DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
og gennem dem er det muligt at få et indtryk<br />
af den helt unge Prenters tanker om<br />
kirkelige forhold og retninger.<br />
Han var på det tidspunkt grundtvigianer,<br />
men den karakteristik må præciseres<br />
yderligere, for grundtvigianismen havde<br />
jo på det tidspunkt længe været et noget<br />
vidtspændende begreb. Prenter var i studietiden<br />
engageret i den grundtvigske forening<br />
Studenterkredsen, en tid også som<br />
formand, og måske af den grund var han<br />
sendt som grundtvigsk delegat til en kirkelig<br />
fredskongres i Cambridge 1931 og skrev<br />
hjem derfra i Højskolebladet. Det var altså<br />
som grundtvigianer, han tog ordet offentligt<br />
i et større forum. Og som en grundtvigianer<br />
mod liberalteologien.<br />
2.1 Mod liberalteologien<br />
Den liberale teologi var dogmatisk for tynd<br />
ved ikke at have nogen eskatologi og ingen<br />
forståelse for sakramenterne – og den var<br />
etisk set for overfladisk, som det kom til<br />
udtryk ved USA-teologernes humane kulturoptimisme.<br />
Prenter var ikke tilhænger<br />
af afrustning og regnede snarere med, at<br />
verden gik mod krig end mod lyksalighed.<br />
Kirkens opgave var da at besinde sig på<br />
evangeliet og forkynde det. Derved ville<br />
man holde den enkelte fast på tjenesten for<br />
næsten. Sådan talte han nærmest tidehvervsk<br />
i 1931, med en front mod den liberalthumanistiske<br />
udgave af grundtvigianismen,<br />
som Tidehverv også reagerede imod<br />
(Prenter 1931, 695f). Hvordan var da hans<br />
forhold til Tidehverv?<br />
2.2 Kritik af Tidehverv<br />
Som nævnt var han enig med Tidehvervs<br />
kritik af dele af det grundtvigske miljø. Det<br />
var han også i sin afstandtagen fra enhver<br />
tale om ”Kirkens røst” og kirkelig fællesoptræden.<br />
Prenter argumenterede med generationsforskelle.<br />
Den yngre generation<br />
Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab<br />
troede ikke mere på nytten af udtalelser<br />
og resolutioner, som de lidt ældre ønskede<br />
det (Prenter 1931, 696). Det lyder helt som<br />
Tidehverv og deres tanker om et generationsopgør<br />
og ungdomsoprør.<br />
Når han i 1933 sagde, at ””Tidehvervsbevægelsen”<br />
er ved ganske langsomt at<br />
glide ind i interesseløshedens sfære som<br />
bevægelse betragtet: Dette skyldes dens tiltagende<br />
tendens til isolering og ”vennerlille”-ånd”<br />
og til at søge alliance med en hendøende<br />
liberalismes ”radikalisme”” (Prenter<br />
1933a, 7), bekræfter det erindringernes udsagn<br />
om, at han på et tidspunkt har stået<br />
Tidehvervsbevægelsen nært. Han deltog i<br />
dens sommermøde og var studiekredsleder<br />
i den korte tid, hvor Tidehverv havde splittet<br />
Danmarks Kristelige Studenterforbund<br />
og styrede det i nogle år, indtil det afgik<br />
ved døden. Hvad han anklagede Tidehverv<br />
for med denne sætning, var tilsyneladende<br />
ikke gruppens oprindelige holdninger, men<br />
deres seneste opførsel og udvikling. Deres<br />
tiltagende isolation. Deres tendens til at<br />
blive en klike.<br />
I 1935 møder man hans første egentlige<br />
opgør med Tidehverv i den grundtvigske<br />
studenterkreds’ blad. Tidehverv havde ret<br />
i, at i os er der kun mørke, og vort håb er<br />
Kristus. Men de forsømte at tale om dåben<br />
og menigheden, de glemte at tale om<br />
samhørigheden mellem det folkelige og det<br />
kristelige, de talte ikke om helliggørelse. Tidehverv<br />
lignede Indre Mission – et udsagn,<br />
der bestemt ikke var ment som nogen ros!<br />
- ved at lægge så megen vægt på det menneskelige<br />
og på synden i mennesket, at der<br />
derfor ikke blev plads til sakramenter og<br />
fællesskab. Prenter fulgte Barth i at tale<br />
om, at Tidehverv havde en villet verdslighed.<br />
Så vidt Prenters første offentlige kritik<br />
af Tidehverv (Prenter 1935a, 6ff).<br />
Kritikken fortsatte i årene 1935-39.<br />
Prenter kritiserede, at Tidehverv løsrev<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
7