25.07.2013 Views

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

og gennem dem er det muligt at få et indtryk<br />

af den helt unge Prenters tanker om<br />

kirkelige forhold og retninger.<br />

Han var på det tidspunkt grundtvigianer,<br />

men den karakteristik må præciseres<br />

yderligere, for grundtvigianismen havde<br />

jo på det tidspunkt længe været et noget<br />

vidtspændende begreb. Prenter var i studietiden<br />

engageret i den grundtvigske forening<br />

Studenterkredsen, en tid også som<br />

formand, og måske af den grund var han<br />

sendt som grundtvigsk delegat til en kirkelig<br />

fredskongres i Cambridge 1931 og skrev<br />

hjem derfra i Højskolebladet. Det var altså<br />

som grundtvigianer, han tog ordet offentligt<br />

i et større forum. Og som en grundtvigianer<br />

mod liberalteologien.<br />

2.1 Mod liberalteologien<br />

Den liberale teologi var dogmatisk for tynd<br />

ved ikke at have nogen eskatologi og ingen<br />

forståelse for sakramenterne – og den var<br />

etisk set for overfladisk, som det kom til<br />

udtryk ved USA-teologernes humane kulturoptimisme.<br />

Prenter var ikke tilhænger<br />

af afrustning og regnede snarere med, at<br />

verden gik mod krig end mod lyksalighed.<br />

Kirkens opgave var da at besinde sig på<br />

evangeliet og forkynde det. Derved ville<br />

man holde den enkelte fast på tjenesten for<br />

næsten. Sådan talte han nærmest tidehvervsk<br />

i 1931, med en front mod den liberalthumanistiske<br />

udgave af grundtvigianismen,<br />

som Tidehverv også reagerede imod<br />

(Prenter 1931, 695f). Hvordan var da hans<br />

forhold til Tidehverv?<br />

2.2 Kritik af Tidehverv<br />

Som nævnt var han enig med Tidehvervs<br />

kritik af dele af det grundtvigske miljø. Det<br />

var han også i sin afstandtagen fra enhver<br />

tale om ”Kirkens røst” og kirkelig fællesoptræden.<br />

Prenter argumenterede med generationsforskelle.<br />

Den yngre generation<br />

Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab<br />

troede ikke mere på nytten af udtalelser<br />

og resolutioner, som de lidt ældre ønskede<br />

det (Prenter 1931, 696). Det lyder helt som<br />

Tidehverv og deres tanker om et generationsopgør<br />

og ungdomsoprør.<br />

Når han i 1933 sagde, at ””Tidehvervsbevægelsen”<br />

er ved ganske langsomt at<br />

glide ind i interesseløshedens sfære som<br />

bevægelse betragtet: Dette skyldes dens tiltagende<br />

tendens til isolering og ”vennerlille”-ånd”<br />

og til at søge alliance med en hendøende<br />

liberalismes ”radikalisme”” (Prenter<br />

1933a, 7), bekræfter det erindringernes udsagn<br />

om, at han på et tidspunkt har stået<br />

Tidehvervsbevægelsen nært. Han deltog i<br />

dens sommermøde og var studiekredsleder<br />

i den korte tid, hvor Tidehverv havde splittet<br />

Danmarks Kristelige Studenterforbund<br />

og styrede det i nogle år, indtil det afgik<br />

ved døden. Hvad han anklagede Tidehverv<br />

for med denne sætning, var tilsyneladende<br />

ikke gruppens oprindelige holdninger, men<br />

deres seneste opførsel og udvikling. Deres<br />

tiltagende isolation. Deres tendens til at<br />

blive en klike.<br />

I 1935 møder man hans første egentlige<br />

opgør med Tidehverv i den grundtvigske<br />

studenterkreds’ blad. Tidehverv havde ret<br />

i, at i os er der kun mørke, og vort håb er<br />

Kristus. Men de forsømte at tale om dåben<br />

og menigheden, de glemte at tale om<br />

samhørigheden mellem det folkelige og det<br />

kristelige, de talte ikke om helliggørelse. Tidehverv<br />

lignede Indre Mission – et udsagn,<br />

der bestemt ikke var ment som nogen ros!<br />

- ved at lægge så megen vægt på det menneskelige<br />

og på synden i mennesket, at der<br />

derfor ikke blev plads til sakramenter og<br />

fællesskab. Prenter fulgte Barth i at tale<br />

om, at Tidehverv havde en villet verdslighed.<br />

Så vidt Prenters første offentlige kritik<br />

af Tidehverv (Prenter 1935a, 6ff).<br />

Kritikken fortsatte i årene 1935-39.<br />

Prenter kritiserede, at Tidehverv løsrev<br />

Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />

7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!