DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
DTTK 2008 04.pdf - Menighedsfakultetet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
74<br />
Hans Petur Kirkegaard<br />
Skabelsesteologiens afdækning af Guds<br />
egenskaber kan ikke fornuftsmæssigt forklare<br />
eller redegøre for, hvordan for eksempel<br />
Guds retfærdighed og evangeliet hænger<br />
sammen, da de for vores fornuft nægter at<br />
lade sig harmonisere. Fornuftens ræsonnement<br />
bliver dog ikke afvist, men bliver tegn<br />
på, at erkendelsens grænse er nået. Prenter<br />
skriver: ”Denne grænseerfaringens indsigt<br />
kan nemlig udtrykkes i et alment forståeligt<br />
menneskesprog, om end vi derunder<br />
nødes til at anvende sprogets ord analogisk.<br />
Det er en indsigt, der kan tænkes sammen<br />
med den indsigt, vi ellers ved anvendelse af<br />
vore menneskelige erkendeevner, sansning<br />
og forstand, kan vinde i den virkelighed,<br />
der er vor” (Prenter 1982, 104). Der er ikke<br />
tale om, at troens indsigt er af en fundamentalt<br />
anderledes karakter end almindelig<br />
fornuftsmæssig indsigt. Tværtimod kan<br />
og skal de to indsigter tænkes sammen, da<br />
de dybest set er én indsigt (Prenter 1982,<br />
69).<br />
For Prenter er der derfor heller ikke nogen<br />
konflikt mellem naturvidenskaben og<br />
troen, så længe naturvidenskaben ikke bevæger<br />
sig uden for sit objekt i erfaringsverdenen.<br />
Troen kan bruge naturvidenskabens<br />
erkendelse af sammenhænge i erfaringsverdenen<br />
som erkendelse af Guds skabergernings<br />
formål (Prenter 1968, 57-59).<br />
Herved skal troen ikke suspendere naturvidenskabens<br />
resultater, men anskue dem i<br />
et lys, som naturvidenskaben ikke selv må<br />
udtale sig om. For Prenter er der dog en forudsætning<br />
for, at teologi er meningsfuldt,<br />
nemlig det, at Gud er virkelig. Hvis ikke<br />
der begyndes med troens overbevisning om,<br />
at dét er sandt, er det meningsløst at drive<br />
teologi. Det rationelle er altså ikke det, der<br />
skal begrunde teologien, men teologien får<br />
alene sin begrundelse i troen. Troen er dog<br />
afhængig af sin genstand, således at det er<br />
Gud, der må give sig til kende. Fornuften<br />
Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke / 04 / 08<br />
kan ved egen hjælp aldrig få hold på teologiens<br />
genstand. Kun i bøn til, at Gud selv<br />
må åbenbare sig, undgås, at teologien bliver<br />
et forsøg på at få magt over Gud (Prenter<br />
1982, 71). Det ligger også i Prenters udsagn<br />
om, troens Gud er større, end det er muligt<br />
at tænke. Prenter skriver: ”dette gudsbegreb<br />
peger med nødvendighed ud over sin<br />
egen grænse til det, der går ud over enhver<br />
begrebsmæssig bestemmelse” (Prenter<br />
1982, 109). Heri ligger også erkendelsen af,<br />
at dogmatikken aldrig må anses for at have<br />
nået udtømmende og uforanderlige definitioner<br />
af Gud, da det er en fornægtelse<br />
af Guds virkeligheds mysterium (Prenter<br />
1998, 139).<br />
Forudsætningerne for at drive teologi<br />
bliver således grundlæggende todelt. Først<br />
Guds eksistens og åbenbaring, og derefter<br />
også at teologen tror, at det er sandt. Kirkens<br />
tro er uvirkelig, hvis ikke Gud selv fylder<br />
den med virkelighed (Prenter 1982, 73).<br />
Teologiens problem er derfor den spænding,<br />
der altid vil være mellem troen på Guds virkelighed<br />
og den manglende erfaring af den<br />
samme virkelighed, for Gud kan kun erfares<br />
som virkelig af den, der tror (Prenter<br />
1982, 118). Dette problem er dog også samtidig<br />
en drivkraft for teologien, da spørgsmålet<br />
om Guds virkelighed konstant er i<br />
spil (Prenter 1982, 78). Teologiens hovedbegrundelse<br />
er derfor ikke en beskrivelse af<br />
menighedens bekendelse og praksis, men<br />
en lydhørhed over for en virkelighed, som<br />
den ikke forføjer over. Teologen må tage udgangspunkt<br />
i erkendelsen af, at han ikke<br />
kan komme længere end ateisten, hvis ikke<br />
Gud selv meddeler sig. Derfor må teologien<br />
begynde med sit eget indhold. Det lader sig<br />
ikke gøre først at fremsætte en neutral tese<br />
for religiøse kategorier, da den virkelighedsforståelse<br />
som ligger til grund for disse<br />
kategorier uvægerligt kommer til at have<br />
indflydelse på deres udformning. Kristen-