Klik her for at hente folderen

naturligt græs
det naturlige valg til
fodboldbaner,
sportsanlæg og
legepladser
The European Seed Association (ESA)

græs eller kunstgræs?
Når der er planer om at investere i anlægning eller renovering af en sportsplads i kommunen eller idrætsforeningen, er
den vigtigste beslutning, om det skal være græs eller kunstgræs. Der er mange forskellige faktorer at tage med i
betragtning. Der er både de praktiske, klimatiske og økonomiske hensyn samt en række offentlige, politiske og
personlige overvejelser.
Der er argumenter for begge løsninger, og det kan føles som en svær beslutning - men det er det faktisk slet ikke. Græs giver
en lang række fordele – fra klare miljøfordele til den udbredte opfattelse af, at den ‘gamle hæderkronede sport’ kun kan
udøves på en rigtig græsbane.
Når det er sagt, så har det internationale fodboldforbund FIFA i de seneste år gjort sig til fortaler for kunstgræs og har
støttet produktudviklingen, så de kunstige underlag har opnået større almen accept. Teknologien er blevet bedre, og mange
af de tidlige generationer af kunstgræsbaners problemer er løst.
Samtidig er det vigtigt at vide, at der med den naturlige græsløsning også er gjort store fremskridt takket være ny viden og
planteforædlernes konstante udviklingsarbejde. Det gælder både traditionelle og mere innovative græsarter. Man har nu
udviklet græs, der opfylder de helt afgørende krav til modstandsdygtighed over for slid, tørke og sygdomme. Dermed er
vedligeholdelsen også blevet langt mere effektiv.
Det nyligt afholdte fodbold-VM i Sydafrika i 2010 er et fremragende eksempel herpå. Græs var langt den mest udbredte
løsning på både de stadionanlæg og træningsbaner, hvor mesterskaberne blev afviklet. Og det til trods for, at FIFA var
fortaler for, at mesterskabet udelukkende skulle spilles på kunstgræs på grund af det varme og tørre klima i Sydafrika.
I praksis viste græs sig at være den bedste løsning – en rigtig god anbefaling!
det naturlige valg
Både kommuner og sportsklubber er under pres med
stigende krav om at udnytte sportsanlæg og andre
faciliteter optimalt for lavest mulige omkostninger og
ressourceforbrug. Mange beslutningstagere overbevises
af kunstgræsproducenternes løfter om flere spilletimer,
mindre vedligeholdelse og lavere omkostninger.
Men er disse argumenter og løfter så reelt ensbetydende
med, at kunstgræs er det bedste og mest moderne valg?
Som talerør for Europas græsfrøproducenter er ESA
overbevist om, at det ikke er tilfældet, og vi ønsker at
udbrede kendskabet til fordelene ved at vælge græs alle
steder, hvor det er muligt.
Lad os se nærmere på fordelene ved at vælge græs.

Et af de vægtigste argumenter for at anlægge græsbaner
er, at det er langt den mest bæredygtige, miljøvenlige og
CO 2-venlige løsning.
Vi har alle et medansvar for at sikre en renere og grønnere
fremtid for vores klode. Alle kan yde et bidrag, om end i lille
målestok. Det er op til den enkelte at træffe positive valg,
uanset om det handler om genbrug af husholdningens
affald eller tage cyklen på arbejde. At vælge græs frem for
kunstgræs spiller også en rolle i denne sammenhæng.
Mange klubber og kommuner ønsker aktivt at reducere
deres CO 2-udledning eller blive CO 2-neutrale. Her kan valget
at anlægge eller bevare græsbaner yde et væsentligt
bidrag. Som illustration kan vi nævne, at for hver
kunstgræsbane, der anlægges, skal der anlægges en
tilsvarende af græs for at kompensere for den øgede
CO 2-udledning fra en kunstgræsbane.
Skovrydning nævnes med rette som en af de væsentligste
trusler mod miljøet. I den sammenhæng er det interessant
at konstatere, at den årlige iltproduktion og CO 2-optaget fra
én hektar græs er større end for én hektar skovareal.
kunstgræsbaner
resulterer i
udledning af flere
drivhusgasser…
hvordan græs bidrager til at nedbringe CO2-udledningen
Græs er vigtigt for bindingen af CO 2 – det vil sige, at den
proces, hvor CO 2 optages fra atmosfæren og gennem
rødderne deponeres i jorden, udgør det tredjestørste
kulstofreservoir næst efter jordskorpen og de underjordiske
olie- og gasreserver. Det betyder også, at for hver hektar
græsoverflade, der anlægges, vil der blive optaget og lagret
mere CO 2 i jorden hvert år end via et tilsvarende skovareal.
Modsat fremstilles de fibre, som anvendes i
kunstgræsbanerne, overvejende af fossile, oliebaserede
produkter, der hører til de vigtigste bidragsydere til den
globale opvarmning. En undersøgelse fra 2010 gennemført
på University of Berkley i USA har fastslået: “Kunstgræs
udleder en større mængde drivhusgas ved produktion,
transport og forarbejdning end driften af en græsbane
nogensinde vil kunne komme til.”
I ESA’s nye debatoplæg ‘Natural turf: why it remains
the natural choice for football, sports and playing
surfaces’ ser vi nærmere på disse fordele. Læs mere
på www.tinyurl.com/ESAdoc eller bestil et eksemplar
af rapporten.
græs eller kunstgræs: fakta

cost benefits
græs er levende
vitalt, friskt...
Græs er en omkostningseffektiv løsning sammenlignet med kunstgræs. Det viser nedenstående tal fra ESA. De årlige
omkostninger for en kunstgræsbane er høje, ofte langt højere pr. banetime end for græs, på grund af den høje
initialomkostning.
Vedligeholdelsesomkostningerne for græsbaner i forhold til kunstgræsbaner ligger på omtrent samme niveau, selvom det
ofte hævdes, at kunstgræsbanerne er billigere at vedligeholde. Mange baneanlæg beretter dog om øgede
vedligeholdelsesomkostninger efter anlæg af kunstgræsbaner – en kunstgræsbane passer langt fra sig selv.
Sammenligning af omkostninger til baner med græs og kunstgræs
Ca. antal spilletimer
Vedligeholdelsesomkostninger (DKK)
Samlede årlige omkostninger (DKK)
Samlede årlige omkostninger
pr. spilletime (DKK)
Bemærk: En detaljeret forklaring af tallene findes i ESA's rapport ‘Natural turf: why it remains the natural choice for football,
sports and playing surfaces’ eller på nettet på www.tinyurl.com/ESAdoc.
græs eller kunstgræs: fakta
Græs
450
60.000-75.000
120.000-195.000
275-430
Græs
+ 3 % kunstfibre
750
75.000-110.000
290.000-360.000
385-480
Kunstgræs
+ gummiindlæg
1.000-1.500
75.000-110.000
560.000-670.000
465-555

samlet overblik over omkostninger til kunstgræs vs. græs
Andre omkostningsfaktorer, der skal tages i betragtning:
Hvis investeringen i en kunstgræsbane skal tjene sig hjem i
dens levetid, skal der spilles på banen i over 1.000 timer pr.
år. Det svarer til mindst tre timers spilletid hver dag, alle
ugens 7 dage, året rundt, og i al slags vejr. Hvor mange
sportsklubber eller kommunale anlæg har så høj en
udnyttelsesgrad?
Kunstgræsoverflader siges ofte at have en levetid på 15 år.
Men indtil videre har det ikke været tilfældet i praksis. Man
mener nu, at en forventet levetid på typisk 10 år er mere
realistisk. Det indebærer en væsentlig forøgelse af de årlige
omkostninger, da de årlige afskrivninger bliver langt højere,
og samtidig er der problemstillingen med genanvendelse af
materialerne efter endt levetid.
sundshedsfordele
Vidste du, at undersøgelser har vist, at duften, følelsen
og oplevelsen af græs har en positiv effekt på vores
sundhed og velvære? Det kan faktisk reducere stress
og sænke hjerterytmen.
Det er fordi græs er en levende organisme, der vokser og
giver os mennesker en følelse af glæde og velvære. Græs
foretrækkes derfor af mange spillere og personalet omkring
dem. Det er også tilskuernes foretrukne underlag, fordi det
giver en vis uforudsigelighed, som en kamp, der spilles på en
kunstgræsoverflade, ikke har. Forældre foretrækker ofte, at
deres børn spiller på græs. Græs og mudder på knæene
”hører med til sporten”. Det er følelsesmæssige argumenter,
men sande alligevel.
En række sundheds- og sikkerhedsmæssige problemstillinger
skal overvejes ved brug af kunstgræs. Der er bevis for, at der
er en let forhøjet risiko for skader ved spil på de tidlige
generationer af kunstgræsbaner. Det kan være tåskader,
korsbåndsskader, fodledsskader, forbrændinger og
hjernerystelser. Risikoen for skader på de nye generationer af
kunstgræsbaner er endnu ikke tilbundsgående undersøgt.
Undersøgelser viser dog en højere forekomst af MRSAinfektioner
(methicillinresistent Staplylococcous aureus)
blandt amerikanske fodboldspillere, der spiller og træner på
Ved sammenligningen af græs og kunstgræs glemmer
mange kunstgræsinteressenter at tage faktorer i
betragtning såsom lanceringen af nye og bedre græssorter
og -arter. Derfor beregnes vedligeholdelsesomkostningerne
for græs oftest alt for højt. Samtidig påvirkes
omkostningerne ved græs af klimaforhold,
brugsintensiteten og i høj grad af banepersonalets
kvalifikationer og ressourcer.
Græs fornyer og reparerer sig selv, hvorimod en
kunstgræsplæne nedslides og forringes fra den dag, at den
anlægges, indtil den skal udskiftes - uanset hvor mange
ressourcer der anvendes på vedligeholdelsen.
kunstgræs. Man mener, at det skyldes, at de ‘forbrændinger’,
man får af at glide på kunstgræsbanen, er indgang for MRSAbakterier.
Græs derimod har en række nyttige bakterier, så
overfladen virker selvrensende og i stand til at absorbere
kropsvæsker som sved, spyt, opkast, blod og urin samt
dyreekskrementer og alger, der ellers kan være kilder til
infektioner.
Nogle producenter fremhæver fraværet af bakterier i
kunstgræs som en positiv egenskab, men hvor ofte og
grundigt rengøres banerne, og hvor effektive er
rengøringsmidlerne? Og hvor sunde er de så igen for både
mennesker og miljøet?
En anden ulempe ved kunstgræsbaner, når vi tænker på
sundhed og spillernes velvære, er, at de bliver meget, meget
varmere end græsbaner. En undersøgelse fra USA har
sammenlignet gennemsnittemperaturen på en testbane
mellem kl. 07.00 og 19.00. Her viste det sig, at
kunstgræsbanen blev opvarmet til 47ºC med 69ºC som
højeste temperatur, sammenlignet med 26ºC på græsbanen
med en maks. temperatur på 32ºC. Vanding af banen kan
sænke temperaturen, men den stiger hurtigt igen. Selv i
skygge har en kunstgræsbane en højere temperatur på
overfladen end en græsbane. Det kan resultere i øget
træthed, forværrede hud- og faldskader og – i ekstreme
tilfælde – vabler og forbrændinger.
græs eller kunstgræs: fakta

avancerede græsløsninger
Lige som producenterne af kunstgræs har forsøgt at løse de tidligere generationers problemer med bæredygtighed
og øget risiko for skader, så har vi på samme måde i vores branche arbejdet utrætteligt på at lancere forbedringer
og innovative græsløsninger.
På baggrund af omfattende græsforædling, forskning og udviklingsprogrammer i Europa og på globalt plan samt nye
avancerede plejeteknikker kan vi i dag tilbyde stadigt bedre græsløsninger, der er slidstærke, tåler skygge, har fremragende
fleksibilitet, kortere anlægstid og en lang række andre fordelagtige egenskaber.
Her nævner vi nogle få af de vigtigste gennembrud inden for forædling af sportsgræsser og græsløsninger fra de seneste år:
n Ifølge tal fra den hollandske anbefalingsliste er
slidstyrken for alm. rajgræs – den hyppigst anvendte
græsart til sportsanlæg – blevet forbedret med 1 % pr.
år. Det betyder, at en boldbane, der i 1975 kunne klare
330 timers spil pr. år, tilsvarende i 2010 kunne tilbyde
117 ekstra spilletimer, så det totale antal spilletimer på
banen pr. år kommer op på hele 450 timer. Visse
moderne banetyper, der er anlagt med særlige
jordforberedningsteknikker, kan give helt op til 750
timers spil og træning pr. år.
n Via forædlingsarbejdet er vækstsæsonen for græs også
blevet væsentligt forlænget. De moderne sorter
begynder at vokse meget hurtigt om foråret og langt ind
i efteråret, hvilket muliggør reparation og fornyelse
næsten hele året rundt, uanset forholdene. Resultatet er,
at banerne kan holdes i bedre stand og friskere i farven
gennem en stor del af vinteren.
n Senest er der udviklet en meget hurtigt spirende etårig
rajgræstype til baneanlæg. Den spirer ved temperaturer
helt ned til 3,5 ºC, så spiring og vækst opnås hurtigt året
rundt – selv i de kølige efterårs- og vintermåneder. Den
græstype blev meget omtalt i forbindelse med
træningsbanerne ved VM i Sydafrika i 2010, hvor den
unikke etårige type rajgræs blev anbefalet af en af
FIFA’s uafhængige baneeksperter som ”af exceptionelt
høj standard”.
græs eller kunstgræs: fakta
n De bedste græssorters evne til at skabe et stærkt rodnet
kan understøttes ved at blande kunstfibre i det øverste
jordlag. Alternativt ved at kombinere græs med
kunstgræs, der væves sammen til en fiberoverflade,
som vi kender det fra Desso-systemet. Det giver en
meget stærk og stabil overflade. Her får man alle
græssets fordele kombineret med kunstfibrenes
holdbarhed i perioder, hvor banen udsættes for
særligt hårde belastninger.
n Sidst men ikke mindst har man fundet løsninger på
skyggeproblemet, som er en stor udfordring på mange
stadionanlæg. Her har udviklingen af arter og sorter, der
tåler skygge samt brug af kunstigt vækstlys resulteret i
massive forbedringer.

Resultatet er, at uanset banens formål – fritidssport i kommunen eller
professionel sport – og uanset brugskrav, lokale forhold, klimaforhold
og individuelle behov, så er der altid en græsløsning, der opfylder
kravene. Den naturlige løsning scorer højst på alle parametre; miljø,
økonomi, levetid og sikkerhed. Samtidig er græsset både spillernes
og tilskuernes foretrukne valg.
græs – det naturlige valg

ESA’s mission
European Seed Association (ESA) er den europæiske frøbranches talerør, der varetager interesserne for
branchens aktører inden for forskning, forædling, produktion samt afsætning af frø af landbrugs-,
havebrugs- og prydplanter.
Frø og planter er udgangspunktet for alle vores fødevarer, for innovative og miljøvenlige industriprodukter,
samtidig med at de forskønner vores omgivelser.
ESA’s mission er at arbejde for:
n Effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder inden for plante- og frøavl.
n Rimelig og retfærdig lovgivning for den europæiske frøavlsindustri.
n Valgfrihed for kunderne (landmænd, avlere, industrien og forbrugerne) ved at sikre et udbud af frø som et
resultat af innovative og alsidige teknologier og produktionsmetoder.
Yderligere oplysninger om ESA findes på www.euroseeds.org.
Alternative kontaktmuligheder er telefon +32 (0) 2743 2860, e-mail secretariat@euroseeds.org eller
post til adressen European Seed Association, Rue du Luxembourg 23/15, B 1000, Bruxelles.