DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

82 Hans Petur Kirkegaard stadig, at Gud meddeler sig, og mennesket svarer med troens tillid og bekender sammen med alle, der tror på den Gud, der har meddelt sig (Prenter 1998, 43). Prenter om bekendelsens status Her er det vigtigt at lægge mærke til, at det er menighedens bekendelse i gudstjenesten, ikke dens skriftlige nedslag i symbolerne, der er den egentlige bekendelse. De skriftlige bekendelser låner deres autoritet fra menighedens bekendelse, på samme måde som evangelierne låner deres autoritet fra Kristus, som de vidner om. Herved undgår Prenter, at symbolerne og Bibelen får en halvguddommelig status. Det er i stedet menighedens praksis i bekendelse, der hører det guddommelige til, da bekendelsen, ”Jesus er Herre”, altid bliver aflagt ved Helligånden til Gud Faders ære (Prenter 1968, 11), og menighedens bekendelse henter sit indhold i åbenbaringen. Således bliver menighedens bekendelse nærmest en del af den trinitariske åbenbaring, da bekendelsen ved Helligånden bliver en henvisning og hyldest til Sønnen, som Faderen har sendt. Bekendelsen bliver dog ikke blot en indre mystisk erfaring af Helligåndens virke, men sker netop offentligt i menigheden og henvist til Skriftens bevidnelse af åbenbaringen (Prenter 1998, 39). Når de skriftlige bekendelser således låner deres autoritet fra den mundtlige bekendelse i menigheden, får det også betydning for hvordan de kan anvendes i kirkeretslig forstand. Bekendelsen er bestemt om Gud, men den kan dog ikke bruges som definition på, hvad der er den rette lære. Det kan den ikke, da det ikke er det, der er dens formål. Bekendelsen er ikke kendetegnet ved at ville fastlægge den rette lære, men derimod er den en lovprisning af Gud, idet den viser ud over sig selv til Bibelens bevidnelse af Guds gerninger. Denne lov- Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 prisning finder sted i konkrete historiske situationer, og sprogbrugen er bestemt heraf. Det vil sige, at dens formuleringer ikke kan anses for overhistoriske definitioner af den sande lære. Det vil være en misforståelse af bekendelsernes genre (Prenter 1998, 136-138). Når det så er sagt, mener Prenter dog, at bekendelserne kan være norm for forkyndelsen, men deres autoritet som norm for forkyndelsen er afhængig af, at de henviser til Bibelens budskab, uden dog at være udtømmende beskrivelser. Hvad der er den sande lære kan ikke afgøres udelukkende ved at henvise til bekendelserne, men afhænger i sidste ende af overensstemmelsen med Kristus (jævnfør afsnittet om ”sandhed”). Kirken kan derfor rumme endog store læremæssige forskelle, hvis blot de kan rummes indenfor den samme bekendelse til Kristus (Prenter 1998, 148). Prenter skriver: ”Kætteri kan defineres som en læremening, der maskerer troen på selvet som tro på Kristus” (Prenter 1998, 148). Prenter definerer altså klart, hvad der er kætteri. Kætterdommen er dog vanskelig at fælde, og derfor er man nødt til at acceptere store læremæssige forskelle i kirken. Det er først efter grundige undersøgelser af en given lære med behørig hensyntagen til egen fejlbarlighed, at det kan gøres. Hvis resultatet bliver, at man når til den konklusion, at en læremening ikke kan rummes inden for den samme bekendelse, er man dog nødt til at ophæve kirkefællesskabet (Prenter 1998, 149f). 5. Konklusion Der er adskillige sammenfald mellem Prenter og postliberalismen. For begge gælder, at troen har sit eget rationale, og dogmatikkens begrundelse skal findes i dens indhold. Det vigtigste for Prenter er i alle sager, hvad teologiens svar er. Først derefter
Postliberalisme og luthersk konfessionalisme i dialog om kristendommens sandhedskrav 83 Kirken kan derfor rumme endog store læremæssige forskelle, hvis blot de kan rummes indenfor den samme bekendelse til Kristus bliver andre discipliner indført. Hos Prenter bliver troens rationale dog kompatibelt med almen menneskelig erfaring i en grad, der overgår Lindbecks forståelse. Fornuft og åbenbaring har samme kilde og hører sammen. Derved undgår han den fremmedgørelse systemer imellem, der er en af Lindbecks svagheder. Det bliver for Prenter muligt for den troende og ateisten at tale meningsfuldt sammen, da troen kan og må formuleres i forståeligt menneskesprog. Det er i vid udstrækning fælles erfaringer, der udgør grundlaget for sand erkendelse af verden og Prenter afviser, at den troende bør have grundlæggende anderledes forestillinger om verden, mennesket eller rationalitet end andre mennesker. Den troende og ateisten har en fælles referenceramme for, hvad der er sandt, selv om de vil være uenige inden for afgrænsede områder. Men det er ikke en irrationel uenighed, da uenigheden ligger uden for, hvad fornuften af sig selv kan fælde dom over. Kristendommen kan ikke uden videre afvise naturvidenskaben, kunsten eller psykologien med henvisning til, at det bygger på et andet paradigme. Derimod må kristendommen forholde sig til de resultater, de fremkommer med. Ikke således at kristendommen skal underordne sig betingelsesløst, men den skal kritisk forholde sig til de erfaringer og iagttagelser, der ligger bag, og sætte dem i relation til dens egne grundantagelser. Troens grundantagelser får dog normalt forrang, da troen indeslutter overbevisningen om deres sandhed. Endvidere gives der med Prenters skelnen mellem begreb og det, der tales om, klare betingelser for sandhed. Troens begreb om Gud er kun sandt, hvis Gud er virkelig. Han opstiller ikke noget krav om kategorial tilstrækkelighed som sandhedsbetingelse. Troens anvendelighed til forståelse af virkeligheden er ikke interessant uafhængigt af den faktiske sandhed. Hvis den faktiske sandhed er, at Gud ikke eksisterer, kan gudsbegrebet ikke give bedre forståelse af virkeligheden. Dermed er Prenter også i større overensstemmelse med den almindelige forståelse af begrebet sandhed end Lindbeck. Hvis man ønsker at placere Prenter i forhold til Lindbecks beskrivelse af tidligere teologiske paradigmer, henholdsvis det liberalteologiske og det propositionalistiske paradigme, vil det propositionalistiske paradigme være mest passende. Ikke fordi det passer særlig godt på ham, men det liberalteologiske paradigme er under alle omstændigheder udelukket. Hvis det er korrekt, vil beskrivelsen af det propositionalistiske paradigme dog skulle ændres i betydelig grad. En af svaghederne ved det paradigme var netop, at det skulle indbefatte, at de dogmatiske formuleringer var uforanderlige. Det ville Prenter ikke anerkende. Netop fordi Gud altid er større end vore tanker, unddrager han sig sproglig fiksering, da Gud med nødvendighed er mere end de sproglige formuleringer om Ham. Jeg vil mene, at Prenter ville tilslutte sig McGraths modificering af det propositionalistiske paradigme, der indbefatter: ”the recognition that doctrinal affirmations are to be recognized as perceptions, not total descriptions, pointing beyond themselves Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08
Page 1 and 2:
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
Page 3 and 4:
I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
Page 5 and 6:
Regin Prenter. Et liv og virke i tj
Page 7 and 8:
Den unge Regin Prenter i det danske
Page 9 and 10:
og gennem dem er det muligt at få
Page 11 and 12:
opfattelse, hvad der også førte d
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
henviste i opposition hertil til Ba
Page 17 and 18:
med korstegn og kirkegang og bøn.
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Er skabelsen frelsens begyndelse? E
Page 29 and 30:
Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 31 and 32:
Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
Page 49 and 50: Er skabelsen frelsens begyndelse? 4
Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 83: Postliberalisme og luthersk konfess
Page 89 and 90: NIELS CHR. GEELMUYDEN EN PRÆST OG
Page 91 and 92: FL E M M I N G KO F O D -S V E N D
show all

DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?