Forbrænding af stofferne i tobakken - Liv.dk

)RUEUpQGLQJ
)RUEUpQGLQJ
DI VWRIIHUQH L WREDNNHQ
+YDG HU HQ IRUEUpQGLQJ"
Mange kemiske reaktioner skal have tilført energi for at kunne sættes i gang. Når der
suges på cigaretten, kommer temperaturen op på ca. 900p C i gløden og den er ca.
600p C, når gløden ulmer. Ved disse temperaturer vil stofferne i cigaretten forbrænde
ved forbrug af oxygen.
En forbrænding er altså en oxidation af et stof under forbrug af oxygen. Der vil samtidig
med den voldsomme varmeudvikling i gløden kunne dannes en del nye stoffer. Flere
organiske stoffer ændres eller reagerer med hinanden, hvorved ca. 3.900 forskellige
forbindelser findes i røgen.
+HO HOOHU GHOYLV IRUEUpQGLQJ
Om en forbrænding forløber helt til ende er afhængig af, om der er oxygen nok, og
hvilken temperatur forbrændingen sker ved.
& + 2 n &2 + 2 (fuldstændig forbrænding)
& + 2 n &2 + 2 (ufuldstænding forbrænding)
Ved fuldstændig forbrænding vil stoffet blive oxideret helt, hvilket for eicosan (C 20 H 42 )
betyder, at det omdannes til carbondioxid og vand. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med
oxygen til stede, vil eicosan omdannes til carbonmonoxid og vand, og forbrændingen
bliver ufuldstændig.
I cigarettens glød vil der forekomme både fuldstændig og ufuldstændig forbrænding –
f.eks. dannes der 20-40 mg CO 2 og 10-23 mg CO pr. cigaret.
En reaktion kan forløbe spontant eller kan startes af varmeenergi. I cigaretten startes
forbrændingsprocessen med tændstikken eller lighteren, hvorefter den holdes i gang
ved den varme, der udvikles ved forbrændingen og ved tilførsel af oxygen fra luften
omkring.
En reaktion, der udvikler varme, kaldes for exoterm. Dette gælder de fleste processer i
cigarettens glød. Andre processer forbruger energi – de kaldes endoterme. Varmen angives
i kJ pr. reaktion.
Processen for omdannelse af CO til CO 2 er exoterm, hvorfor der dannes mere CO ved
højere temperaturer. Når der suges godt på cigaretten, og gløden bliver varmere, dannes
der altså mere af det giftige CO.
&2 J 2 J ¿ &2 J N-

3URFHVVHUQH L FLJDUHWWHQ
*OqGH]RQHQ
I glødezonen sker forbrændingen, således at størsteparten af gassen består af CO, CO 2 ,
H 2 O m.m. Næsten al oxygen er opbrugt.
3\URO\VH RJ S\URV\QWHVH]RQHQ
Efter røgen har forladt glødezonen, er der skabt et reducerende miljø, hvor der næsten
intet oxygen er, men derimod brint. Ved pyrolyse opdeles de organiske forbindelser til
mindre enheder som umættede carbonhydrider og frie radikaler, og som ved pyrosyntese
danner en masse nye forbindelser, herunder de kræftfremkaldende nitrosaminer
og de polycykliske aromatiske forbindelser (PAH).
'HVWLOODWLRQV]RQH
I denne zone bliver stoffer fra tobakken trukket ud i røgen som gasser. De mest stabile
stoffer og dem med lavere kogepunkt forbliver i røgen.
.RQGHQVDWLRQV]RQH
Her kondenseres en del af stofferne, f.eks. nikotin og tjære, igen, sådan at de bliver
koncentreret længere henne mod munden. Når man ryger cigaretten længere op, kommer
disse stoffer ved destillation med ind i lungerne. Det betyder bl.a., at man undgår
2/3 af nikotin- og tjæremængden, hvis man kun ryger halvdelen af cigaretten.
Uddybende tekst om ovenstående findes i Tobaksskaderådets bog Tobakkens kemi,
side 12-19, og forsøgsbeskrivelser, der er velegnet til emnet, findes på side 21-32.
)RUEUpQGLQJ