelig praksis. Kommentarer 

indsat i figuren. 

2011 | side 43

7. DRIFTSØKONOMI, SAMFUNDSØKONOMI OG CO2- 

REDUKTIONSOMKOSTNINGER 

Driftsøkonomiske analyser adskiller sig principielt fra samfundsøkonomiske analyser 

ved, at den driftsøkonomiske analyse beskriver den økonomiske rentabilitet i økonomiske 

termer, som de opleves af virksomheden i virkelighedens verden. Den samfundsøkonomiske 

analyse beskuer rentabiliteten på et overordnet samfundsmæssigt niveau, 

og derfor inddrages effekter, der er afledt af virksomhedens drift, der har samfundsmæssig 

betydning, men ikke nødvendigvis har det for virksomhedens almindelige økonomi 

(eksternaliteter). Dette gøres generelt ved, at alle indtægter, omkostninger og 

afledte effekter principielt kvantificeres og værdisættes til en samfundsøkonomisk 

værdi. Derved kan der udtrykkes en samfundsøkonomisk værdi eller omkostning ved 

den pågældende aktivitet. 

Der er senest foretaget en samfundsøkonomisk vurdering af hhv. biogasproduktion og 

forbrænding af fiberfraktion fra separeret gylle i Fødevareministeriets rapport; Landbrug 

og Klima fra 2008. Til brug for nærværende analyse er det hensigtsmæssigt, at 

støtte sig til analyserne i denne rapport, fordi en fuldstændig ny analyse ville forudsætte 

inddragelse af ekstern bistand til beregning af klima- og miljøeffekter, der følger 

af en evt. ændret biomassesammensætning, hvilket ligger uden for rammerne af nærværende 

analyse. Og da der kan tænkes mange forskellige måder at sammensætte 

biomassegrundlaget på, herunder inddragelse af energiafgrøder eller affald, vil der 

under alle omstændigheder være tale om et blandt flere eksempler. Derfor anvendes i 

det følgende de samme scenarier, som blev analyseret i Landbrug og Klima. 

Der er imidlertid foretaget justeringer af nogle forudsætninger, ligesom resultaterne er 

fremskrevet til 2010 niveau. Endelig er det som udgangspunkt forudsat, at husdyrproducenterne 

er indstillet på at levere den nødvendige fiberfraktion, uanset om anvendelsen 

er biogasproduktion og gødningsanvendelse af den afgassede gylle, eller om 

fiberfraktionen ønskes forbrændt. Det betyder, at det er forudsat, at husdyrproducenterne 

som udgangspunkt afholder omkostningerne til gylleseparering på gårdene, og 

at de finder dette attraktivt i forhold til de harmonigevinster, der opnås. 

Biogasfællesanlæg 

Der er foretaget beregninger for et efter dagens forhold stort biogasfællesanlæg, nemlig 

med en daglig behandlingskapacitet på 800 tons. Drifts og kapitalomkostningerne 

er beregnet på baggrund af fremskrivninger af Dagens Anlæg, som blev beskrevet i 

FØI rapport 136, der netop omfattede en samfundsøkonomisk vurdering af teknologien 

anno 2002. Den driftsøkonomiske beregning tager endvidere udgangspunkt i et biomassegrundlag, 

der sikrer 30-35 m 3 biogas pr. ton input. Denne forudsætning er fastlagt 

ud fra den betragtning, at der erfaringsmæssigt ikke er økonomi i rent gyllebaserede 

anlæg, og at et anlæg ikke vil blive etableret, med mindre der er nogenlunde 

sikkerhed for et biomassegrundlag, der kan sikre en tilstrækkelig gasproduktion. 

2011 | side 44

Tabel 17. Biomassesammensætning for modelanlægget i biogasscenariet. 

% pr. dag, tons pr. år, tons 

kvæggylle 24,3 418 152616 

Sl. Svinegylle 16,6 296 108103 

Fiberfraktion svinegylle 59 85 31140 

I alt 100 800 291859 

Det fremgår af tabellen, at der i alt tilføres anlægget knap 292.000 tons på årsbasis, 

og det betyder, at 59 % af den svinegylle, der er omfattet af anlægget, skal separeres 

på gårdene, og kun fiberfraktionen tilføres anlægget. Dette sikrer en tilstrækkelig gasproduktion. 

Tabel 18. Produktionsdata og driftsøkonomi for biogasfællesanlægget. 

Behandlingskapacitet t/dg 800 

Metanudbytte, m3 ch4/ton input 21,9 

Fradrag for procesenergi, m3 CH4 egne beregn. 2,5 

Netto methanproduktion, m3 CH4 19,4 

Salgsværdi gasproduktion 4 kr/m3 CH4 77,6 

Forbedret næringsstofværdi mv 10,5 kr/ton 10,5 

Transportomkostninger 23,2 kr/ton ‐23,2 

Produktion af biogas 45,4 kr/ton ‐45,4 

Resultat 19,5 

Forudsætningerne er indskrevet i tabellen. I forhold til rapporten Landbrug og Klima er 

resultaterne her udtrykt pr. ton input, og ikke pr. ton total gyllemængde. Desuden er 

de afledte besparelser for landmanden medtaget i regnestykket, hvilket ikke var tilfældet 

i rapporten Landbrug og Klima. Derved er udtrykket for anlæggets driftsøkonomi 

udvidet til at omfatte det samlede system. Bl.a. derfor fremgår det, at anlægget med 

de anvendte forudsætninger har et overskud på knap 20 kr. pr. ton input. Som nævnt 

er det forudsat, at landmændene afholder udgifterne til separering på gårdene. Den 

ret betydelige mængde fiberfraktion, der behandles i anlægget medfører sandsynligvis, 

at den afgassede gylle skal separeres på anlægget for at opnå et passende næringsstofindhold. 

Det er forudsat, at landmændene også betaler denne separering, som dog er væsentligt 

billigere end separering på gårdene samt evt. omkostninger til afsætning af fiberfraktion, 

dvs. det principielt må være de landmænd, der leverer gylle ind, der står for 

denne omkostning, eftersom de derved opnår den samme besparelse på harmonien, 

som de landmænd, der separerer på gårdene. Omvendt er der med et overskud på 19 

kr. basis for, at anlægget kan afholde disse omkostninger. Gødningsbesparelsen for 

landmændene var i Landbrug og Klima et ”slag på tasken” dog baseret på en ældre 

undersøgelse fra FØI, nemlig FØI rapport 136, Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg. 

Den valgte størrelsesorden kan imidlertid bekræftes gennem nedenstående 

tabel, der tager udgangspunkt i afgasning og redistribuering af næringsstoffer 

i gylle og gyllefibre. 

Tabel 19. Eksempel på potentiel forbedret gødningsværdi. 

2011 | side 45

NH4‐N Org. N Tot ‐ N P vækst NH4 I alt 

kg/ton kg/ton kg/ton kg/ton kr/ton 

Kvæggylle 2,8 2,5 5,3 0,9 

Kvæggylle, afgasset 4,2 1,1 5,3 0,9 8,25 1259082 

Slagtesvinegylle 4,1 1,3 5,4 1,1 

Slagtesvinegylle, afgasset 4,8 0,6 5,4 1,1 4,29 463761,9 

Sogylle, fiber 4,0 6,8 10,8 6 

Sogylle, fiber, afgasset 7,7 3,1 10,8 6 22,44 698782,1 

Merværdi N i alt 2421626 

Merværdi kr/ton input 8,3 

Kilde: DJF Normtal og Landbrugsinfo, separationberegninger. 

Omsætning af org. N 55 

Pris NH4‐N, kr. /kg 6 

Pris fosfor, kr. /kg 12 

Tabellen viser, at alene muligheden for øget udnyttelse af kvælstof repræsenterer en 

værdi på godt 8 kr. pr. ton input. Desuden vil der via en fordelingseffekt kunne opnås 

en forbedret fosforudnyttelse. Ved blot 1 % forbedret fosforudnyttelse vil den samlede 

effekt beløbe sig til de forudsatte 10,50 kr. pr ton. Men det betyder også, at den afledte 

gødningseffekt meget vel kan være undervurderet. 

I tabel 20 er der foretaget en opdateret samfundsøkonomisk analyse af biogasfællesanlægget. 

Der henvises generelt til rapporten Landbrug og Klima mht. metode og 

beregningsforudsætninger. Den samfundsøkonomiske analyse er gennemført som en 

såkaldt cost-efficiency analyse, der kort fortalt går ud på at analysere, hvor effektiv en 

given teknologi er til i samfundsøkonomiske termer at indfri et bestemt formål, her at 

reducere CO2-belastningen. I landbrug og Klima blev den samfundsøkonomiske analyse 

gennemført både som en budgetøkonomisk analyse og en velfærdsøkonomisk analyse. 

Forskellen er, at i den budgetøkonomiske analyse anvendes alene faktorpriser, 

hvorimod der i den velfærdsøkonomiske analyse regnes i forbrugerpriser, dvs. at der 

inddrages effekter af fx indførte adfærdsregulerende afgifter. I nærværende analyse er 

resultaterne gengivet på tilsvarende vis. 

2011 | side 46

Tabel 20. Samfundsøkonomiskanalyse af biogasfællesanlæg, med samme produktionsmæssige 

forudsætninger som ovenfor, kr./ton behandlet i anlæg og kr./ton CO2 ækv. 

Sparet naturgas 

Værdi af reduceret N udvaskning 

Forbedret gødningsværdi 

Transportomkostninger 

Produktion af biogas 

Samfundsøkonomisk resultat 

Udl. reduktion netto med kulstoflagring, kg CO2 ækv/ton 

Udl. reduktion netto uden kulstoflagring, kg CO2 ækv/ton 

Samfundsøk. red. omk med kulstoflagring, kr/ton CO2 ækv 

Samfundsøk. red. omk uden kulstoflagring, kr/ton CO2 ækv 

I første omgang er de samfundsøkonomiske omkostninger ved biogasproduktion beregnet. 

De beløber sig til 8 hhv. knap 11 kr. pr. ton input. Disse omkostninger sammenholdes 

herefter med den beregnede CO2-reduktion, som behandlingen i anlægget 

og biogasproduktionen giver anledning til. Herefter fremkommer en samfundsøkonomisk 

CO2-reduktionsomkostning. Denne er beregnet både med og uden effekten for 

kulstoflagring i dyrkningsjorden. Denne effekt skyldes, at en del af det kulstof, der ved 

spredning af konventionel husdyrgødning medgår til kulstofopbygning i dyrkningsjorden 

omsættes til energi i biogasanlægget. Derved fremkommer CO2 reduktionsomkostninger i omegnen af 100 kr. pr. ton CO2 ækv., hvilket er i den lave 

ende på listen af mulige virkemidler i klimapolitikken. 

Der er en række afledte effekter, eksternaliteter, som man opgav at kvantificere i rapporten 

Landbrug og Klima. Det var fx lugtreduktionen som følge af afgasningen, som 

tidligere i FØI rapport 136 blev kvantificeret til 5 kr. pr. ton input (2000 priser). 

Forbrænding af fiberfraktion fra separeret rå eller afgasset gylle 

I lighed med ovenstående er analyserne gennemført med udgangspunkt i de scenarier, 

der blev analyseret i Landbrug og Klima. Her var udgangspunktet, at 200.000 tons 

gylle ønskedes separeret og forbrændt. Der blev derfor opstillet et scenarie for forbrænding 

af fiberfraktion fra separeret rågylle og et scenarie for fiberfraktion fra separeret 

afgasset gylle. Mængden af fiberfraktion er mindre fra den afgassede gylle, eftersom 

biogasprocessen allerede har omsat en del af det organiske materiale. 

Produktionsforudsætningerne fremgår af tabellerne. 

Budgetøkonomisk Velfærdsøkonomisk 

Kr. pr ton input Kr. pr. ton input 

41,5 56,1 

2,6 3,5 

21,9 29,6 

‐20,8 ‐28,1 

‐53,2 ‐71,9 

‐8 ‐10,8 

84,3 84,3 

93,5 93,5 

94,9 128,1 

85,6 115,5 

2011 | side 47

Tabel 21. Produktionsdata for anlæg til forbrænding af fiberfraktion. 

Rågylle afgs. gylle 

Fiber Fiber 

Mængde separeret, tons pr år 200000 200000 

Mængde fiber, tons pr. år 26401 16460 

Varmeproduktion, MWH 2,2 GJ/ton 16105 10041 

Forudsat varmepris, kr/mwh 300 kr/MWH 300 300 

Her er der anvendt de samme forudsætninger som i Landbrug og Klima. Andre forudsætninger 

ville kræve ekstern bistand til en genberegning af drivhusgasreduktionen. 

Det er, som det er tilfældet med biogasanlægget forudsat, at der substitueres naturgas. 

Tabel 22. Driftsøkonomi for anlæg til forbrænding af fiberfraktion. 

Rå fiber Afgs fiber 

kr/ton gylle kr/ton gylle 

Værdi varmeproduktion 24 15 

Gødningsværdi i aske 100 % af gødnværdi 10 10 

Sparet transport af fiber 103 kr/ton, 200 km 14 8 

Sparet overdækning af fiber 2,3 kr/ton, 200 km 0 0 

Sparet udkørsel af fiber 19,8 kr/ton 3 2 

Indtægter i alt 

51 35 

0 0 

Omkostninger 

0 0 

Transport af fiber til afbrænding 33,6 kr/ton, 50 km ‐4 ‐3 

Omkostninger til forbrænding 213 kr/ton ‐28 ‐18 

Mistet næringsstofværdi 16,6 kr/ton ‐2 ‐1 

Regenerering af P i aske 100 % af gødnværdi ‐10 ‐10 

Affaldsvarmeafgift 

19,6 kr/GJ ‐6 ‐4 

Tillægsafgift 

26,5 kr/GJ ‐13 0 

Omkostninger i alt 

‐63 ‐35 

Driftsøkonomisk resultat ‐12 0,2 

Det er forudsat, at landmændene, som ovenfor ved biogasfællesanlægget, er indstillet 

på at levere den pågældende fiberfraktion og dermed bære omkostningerne til separering. 

Derved adskiller analysen sig væsentligt fra resultaterne i Landbrug og Klima. En 

anden og meget afgørende ændring er, at der i den driftsøkonomiske analyse er indføjet 

en affaldsvarmeafgift og en tillægsafgift. Det var i forbindelse med Energiaftalen af 

21. februar 2008, det blev besluttet, at den gamle affaldsforbrændingsafgift skulle 

omlægges til energiafgifter. Så selv om den gamle afgift forsvandt, blev der affaldsvarmeafgiften 

forhøjet til 19,6 kr./GJ ved forbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning 

og desuden en tillægsafgift på 26,5 kr./GJ, som fiberfraktion fra afgasset gylle 

dog er fritaget for. Endelig er der den ændring, at de seneste oplysninger tyder på, at 

nok kan fosforindholdet i asken forarbejdes og gøres plantetilgængelig, men først på 

længere sigt vil omkostningerne hertil være mindre end værdien af fosfor. I tabellen 

opvejes værdien af P netop af omkostningerne til regenerering. Stigende fosforpriser i 

fremtiden kan dog ændre dette. Resultatet viser et driftsøkonomisk underskud for 

2011 | side 48

forbrænding af fiberfraktion fra rå gylle og balance for så vidt angår fiber fra afgasset 

gylle. Forskellen består dels i at mængden af afgasset fiber er mindre i forhold til gyllemængden, 

og den forskelsbehandling der ligger i, at kun forbrænding af rå fiberfraktion 

udløser tillægsafgiften. 

Tabel 23. Samfundsøkonomisk analyse af forbrænding. 

Budgetøkonomisk Velfærdsøkonomisk 

kr/ton gylle kr/ton gylle kr/ton gyllekr/ton gylle 

rå fiber afgs. Fiber rå fiber afgs. Fiber 

Værdi varme (sparet naturgas) 

12 9 16,4 12,2 

Besparelse transport overdækning og udkørsel 17 10 22,3 13,9 

Reduceret kvælstofudvaskning 

Samfundsøkonomiske gevinster 

Indtransport af fiber 

Forbrændingsomkostninger 

Mistet næringsstofværdi 

Samfundsøkonomiske omkostninger 

Samfundsøkonomisk resultat 

Udl. reduktion netto med kulstoflagring, kg CO2 ækv/ton 

Udl. reduktion netto uden kulstoflagring, kg CO2 ækv/ton 

6 4 7,4 5,8 

34 24 46 32 

‐5 ‐2 ‐8,3 ‐3,9 

‐28 ‐13 ‐50 ‐23,7 

‐17 ‐17 ‐22,4 ‐22,5 

‐49 ‐32 ‐81 ‐50 

‐15 ‐8 ‐35 ‐18 

14 12 14 11,5 

26 19 26 19 

Samfundsøk. red. omk . med kulstoflagring, kr/ton CO2 1057 722 2471 1583 

Samfundsøk. red. omk. uden kulstoflagring, kr/ton CO2 578 432 1352 948 

Det fremgår af analysen, at det netto er forbundet med samfundsøkonomiske omkostninger 

at forbrænde husdyrgødningsfibre. Når disse omkostninger sammenholdes med 

den resulterende CO2-reduktion fremkommer de samfundsøkonomiske reduktionsomkostninger 

pr. ton CO2. Også i dette tilfælde tages der højde for effekten for kulstoflagringen 

i jorden, som ved forbrænding er forholdsvis høj, da der slet ikke føres tungt 

nedbrydeligt organisk stof tilbage til dyrkningsjorden. Men uanset dette forhold ligger 

reduktionsomkostningerne for forbrænding af fiberfraktion fra husdyrgødning i den 

dyre ende på listen af mulige virkemidler i klimapolitikken 

2011 | side 49

8. KONSEKVENSANALYSE OG DISKUSSION 

Energiproduktion 

Hvis man ser isoleret på den energi, der kan produceres ved henholdsvis at forbrænde 

husdyrgødning (dybstrøelse og gyllefiber) og afgasse den samme mængde i biogasanlæg, 

vil energiproduktionen være størst ved forbrænding. Men da der tillige med håndtering 

af ovennævnte biomasse i biogasanlæg også kan behandles usepareret gylle, vil 

en afgasning i biogasanlæg alt andet lige betyde, at en større mængde husdyrgødning 

vil blive anvendt til energiproduktion med et større energipotentiale til følge. Afhængigt 

af hvor meget ekstra gylle, der afgasses, vil energiproduktionen kunne overstige 

energiproduktionen ved forbrænding, til trods for at det kun er 50-70 % af det 

organiske tørstof, der omsættes i biogasreaktoren. 

En behandling af en større mængde husdyrgødning ved afgasning i biogasanlæg, giver 

samtidig væsentlige klimamæssige og miljømæssige gevinster. 

Næringsstoffer, N og P 

Hvis man ser på næringsstofferne kvælstof og fosfor, vil disse ved forbrænding for 

hovedpartens vedkommende være tabt som næringsstof, med mindre der udføres 

tiltag for at regenerere, f.eks. fosfor. Ved forbrænding tabes alt kvælstof, hvilket selvfølgelig 

betyder reduceret risiko for udvaskning til recipienter og grundvand, men samtidig 

medfører en merproduktion af handelsgødning som erstatning. 

Fosfor bindes i asken ved forbrænding, hvorfor hovedparten af denne forventes at 

være mindre plantetilgængelig end før forbrændingen. En regenerering kan derfor 

være et nødvendigt trin på vejen til genanvendelse af askebundet fosfor. 

Ved afgasning i et biogasanlæg omfordeles en del af kvælstoffet, idet en del (typisk 

50-60 %) organisk bundet kvælstof omdannes til uorganisk ammonium-N, som er 

letoptagelig for planterne. Herved reduceres risikoen for udvaskning. Værdien af fosfor 

(tilgængeligheden) forbliver uændret ved afgasning, og desuden vil det ved en efterfølgende 

separation af afgasset gylle være muligt at opkoncentrere og omfordele fosfor 

fra jorder med overskud af fosfor til jorder med underskud af fosfor. 

Til trods for at der ved afgasning af gyllen fortsat vil være en – om end – reduceret 

risiko for udvaskning af kvælstof, vurderes der at være bedre næringsstofbalance og 

-udnyttelse ved afgasning i biogasanlæg frem for forbrænding. 

Drivhusgasser 

Eftersom forbrænding alene kan udnytte de koncentrerede gødningsfraktioner, medens 

biogasanlæggene også kan udnytte den resterende gylle, er potentialet ved biogasproduktion 

en væsentligt højere CO2-reduktion. Hertil kommer, at der her findes den største 

effekt på metanemission fra lagring, og tabet som følge af reduktionen i dyrkningsjordens 

kulstofindhold er væsentligt lavere end ved forbrænding. Biogasproduktion 

med efterfølgende forbrænding af fiberfraktion medfører 5 gange højere drivhusgasreduktion 

en ved forbrænding af fiberfraktion fra ubehandlet gylle. 

2011 | side 50

Kulstofbalance 

Hvorvidt forbrænding og afgasning har en signifikant betydning for kulstofbalancen i 

jorden er vanskelig at afgøre, idet der endnu ikke forligger entydige resultater herfor. 

Ved forbrænding vil jorden imidlertid helt blive unddraget kulstof, idet denne jo netop 

ved forbrændingsprocessen er omsat til CO2. Anderledes forholder det sig ved en afgasning 

i et biogasanlæg, idet det normalt kun er 50-60 % af det organiske kvælstof, 

der omsættes, mens den resterende del tilbageføres jorden. 

Afhængig af jordtype må det formodes, at unddragelse af kulstof på længere sigt vil få 

konsekvenser for jorden frugtbarhed og evne til at binde vand. Dette er selvfølgelig 

også afhængig af mængden af kulstof, som jorden unddrages. 

Tungmetaller 

Som det er nævnt tidligere indeholder alt husdyrgødning tungmetaller, dog som regel i 

mindre og ubetydeligt omfang. Ved forbrænding vil der ske en opkoncentrering af 

tungmetaller i asken (flyveaske og bundaske), hvilket i værste fald kan give anvendelsesmæssige 

udfordringer mht. til udbringning. Da aske fra forbrænding af husdyrgødning 

betragtes som affald, skal asken og udbringning af denne på mark håndteres 

efter ”Slambekendtgørelsen”. 

Anderledes forholder det sig ved udbringning af afgasset husdyrgødning, som håndteres 

efter ”Husdyrbekendtgørelsen”, hvor der ikke stilles krav om indholdet af tungmetaller. 

Der kan altså ved forbrænding af husdyrgødning opstå begrænsninger i anvendelsen 

som gødning på mark. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at man ikke forbrænder 

husdyrgødningen sammen med f.eks. spildevandslam, som ofte indeholder 

tungmetaller i højere koncentrationer. 

Cost-efficiency 

Analyserne har vist, at det ved tilsætning af relativt store mængder dybstrøelse og 

fiberfraktion til biogasanlæg er muligt at opnå driftsøkonomisk rentabilitet ved de nuværende 

afregningsvilkår. Spørgsmålet er så, om det er realistisk at opnå en så høj 

grad af gylleseparering, der er nødvendig med den nuværende incitamentstruktur. De 

samfundsøkonomiske analyser viser, at udnyttelse af husdyrgødningen til biogasproduktion 

giver langt de laveste CO2-reduktionsomkostninger. Det er op til politikerne, om fremtidens biogasproduktion skal baseres overvejende på 

husdyrgødning eller på energiafgrøder. I fødevareministeriets rapport Landbrug og 

Klima var det i 2008 vurderingen, at CO2-fortrængningsomkostningerne for naturplejegræs 

til biogasproduktion er samfundsøkonomisk interessante (ca. 180 kr. pr. ton 

CO2 ækv.), hvorimod de for majsensilage er endog meget høje (1.767 kr. pr. ton CO2 ækv.), hvorved majsensilage ikke for nærværende synes at være et relevant alternativ 

under danske forhold. Forfatterne til Grøn Vækst planen har givetvis haft disse resultater 

in mente, da målsætningen om 50 % energiudnyttelse af husdyrgødningen blev 

formuleret. Det betyder, at der enten skal findes metoder til at øge tørstofindholdet i 

gyllen ab gård, eller der må gang i gylleseparering. Såfremt, der som ovenfor vurderet, 

på en tiårs sigt bliver separeret op til 25 % af gyllemængden, vil der som vist i 

tabellerne 9 og 10 være et betydeligt energipotentiale at realisere, enten ved forbrænding 

eller biogasproduktion af gyllefibre og dybstrøelse. Hvis der ses på det samlede 

energipotentiale og den samlede CO2-fortrængning samt omkostningerne hertil, vil 

2011 | side 51

iogasproduktion være langt at foretrække, når der ses fra en samfundsmæssig synsvinkel. 

Af økonomiske årsager vil de landmænd, der har mulighed for det, formentlig især 

vælge en skruepresse til separering (især kvægbønder). Dette synes alt andet lige at 

være til fordel for forbrænding, idet det for forbrændingsvedkommende først og fremmest 

er vigtigt at få en så tør biomasse som muligt, hvorimod biogasanlæggene vil 

foretrække en mere avanceret og dermed dyrere separering for at få mest muligt organisk 

stof med i fiberfraktionen. Imod en udvikling med øget separation taler, at separation 

ofte vil være dyrere end gylleoverførselsaftaler pga. høje priser på handelsgødning. 

Indtil videre er der kun en håndfuld anlæg, der modtager fiberfraktion fra separeret 

gyllle. Ikke desto mindre har en undersøgelse udført af Torkild Birkmose, VFL, vist, at 

80 % af den fiberfraktion, der produceres ved separation i dag anvendes til biogas. 

Der er i hvert fald to af de oprindeligt fire Green Farm Energy (GFE) anlæg, der modtager 

fiberfraktion. Disse anlæg var fra begyndelsen udstyret med særligt udstyr til 

forbehandling af faste, svært nedbrydelige biomasser som bl.a. fiberfraktion. Det sker i 

en form for trykkoger, hvor biomassen opvarmes under tryk, hvorved de svært nedbrydelige 

kulhydrater gøres mere tilgængelige for methanbakterierne i anlæggene. Her 

har man i en årrække modtaget fiberfraktion fra andre landbrug, og er tilfreds med 

resultaterne. Fællesanlægget Biokraft Bornholm tilfører dagligt 15-25 ton fraktion fra 

separeret svinegylle. Der har her været en del problemer med de anvendte båndfilter 

separatorer, og det har af den grund været diskuteret, om man skulle indstille denne 

aktivitet. Fællesanlægget Morsø Bioenergi var fra starten udlagt til, at 80 % af den 

tilførte husdyrgødning skulle bestå af fiberfraktion fra svinegylle. Her har man investeret 

i måske verdens største, specialbyggede mobile separationsanlæg, der består af en 

decantercentrifuge monteret på en lastvognstrailer. Det har her vist sig vanskeligt at 

opnå de forventede gasudbytter, som forskningen ellers har påvist ved udrådningsforsøg. 

Årsagerne hertil er ikke klarlagt, men en mulighed kan være, at separatoren besøger 

de forskellige landbrug for sjældent, hvorved den separerede gylle når at blive 

for gammel, idet en stor del af det mest omsættelige materiale derfor kan nå at blive 

omsat, før maskinen ankommer. En anden mulighed er, at der forekommer Ninhibering 

af biogasprocessen i reaktoren som følge af den høje andel af svinegylletørstof. 

Biogasfællesanlægget Vegger Energiselskab har planer om en totalrenovering af 

anlægget, hvori der også indgår en anlægsudvidelse med modtagefaciliteter for fiberfraktion 

fra separeret svinegylle. Der er indgået aftaler med fire svineproducenter uden 

for den normale leverandørkreds om leverance af fiberfraktion. Selskabet venter nu 

alene på, at kommunen skal miljøgodkende projektet. 

Det er vanskeligt præcist at vurdere, hvorfor anvendelsen af fiberfraktion ikke allerede 

nu har vundet større udbredelse, og hvorfor især fællesanlæggene ikke udviser større 

interesse herfor. En af grundene er utvivlsomt, jf. ovenstående, at erfaringerne hidtil 

har været noget blandede. De eksisterende anlæg er typisk født til at håndtere biomasse 

på 6-8 % TS og har derfor som oftest anvendt flydende husdyrgødning (gylle) 

og organisk affald, der er mere eller mindre pumpbart. For de eksisterende anlæg kan 

det derfor være en betydelig teknisk udfordring at skulle håndtere store mængder 

fiberfraktion, da det kan give problemer ved pumpning, omrøring og i forbindelse med 

varmeveksling. Desuden kan der ved termofile anlæg, der anvender en høj andel svinegylle 

meget let opstå N-inhibering i processen, hvis der tilsættes fiberfraktion fra 

svinegylle i større stil. Derfor er der generelt en betydelig skepsis blandt driftspersonalet 

mht. anvendelsen af fiber. 

2011 | side 52

Desuden hænger mange fast i en form for vanetænkning, hvor man har været vant til 

at finde løsningen på snart sagt alle problemer ved at anvende egnet affald. Endelig 

har det i perioder for nogle anlæg været en udfordring at afsætte overskydende gylle 

uden for leverandørkredsen. Erfaringsmæssigt hænger efterspørgslen imidlertid snævert 

sammen med gødningspriserne, som er steget i de senere år, hvilket har gjort det 

meget lettere for anlæggene at afsætte overskuddet. Lignende tankevaner gør sig 

måske gældende for anlæggenes bestyrelser og formænd. Især de landmandsejede 

fællesanlæg ser sig selv som en servicevirksomhed over for medlemskredsen, hvor 

opgaven fra begyndelsen har været at hente gyllen hos husdyrproducenterne, som 

den forefindes der, udvinde energien og tilbagelevere den afgassede gylle, hvor landmanden 

ønsker det. Eventuel overskudsgylle har normalt kunnet formidles inden for 

eller uden for kredsen, så bestyrelserne har ikke set et stort behov for at bede leverandørerne 

tage ekstraomkostningen til separering, i hvert fald ikke så længe der kunne 

skaffes affald nok til at løfte gasproduktionen så meget, at den samlede virksomhed 

kunne bringes i økonomisk balance. 

Interessen er imidlertid til stede blandt nye anlæg. Førnævnte Biokraft Bornholm og 

Morsø Bioenergi er etableret indenfor de senere år, er målrettet gået efter at anvende 

fiberfraktion og kan nu siges at måtte betale for den nødvendige erfaringsopbygning. 

Men også blandt anlæg under planlægning indgår fiberfraktion en del steder. Især de 

projekter, hvor anlægsbyggeren Xergi er inde i billedet, idet dette firma arbejder videre 

med GFE-anlæggenes trykkogningskoncept i et nyt system, der kendes under navnet 

”NIX”. Systemet er under udvikling/afprøvning på forsøgsanlægget hos DJF – Foulum. 

For landmænd, der enten har dybstrøelse eller ønsker at foretage gylleseparering, er 

det et stort skridt at stille sig i spidsen for et projekt med det formål at etablere et nyt 

biogasfællesanlæg. Det vil alt andet lige være meget lettere at afsætte dybstrøelse 

eller fiberfraktion til et stort energiselskab, der ønsker at forbrænde materialet i store 

fjernvarmekedler. Dette forhold vil være en fordel for forbrændingsløsningen. 

Analyserne viser, at det for begge teknologier gælder, at de næppe vil kunne betale 

for modtagelse af dybstrøelse eller fiberfraktion til energiproduktion. Det vil være nødvendigt, 

at landmændene afholder omkostningerne til gyllesepareringen og transporten. 

Dog viser analyserne, at biogasanvendelse kan ske, uden at landmændene skal 

betale yderligere af behandlingsgebyr, hvorimod forbrænding sandsynligvis vil kræve, 

at landmændene betaler for at komme af med materialet. Givet den fortsatte interesse 

for gylleseparering synes der også blandt nogle husdyrproducenter at være incitamenter 

tilstede for et sådant system. Der synes at være behov for et forbedret datagrundlag 

mht. hvilke mængder der er til rådighed, hvordan det anvendes og på hvilke vilkår 

og muligheder, og dermed forbedret information om dette til landmænd og biogasanlæg. 

Desuden er der behov for at få teknologierne demonstreret i praksis, så der kan 

komme mere klarhed over markedet og vilkårene for leverance af dybstrøelse og fiberfraktion 

til energiudnyttelse. Det er da også på vej, dels gennem Maabjerg projektet, 

hvor afgasset fiberfraktion skal forbrændes på Dong Energys kedelanlæg på Maabjergværket, 

dels gennem Vegger Energiselskabs planer om en anlægsudvidelse, hvor det 

er planen at inddrage fiberfraktion fra svineproducenter uden for den traditionelle leverandørkreds. 

Der findes også allerede nu erfaringer fra flere anlæg, der med fordel 

kunne dokumenteres og formidles. 

Det fremgår af tabel 9 og tabel 10, at potentialet for energiproduktion af husdyrgødning 

ved forbrænding af dybstrøelse samt fiberfraktion fra separeret gylle, forudsat at 

25 % af gyllen separeres, er 11.500 TJ. Men hvis der i stedet produceres biogas af det 

2011 | side 53

samme materiale plus den resterende useparerede gyllemængde, øges potentialet til 

knap 17.500 TJ. Med mindre det viser sig økonomisk bæredygtigt at anvende energiafgrøder 

som tilsætning til husdyrgødningen i biogasanlæg, vurderes det at være en 

forudsætning, at der tilføres faste gødninger og fiberfraktion. Der er ifølge disse tabeller 

ca. 3,1 mio. tons dybstrøelse til rådighed og ca. 32,8 mio. tons gylle til rådighed, 

altså er der faste fraktioner til rådighed i forholdet 1:10. Hvis der tages udgangspunkt 

i tabel 1 med et eksempel på biomassesammensætning for et nyt rent husdyrgødningsbaseret 

anlæg, skal der i grove træk være faste fraktioner, inkl. gyllefibre til rådighed 

i forholdet 1:4 for at give et gasudbytte på godt 30 m 3 biogas pr. ton input. Det 

betyder, der skal separeres yderligere en mængde gylle, for at den resterende mængde 

kan forventes udrådnet, svarende til at en samlet andel på 40 % af gyllen skal separeres. 

Omvendt er der ved separering af 25 % af gyllen ca. 3,9 mio. tons fast fraktion 

til rådighed, hvilket levner økonomisk råderum til udrådning af godt 15 mio. tons 

usepareret gylle. Sammen med de ca. 8 mio. tons gylle, der forudsættes separeret, 

udgør disse 15 mio. tons den mængde, der kan energiudnyttes i biogasanlæg, derfor 

ca. 75 % af den samlede gyllemængde. Når samtidig hele mængden af dybstrøelse 

anvendes i biogasanlæg, overstiger dette så langt målsætningen i Grøn Vækst, i alt ca. 

26 mio. tons. 

Hvis fiberfraktionen fra de ca. 8 mio. tons gylle, der er til rådighed ved 25 % separering, 

og 3,9 mio. ton faste gødningsfraktioner i stedet forbrændes, vil ganske vist hele 

mængden af faste fraktioner blive energiudnyttet, men alene den del af den samlede 

gyllemængde, der separeres, vil blive energiudnyttet. Om det svarer til mere eller 

mindre end Grøn Vækst målsætningen afhænger af, hvordan det måles, målt i tons 

råvarer er det i al fald ikke, da det kun udgør ca. 11 mio. tons ud af en samlet mængde 

på godt 37 mio. tons. 

Konsekvensen af ovenstående er, at såfremt alle faste fraktioner inkl. fiber fra separering 

af 25 % af den samlede gyllemængde anvendes til biogasproduktion, vil Grøn 

Vækst målene, mht. andelen af husdyrgødning der energiudnyttes, være mere end 

indfriet, hvorimod dette ikke vil være tilfældet, hvis den samme biomasse anvendes til 

forbrænding. Samtidig vil 1 ton fast gødningsfraktion anvendt til forbrænding ikke blot 

betyde, at der er 1 ton mindre til rådighed for biogasproduktion, men også at muligheden 

mistes for at energiudnytte yderligere 4 ton ubehandlet gylle, med de konsekvenser 

det nu har for mistede muligheder for reduktioner i drivhusgasemissioner og 

kvælstoftab til vandmiljøerne. 

Energistyrelsen har i et notat den 19. december 2010, ”Biogas versus forbrænding af 

husdyrgødning”, vurderet de problemstillinger, der er analyseret i nærværende rapport. 

Heri anføres det, at de tørstofprocenter i husdyrgødning, der er anvendt i rapporten, 

er for lave, og at forbrænding af fiberfraktion fra ubehandlet gylle pga. den relativt 

dårlige drifts og samfundsøkonomi på kort sigt ikke (og næppe heller på længere 

sigt) kommer til at udgøre en konkurrence for fiberfraktion til anvendelse i biogasanlæg. 

I forhold til dette kan det bemærkes, at Agrotech har modtaget opgørelser af tørstofindhold 

i gylle modtaget på biogasfællesanlæggene Ribe, Linkogas og Lemvig. Alle tre 

anlæg anvender bonuf/strafsystemer med det formål at øge tørstofindholdet i gyllen. 

2011 | side 54

Ikke desto mindre viser beregninger på baggrund af dette materiale, at det gennemsnitlige 

tørstofindhold, der i praksis modtages, er det der er anvendt i rapporten. 

Desuden at Agrotech anser økonomien i forbrændingsløsningen for at være så ringe, 

at teknologien ikke aktuelt ikke er en konkurrent til biogasanlæggene om de koncentrerede 

gødningsfraktioner. Men landbruget er fortsat interesseret, og fx Vattenfals 

sonderinger vidner om at stærke kræfter fortsat ønsker forbrændingsalternativet realiseret. 

I det øjeblik de store energiselskaber tilbyder en forbrændingsløsning på attraktive 

vilkår, vil det efter Agrotechs vurdering være langt lettere for den enkelte landmand 

at påbegynde en leverance af fiberfraktion til forbrænding, end det vil være først 

at skulle etablere et biogasfællesanlæg i samarbejde med lokale kolleger. Derfor kan 

det ikke udelukkes, at nogle landmænd vil vælge denne løsning, også selv om den er 

dyrere end biogasalternativet. Omvendt vil en udbygning med nye biogasfællesanlæg 

baseret på husdyrgødning gradvist kunne opfylde behovet for afsætning af al den fiberfraktion, 

som landbruget måtte ønske at stille til rådighed 

2011 | side 55

9. KONKLUSION 

Der er en række faktorer, der har indflydelse på, om det er mest hensigtsmæssigt at 

forbrænde husdyrgødning eller afgasse det i biogasanlæg. Energiudbyttet målt pr. ton 

dybstrøelse eller fiberfraktion taler for forbrændingsløsningen, men biogassens mulighed 

for også at energiudnytte betydelige mængder ubehandlet gylle gør biogasløsningen 

til den samfundsmæssigt set gunstigste løsning, pga. højere samlet energipotentiale 

og afledte miljø- og klimaeffekter, hvorved den samlede CO2-reduktion er betydeligt 

større end tilfældet er ved forbrænding og omkostningerne hertil ca. en tiendedel. 

Kvaliteten af den producerede energi eller energibærer bør også inddrages i betragtningerne, 

idet energien ved f.eks. biogasproduktion kan udnyttes til el og varme eller 

som brændsel inden for transportsektoren, mens energien ved forbrænding typisk 

omdannes til el og varme og ofte kun til varme (små anlæg). Og endelig er det muligt 

at komprimere og lagre biogas enten som flydende brændsel eller gas. 

Biogas fortrænger almindeligvis naturgas, hvorved der opnås en høj CO2-reduktion i 

forhold til det fortrængte brændsel. I tilfældene med de påtænkte projekter under 

Dong Energy og Vattenfall er det endnu ikke afklaret hvilke brændsler, der søges fortrængt. 

I begge tilfælde er der imidlertid nævnt fortrængning af anden biomasse, 

hvorved der kan sættes spørgsmålstegn ved CO2-gevinsten ved fortrængning af disse 

brændsler. Det vil i givet fald have betydelig negativ effekt for beregningen af CO2reduktion, 

samfundsøkonomi og fortrængningsomkostninger. 

Det er vist, at der tabes kvælstof ved forbrænding. Men produktionen af energi er 

langt større, end hvad der kræves for at producere kvælstof til erstatning herfor. Det 

er vurderet, at omkostningerne til kemisk regenerering af fosfor fra aske for nærværende 

er mindst lige så stor som værdien af næringsstoffet. Ud fra en kortsigtet økonomisk 

synsvinkel vil det derfor være den bedste løsning at udsprede den fosforholdige 

aske på landbrugsjord, uanset at fosforindholdet kun er delvist plantetilgængeligt. 

De driftsøkonomiske analyser viser, at det med relativt stor tilsætning af dybstrøelse 

og fiberfraktion er muligt at opnå rentabel biogasproduktion. Praksis blandt eksisterende 

fællesanlæg har imidlertid vist betydelig tøven med at vælge denne strategi, og 

det er derfor et spørgsmål om de aktuelle incitamenter er tilstrækkelige til at for alvor 

at initiere denne udvikling. Analyserne viser også, at den driftsøkonomiske rentabilitet 

i forbrænding af dybstrøelse og fiberfraktion formentlig vil være betinget af en vis betaling 

fra landmændene for leverance af materialerne til forbrænding. De samfundsøkonomiske 

analyser viser, at biogasanvendelsen er et klart mere fordelagtigt virkemiddel 

i klimapolitikken end forbrænding. 

Det er forsigtigt vurderet, at der indenfor en tidshorisont på 10 år vil være måske 25 

% af gyllen, der separeres. Der er en lang række forhold, der spiller en rolle for denne 

udvikling, herunder indtjeningsmulighederne i husdyrbruget, yderligere miljøkrav, 

udviklingen i gødningspriser, gylleoverførselsaftaler, forpagtningsafgifter og jordpriser. 

Det er derfor særdeles vanskeligt at give et entydigt billede af udviklingen, og hvilke 

incitamenter, der vil være udslagsgivende. 

Men hvis der indenfor en periode på 10 år faktisk separeres 25 % af gyllen, vil Grøn 

Vækst målene om 50 % energiudnyttelse af husdyrgødningen kunne indfries, såfremt 

hele mængden af fiberfraktion og dybstrøelse anvendes til biogasproduktion, men det 

2011 | side 56

vil ikke være tilfældet, hvis disse mængder i stedet går til forbrænding, som i øvrigt vil 

give langt lavere samlet CO 2-reduktion. 

De driftsøkonomiske analyser viser, at biogasteknologien ud fra en økonomisk betragtning 

står bedst i konkurrencen om den koncentrerede husdyrgødning, og de samfundsøkonomiske 

analyser viser ligeledes, at biogasproduktion bør foretrækkes fremfor 

forbrændingsløsningen. En relativt hurtig udbygning med biogasfællesanlæg vil derfor 

gradvist kunne dække behovet for afsætning af fiberfraktion og dybstrøelse fra landbruget. 

Omvendt kan det fra den enkelte landmands synspunkt forekomme væsentligt mindre 

kompliceret at afsætte fiberfraktion til forbrænding, såfremt denne mulighed, trods 

den umiddelbart ringere økonomi, i fremtiden skulle vise sig. Hvis der derved kommer 

gang i begge typer af anvendelse, vil der opstå en konkurrencesituation mellem de to 

anvendelsesformer, hvor nogle forhold taler til forbrændingens fordel, andre til biogassens. 

I nedenstående tabel 24 illustreres de forskellige parametres vægtning i forhold 

til de to anvendelsesformer. 

Tabel 24. Forskellige parametres betydning for de to anvendelsesformer. 

Harmonibehov 

Pris for separering 

Gødningspriser 

Pris for gylleaftaler 

Pris for forpagtning 

Jordpris 

Transportafstande 

Behandlingsgebyr for landmand 

Let/svært at komme i gang 

Forklaring 

Forbrænding Biogas 

Behovet for harmoniareal forventes at være uændret eller faldende. Det vil være 

til ulempe for begge løsninger. 

Det vurderes, at der ved forbrænding kan anvendes billige skruepresser, hvorimod 

dyrere løsninger gerne skal i anvendelse til biogas. Det taler til fordel for forbrænding. 

Gødningspriserne forventes at forblive høje. Det svækker incitamenterne for gylleseparering 

og er derfor til ulempe for begge løsninger. 

Prisen på overførselsaftaler hænger især sammen med gødningsprisen. Når denne 

er høj, er prisen på aftaler lav, hvilket er til ulempe for begge løsninger. 

Høje priser på forpagtning og jord vil være til fordel for begge løsninger. 

Transportafstanden antages at være relativt høj til forbrænding, og dermed en 

ulempe, hvorimod den er relativt beskeden i forbindelse med biogasanlæg. 

Hvis det antages, som analyserne viser, at der skal betales et behandlingsgebyr 

ved forbrænding, men ikke nødvendigvis ved biogasproduktion, er dette til fordel 

for biogassen. 

- 

+ 

- 

- 

+ 

+ 

- 

- 

+ 

- 

- 

- 

- 

+ 

+ 

+ 

+ 

- 

2011 | side 57

Hvis der etableres faciliteter til forbrænding vil det være relativt let for landmændene 

at komme i gang med at levere dertil. Det taler til forbrændingens fordel. 

Hvis der først skal etableres et nyt biogasfællesanlæg, hvad der formentlig ofte 

skal, vil det være en alvorlig barriere for biogasløsningen. 

Hvad der betyder mest i denne sammenhæng er vanskeligt at afgøre. Men især de to 

sidste parametre, hvoraf behandlingsgebyret kan blive en barriere for forbrændingsløsningen, 

og besværet med at etablere nye biogasanlæg vil være en barriere for biogasløsningen, 

forekommer at være ganske tungtvejende. Det vil sammen med høje 

gødningspriser og evt. reduceret behov for harmoniareal, der betyder lettere adgang 

til gylleoverførselsaftaler, vil sandsynligvis medføre, at energiudnyttelsen af husdyrgødning 

kommer til at udvikle sig relativt trægt med de nuværende betingelser og 

incitamentstrukturer. 

2011 | side 58

10. KILDER 

DJF: ”Kort notat om konsekvenser for fosfor ved forbrænding af biomasse, 8. maj. 

2009. 

Birkmose, et. Al (juni 2008), Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. ”Status på 

forbrænding af husdyrgødning i Danmark.” 

Johnsen, Tina. KommuneKemi. Personlig kommentar. 

Fødevareministeriet december 2008. ”Landbrug og Klima.” 

Vattenfall. 

DJF, oktober 2007. ”Grøn Viden. Fiberfraktion fra gylleseparering – Tab af kulstof og 

kvælstof under lagring.” 

Birkmose, et. al. (december 2009), Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. ”Biogasfællesanlæg 

og gødningsformidling.” 

Sommer, Svend G. el. al. Videncenter for husdyrgødnings- og biomasseteknologi. 

”Gylle til energi og gødning.” 

Fødevareministeriet 2008, Landbrug og Klima 

Christensen et al, 2002, Samfundsøkonomiske analyser af biogasfællesanlæg, FØI 

rapport 136. 

Danmarks Statistik, Statistikbanken. 

Henrik Bjarne Møller, DJF – Århus Universitet 

Landbrugsforlaget, Håndbog til driftsplanlægning, 2010 

Landbrug og Fødevarer, 2010, Prisskøn for landbruget frem til 2012 

Retsinformation, Biomassebekendtgørelsen. 

Energistyrelsen, Biogas versus forbrænding af husdyrgødning. Tafdrup, S, notat, 19. 

december 2010. 

2011 | side 59

Konsekvensanalyse af forbrænding af husdyrgødning - Energinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?