DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
76<br />
Hans Petur Kirkegaard<br />
Kristus er Sandheden i absolut forstand. Derved afhænger al anden<br />
sandhed dybest set af, at den er i overensstemmelse med<br />
Kristus eller peger på ham. Dette gælder, uanset om udsagnene<br />
har baggrund i den kristne lære eller i hedenskab; de skal bedømmes<br />
på samme kriterium<br />
des tolket kan Prenter ligefrem sige, at der<br />
skal være en vis kontinuitet mellem kristendommen<br />
og det, en konvertit omvender<br />
sig fra. Hvis ikke konvertitten kan finde en<br />
begrundelse for omvendelse til kristendommen<br />
i sit udgangspunkt kan omvendelsen<br />
ikke være frivillig, men bliver fuldstændig<br />
tilfældig (Prenter 1961, 21).<br />
I sin behandling af fornuftens evne til at<br />
nå frem til sand erkendelse knyttede Prenter<br />
til ved den oldkirkelige tale om Logos<br />
Spermatikos. At Gud havde efterladt spor<br />
af det guddommelige i det skabte, og at fornuft<br />
og åbenbaring havde en fælles kilde.<br />
I sin begrundelse for, at sandheden også<br />
findes i fremmede religioner, kan Prenter<br />
bruge den samme tradition. Det er rigtigt<br />
at forsøge at identificere andre tilganges<br />
forståelse af gud, da både filosofiens skjulte<br />
gud og religionernes ukendte gud er Gud,<br />
der dog først bliver åbenbar og kendt ved,<br />
at Han udsiger sig selv (Prenter 1968, 41).<br />
Denne sandhed er altså afhængig af den<br />
kristne sandhed i den forstand, at den skal<br />
være i overensstemmelse med Kristus.<br />
Dette betyder dog ikke, at man bør stræbe<br />
efter en gensidig berigelse af de forskellige<br />
religioner ved synkretistisk at udveksle og<br />
sammentænke erfaringer. En sådan synkretistisk<br />
løsning forudsætter, at ingen religion<br />
rummer mere end brudstykker af sandheden,<br />
og at en samling af disse brudstykker<br />
er mulig. Åbenbaringen bliver således med<br />
nødvendighed forstået som ufuldkommen.<br />
Der er et skel mellem det guddommelige og<br />
det åbenbarede, og åbenbarede sandheder<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
kan så suppleres med andre åbenbaringer<br />
og sandheder. En sådan løsning er uantagelig<br />
for Prenter, da Gud har åbenbaret<br />
sig fuldkomment i et menneske, som Gud<br />
selv er. Der kan ikke sættes et skel mellem<br />
Jesus Kristus og Gud (Prenter 1961, 13).<br />
Herved kommer der en afgørende karakteristik<br />
af sandhedsforståelsen i Prenters<br />
teologi. Kristus er Sandheden i absolut forstand.<br />
Derved afhænger al anden sandhed<br />
dybest set af, at den er i overensstemmelse<br />
med Kristus eller peger på ham. Dette gælder,<br />
uanset om udsagnene har baggrund i<br />
den kristne lære eller i hedenskab; de skal<br />
bedømmes på samme kriterium (Prenter<br />
1961, 18f). Dialog mellem kristendommen<br />
og de andre religioner er derfor principielt<br />
mulig, da de dybest set har samme objekt<br />
og skal prøves på samme målestok, uden at<br />
det derved er sagt, at det er let. Dialogen<br />
religionerne imellem er derfor også nødvendig<br />
med henblik på at sikre, at omvendelse<br />
sker frit, ikke vilkårligt eller under tvang,<br />
da det kun er muligt at antage eller at forkaste<br />
en religion, hvis man har forstået den<br />
og kan identificere den (Prenter 1961, 23).<br />
Prenter om kristendommens<br />
universalitet<br />
Prenter argumenterer altså for, at både fornuft<br />
og andre religioner skal bedømmes ud<br />
fra kristendommens egne sandhed. Kristendommens<br />
universelle sandhed beror ikke<br />
på et fællesmenneskeligt rationale, men på<br />
at åbenbaringen i Jesus Kristus indeholder<br />
sandheden om virkeligheden. Kristendom-