DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
6 Kurt E. Larsen Man kunne undertiden have svært ved at placere ham i de sædvanlige båse i kirkelivet. Derfor er der grund til at søge at nærme sig et svar på følgende spørgsmål: Hvor stod Regin Prenter egentlig i dansk kirkeliv? Hvordan forholdt han sig til de kirkelige retninger? nærheden af Århus, så de let kunne komme ind for at undervise. Prenter underviste allerede i teologi i Århus fra 1936, men det var lettere under besættelsens besværlige rejseforhold at være i selve Århus. I 1944 forsvarede han sin disputats om Luther, og så var han klar til at blive professor i dogmatik. Med hans ansættelse i 1945 var det teologiske fakultet i Århus fuldtalligt. Det var besættelsestid, og Prenter var i denne periode aktiv i Danmarks Frihedsråd. Han skrev i 1944 det vigtige skrift Kirken og Retten. Dette kunne have fået status som et slags bekendelsesskrift, hvis der også i Danmark var blevet tilspidsede forhold under den tyske besættelse som i Norge. Han var tæt knyttet til bladet Tredje Standpunkt og bevægelsen Dansk Samling, der spillede en stor rolle før og under besættelsen. Efter 5. maj 1945 skulle Dansk Samling med i regeringen, og Regin Prenter fik tilbudt posten som kirkeminister, men sagde nej. Han var da netop blevet professor og kunne ikke forlade denne post igen. På professoratet sad han til 1972, hvor han blev præst i Branderup i Sønderjylland indtil 1978, hvor han blev pensioneret. Han døde i 1990. Igennem sit lange virke var han kendt som en utroligt vidende mand, der ikke var bange for at gå mod strømmen, og som hele tiden var i levende kontakt med kirkelivet og nøje fulgte med i den teologiske, kirkelige og kirkepolitiske situation. Man kunne undertiden have svært ved at placere ham Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 i de sædvanlige båse i kirkelivet. Derfor er der grund til at søge at nærme sig et svar på følgende spørgsmål: Hvor stod Regin Prenter egentlig i dansk kirkeliv? Hvordan forholdt han sig til de kirkelige retninger? Man kunne have fået besvaret disse spørgsmål ved at have spurgt ham selv i tide, men jeg har aldrig selv hilst på Regin Prenter endsige spurgt ham om noget. Man kunne også tage udgangspunkt i hans erindringsbog fra 1985. Men rent metodisk ville det ikke være godt. Det er altid klogere at læse kilderne og se, hvad en person selv har skrevet år for år, fra sin ungdom. Ting fremhæves i erindringerne, måske fordi de er blevet vigtige for forfatteren undervejs. Andre ting forties, måske fordi vedkommende har skiftet mening, eller måske er flov over sin ungdoms holdninger, eller måske simpelthen har glemt det. For hvad husker et menneske som 78-årig om, hvad man mente som 23-årig og som 42-årig? Når man læser Prenters forfatterskab igennem fra begyndelsen, kronologisk, er der ganske rigtigt også ting, der ser anderledes ud, end det billede man får ved at læse hans erindringer fra 1985. Lad os derfor kronologisk se på, hvad hans artikler og bøger viser om hans kirkelige placering. 2. 1931-35: Højregrundtvigsk teologisk kandidat på rejse Selvom han altså kun var 24-28 år gammel på dette tidspunkt, skrev han en del indlæg i kirkelige blade og teologiske tidsskrifter,
og gennem dem er det muligt at få et indtryk af den helt unge Prenters tanker om kirkelige forhold og retninger. Han var på det tidspunkt grundtvigianer, men den karakteristik må præciseres yderligere, for grundtvigianismen havde jo på det tidspunkt længe været et noget vidtspændende begreb. Prenter var i studietiden engageret i den grundtvigske forening Studenterkredsen, en tid også som formand, og måske af den grund var han sendt som grundtvigsk delegat til en kirkelig fredskongres i Cambridge 1931 og skrev hjem derfra i Højskolebladet. Det var altså som grundtvigianer, han tog ordet offentligt i et større forum. Og som en grundtvigianer mod liberalteologien. 2.1 Mod liberalteologien Den liberale teologi var dogmatisk for tynd ved ikke at have nogen eskatologi og ingen forståelse for sakramenterne – og den var etisk set for overfladisk, som det kom til udtryk ved USA-teologernes humane kulturoptimisme. Prenter var ikke tilhænger af afrustning og regnede snarere med, at verden gik mod krig end mod lyksalighed. Kirkens opgave var da at besinde sig på evangeliet og forkynde det. Derved ville man holde den enkelte fast på tjenesten for næsten. Sådan talte han nærmest tidehvervsk i 1931, med en front mod den liberalthumanistiske udgave af grundtvigianismen, som Tidehverv også reagerede imod (Prenter 1931, 695f). Hvordan var da hans forhold til Tidehverv? 2.2 Kritik af Tidehverv Som nævnt var han enig med Tidehvervs kritik af dele af det grundtvigske miljø. Det var han også i sin afstandtagen fra enhver tale om ”Kirkens røst” og kirkelig fællesoptræden. Prenter argumenterede med generationsforskelle. Den yngre generation Den unge Regin Prenter i det danske kirkelige landskab troede ikke mere på nytten af udtalelser og resolutioner, som de lidt ældre ønskede det (Prenter 1931, 696). Det lyder helt som Tidehverv og deres tanker om et generationsopgør og ungdomsoprør. Når han i 1933 sagde, at ””Tidehvervsbevægelsen” er ved ganske langsomt at glide ind i interesseløshedens sfære som bevægelse betragtet: Dette skyldes dens tiltagende tendens til isolering og ”vennerlille”-ånd” og til at søge alliance med en hendøende liberalismes ”radikalisme”” (Prenter 1933a, 7), bekræfter det erindringernes udsagn om, at han på et tidspunkt har stået Tidehvervsbevægelsen nært. Han deltog i dens sommermøde og var studiekredsleder i den korte tid, hvor Tidehverv havde splittet Danmarks Kristelige Studenterforbund og styrede det i nogle år, indtil det afgik ved døden. Hvad han anklagede Tidehverv for med denne sætning, var tilsyneladende ikke gruppens oprindelige holdninger, men deres seneste opførsel og udvikling. Deres tiltagende isolation. Deres tendens til at blive en klike. I 1935 møder man hans første egentlige opgør med Tidehverv i den grundtvigske studenterkreds’ blad. Tidehverv havde ret i, at i os er der kun mørke, og vort håb er Kristus. Men de forsømte at tale om dåben og menigheden, de glemte at tale om samhørigheden mellem det folkelige og det kristelige, de talte ikke om helliggørelse. Tidehverv lignede Indre Mission – et udsagn, der bestemt ikke var ment som nogen ros! - ved at lægge så megen vægt på det menneskelige og på synden i mennesket, at der derfor ikke blev plads til sakramenter og fællesskab. Prenter fulgte Barth i at tale om, at Tidehverv havde en villet verdslighed. Så vidt Prenters første offentlige kritik af Tidehverv (Prenter 1935a, 6ff). Kritikken fortsatte i årene 1935-39. Prenter kritiserede, at Tidehverv løsrev Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08 7
- Page 1 and 2: Dansk Tidsskrift for Teologi og Kir
- Page 3 and 4: I SAMARBEJDE MED KIRKELIG SAMLING O
- Page 5 and 6: Regin Prenter. Et liv og virke i tj
- Page 7: Den unge Regin Prenter i det danske
- Page 11 and 12: opfattelse, hvad der også førte d
- Page 13 and 14: Den unge Regin Prenter i det danske
- Page 15 and 16: henviste i opposition hertil til Ba
- Page 17 and 18: med korstegn og kirkegang og bøn.
- Page 19 and 20: Den unge Regin Prenter i det danske
- Page 21 and 22: Den unge Regin Prenter i det danske
- Page 23 and 24: Den unge Regin Prenter i det danske
- Page 25 and 26: Den unge Regin Prenter i det danske
- Page 27 and 28: Er skabelsen frelsens begyndelse? E
- Page 29 and 30: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
- Page 31 and 32: Er skabelsen frelsens begyndelse? 2
- Page 33 and 34: også bruger livet til at virkeligg
- Page 35 and 36: er at få de retfærdige udryddet,
- Page 37 and 38: Helliggørelsen og syndens virkelig
- Page 39 and 40: Helliggørelsen og syndens virkelig
- Page 41 and 42: Helliggørelsen og syndens virkelig
- Page 43 and 44: helliggørelse ikke er identisk med
- Page 45 and 46: der troens kamp mod synden ”simul
- Page 47 and 48: han ikke elskede? Og derude skænke
- Page 49 and 50: Er skabelsen frelsens begyndelse? 4
- Page 51 and 52: En foreløbig opsummering: Prenter
- Page 53 and 54: nikation med og ind i den moderne v
- Page 55 and 56: Helliggørelsen og syndens virkelig
- Page 57 and 58: Postliberalisme og luthersk konfess
6<br />
Kurt E. Larsen<br />
Man kunne undertiden have svært ved at placere ham i de sædvanlige<br />
båse i kirkelivet. Derfor er der grund til at søge at nærme<br />
sig et svar på følgende spørgsmål: Hvor stod Regin Prenter<br />
egentlig i dansk kirkeliv? Hvordan forholdt han sig til de kirkelige<br />
retninger?<br />
nærheden af Århus, så de let kunne komme<br />
ind for at undervise. Prenter underviste allerede<br />
i teologi i Århus fra 1936, men det<br />
var lettere under besættelsens besværlige<br />
rejseforhold at være i selve Århus. I 1944<br />
forsvarede han sin disputats om Luther, og<br />
så var han klar til at blive professor i dogmatik.<br />
Med hans ansættelse i 1945 var det<br />
teologiske fakultet i Århus fuldtalligt.<br />
Det var besættelsestid, og Prenter var<br />
i denne periode aktiv i Danmarks Frihedsråd.<br />
Han skrev i 1944 det vigtige skrift<br />
Kirken og Retten. Dette kunne have fået<br />
status som et slags bekendelsesskrift, hvis<br />
der også i Danmark var blevet tilspidsede<br />
forhold under den tyske besættelse som i<br />
Norge. Han var tæt knyttet til bladet Tredje<br />
Standpunkt og bevægelsen Dansk Samling,<br />
der spillede en stor rolle før og under besættelsen.<br />
Efter 5. maj 1945 skulle Dansk<br />
Samling med i regeringen, og Regin Prenter<br />
fik tilbudt posten som kirkeminister,<br />
men sagde nej. Han var da netop blevet<br />
professor og kunne ikke forlade denne post<br />
igen. På professoratet sad han til 1972, hvor<br />
han blev præst i Branderup i Sønderjylland<br />
indtil 1978, hvor han blev pensioneret. Han<br />
døde i 1990.<br />
Igennem sit lange virke var han kendt<br />
som en utroligt vidende mand, der ikke var<br />
bange for at gå mod strømmen, og som hele<br />
tiden var i levende kontakt med kirkelivet<br />
og nøje fulgte med i den teologiske, kirkelige<br />
og kirkepolitiske situation. Man kunne<br />
undertiden have svært ved at placere ham<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
i de sædvanlige båse i kirkelivet. Derfor er<br />
der grund til at søge at nærme sig et svar<br />
på følgende spørgsmål: Hvor stod Regin<br />
Prenter egentlig i dansk kirkeliv? Hvordan<br />
forholdt han sig til de kirkelige retninger?<br />
Man kunne have fået besvaret disse<br />
spørgsmål ved at have spurgt ham selv i<br />
tide, men jeg har aldrig selv hilst på Regin<br />
Prenter endsige spurgt ham om noget.<br />
Man kunne også tage udgangspunkt i hans<br />
erindringsbog fra 1985. Men rent metodisk<br />
ville det ikke være godt. Det er altid klogere<br />
at læse kilderne og se, hvad en person selv<br />
har skrevet år for år, fra sin ungdom. Ting<br />
fremhæves i erindringerne, måske fordi de<br />
er blevet vigtige for forfatteren undervejs.<br />
Andre ting forties, måske fordi vedkommende<br />
har skiftet mening, eller måske<br />
er flov over sin ungdoms holdninger, eller<br />
måske simpelthen har glemt det. For hvad<br />
husker et menneske som 78-årig om, hvad<br />
man mente som 23-årig og som 42-årig? Når<br />
man læser Prenters forfatterskab igennem<br />
fra begyndelsen, kronologisk, er der ganske<br />
rigtigt også ting, der ser anderledes ud, end<br />
det billede man får ved at læse hans erindringer<br />
fra 1985. Lad os derfor kronologisk<br />
se på, hvad hans artikler og bøger viser om<br />
hans kirkelige placering.<br />
2. 1931-35: Højregrundtvigsk teologisk<br />
kandidat på rejse<br />
Selvom han altså kun var 24-28 år gammel<br />
på dette tidspunkt, skrev han en del indlæg<br />
i kirkelige blade og teologiske tidsskrifter,
Change language